Referat
Børne- og Undervisningsudvalget mandag den 9. februar 2015 kl. 16.30

Mødelokale 2A / Bad Salzungen

Sagsfremstilling

Erindringsliste af 1. februar 2015 fremlægges.

Torsdag den 26. februar 2015 afholdes der 'Ungebyråd for en dag' som afslutning på temaåret 'Ung i Ishøj'. Invitation og program for dagen er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.
Materiale om cykelbane og materiale om unge mønsterbrydere sendes til udvalget. 

Bilag

Sagsfremstilling

  • I Ishøj Kommune er der vedtaget fire faste lukkedage i kommunens dagtilbud (Juleaftensdag, Nytårsaftensdag, Grundlovsdag og fredag efter Kristi Himmelfartsdag). Herudover kan der placeres tre lukkedage pr. år. I 2015 bliver de tre lukkedage placeret den 28., 29. og 30. december. Der tilbydes alternativ pasning alle lukkedage - dog ikke Grundlovsdag og Juleaftensdag. Notat vedr. lukkedage i dagtilbud 2015 er vedhæftet dagsordenen.
  • I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012 blev det besluttet at indføre lukkeuger i sommerferien i Ishøj Kommunes sfo'er. Sfo1 (0. - 3. klasse) holder lukket i uge 29 og 30 og sfo2 (4. - 6. klasse) holder lukket i uge 28, 29, 30 og 31. Vejlebroskolens sfo holder åbent hele sommerferien og tilbyder pasning til de børn, der har behov for det. Notat vedr. sommerferielukning i sfo'erne i 2015 er vedhæftet dagsordenen.
  • Elevstatistik af 1. februar 2015 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
  • Center for Børn og Undervisning ønsker at forlænge vejledningsforløbet med Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Vejledningsforløbet er drøftet med skolelederne, der alle har tilkendegivet, at de ønsker at forlænge samarbejdet med læringskonsulenterne. Ansøgning om at forlænge samarbejdet med læringskonsulenterne i skoleåret 2015/2016 er vedhæftet dagsordenen til orientering.
  • Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 19. januar 2015, at Ishøj Kommune ansøger om at blive en af de 15 kommuner, der får mulighed for at udbyde sommerkurser for ansøgere, der ikke har de tilstrækkelige karakterer til at blive optaget på erhvervsuddannelsernes grundforløb. Den færdige ansøgning er vedhæftet dagsordenen.
  • Torsdag den 29. januar 2015 blev der afholdt skolevalg for elever i 8. og 9. klasse. I Ishøj Kommune deltog Strandgårdskolen og Vejlebroskolen. Der var 144 elever på de to skoler, der havde mulighed for at stemme. Af dem valgte 123 elever at gå til stemmeurnerne. Det giver en stemmeprocent på 85,4. De to skolers samlede resultat er vedhæftet dagsordenen til orientering.
  • På mødet gives en status på samarbejdet med Danske Skoleelever.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Brev fra Undervisningsministeriet vedr. førstehjælp i folkeskolen blev uddelt på mødet og er vedhæftet referatet.

Bilag

Resume

Som aftalt på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet i januar 2014 gives der en status på implementering af folkeskolereformen på udvalgte områder.

Sagsfremstilling

Opfølgningsbesøg på skolerne

Der er i de seneste måneder gennemført besøg på skolerne, hvor temaet har været opfølgning på implementering af folkeskolereformen. På møderne er det blevet drøftet, hvordan skolerne udmønter folkeskolereformens seks temaer:

1.      En længere og mere varieret skoledag
2.      Understøttende undervisning
3.      Elevernes læring
4.      Den åbne skole
5.      45 minutters bevægelse
6.      Lektiehjælp og faglig fordybelse

På baggrund af besøgene er der udarbejdet et notat. Notatet er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Sygefravær
De planlagte møder på skolerne, der er aftalt på baggrund af det stigende sygefravær hos lærerne, gennemføres pt. På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 16. marts 2015 fremlægges der et notat, der beskriver, hvordan møderne er forløbet.

Der er udarbejdet en opdateret sygefraværsrapport for lærerne, hvoraf sygefraværet for januar 2015 fremgår. Rapporten eftersendes på mail inden mødet og vedhæftes referatet.

Indstilling

 Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 Taget til efterretning.

