Nu kan du købe billet til pensionisternes julefrokost

07. november 2022

Billetterne til årets julefrokost for Ishøjs folke- og førtidspensionister er nu sat til salg på kulturium.dk

Kom og oplev nogle hyggelige timer i godt selskab med dejlig mad og underholdning, når Ishøj Kommune inviterer til den årlige julefrokost for Ishøjs folke- og førtidspensionister i Ishøj Idræts- og fritidscenter.

Du kan købe billet fra den 7. november kl. 12 til den 17. november kl. 12 og vælge mellem følgende dage:

  • Tirsdag den 6. december kl. 12-16.30
  • Onsdag den 7. december kl. 12-16.30
  • Torsdag den 8. december kl. 12-16.30

Adressen er:
Ishøj Idræts- og Fritidscenter, Vejledalen 17, 2635 Ishøj.

Sådan køber du billet

Prisen for julefrokosten er 200 kroner, og du kan købe billet på kulturium.dk. Arrangementet hedder 'julefrokost 2022 for pensionister'. Find det her

  • Du kan købe billetter til flere pensionister, der bor i Ishøj Kommune
  • Når du går til betaling, kan du vælge print-selv-billet. Det koster et lille ordregebyr
  • Skal du have billetten tilsendt med posten, skal du betale et ekspeditionsgebyr

Hvis du ikke har mulighed for at købe billetten elektronisk, kan du gå i Kulturium Musikteater og købe din billet på adressen Ishøj Østergade 28. Åbningstiderne er kl. 13.30-20.

Alle spørgsmål vedrørende billetsalg skal rettes til Kulturium på telefon 43 54 55 11.

Praktiske informationer

Din billet på papir eller smartphone er personlig, og du skal vise den ved indgangen.

Husk at medbringe kontanter til drikkevarer (gerne mønter). Du kan også betale via MobilePay.

Kørsel til julefrokosten
Ishøj Kommune er tilmeldt Flextur-ordningen. Du kan 14 dage før julefrokosten bestille kørsel tur/retur for egen regning via movia.dk/flextur eller på telefon 7026 2727, hvor du også kan få oplyst priser og vilkår. Er du visiteret til Movia handicapkørsel, kan du benytte denne.