Grundlovsceremoni

Ved en grundlovsceremoni skal nye danske statsborgere skrive under på, at de vil overholde grundloven

To gange om året vedtager Folketinget en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere.

Hvis du i forbindelse med ansøgning om dansk statsborgerskab, bliver optaget på en sådan lov, skal du, for at få tildelt dansk statsborgerskab, efterfølgende deltage i en grundlovsceremoni, hvor du blandt andet skal skrive under på, at du vil overholde grundloven og normalt udveksle håndtryk med en repræsentant fra kommunen.

Det er kun borgere i Ishøj Kommune, der kan deltage i ceremonien på Ishøj Rådhus.

Du skal have modtaget brev i e-Boks om optagelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM).

Til ceremonien skal du medbringe:

Det er vigtigt, at du medbringer gyldig legimitation.

Gyldig legitimation er:

  • Opholdskort, Fremmedpas, Konventionspas
  • Kørekort udstedt af offentlig dansk myndighed
  • Pas, identitetskort eller kørekort udstedt af offentlig myndighed i et andet EU/EØS land eller Schweiz
  • Pas, udstedt af en offentlig myndighed i andre lande end de nævnte er gyldig legitimation, hvis der er sat en opholdssticker i fra et EU/EØS land eller Schweiz

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte Mette Christensen på tlf. 4357 7220 eller på mechr@ishoj.dk.

Hvornår finder næste ceremoni sted?

Grundlovsceremonien finder sted 1-2 gange om året.

Næste grundlovsceremoni:

Torsdag den 25. april 2024 kl. 15-16 i Byrådssalen på Ishøj Rådhus, Store Torv 20, 2635 Ishøj. Ceremonien er for Ishøj borgere.

Ansøgerne fra Ishøj kommune vil modtage et personligt brev, hvori der står, hvordan de skal tilmelde sig.

Tilmeldingsfrist til arrangementet: Fredag den 8. april 2024 til Mette Christensen tlf.: 43 57 72 20 eller e-mail: mechr@ishoj.dk

For at erhverve statsborgerskab i Danmark skal man deltage i en Grundlovsceremoni i sin kommune, hvor man skal skrive under på, at man vil overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov.

Til ceremonien skal der medbringes legitimation.