Skoleudviklingssamtale d. 23/1-24

Til årets skoleudviklingssamtale drøftedes følgende temaer:

  • Trivsel blandt elever og personale
  • Gennemsnit indskrivningstid på nuværende elevgruppe.
  • Elev-flow i perioden 2019-24
  • Udskrevne elever fordelt på tilbud efter skolegang på IHG.
  • Eksamensresultater 2019-23

 

Status i punktform
  • Det går godt med trivslen både hos personale og elever. Dette ses ved lav personaleomsætning, lavt sygefravær og udvikling i den generelle trivsel hos skolens børn.
  • Den gennemsnitlige indskrivningstid på den nuværende elevgruppe er på ca. 2,2 år, mens gennemsnitlige indskrivningstid, hos de elever der er udskrevet siden 2020 er på 2,9 år. Sidstnævnte er nedadgående, da elever i dag er indskrevet i kortere tid sammenlignet med niveauet i 2020.
  • Størstedelen af de elever, der er udskrevet siden 2020 (26 ud af 42) er udskrevet til almene- eller mindre indgribende specialiserede tilbud, mens de resterende (15 ud af 42) er visiteret videre til lignende eller mere specialiserede tilbud efter deres skolegang på Ishøjgård.
  • Siden 2020 er antallet af elever der er gået til eksamener steget betragteligt, hvor der særligt har været deltagelse i eksamener i dansk, engelsk og matematik.

 

Fokuspunkter det kommende år
  • Øget fokus på elevinddragelse – samarbejde med DCUM og uddannelse af undervisningsmiljørepræsentanter. DCUM har ikke de store erfaringer med at arbejde med elevinddragelse på specialområdet, så vores samarbejde har karakter af et pilotprojekt. Opstart forår 2024.
  • Fokus på deling af specialpædagogisk viden og kompetencer med de andre skoler i Ishøj (som en del af stærke fællesskaber for alle børn). Opstart efterår 2024.
  • Fokus på bedre brobygning med Ishøjs daginstitutioner og skoler, herunder udarbejdelse af model for løbende dialog med de andre skoler om de elever vi ”låner”. Udarbejdes i foråret 2024.