Luftforurening
Der er grænser for, hvor meget luftforurening, der må være i Danmark.
Luftkvaliteten i Danmark bliver overvåget på målestationer, der er spredt ud over landet.
'Formålet er, at kunne følge forureningen på landet og i byerne.
Det er Miljøstyrelsen, der er ansvarlig myndighed for luftkvaliteten i Danmark.
Overvågningen af luftkvaliteten foregår i samarbejde med Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE).
På DCE’s hjemmeside kan du løbende følge med i, hvordan luftforureningen er i Danmark lige nu og de kommende dage.
Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier for, hvor meget forurening luften må indeholde.
Grænseværdierne er baseret på EU-direktiver. WHO (World Health Organisation) har desuden anbefalet nogle grænseværdier, der fungerer som målsætning for, hvad myndigheder og andre bør tage hensyn til, når de udleder røg og lign.
Bilforurening
Bilkørsel skader miljøet, da afbrændingen af benzin og dieselolie udleder skadelige stoffer til luften. I Danmark er alle biler, der er indregistreret efter 1. oktober 1990, derfor udstyret med katalysatorer. Katalysatoren mindsker benzinens forurening med kulilte, kulbrinter og kvælstofdioxider med op til 90 procent.
Miljøzoner
Der er miljøzoner i Aarhus, Odense, Aalborg, på Frederiksberg og i København. I disse zoner skal sundhedsskadelig forurening fra ældre og mere forurenende dieseldrevne lastbiler og busser mindskes ved at stille krav om partikelfiltre.
Hvis køretøjet bliver godkendt til at have lavt partikeludslip ved det periodiske syn, placerer synshallen et mærke i forruden. Mærket giver adgang til miljøzonen.
Der er to typer ozon
Den ozon, som udgør ozonlaget højt oppe i stratosfæren, beskytter os mennesker mod solens skadelige UV stråler.
Den ozon, der er jordnær, er skadelig at indånde. Jordnær ozon er ved høje koncentrationer stærkt irriterende for vores slimhinder.
Derfor er der i EU sat en tærskelværdi på 180 mikrogram pr. kubikmeter målt over en time. Overstiger ozonniveaet dette niveau, skal Miljøstyrelsen informere om det.
Blyindholdet i luften er som mange andre sundhedsskadelige stoffer reguleret af grænseværdier.
Indeklimaet har stor betydning for børns og voksnes sundhed, da vi lever langt det meste af livet indendørs. Typisk opholder vi os indendørs mellem 80 og 90 procent af tiden.
Indeklimaet kan være forurenet med mange forskellige kemikalier, som bl.a. stammer fra forbrugerprodukter. Det er sjældent det enkelte stof, som er farligt, men den samlede belastning kan være et problem. Især børneværelserne kan samlet have høje koncentrationer af stoffer, som kan påvirke helbredet. Det bedste råd er at lufte ud.
Indeklimaet kan også være belastet med partikelforurening. Væsentlige kilder i indeklimaet i forhold til partikelforurening er cigaretrygning, stearinlys og mados. Brændefyring kan føre til øget luftforurening i luften indendørs.
Gode råd til et godt indeklima
- Luft ud og sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag.
- Fjern støv en gang om ugen og indret dit hjem rengøringsvenligt.
- Sov ikke med tændt elektronik og tænk over, hvor du placerer elektronikken.
- Brug produkterne korrekt, følg altid brugs- og doseringsvejledningen og undgå at spraye indenfor.
- Brug næsen, når du køber nyt. Tag ikke produkter, der lugter af kemi, ind i hjemmet
- Brug stearinlys med omtanke.
- Tænd korrekt op i din brændeovn og luft gerne ud efter optændingsfasen og efter påfyldning af nyt brænde.
Du kan læse mere om indeklima på Miljøstyrelsens hjemmeside. Statens Byggeforskningsinstitut, Tænk og Bolius har lavet en webbaseret indeklimamåler.
Landsdækkende undersøgelser tyder på, at 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet. Langt størstedelen af de udsatte huse er enfamiliehuse, rækkehuse eller kædehuse. Indholdet af radon i danske boliger varierer.
Der er tre forhold, der har betydning for radonniveauet:
- hvor du bor
- din boligs konstruktion og stand
- hvornår din bolig er bygget
På Radonguiden kan du finde information og beregne, hvor meget radon, der er i din bolig.
I perioden 1950-1977 blev PCB brugt i byggematerialer, som fx fugemasse og i termoruder. PCB er en miljøgift, og siden 1977 har det været forbudt at bruge i både nye bygninger og ved renovering af gamle bygninger.
Byggematerialer med PCB kan afdampe til luften indendørs og dermed påvirke mennesker i bygningen. Der er ikke fare for akut skade af helbredet, men ophold i mange år i en bygning med PCB kan være sundhedsskadeligt. Ved langvarig påvirkning kan PCB virke hormonforstyrrende og give kræft.
På PCB-guiden kan du finde vejledning og råd om, hvordan du måler, håndterer og bortskaffer PCB.
Du kan klage til kommunen over lokal luftforurening.
Se kontaktoplysninger forneden.