Referat
Børne- og Undervisningsudvalget torsdag den 8. februar 2024 kl. 16.30

Mødelokale Tårnbjerget

Sagsfremstilling

På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 18. januar 2022 blev den politiske arbejdsplan for Børne- og Undervisningsudvalget i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025 vedtaget, herunder planen for besøg i udvalget.

På dette møde er det repræsentanter fra Ishøjgård, der fortæller om udvalgte fokusområder.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Sagsfremstilling

  • Årshjul for sager i Børne- og Undervisningsudvalget i 2024 er vedhæftet dagsordenen.
  • Notat vedr. prioritering af Børne- og Undervisningsudvalgets pejlemærker er vedhæftet dagsordenen. Notatet er opdateret på baggrund af udvalgets drøftelse på mødet i januar 2024.
  • Nyt fra dagtilbuds- og skolebestyrelser.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

Dagtilbudsområdet
Vejleåparkens status som parallelsamfund medfører ikrafttrædelse af
følgende krav i 2024:

  • Alle børn fra Vejleåparken, der ikke er optaget i et dagtilbud, når de fylder 1 år, skal optages i et obligatorisk læringstilbud.
    Loven træder i kraft den 1. januar i det følgende kalenderår, hvor et boligområde fremgår af listen over udsatte boligområder.
  • I løbet af et kalenderår må der maksimalt optages 30 pct. børn fra Vejleåparken i et dagtilbud.
    Loven træder i kraft fra den. 1. januar i det følgende kalenderår, hvor et boligområde fremgår af listen over udsatte boligområder.
  • Når forældre udenfor Vejleåparken anvises plads i et dagtilbud i Vejleåparken, skal de samtidig tilbydes plads i et dagtilbud udenfor Vejleåparken (dobbelt anvisning).
    Loven træder i kraft fra den 1. maj i det følgende kalenderår, hvor et boligområde fremgår af listen over udsatte boligområder.

Udmøntningen af lovgivningen på dagtilbudsområdet i forbindelse med Vejleåparkens placering på parallelsamfundslisten vurderes at få følgende afgørende konsekvenser for dagtilbudsområdet i Ishøj Kommune:

  • Det kan blive en udfordring at tiltrække børn udenfor Vejleåparken til Vejleåparkens dagtilbud, når tilbuddet om plads skal ledsages af et tilbud om en plads udenfor Vejleåparken.
  • Det udfordrer dagtilbuddene i Vejleåparkens fortsatte muligheder for at fordele børn på tværs af kulturelle og socioøkonomiske forhold.
  • Dobbeltanvisning forventes at skabe ledige pladser i Vejleåparkens dagtilbud.
  • Ledige pladser i Vejleåparkens dagtilbud vil presse kommunens kapacitet på dagtilbud og kan få betydning for kommunens mulighed for at overholde pasningsgarantien.
  • Etablering af obligatoriske læringstilbud i dagtilbuddene udenfor Vejleåparken vil presse kommunens kapacitet yderligere.

Børne- og Undervisningsudvalget godkendte den 18. januar 2024 en dispensationsansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet omkring krav om loft på 30 procent og dobbeltanvisning. Svar på dispensationsansøgning forventes modtaget indenfor tre måneder. Administrationen vil i mellemtiden forberede følgende initiativer, som kan igangsættes for 2024, såfremt dispensationsansøgningen ikke imødekommes:

1. Anvisningskriterierne til dagtilbud tilrettes i forhold til krav om loft på 30 procent og krav om dobbeltanvisning. Bilag 1.

2. Kapaciteten udvides i de eksisterende dagtilbud gennem en udvidelse af lokaler, som findes i eksisterende kommunale lokaler i umiddelbar nærhed til dagtilbuddet. Bilag 2.

3. Dagtilbuddene i Vejleåparken, som er Firkløveren, Femkanten og Piletræet, fastholder deres nuværende normering og ressourcetildeling med henblik på, at der vil være "Bedre normering i Vejleåparkens dagtilbud". Forældrene vil blive oplyst om de tre institutioners status som værende " Bedre normeret dagtilbud i Vejleåparken", og hvad det indebærer både i forhold til normering, ressourcetildeling og pædagogik. Dette indebærer, at budgetterne fra de tre dagtilbud ikke kan bruges til at finansiere udvidelsen af den øvrige kapacitet. Bilag 3.

