Synlige husnumre

Synlige og korrekte adresser er praktiske i det daglige, men uundværlige hvis ulykken er ude, og ambulance, politi og brandvæsen skal finde hurtigt frem

Hvis du er grundejer, er det dit ansvar at sørge for, at dit husnummer er synligt. Hvis du bor til leje, er det ejeren af ejendommen, der har ansvaret for at opsætte synlige husnummerskilte.

Husnummeret skal passe med den adresse, kommunen har fastsat og registreret. Kommunerne er adressemyndighed i Danmark, og det er her, du skal henvende dig, hvis der er problemer med din adresse.

I folderen ”Synlige adresser — Danmarks vigtigste vejviser” kan du få gode råd om synlige husnumre og adresser. Folderen er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen.

På hjemmesiden danmarksadresser. dk kan du se alle de adresser, kommunen har registreret.

 

 

Kontakt


Center for Park, Vej og Miljø

Baldersbækvej 6
2635 Ishøj

pvm@ishoj.dk