Fyrstens bord
Fyrstens Bord er et ældgammelt spil, som du kan lære på Bredekærgård.
Hnefatavl eller Fyrstens Bord
Hnefatavl - eller som man kalder det på Bredekærgård "Fyrstens bord" - er et nordisk brætspil, som minder om skak.
Hnefatavl blev allerede spillet i jernalderen og i vikingetiden og har efter al sandsynlighed været udbredt i hele norden.
Spillet er et avanceret strategispil, som lå bag vikingernes succes som krigere.
De ældste vidnesbyrd om Hnefatavl stammer fra den yngre romerske jernalder (ca. år 160e.Kr.-375e.Kr.) og er opdaget i forbindelse med udgravningerne ved Vimose og Lundeborg. I Gudme/Lundeborg-området har man således fundet romertidens største gravplads i Danmark. I otte af de udgravede grave har man fundet spillebrikker eller terninger.
Alle de fundne spillebrikker og terninger er enten af glas eller ben og stammer dermed fra de øvre samfundslag. Fattige mennesker ville primært have brugt spillebrikker og terninger udformet af knogler eller keramikskår.
Brikker fra det populære vikingespil
Også i Vimosen, nord for Odense, har man gjort interessante fund.
Udover de sædvanlige fund af våben har man fundet fire spillebrætter af træ med felter på begge sider. Man har fundet to typer terninger, romersk inspirerede, sekssidede terninger og germanske stangterninger.
Spillebrikkerne synes også at afspejle de to forskellige traditioner: Romerske glasbrikker fremstillet af sort og hvidt glas, der muligvis har været brugt til at spille en tidlig form for backgammon eller dam og spillebrikker udskåret af lokalt råstof, nemlig ben og rav.
Disse lokalt fremstillede brikker har muligvis været brugt til det strategiske spil Hnefatavl, som var meget populær i vikingetiden. Det ofte uens antal af lyse og mørke brikker samt den sjældne forekomst af store og særligt markerede ravbrikker (mulige kongebrikker), kunne tyde på det.
Hnefatafl omtales også i islandske sagaer og var udbredt i det meste af Nord Europa, bl.a. via vikingernes færden. Arkæologer har fundet Hnefatavl-brikker i graven hos drengebørn helt ned til 8-10-årsalderen. Det viser, at spillet blev anset for en vigtig del af opdragelsen til kriger.
Fyrsten fra Ishøj og de hemmelighedsfulde spillebrikker
En mængde sorte og hvide spillebrikker i glas blev ligeledes fundet i Fyrstegraven fra Ishøj.
Om disse har været brugt til en tidlig form for dam eller måske Hnefatavl, er op til fortolkning. De første skriftlige vidnesbyrd dukker først op i løbet af vikingetiden, stadigvæk uden at reglerne er skrevet ned.
Spillets regler er i høj grad blevet rekonstruerede ud fra de sparsomme skriftlige kilder og fund af brikker og bræt samt den viden om spillet og dets regler som Carl von Linné hentede hjem fra Lappland, da han ”genopdagede” spillet i 1732 efter mange års glemsel.