Der søges ikke dispensation fra obligatoriske læringstilbud. Derfor vil Center for Dagtilbud og Uddannelse igangsætte implementeringen umiddelbart efter Byrådets beslutning. Bilag 4.

Skoleområdet
På skoleområdet vil Vejleåparkens placering på parallelsamfundslisten medføre, at Strandgårdskolen vil blive omfattet af folkeskolelovens § 11 a, som betyder, at alle elever i børnehaveklasser på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på parallelsamfundslisten, mindst en gang inden for de seneste 3 år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse.

Endvidere fremgår det i bekendtgørelsen af § 11 a, at elever i 1. - 9. klasse, som modtager undervisning i dansk som andet sprog og skal ophøre med dette, ligeledes skal bestå en obligatorisk sprogprøve for at kunne gøre dette. I bilag 5 er vedlagt et notat, der beskriver implementeringsprocessen for de obligatoriske sprogprøver, og hvordan dette vil se ud i praksis på Strandgårdskolen fremadrettet. De obligatoriske sprogprøver påbegyndes i august i det kommende skoleår.

Der søges ikke dispensation fra obligatoriske sprogprøver. Derfor vil Center for Dagtilbud og Uddannelse igangsætte implementeringen umiddelbart efter Byrådets beslutning.

Lovgrundlag

Almenboligloven § 61 a.
Dagtilbudsloven § 23, stk. 4.
Dagtilbudsloven § 26 a.
Folkeskoleloven § 11 a.

Økonomi

Kommunerne bliver ikke kompenseret for udgifterne til udmøntningen af kravene til dagtilbud og skoler i forbindelse med lovgivningen om parallelsamfund. De økonomiske konsekvenser af sagen vil blive håndteret i forbindelse med budgetopfølgningerne i 2024.

Udgifterne til administrationens forslag til implementering af kravene på dagtilbuds- og skoleområdet i 2024 er som følger:

Driftsudgifter

Antal børn

2024 udgifter

Bedre normering i Vejleåparkens dagtilbud


5.100.000 kr.

Udvidelse af kapacitet i dagtilbud udenfor Vejleåparken

50

600.000 kr.

Obligatoriske læringstilbud i hjemmet (Tilsynsopgave)

10

200.000 kr.

Obligatoriske læringstilbud i dagtilbud (25 timer)

10

1.000.000 kr.

Obligatoriske sprogprøver


240.000 kr.

I alt

60

7.140.000 kr.

Udgifterne i ovenstående tabel uddybes i de enkelte bilag.

I forbindelse med indsatsen " Bedre normering i Vejleåparkens dagtilbud" vil det være muligt at finansiere 25 % af merudgiften ved at øge forældrebetalingen. En øget forældrebetaling har kun halvårsvirkning i 2024.

Det vurderes ikke nødvendigt at genberegne takster, hvis der oprettes flere pladser.

Hvis Vejleåparken fortsat figurerer på parallelsamfundslisten i 2025, vil administrationen udarbejde en ny vurdering af omkostningerne ved de nævnte driftsudgifter.

Indstilling

  • at administrationens forslag til implementering af kravene i parallelsamfundsloven på dagtilbuds- og skoleområdet godkendes.
  • at administrationens forslag til implementeringen af krav om 30 procents loft og dobbeltanvisning godkendes, såfremt der ikke opnås dispensation.
  • at Byrådet bevilliger:

    240.000 kr. til budgetområde B40.10.10 driftssteder skoler.
    200.000 kr. til budgetområde B40.20.05 fælles formål dagtilbud.
    6.700.000 kr. til budgetområde B40.20.10 driftssteder dagtilbud.
  • at bevillingen finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget præciserede, at der ikke skal ske takststigninger.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutningstema

Boligområdet Vejleåparken er pr. 1. december 2023 placeret på Social- og Boligministeriets liste over parallelssamfund i henhold til almenboliglovens § 61 a. Børne- og Undervisningsudvalget blev orienteret om konsekvenserne på dagtilbuds- og skoleområdet på udvalgsmødet den 18. januar 2024. Her besluttede udvalget at sende en dispensationsansøgning afsted til ministeriet. Ishøj Kommune ansøgte den 23. januar 2024 Børne- og Undervisningsministeriet om dispensation for nogle af kravene på dagtilbudsområdet. Svar på dispensationsansøgning forventes modtaget indenfor tre måneder. Administrationen fremlægger i mellemtiden forslag til implementering af kravene i Ishøj Kommune, hvor administrationen til en start vil implementere krav om obligatoriske sprogprøver på Strandgårdskolen og obligatoriske læringstilbud på dagtilbudsområdet, samt forberede implementeringen af de øvrige krav på dagtilbudsområdet for kalenderåret 2024, såfremt dispensationsansøgningen ikke imødekommes.