Bilag

Resume

Den nye folkeskolelov indeholder ændrede krav for udarbejdelse af kvalitetsrapport. Af loven fremgår det, at kvalitetsrapporten skal være godkendt i Byrådet senest den 31. marts 2015. På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 15. september 2014 godkendte udvalget tidsplanen for udarbejdelse af kvalitetsrapporten og besluttede at sende rapporten i administrativ høring fra den 14. januar 2015.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten for Ishøj Kommunes skolevæsen 2015 er den første, der er udarbejdet efter bestemmelserne i Folkeskolelovens § 40a, og den lever op til de indholdskrav, der er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014. Rapporten har til formål at fremme dialogen mellem skoler, forvaltning og politikere om elevernes læring, deres resultater og fremtid efter folkeskolen. Tidligere kvalitetsrapporter havde hovedfokus på rammebetingelser og aktiviteter. Med denne rapport forskydes fokus mod opfyldelse af mål og resultatmål.

Meget af datamaterialet, der fremlægges i kvalitetsrapporten, er nulpunktsanalyser. Det betyder, at det danner grundlag for sammenligning med tilsvarende datamateriale i kommende kvalitetsrapporter. Dette er særligt tydeligt i de afsnit der vedrører de nationale test.

 

Kvalitetsrapporten har været i høring i skolebestyrelserne i perioden fra 14. januar - 29. januar 2015. Der er indkommet fem høringssvar, som er vedhæftet dagsordenen. Det skal bemærkes, at Ishøjgård ved en fejl ikke har fået kvalitetsrapporten i høring. Den vedhæftede version af kvalitetsrapporten er justeret i forhold til de indkomne høringssvar.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter kvalitetsrapport for skolerne 2015.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at kvalitetsrapport for skolerne 2015 godkendes.

Beslutning

Kvalitetsrapporten justeres, og der udarbejdes en version til offentliggørelse. Til behandlingen i Byrådet vedhæftes to versioner af kvalitetsrapporten - en der indeholder oplysninger om nationale test og socioøkonomiske referencer, og en hvor disse data er taget ud, således at rapporten kan offentliggøres.

Et notat fra Undervisningsministeriet vedr. fortrolige oplysninger i kvalitetsrapporten er vedhæftet referatet.

Tiltrådt.

Lovgrundlag

Folkeskolelovens § 40a og Bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014.

Bilag

Resume

Hvert år i november er der indskrivning af børn til børnehaveklasse. Indskrivningen foregår via digital selvbetjening. Administrationen foreslår, at der oprettes 10 børnehaveklasser i skoleåret 2015/2016.

 

Sagsfremstilling

Der er i februar 2015 indskrevet 235 elever til start i børnehaveklasse på Ishøj Kommunes fem folkeskoler. Af styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen, bilag 5, fremgår det, at ”ved oprettelse af børnehaveklasserne tages der udgangspunkt i en gennemsnitlig klassekvotient på 25 elever…”.  

 

Ved oprettelse af 10 børnehaveklasser foreslås det, at der oprettes en klasse på Ishøj Skole, to klasser på Vibeholmskolen, Gildbroskolen og Strandgårdskolen samt tre klasser på Vejlebroskolen. Det giver en gennemsnitlig klassekvotient på 23,5. På de enkelte skoler vil klassekvotienterne blive følgende:

  • Strandgårdsskolen og Vibeholmskolen: 25,0.
  • Ishøj Skole: 24,0.
  • Gildbroskolen: 23,0
  • Vejlebroskolen: 21,7
      

I vedhæftede notat beskrives baggrunden fo dannelse af børnehaveklasserne.

 

Det skal bemærkes, at tidligere års erfaring viser, at antallet af elever, der faktisk starter i børnehaveklasse til august formentlig er mindre, end det der pt. fremgår af beregningen. Årsagerne kan bl.a. være fraflytninger, og at der er forældre, som ikke får opfyldt deres skoleønske og i stedet vælger privatskole.

 

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter oplægget til dannelse af børnehaveklasser.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der oprettes 10 børnehaveklasser i skoleåret 2015/2016.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Der er afsat midler til 11 børnehaveklasser i budgettet.

Bilag

Sagsfremstilling

I forbindelse med møde i Visitationsudvalget for Specialundervisning d. 20. januar 2015 blev muligheden for at oprette en særlig specialklasse i skoleåret 2015/2016 drøftet. Klassen vil fortrinsvis komme til at bestå af elever med vanskeligheder indenfor det autistiske spektrum samt elever med specifikke indlæringsvanskeligheder. Det er vurderingen, at eleverne vil få brug for mere støtte end eleverne i de nuværende specialklasser på Gildbroskolen og Vallensbæk skole, men at det ikke er nødvendigt med støtte i det omfang, som eleverne i gruppeordningerne på Strandgårdskolen har behov for.

