Socialtandpleje

Socialtandplejen har fokus på at støtte dig til en god daglig tandbørstning, så tandsygdomme forebygges. Hvis du har brug for tandbehandling, tager vi hensyn til dig og dine muligheder for at samarbejde om tandbehandling. Behandlingen foregår på tandklinikken på Strandgårdsskolen, Ishøj Søvej 200, 2635 Ishøj.
Du skal selv transportere dig til tandpleje.
Socialtandplejen er gratis.
Visitation til socialtandpleje sker gennem Center for Voksne og Velfærd. Du kan kontakte visitationen alle hverdage på tlf. 4357 6991 eller på CVV@ISHOJ.DK.

 

Du kan læse mere om ordningen nedenfor:

 

Målgruppe

Du er i målgruppe for socialtandpleje, hvis du er hjemløs, herunder gadehjemløs, eller benytter herberger, varmestuer og væresteder på grund af din hjemløshed. Det er også for dig, hvis du ikke er i stand til at opholde dig i egen bolig, og hvis du ikke er i stand til at benytte de eksisterende tandplejeordninger.

Hvis du er i en sårbar eller udsat situation, og ikke er hjemløs, men af andre årsager ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud på grund af særlige sociale problemer, kan du også vurderes at være i målgruppen for socialtandpleje efter en konkret individuel vurdering.

 

Formål

At fremme tandsundheden samt forebygge og behandle sygdomme, lidelser og funktionsbegrænsninger i tænder, mund og kæber for dig, som er i en sårbar, eller udsat situation i dit liv.

 

Tildeling

Det er Center for Voksne og Velfærd, der indstiller til Ishøjs Kommunale Tandpleje. Det er Ishøjs Kommunale Tandpleje, der har kompetencerne til at vurdere, hvilket tilbud (omsorgs- special eller social tandpleje), der er det rigtige for dig. Visitationen til omsorgs-, special-, eller socialtandpleje sker ved et samarbejde mellem Center for Voksne og Velfærd samt Ishøj Kommunale Tandpleje.

Tildeling af socialtandpleje kan ophøre, hvis betingelserne for, at du modtager ydelsen ikke længere er opfyldt.

 

Form og indhold

Hvis du bliver visiteret til socialtandpleje, omfatter det følgende:

Akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje for dig en i socialt udsat position med konkret behov for tandpleje. Visitationen vil altid tage udgangspunkt i en konkret individuel vurdering.

Hvis din tilstand begrænser mulighederne for udførelse af en klinisk tandbehandling, så har den tandfaglige indsats først og fremmest til hensigt at hjælpe dig fri for smerter og fri for infektioner.

 

Levering af ydelsen

Ishøj Kommune har organiseret ordningerne, således, at det er Ishøj Kommunale Tandpleje, der varetager opgaven. Behandling finder sted på Strandgårdsskolen.

 

Brugerbetaling

Du skal ikke betale for socialtandpleje. Det er et vederlagsfrit tilbud.

 

 

Link til kvalitetsstandard for omsorgs-, special- og socialtandpleje i Ishøj Kommune:

https://ishoj.dk/media/fbldaaq5/kvalitetsstandard-for-omsorgs-special-og-socialtandpleje-131-134a.pdf