Bilag

Sagsfremstilling

I drøftelserne om valg af model for placeringen og antallet af børnehaveklasser kan indgå overvejelser om følgende:

  • Antallet af forældre, der får eller ikke får opfyldt deres skoleønske.
  • Klassekvotienter, fx. om de fordeler sig nogenlunde ligeligt, eller om der er skoler, der vil få en meget lav klassekvotient, mens andre skoler har en meget høj klassekvotient. Den maksimale klassekvotient er på 25 elever.
  • Elevvandringer i forhold til, om der vil være skoledistrikter, som afgiver et stort antal elever til øvrige skoler.
  • Skolernes fysiske kapacitet i forhold til antallet af elever i skolens distrikt.
  • Økonomi, fx. besparelser ved etablering af færre børnehaveklasser end budgetlagt.


Byrådet besluttede på mødet den 7. november 2023, at udgangspunktet for skoledistriktsreguleringen var oprettelse af 10 børnehaveklasser, fordelt med en klasse på Ishøj Skole, to klasser på Vibeholmskolen, Strandgårdskolen og Vejlebroskolen, og tre klasser på Gildbroskolen.

Efter afslutningen af den digitale skoleindskrivning har administrationen regnet på mulige placeringer af børnehaveklasserne. I bilagte notat om klassedannelse beskriver administrationen to modeller for placeringen af børnehaveklasser. Begge modeller bygger på, at der oprettes ni børnehaveklasser. Modellerne er følgende:

  • Model 1: Én klasse på Ishøj Skole og Strandgårdskolen, to klasser på Gildbroskolen og Vejlebroskolen og tre klasser på Vibeholmskolen. Den gennemsnitlige klassekvotient er i denne model 22,7. Der er 64 forældre, som får opfyldt deres 1. prioritetsønske, mens syv får opfyldt deres 2. prioritetsønske.
  • Model 2: Én klasse på Ishøj Skole og to klasser på de resterende skoler. Den gennemsnitlige klassekvotient er i denne model 22,7. Der er 51 forældre, som får opfyldt deres 1. prioritetsønske, mens otte får opfyldt deres 2. prioritetsønske.

Ved model 2 kan man risikere, at der kan komme til at ske klassesammenlægninger, da der ifølge styrelsesvedtægten skal ske klassesammenlægninger, hvis der på et klassetrin med to klasser er en gennemsnitlig klassekvotient under 14 elever pr. klasse. Med model 2 vil den gennemsnitlige klassekvotient i de to klasser være 14,5. På den baggrund, og på baggrund af forældrenes ønsker, anbefaler administrationen, at model 1 vedtages til dannelse af børnehaveklasser i skoleåret 2024/2025.

Ved model 2 er der alene på Strandgårdskolen plads til yderligere elever efter skolestart uden en overskridelse af en klassekvotient på maks. 25 elever pr. klasse med mindre, at der gives dispensation, jf. styrelsesvedtægten, til 28 elever. I model 1 er der derimod plads til flere elever på tre af skolerne, uden at klassekvotienten overstiger 25.

Det skal bemærkes, at tidligere års erfaringer viser, at antallet af skolestartere ændrer sig fra klassedannelsesplanens vedtagelse frem til skolestart i august. Årsagerne kan bl.a. være til- og fraflytninger, og at der er forældre, som ikke får opfyldt deres skoleønske og i stedet træffer et andet skolevalg.

Lovgrundlag

Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes Skolevæsen.

Økonomi

Der er økonomi til 11 børnehaveklasser i budgettet.