Det foreslås derfor, at der i skoleåret 2015/2016 oprettes en særlig specialklasse for elever med kontakt- og indlæringsvanskeligheder på Vallensbæk skole med plads til 8 elever. Det forslås, at klassen oprettes på Vallensbæk skole, som har kompetencen til at varetage behovet hos denne gruppe elever.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at der oprettes en særlig specialklasse på Vallensbæk skole i skoleåret 2015/2016.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Ressourcetildelingen skal tage afsæt i, at der i løbet af skoledagen (30 timer/uge) altid er én lærer og én pædagog tilstede i klassen. Der tildeles sfo-midler svarende til dobbelt takst for en almindelig elev. Den specifikke ressourceberegning udarbejdes på baggrund af de gældende retningslinjer for ressourcefordeling i Vallensbæk. Det forventes, at den mellemkommunale afregningstakst bliver mellem kr. 220.000 - 300.000 for skole og sfo.

Klassen finansieres af PPR's budgetter til specialundervisning og særlige sfo-tilbud i hhv. Ishøj og Vallensbæk. Pt. vil dette være på baggrund af fire børn fra Ishøj, to børn fra Vallensbæk og et barn fra Københavns Kommune (betalingskommune).

En oversigt der viser gruppeordninger og specialklasser i Ishøj og Vallensbæk er vedhæftet dagsordenen til orientering. 

Bilag

Resume

I august 2013 udsendte Center for Børne- og Undervisning retningslinjer for håndtering af elevers bekymrende fravær. Børne- og Undervisningsudvalget blev orienteret om retningslinjerne på mødet den 13. august 2013. Retningslinjerne er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Retningslinjerne blev udarbejdet, fordi elevfraværet i Ishøj Kommunes folkeskoler lå over landsgennemsnittet. Der blev i forbindelse med udarbejdelse af retningslinjerne fastsat resultatmål om en generel nedbringelse af elevfraværet fra gennemsnitligt 16 dage til 12 dage, som er det aktuelle landsgennemsnit.

Sagsfremstilling

Den vedhæftede statistik over elevfravær i skoleåret 2013/2014 tager udgangspunkt i resultatmålet om at nedbringe elevfraværet til 12 dage. De indsamlede data belyser elevfraværet på skoleniveau, på klasseniveau og i nogle udvalgte eksempler på anonymiseret elevniveau. De indsamlede data viser, at det det gennemsnitlige elevfravær i skoleåret 2013/2014 er 14,7 dag pr. elev. Det betyder, at resultatmålet ikke er nået, men der er dog sket et fald i elevfraværet fra niveauet i skoleåret 2011/2012 på 1,3 dag pr. elev svarende til 8,3 %. Statistikken viser, at Ishøj Skole og Skolen på Ishøjgård har opnået resultatmålet og ligger under 12 fraværsdage pr. elev.

Folderen vedr. håndtering af elevers bekymrende fravær bliver uddelt på mødet.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker, at der i fremtiden skelnes mellem pjækkeri og andet ulovligt fravær. 

Bilag

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen på Gildbroskolen har sendt en ansøgning om ændring af skoleferien for skoleåret 2015/2016.

Skolebestyrelsen ønsker, at få flyttet 1. skoledag efter sommerferien til mandag den 10. august 2015 i stedet for onsdag den 12. august 2015. De to skolefridage, der bliver i 'overskud', ønsker skolebestyrelsen at placere mandag den 21. december og tirsdag den 22. december 2015.

Ansøgningen fra skolebestyrelsen på Gildbroskoolen er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter ansøgningen fra skolebestyrelsen på Gildbroskolen.

Beslutning

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at ansøgningen ikke imødekommes.

Bilag

Resume

Ishøj Kommune modtog den 11. juni 2014 to ansøgninger fra Thorshøjgård. I den ene ansøgning søges der om dispensation for at nedsætte det ugentlige timetal fra 35 til 29 timer. I den anden ansøgning søges der om dispensation i forhold til elevtallet, da Thorshøjgård ikke kan opfylde bekendtgørelsens minimumskrav for elevtal.  Hvis Thorshøjgård skal opfylde bekendtgørelsens krav, skal der ligeledes gives dispensation i forhold til fagrækken. De to ansøgninger er vedhæftet dagsordenen. 

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede dispensationsansøgningerne på mødet den 17. juni 2014 og besluttede, at der skal udarbejdes et notat, som indeholder en indstilling om en fremtidig model for skoletilbuddet på Thorshøjgård.

