Leg og læring i Troldebo

 - Pædagogisk læreplan for Troldebo  -  Det arbejder vi med lige nu i Troldebo

Leg og læring

Hvad er leg og læring og hvordan arbejder de enkelte grupper med leg og læring?

Det er vores mål at arbejde med leg og læring ud fra flere perspektiver. De voksne skal tilbyde deres hjælp når børnene leger, dette kan gribes an på forskellige måder. De voksne skal anvende de nedenstående perspektiver, for at forstå og udvikle videre på den læring som er til stede når børnene leger. I denne proces er det vigtigt at de voksne forstår sin egen rolle i forhold til at guide og støtte børnene i deres leg.        

Et legeudviklingsperspektiv:

Den voksne opdeler her legen i forskellige typer som imitationsleg, rolleleg og regelleg, der knytter an til forskellige faser i barnets udvikling.

Et stemningsperspektiv:

Den voksne opdeler legene efter, hvilken stemning der præger legen – fx højspændt, euforisk, hengiven.   

Et socialt perspektiv:

Den voksne sortere efter graden af social interaktioner, f.eks. aleneleg, parallelleg, den forbundne leg og den kooperative leg. ( Samarbejdsøvelser/lege)

Et indholdsperspektiv

Den voksne er opmærksom på hvordan opdelingen af børnene, knytter sig an til legens indhold og legemateriale – f. eks .rollelege eller konstruktionslege .

Et kendetegnsperspektiv:

Den voksne skelner mellem f.eks. turtagningsleg, sanseleg, vild leg, tumleleg eller stille leg.

Efter denne korte beskrivelse af perspektiverne, vil vi komme ind på hvordan grupperne arbejder med leg og læring i den pædagogiske hverdag?

Hvordan de enkelte grupper arbejder med leg og læring, og ud fra hvilke læringsmiljøer? 

Puslingerne

Hos Puslingerne er det sociale perspektiv særligt i fokus, da børnene endnu ikke leger sammen, men derimod leger parallelt af hinanden. Her er det de voksnes opgave at skabe læringsmiljøer, hvor børnene kan lege ud fra en ens ramme, f.eks. At børnene  bygger/vælte klodser. Ved at børnene kan se hvordan hinanden og de voksne gør, er det med til at styrke deres motoriske og kognitive udvikling. Stemningen i børnegruppen har stor indflydelse på læringsmiljøerne som de voksne kan sætte i gang. Hvis børnene er meget trætte eller der er uro på stue, er der brug for de voksnes nærvær til at skabe ro og tryghed på stuen igen.

Hvalpene og Rødderne

Hos Hvalpene og Rødderne fylder det sociale perspektiv meget i børnenes leg. Nogle børn har fået en forståelse af rolle og forbundne lege, men de trives måske bedst ved at lege alene, andre børn leger stadigvæk parallelt, men er ved at få forståelsen af at kunne lege sammen med andre børn, og de største børn i gruppen er begyndt at lege rollelege, f.eks. Mor, far og børn legen.

Det er de voksnes rolle og ansvar, at guide og støtte børnene. De voksne deltager sammen med børnene i legen. De voksne hjælper de børn som ikke selv mester at byde ind til en leg. De voksne skaber læringsmiljøer hvor børnene kan lege uden voksenforstyrrelser og miljøer hvor de voksne tager styringen og skaber en struktur hvor de får alle børn med.

Det kunne f.eks. forgå ved at de voksne åbner en zoologisk have og inddeler stuen i forskellige zoner hvor dyrene er og tilbyder alle børnene en rolle som dyr eller dyrepasser. De voksne tilpasser legen ud fra stemningen i børnegruppen. Leger de fint sammen i små grupper og er lydniveauet så alle trives? Eller kan den voksne gå ind og skabe en social og indholdsmæssig kontekst, hvor den voksne  styrer rammerne for børnenes lege. (EVA, 2018)