Indstilling

 at model 1 vedtages

Beslutning

Børne- og Undervisningsudvalget vedtog model 2.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

Hvert år i november er der indskrivning til børnehaveklasse. Indskrivningen foregår via digital selvbetjening. Skoleindskrivningen er nu afsluttet, og administrationen præsenterer i sagen modeller for placeringen og antallet af børnehaveklasser. Modellerne er beskrevet i bilag 1.

Der er i februar 2024 indskrevet 204 elever til start i børnehaveklasse på Ishøj Kommunes fem folkeskoler. Det er 22 færre elever end samme tidspunkt sidste år.

Bilag

Sagsfremstilling

I vedhæftede notat gives en status på følgende punkter i budgetaftalen 2024 - 2027:

  • Midlertidigt stop for uddannelse af baba-fædre (ØPU07)
  • Midlertidigt stop for uddannelse af bydelsmødre (ØPU08)
  • Reduceret serviceniveau for familieplejekonsulenter (ØPU09)
  • Reducering af § 50-team (ØPU10)
  • Forældrebetalt frokostordning i dagtilbud (BUU06)
  • Nedlæggelse af familieklasser (BUU10)

Status på investering i forebyggelse af anbringelser gives i en selvstændig sag.

Økonomi

Budgetaftale for Ishøj Kommune 2024 - 2027.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

Det fremgår af årshjulet for sager til Børne- og Undervisningsudvalget i 2024, at der på dette møde skal gives status på en række punkter i budgetaftalen for 2024 - 2027.

Bilag

Sagsfremstilling

Investeringen i forebyggelse af anbringelser bygger videre på erfaringer fra indsatsen ”Tidlig Indsats for Psykisk Sårbare unge” (TIPS-projekt), hvor formålet var at undgå anbringelse gennem en tæt dialog med de unge og deres forældrene. Erfaringer fra denne indsats i kombination med en anden indsats, hvor der var en tæt dialog med forældre til handicappede børn og unge, blev afsættet for en bredere indsats under titlen ”Intensiv, Forebyggende Familieindsats” – herefter IFF. Bredere i den forstand, at målgruppen blev udvidet til alle familier uanset børnenes alder og problemstilling.

Indsatsen består i en udpræget proaktiv, og til tider meget tæt, kontakt til især forældre og i nogen grad til de unge selv med henblik på at sikre, at familien løbende har den støtte, de har brug for. Målet er, at vi som kommune via dialogen og indsatsen sikrer, at forældrene føler sig trygge ved kontakten til familiens rådgiver, så der efterspørges relevant hjælp, når det er nødvendigt. Omvendt betyder det også, at vi som kommune er opmærksom på, hvis en familie er ved at komme så meget i krise, at der er behov for at tilbyde ekstra hjælp. En hjælp som i yderste tilfælde kan betyde, at en anbringelse ikke bliver nødvendig.

IFF-indsatsen har i nogen grad været implementeret siden efteråret 2022, og med investeringsmidlerne er der nu muligt at udvide indsatsen yderligere, så familierådgiverne i endnu højere grad vil kunne tilbyde familier en tidafgrænset IFF-indsats, når familien er i krise. Det har hidtil været forventningen, at familierådgiverne havde en til to IFF-indsatser i sagsstammen, mens investeringen giver mulighed for, at hver rådgiver har to til fire IFF-indsatser i sagsstammen.

De hidtidige erfaringer med IFF-forløb har givet anledning til, at der er behov for at få præciseret, hvornår en sag kvalificerer til at være en IFF-sag, og der er også behov for at få præciseret tydeligere, hvad det indebærer, at en sag betragtes som en IFF-sag. Dette arbejde med at beskrive opgaven tydeligere er påbegyndt. En del af denne opgave er også, at der bliver udarbejdet informationsmateriale til forældrene, hvor det fremgår, hvad det betyder at være en del af en IFF-indsats. Det skal understreges, at en IFF-indsats er et tilbud til familierne.

I løbet af februar og marts sker der en række ansættelser af familierådgivere, således det bliver muligt at implementere det øgede antal IFF-indsatser.