Sagsfremstilling

Der er efterfølgende afholdt møder med ledelsen på Thorshøjgård. På møderne er en fremtidig model drøftet og resultatet er, at Thorshøjgård fra skoleåret 2015/2016 ikke har et skoletilbud, men at Thorshøjgård kan tilbyde undervisning til enkeltelever efter § 34 i Lov om friskoler og private grundskoler mv. Uddrag af loven er vedhæftet dagsordenen til orientering. Det betyder, at Thorshøjgård i samarbejde med de kommuner, der sender børn til Thorhøjgård indgår aftale om, at der gives enkeltmandsundervisning på Thorshøjgård.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at Ishøj Kommune ikke giver dispensation i forhold til elevtal, timetal og fagrække, og at Thorshøjgård fra skoleåret 2015/2016 ikke har et skoletilbud.

Beslutning

Tiltrådt.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.
Lov om ændring af folkeskolen - Bemyndigelse til at fastsætte regler om minimumsstørrelse for interne skoler i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder m.v.
Lov om friskoler og private grundskoler mv.   

Bilag

Resume

I forbindelse med finansloven for 2015 er det aftalt, at der afsættes en pulje på 250 mio. kr. årligt til mere pædagogisk personale i dagtilbud.

 

Kommunen skal ansøge om midler fra puljen. Administrationen foreslår, at midlerne søges anvendt til et generelt løft for børn i alderen omkring tre år til skolestart med særlig fokus på inklusion og skoleforberedende aktiviteter. Dermed vil der være tale om en styrkelse af prioriterede indsatser i daginstitutionerne.

 

Sagsfremstilling

Ishøj Kommunes andel af midlerne er på ca. 1,1 mio. kr., svarende til ca. 2,5 pædagogstillinger for hele daginstitutionsområdet. Midlerne er fordelt til kommunerne ud fra det skønnede antal 0 – 5 årige i de enkelte kommuner.

 

Ministeriet har udsendt en vejledning, som beskriver, hvordan midlerne kan anvendes. Vejledningen er vedhæftet dagsordenen. Kommunen forpligter sig til at anvende midlerne til pædagogisk personale på dagtilbudsområdet. Midlerne skal tildeles direkte i de enkelte institutioners budgetter og kan derfor ikke anvendes til centrale indsatser, fx via sprogkorpset, støttepædagoger eller lignende.

 

I forbindelse med ansøgningen skal kommunen udarbejde en detaljeret redegørelse over anvendelsen af midlerne. Ligeledes skal kommunen i forbindelse med aflæggelse af et endelige regnskab for 2016 udarbejde en faglig opfølgning, som indeholder en beskrivelse af hvilket formål det ekstra pædagogiske personale har opfyldt.

 

Ansøgningsfristen til ministeriet er den 18. februar. Der skal ansøges om midler for både 2015 og 2016 i samme ansøgning. Udover at ansøge om kommunens egen andel skal det anføres i ansøgningen, om man ønsker at få del i evt. overskydende midler hvis der er kommuner, som undlader at søge om deres andel.

Notat vedr. ansøgning til puljen til mere pædagogisk personale er vedhæftet dagsordenen. 

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at

  • midlerne søges anvendt til et generelt løft for børn i alderen omkring tre år til skolestart med særlig fokus på inklusion og skoleforberedende aktiviteter
  • midlerne anvendes til ansættelse af uddannede pædagoger
  • forældrebetalingen fastholdes på det nuværende niveau
  • der søges om at få andel i eventuelt overskydende midler.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Kommunerne har mulighed for at hæve forældrebetalingstaksten som følge af de øgede institutionsbudgetter. For Ishøj Kommunes vedkommende vil indtægten ved en forøget forældrebetalingstakst være på ca. 250.000 kr., hvoraf andelen af økonomiske og socialpædagogiske fripladser skal finansieres af kommunen. Vælger man at hæve forældrebetalingen, skal indtægterne anvendes på dagtilbudsområdet. Administrationen foreslår, at forældrebetalingen fastholdes på det nuværende niveau.

Bilag

Sagsfremstilling

Ole Wedel-Brandt fra Enhedslisten ønsker, at to artikler fra Information bliver drøftet i Børne- og Undervisningsudvalget.

Artiklerne har titlerne 'Legen må ikke blive et middel' og 'Tidlig fokus på læring skader børns skolegang'. Artiklerne er vedhæftet dagsordenen og kan ses på følgende link:
Studie: Tidlig fokus på læring skader børns skolegang ; Professor: Legen må aldrig blive et middel

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter artiklerne fra Information.

Beslutning

Udskudt til næste møde.

Bilag

Sagsfremstilling

Orientering om ventelistesituationen på dagtilbudsområdet.

Venteliste pr. 1. februar 2015 er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Der er ingen verserende klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

 Taget til efterretning.