Vores dagtilbud

I Trækronerne arbejder vi inkluderende og har fokus på det inkluderende
forældresamarbejde

Det betyder, at vi arbejder ud fra tanken om, at I alle er en del af vores institution og dermed indgår i fællesskabet

Vi afholder samling hver dag, hvor vi skaber en forforståelse for dagens gang/aktiviteter, synger sange, taler om årstiden/vejret, ugedage, arbejder med sproget - både i skrift og tale - og meget andet. Derfor vil vi ikke forstyrres i samlingen.

Vi arbejder ud fra læreplanens seks temaer. De seks temaer er:

  • kultur og kulturelle værdier
  • natur og naturfænomener
  • barnets alsidige personlighedsudvikling
  • sociale kompetencer
  • krop og bevægelse
  • sproglig udvikling.

I vores årsplan er disse temaer udgangspunkt for de emner, vi arbejder med i dagligdagen.

Årsplanen kan læses på Aula og hænger i vores institutioner, ligesom I altid er
velkommen til at få en kopi af den.

Vi dokumenterer hovedsageligt på Aula, og barnets dagligdag kan følges der.

Dokumenter:

Læs vores velkomstfolder til nye forældre

Læs vores ernærings- og kostpolitik

Læs vores praktikstedsbeskrivelse

Tilsyn

Ifølge dagtilbudslovens § 5, skal Byrådet føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene og fastsætte og offentliggøre rammer for tilsynet.

Læs mere om Ishøj Kommunes tilsynsmodel

Læs seneste tilsynsrapport for Trækronerne.

 

Vi arbejder målrettet og systematisk med kvalitet i dagtilbud

Dagtilbudsloven udgør det lovmæssige grundlag for dagtilbuddenes arbejde.

I dagtilbudsloven er det angivet, at kommunerne skal fastsætte rammer for dagtilbuddene, der bidrager til, at dagtilbuddene kan efterleve lovens krav som de bl.a. står skrevet i den pædagogiske læreplan og det nationale pædagogiske grundlag.

Ishøj Kommunes strategi for dagtilbudsområdet udgør den fælles ramme for alle dagtilbud i Ishøj Kommune.

Med udgangspunkt heri skal hvert enkelt dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan og tilrettelægge en målrettet pædagogisk praksis.

Udover dagtilbudsloven bygger den fælles ramme på Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik, samt national og international forskning om god kvalitet i dagtilbud.

Strategien danner rammen

Den fælles ramme tager afsæt i, at Ishøj Kommunes dagtilbud arbejder målrettet og systematisk med kvalitet i dagtilbud.

Det gør vi, fordi vi ved, at dagtilbud af høj kvalitet har en væsentlig betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet.

Dagtilbudsstrategien skal understøtte det grundlæggende arbejde med kvalitet, det nationale pædagogiske grundlag og den pædagogiske læreplan. Strategien udmøntes bl.a. i fælles kvalitetsparametre for dagtilbuddene i Ishøj Kommune.

Strategien vil sammen med kvalitetsparametrene og institutionens pædagogiske læreplan danne rammen om det pædagogiske tilsyn som Ishøj Kommune, Center for Dagtilbud og Uddannelse fører og vil så vidt muligt indgå i kvalitetsrapporten, som udarbejdes hvert andet år i uligt år.