Evaluering af investeringen
Som investeringsbevilling er det naturligvis forventningen, at indsatsen evalueres i forhold til, om den ekstra indsats rent faktisk reducerer antallet af anbringelser. Det bemærkes hertil, at anbringelse i plejefamilier koster ca. 600.000 kr. i gennemsnit, og anbringelser på opholdssteder koster ca. 1,2 mio. kr. i gennemsnit. Det betyder, at hvis bare én anbringelse kan undgås, vil investeringen ofte have betalt sig. Det giver naturligvis god mening at følge anbringelsestallene over år, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at udgifter til anbringelser er meget følsomme over for mange andre faktorer, som kan have stor betydning for udviklingen i antallet anbringelse. Udviklingen i antallet af anbringelser kan derfor ikke alene være målstokken for at vurdere, om investeringen er lykkes eller ej, da der er mange andre forhold, som vil have betydning for dette.

Der er således også behov for at følge indsatsen mere kvalitativt. Derfor arbejdes der aktuelt på et evalueringsdesign, hvor vi går tæt på den faglige og indholdsmæssige indsats i de enkelte forløb – og herfra konkret vurderer, om indsatsen potentielt har forebygget anbringelse af ét eller flere børn i en familie.

Når der foreligger mere præcise beskrivelser af den fremtidige arbejdsgang, når implementeringen er fuldt ud iværksat, og når evalueringsdesignet ligger klart, bliver Børne- og Undervisningsudvalget orienteret herom. Det forventes, at dette vil være klar til et møde i Børne- og Undervisningsudvalget inden sommeren 2024.

Lovgrundlag

IFF-Indsatsen iværksættes i familien under Barnets Lov § 30, stk. 1.

Økonomi

Byrådet besluttede af bevillige kr. 700.000/årligt i perioden 2024 – 2026.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

Ishøj Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelse af budget 2024 en bevilling på kr. 700.000 om året i perioden 2024 til 2026 til investering i forebyggelse af anbringelser. I denne sag gives en status på, hvordan det går med den konkrete udmøntning af investeringen.

Sagsfremstilling

I vedhæftede notat er der oplysninger om de elever, som har en ulovlig fraværspct. på 15 eller derover i perioden fra 3. kvartal 2020 til 4. kvartal 2023. Notatet viser forskellige statistikker over antallet af elever med 15 pct. ulovligt fravær eller derover opdelt i tidsperioder og efter elevernes køn, skoler og klassetrin. Notatet viser også antallet af gengangere og procentfordelinger over ulovligt fravær fra 15 pct. til 100 pct. over tid.

Notatet er baseret på elever, hvor der er lavet en underretning og efterfølgende er truffet beslutning om at trække i børne- og ungeydelsen.

Af notatet fremgår det bl.a., at der på Strandgårdskolen har været en stigning i antallet af elever med mindst 15 pct. ulovligt elevfravær hen over årene. På Ishøj Skole har der ikke været nogen elever med mindst 15 pct. ulovligt elevfravær i perioden, imens antallet generelt er lavt på Vibeholmskolen.
På Gildbroskolen og Vejlebroskolen er antallet mere svingende.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven § 39, stk. 3, bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen samt lov om social service § 153, stk. 2 og § 155c.

Folkeskoleloven § 32 vedr. undervisningspligt.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og undervisningsudvalget.

Beslutningstema

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 18. januar 2021, at administrationen årligt skal forelægge en uddybende statistik over ulovligt elevfravær.

Bilag

Sagsfremstilling

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 19. oktober 2015, at pladssituationen i kommunens dagtilbud behandles i udvalget på møderne i februar, maj og oktober.

Formålet med vedhæftede statistik over dagtilbudspladser er at skabe overblik over udviklingen i, samt behovet for, pladser i kommunes dagtilbud.

Administrationen har ikke i denne opgørelse indregnet konsekvenserne af, at boligområdet Vejleåparken er kommet på listen over udsatte boligområder, og de konsekvenser, som dette medfører for dagtilbuddene og kapaciteten på området. Når der ses bort herfra, så forventer administrationen, at pladsbehovet i 2024 kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet. Administrationen følger udviklingen tæt.

Lovgrundlag

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Beslutningstema

I denne sag fremlægges statistik over dagtilbudspladser samt en belægnings- og ventelisteopgørelse pr. 1. februar 2024.

Bilag

Sagsfremstilling

Studietur for Børne- og Undervisningsudvalget
Det foreløbige program for Børne- og Undervisningsudvalgets studietur den 13. og 14. marts er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Indstilling

at referatet godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Børne- og Undervisningsudvalget.