Grisenes historie
Bredekærgård har igen fået grise, som vil være på gården fra april til november, hvorefter de bliver slagtet og indgår i formidlingen
Grisen har en stærk kulturhistorie og derfor har vi på Bredekærgård valgt at få grise igen.
Der har gennem tiden været mange grisehold på Bredekærgård. Der har bl.a. både været grise i kostalden og i længen som i dag huser Ishøj Lokalhistoriske Arkiv og landsbysal.
Du finder grisestien bag ridebanen.
Lidt historie om grisene
Allerede i oldtiden var grisen, sammen med især kvæget, en almindelig del af husholdet i Danmark.
Der er fundet rester af svin fra stenalderen i bopladsers affaldslag, så vi ved, at der også blev spist grise i oldtiden.
Tamsvin er senere avlet frem i landbruget, og denne avl begyndte allerede i bondestenalderen fra ca. 3900 f.Kr. til ca. 1700 f.Kr.
I sten- og bronzealderen blev grisen ikke brugt til ofringer, som fx kvæg og får gjorde. Dog ved vi, at vikingerne havde fejringer af juleblot og den nordiske frugtbarhedsgud Frej, hvis særlige dyr var grisen, hvor man ofrede grisen.
Slagtningerne eller ofringerne foregik i november, der hed ”blotmåned” eller ”slagtemåned” og skikken at ”drikke jul” kommer af den hedenske ”jol” fest og dens traditioner og heri indgik indtagelse af svin.
Tamsvinet stammer fra vildsvinsracer. Den gris vi kender i dag har ingen pels, men har mere små børster eller hår. Den har med tiden fået et større fedtlag, kranieformen har ændret sig hen ad vejen og tænderne er blevet mindre.
I middelalderen var svin i høj kurs og hvis du havde en masse svin, var det tegn på rigdom og velstand.
I 1800-tallet kom der mere fokus på kødproduktion. Danmark importerede britiske racer, der indgik i avlen og med tiden fik danske landmand fremavlet en kødkvalitet, der gjorde dansk bacon verdensberømt.
Antallet af svin i Danmark er steget fra 1,8 mio. til ca. 12 mio. efter 1945. Vidste du, at der i dag er ca. 13 millioner svin i Danmark? Det betyder, at der lever dobbelt så mange svin i Danmark som mennesker.