Ged i gryden
Målgruppe
5.-9. kl.
Understøtter Fælles Mål i følgende fag
Natur og Teknologi, biologi, historie, madkundskab
Om forløbet
Ishøjs grønne områder afgræsses blandt andet af geder. Hvert år får disse nye gedekid, nogle bibeholdes til avl, nogle sælges videre til andre besætninger. Men der er også nogle der er i ”overskud”. Ofte er det gedebukke, der må aflives, for at undgå stridigheder, pladsmangel og mistrivsel blandt gederne.
Èn af disse geder skal vi sammen tage skindet af og partere. I forbindelse med parteringen får eleverne et godt indtryk af, hvordan muskler, sener og knogler holder gedens krop sammen.
Når geden er parteret, skal vi tilberede den over bål - på spid, på grill eller i gryde. Vi kombinerer kødet med diverse rodfrugter grøntsager og brød, så det bliver til et måltid – dog kun i mængder til smagsprøver, så det er en god ide, hvis eleverne også har madpakke med.
Særlige formidlingsmæssige / didaktiske greb
Dette er i høj grad en oplevelse for sanserne. både lugte, føle, smags og syn-sansen kommer i spil, når vi tilbereder geden. Eleverne tager aktivt del, ved at røre og tilberede kødet og tilbehøret.
Materialer der understøtter forløbet
Vi opfordrer kraftigt til, at dette forløb kombineres med forløbet Geden indeni. Her afliver vi én ged og dissekerer den, for at blive klogere på gedens – og vores egen anatomi.
Tid
4 timer
Praktiske forhold
Husk varmt tøj, der kan tåle at blive beskidt og komme til at lugte af bål.
Periode på året
Uge 44-46