Grøn Gruppe

I Grøn Gruppe arbejder de voksne på at skabe muligheder for at børnene kan være sammen i små og store legegrupper. De voksne deler ofte børnene op, så de har mulighed for at lege inden og udenfor i små grupper. Det er børnene som vælger hvem de vil lege med, dog kan den voksne gå ind og guide børnene til at lege med nogen andre, hvis det giver en bedre dynamik i legegruppen. Der er lege som de voksne stiller op, f.eks. sanglege, rytmik og kreative aktiviteter som at klippe og tegne. Her er det vigtigt at de voksne taler med børnene inden legen, under legen og efter legen. Det gør den voksne for at forbedre børnene, og evaluere med børnene undervejs f.eks. Er det for svært? Forstår børnene legen? Og når legen er færdig taler den  voksne  med børnene om hvordan de oplevede legen og hvad de godt kunne lide ved den? Ved at inddrage børnene gennem hele legens forløb, øger det deres medindflydelse og medbestemmelse og de får erfaringer med at deres stemme tages alvorligt og de kan være med til at præge de lege og aktiviteter som de er en del af.

Gul Gruppe

I Gul Gruppe arbejder de voksne videre med de perspektiver som Grøn Gruppe har arbejdet med. Det er dog vores mål at Gul Gruppe skal være ekstra fokuseret på børnenes lege-udvikling og på de sociale og kendetegnsperspektiverne. Børnene i denne gruppe øver sig ekstra meget i at lege, og de erfaringer som børnene gør sig, støtter de vokse op omkring og udvikle videre på, f.eks. Hvis det er frokosttid og børnene leger sammen i små grupper, så kan frokosten rykkes i 15 minutter, så børnene er færdige med at lege, eller at børnene kan spise mad og derefter vender tilbage til deres legeområder.

Børnene i Gul Gruppe er vores legeeksperter og der fokuseres mindre på selvhjulpenhed, da de har øvet sig i Grøn Gruppe og har fået visse kompetencer indenfor emnet.  Legen skal indgå så vidt muligt under alt hvad børnene laver.  De voksne skal have fokus på at børnene både kan lege sammen under de læringsmiljøer som de selv styrer og under de læringsmiljøers som de voksne planlægger og styrer. De voksne skal være opmærksomme på, hvornår de stiller læringsmiljøer op, da det er vigtigt at børnene både får lov til at lege selv, sammen med andre børn og sammen med de voksne.

Rød Gruppe

I Rød Gruppe arbejdes der videre med de kompetencer som Grøn og Gul har øvet med børnene. I den Røde Gruppe, er der et ekstra fokus på at børnene øver sig i at få en matematisk opmærksomhed. Det øver børnene sig også på i Grøn og Gul gruppe, men i Rød  har børnene en alder hvor de er nysgerrige på verden og sammen med de voksne skal undersøge den, f.eks. Hvor høj er en trold og er den højere end, en elefant? I denne gruppe har vi også fokus på, at børnene lære lege og aktiviteter, som der også leges i SFO’en og i skolen. Det giver børnene en tryghed når der er noget som er genkendeligt, når de rykker videre.

Hvad er det for en metode vi anvender, for at kunne evaluere på leg og læring i Troldebo?

De voksne evaluere sammen med børnene om de lege og aktiviteter som de har været sammen omkring. Der spørges ind til, hvad børnene har lært af legene og om noget kunne være anderledes næste gang. I børnehaven vil vi foretage en børnemiljøvurderingsundersøgelse, hvor vi vil spørger børnene om hvem de leger med og hvornår de ikke har nogen at lege med? I Vuggestuen vil vi observere på børnene leg både der hvor børnene viser glæde og fordybelse og hvor børnene viser utryghed og manglende fordybelse. Ud fra det vi observere, vil vi planlægge læringsmiljøer som kan hjælpe børnene til at indgå i legerelationer og vi vil skabe muligheder for at alle børn er trygge og føler sig som en del af børnefællesskabet.   

Legerelationer

Vi har spurgt børnene om hvad der gør dem glade, når de er i børnehaven? Her har børnene fortalt os, at de er glade når de har nogen at lege med. Derfor har vi fokuseret på legerelationer i dagligdagen og hvordan vi kan skabe et læringsmiljø hvor alle børn føler sig som en del af fællesskabet. Vi har udvalgt tre punkter, som børnene har fortalt fylder meget i deres hverdag:

• Hvordan kan børnene deltage i slåslegene uden at det bliver for voldsomt?
• Alle børn har brug for at havde en at lege med
• Hvordan er relationerne mellem børnene og de voksne?

Disse tre punkter arbejdes der med i hele børnehuset, og vi vil nu kort beskrive hvordan vi arbejder med punkterne i dagligdagen.