Kærbo Centralkøkken
Kærbos centralkøkken tilbereder dagligt mad til Kærbos beboere, caféen, hjemmeboende pensionister, daghjem, møder, kurser og aftenarrangementer
Dagligt tilberedes der varm mad til 175 personer.
Hvis du ikke selv kan tilberede din varme mad, kan du få leveret kølevakuum-mad fra Kærbos køkken.
Maden bringes ud to gange om ugen:
- Tirsdag til dagene onsdag, torsdag og fredag
- Fredag til dagene lørdag, søndag, mandag og tirsdag
Det er vigtigt at maden sættes i køleskabet ved modtagelsen!
Du skal selv varme maden
Du har mulighed for at vælge mellem flere retter.
Du må gerne bestille mere end én portion af den samme ret.
Til at varme maden skal du bruge en mikroovn.
Har du ikke selv en mikroovn, stiller Ishøj Kommune en ovn til rådighed. Ovnen skal leveres tilbage, hvis du ønsker at opsige din madservice.
Maden er sammensat, så næringsindholdet i en portion er beregnet til en person.
Hvad koster det?
- Hovedret og biret med udbringning 63 kr.
- Hovedret og biret i caféen 72 kr.
- Hovedret med udbringning 47 kr.
- Hovedret i caféen 56 kr.
Du betaler til madudbringning månedsvis bagud. Pengene bliver trukket over din pension.
Hvordan får jeg madudbringning?
Du kan ansøge om at blive visiteret til madudbringning efter en konkret vurdering af dit behov.
Hvis du ønsker at blive visiteret til madudbringning, bedes du kontakte Visitationen.
Vi har åbent alle hverdage fra kl. 9 til 13.45.
Caféen tilbyder
Kl. 9-11 tilbyder caféen en morgenplatte med rundstykke, smør, ost og marmelade. Desuden kan du få wienerbrød, yoghurt, juice, kaffe og te.
Kl. 11.30 åbner vi salget af smørrebrød, kold anretning, lun ret, franskbrød med ost, dagens salat samt diverse drikkevarer.
Kl. 11.30 begynder også salget af dagens menu. Du kan vælge mellem to hovedretter og en biret.
Du kan købe dagens menu samlet eller vælge at købe kun en hovedret og/eller en biret.
Priser
Hovedret og biret i caféen 72 kr.
Hovedret i caféen 56 kr.
Biret i caféen 16 kr.
Du kan hente den seneste menuplan her: