På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 18. januar 2022 blev den politiske arbejdsplan for Børne- og Undervisningsudvalget i perioden 1. januar 2022 - 31. december 2025 vedtaget, herunder planen for driftsstedsbesøg.

På dette møde er det repræsentanter fra Tvillingehuset, der fortæller om udvalgte fokusområder.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

• Nyt fra skole- og dagtilbudsbestyrelser.
• Notat om prioriteringer af Børne- og Undervisningsudvalgets politiske pejlemærker er vedhæftet dagsordenen.
• Årshjul for Børne- og Undervisningsudvalget er vedhæftet dagsordenen.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Ifølge lovgivningen er der alene krav om modersmålsundervisning for elever, der forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i en anden medlemsstat i EU, Færøerne, Grønland eller et EØS-land (Norge, Island og Liechtenstein). Det fremgår bl.a. af loven, at der skal være minimum 12 tilmeldte for at oprette et hold, ligesom der skal kunne tilknyttes en kvalificeret lærer eller andet undervisende personale. Oprettes der ikke undervisning i et sprog, skal kommunen henvise eleverne til modersmålsundervisning i en nabokommune, hvis der her er oprettet undervisning i sproget. Der et pt. 13 Ishøj-elever, der får modersmålsundervisning i andre kommuner. Undervisningen skal foregå uden for den almindelige undervisningstid og gives så vidt muligt på aldersopdelte hold. Undervisningen er gratis.

Historisk set var der lovkrav om modersmålsundervisning i alle sprog, såfremt der kunne oprettes hold på minimum 12 elever, frem til 2002. Herefter var det alene borgere fra EU-/EØS-lande, der havde krav om modersmålsundervisningen. Med lovændringen ønskede den daværende regering at stille kommunerne mere frit i deres arbejde med at fremme integrationen og give mulighed for at gå nye veje i forsøget på at hjælpe tosprogede børn til bedre danskfærdigheder.

Som kommune er man således ikke forpligtet til at tilbyde modersmålsundervisning til borgere uden for EU/EØS, men her har Ishøj Kommune valgt at have et udvidet serviceniveau og tilbyde modersmålsundervisning, også til borgere uden for EU/EØS. Modersmålsundervisning for borgere uden for EU/EØS sker i henhold til styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen. Her fremgår det, at ”der oprettes hold i modersmålsundervisning med brugerbetaling i sprog, der tales i lande udenfor EU/EØS, og hvortil der er 20 eller flere tilmeldte. Der tilbydes modersmålsundervisning fra 1. – 9. klasse”. Hertil kommer, at de tilmeldte maksimalt må sprede sig over tre klassetrin. Undervisningen er brugerbetalt.

Administrationen sender via kommunens folkeskoler besked om tilmelding til modersmålsundervisning via AULA. Det sker hvert år i april-maj måned.

Modersmålsundervisningen skal knytte sig til Børne- og Undervisningsministeriets Fælles Mål for modersmålsundervisning.

Der har i Ishøj være faldende tilmelding til modersmålsundervisning i de seneste år. Fra at være flere hold i modersmålsundervisning i tyrkisk, blev der i skoleåret 2019/2020 oprettet et enkelt hold i tyrkisk med 22 elever. Fra skoleåret 2020/2021 og frem til skoleåret 2022/2023 var der ikke nok tilmeldte til at oprette hold. I skoleåret 2023/2024 er der grundlag for at oprette et hold i nepalesisk, da der er 21 tilmeldte.

Økonomi
Modersmålsundervisningen for borgere uden for EU/EØS er delvist brugerbetalt. Taksten for indeværende skoleår er på 282 kr. Der gives søskenderabatten på 56 kr. Forældrene er blevet oplyst om taksten i forbindelse med tilmeldingen.

Frem til 2022 var der i budgettet afsat ca. 170.000 kr. til modersmålsundervisning. I forbindelse med vedtagelsen af budget 2023 blev det besluttet, at modersmålsundervisningen skulle reorganiseres således, at den hidtidige ordning skulle fortsætte, at budgettet blev nedlagt, samt at midlerne til eventuel oprettelse af hold skal findes inden for Byrådets økonomiske ramme.

Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning.

Modersmålsundervisningen for andre sprog end EU/EØS sker i henhold til Folkeskolelovens § 3, stk. 6, hvor det fremgår, at folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid. Det er muligt at kræve betaling for deltagelsen i undervisningen.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker, at administrationen fremlægger en sag, hvor der præsenteres et budgetforslag, hvor alle borgere med andet statsborgerskab end dansk får samme tilbud om modersmålsundervisning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Byrådet behandlede på mødet den 26. juni sagen om modersmålsundervisning i skoleåret 2023/2024, hvor det blev besluttet at oprette et hold i nepalesisk. Under behandlingen af dagsordenspunktet blev det besluttet, at der skulle ske drøftelse af reglerne for modersmålsundervisning i Børne- og Undervisningsudvalget.

Med udgangspunkt i antallet af kendte skolestartere til skoleåret 2024/2025, samt de vedtagne kriterier for fleksible skoledistrikter, har administrationen udarbejdet bilagte notat (bilag 1), hvor behovet for regulering af skoledistrikterne til skoleåret 2024/2025 er analyseret.

Analysen af behovet for distriktsregulering for skoleåret 2024/2025 er udarbejdet med udgangspunkt i styrelsesvedtægten, antallet af kendte skolestartere til skoleåret 2024/2025 (294 elever), samt de vedtagne kriterier og forudsætninger, som fremgår af vedhæftede notat om kriterier og forudsætninger for fleksible skoledistrikter (bilag 2).

Administrationen fremlægger to modeller for skoledistrikter i skoleåret 2024/2025. De to modeller tager udgangspunkt i, at der oprettes 10 børnehaveklasser. I model 1 har administrationen foreslået distriktsændring mellem Vejlebroskolen og Strandgårdskolen. I model 2 har administrationen foreslået distriktsændring mellem Vejlebroskolen og Gildbroskolen samt en tilføjelse til Strandgårdskolen fra Vejlebroskolen. De to modeller tager afsæt i de mest naturlige distriktsgrænser og i en så jævn fordeling af klassekvotienten som muligt.

Af høringssvarene fremgår det, at Vibeholmskolens, Ishøj Skoles og Gildbroskolens skolebestyrelser ikke peger på bestemte modeller. Gildbroskolen peger dog på, at set fra Vejlebroskolens og Strandgårdskolens side vil skolebestyrelsen vurdere, at model 1 er at foretrække. Strandgårdskolens skolebestyrelse peger på model 1, bl.a. begrundet i, at skolen har fået henvendelser fra forældre, der var tilbudt bolig i Fasankvarteret. Vejlebroskolens skolebestyrelse anbefaler model 1, da dele af distriktsgrænsen vil gå direkte op ad skolens matrikel. På baggrund af høringssvarene anbefaler administrationen, at Børne- og Undervisningsudvalget indstiller model 1 til godkendelse i Byrådet.

Det skal nævnes, at erfaringen viser, at der løbende sker ændringer som følge af bl.a. til- og fraflytninger i perioden fra vedtagelsen af skoledistrikterne til klassedannelsen i februar og igen frem til skolestart i august. Erfaringen viser desuden, at der er en del forældre, som ved skoleindskrivningen i november ønsker en anden skole end distriktsskolen.

Er det ikke muligt at imødekomme alle ønsker fra forældre, som ønsker en anden skole end distriktskolen, vil optagelse i børnehaveklasse ske efter følgende prioriterede kriterier:

1. De elever, som har søskende på den ønskede skole.
2. De elever, der bor nærmest den ønskede skole.
3. De elever, der har gået i dagtilbud i det ønskede skoledistrikt.

Hvis der er flere ansøgere til en skole end der er plads til, oprettes der venteliste på skolen.

Ifølge folkeskolelovens § 40, stk. 2, pkt. 3 skal ændringer af skoledistrikter behandles og vedtages i Byrådet efter at have været i høring i skolebestyrelserne. Dette krav bortfalder, hvis der træffes beslutning om ikke at ændre på skoledistrikterne.

Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5, stk. 5.4 og 5.6.

Der er i budgettet afsat økonomi til 11 børnehaveklasser. De fremlagte modeller indeholder 10 børnehaveklasser.

at Børne- og Undervisningsudvalget indstiller model 1 til godkendelse i Byrådet.

Administrationen indstiller, 21. september 2023, pkt. 94:

at Børne- og Undervisningsudvalget indstiller model 1 til godkendelse i Byrådet.

Beslutning fra Børne- og Undervisningsudvalget, 21. september 2023, pkt. 94:

Der var grundet stemmelighed ikke enighed om at indstille en af de foreslåede modeller til Byrådet, hvilket betyder at forslaget bortfalder.

Sagen forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget på ny med henblik på indstilling til Byrådet.

Tiltrådt med tre stemmer for model 1.

Afvigende mening:

Kasper Bjering (A) og Ole Wedel-Brandt (Ø) indstiller model 2 til godkendelse i Byrådet.

Byrådet, jf. delegationsplan for folkeskole og dagtilbud, godkendt af Byrådet den 7. juni 2022.

Børne- og Undervisningsudvalget behandlede den 21. juni 2021 oplæg til skoledistrikter for skoleåret 2024/2025, hvor udvalget besluttede at sende to modeller i høring i skolebestyrelserne. På mødet i Børne- og Undervisningsudvalget den 21. september 2023 blev sagen fremlagt efter høringen med indstilling om, at model 1 sendes til godkendelse i Byrådet. Der var grundet stemmelighed på mødet ikke enighed om at indstille en af de foreslåede modeller til Byrådet, hvilket betød, at forslaget bortfaldt.
Sagen forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget på ny med henblik på indstilling til Byrådet.

Byrådet har på mødet den 3. oktober 2023 godkendt principper for afholdelse af møder for stående udvalg, Økonomi- og Planudvalgsmøder og byrådsmøder i 2024

Nuværende principper

• Byrådsmøderne afholdes som udgangspunkt den første tirsdag i hver måned (1. uge) - lukkede byrådsmøder begynder kl. 17.00 og de åbne møder begynder kl. 19.00.
• Efterfølgende uge holdes mødefri (2. uge).
• Ugen efter afholdes stående udvalgsmøder (3. uge).
• Ugen efter afholdes Økonomi- og Planudvalgsmøde (4. uge).

Nye principper for møder i 2024

• Byrådsmøder holdes sidste tirsdag i måneden
• Økonomi- og Planudvalgsmøde holdes om mandagen ugen før byrådsmødet.
• Udvalgsmøderne holdes i ugen før Økonomi- og Planudvalgsmødet
• Ugen før udvalgsmøderne holdes mødefri.

Ændringer som følge af ferier, helligdage mv. er indarbejdet i det vedhæftede udkast til mødekalender for 2024. (bilag 1)

Møderne i Børne- og Undervisningsudvalget bliver fortsat placeret om torsdagen kl. 16.30. Mødedatoer i 2024 er vedhæftet dagsordenen. (bilag 2)

Styrelsesloven.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at datoerne for møder i Børne- og Undervisningsudvalget i 2024 godkendes.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Godkendelse af mødekalender for Børne- og Undervisningsudvalget i 2024.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 22. juni 2023 at etablere dialogforum for dagtilbud pr. 2. november 2023.

Udkast til dagsorden til første møde i dialogforum for dagtilbud den 2. november 2023 er vedhæftet dagsordenen og fremlægges til godkendelse.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at dagsorden til mødet i dialogforum for dagtilbud den 2. november 2023 godkendes

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Formålet med BO2 er at vurdere Ishøj Kommunes forventede regnskabsresultat i indeværende budgetår.

Servicerammen
Det samlede resultat af BO2/2023 er et forventet mindreforbrug indenfor servicerammen på 2,5 mio. kr., som dækker over forskydninger mellem fagcentrene. I det følgende gennemgås de væsentligste forventede afvigelser.

Resultatet af BO2/2023 er et forventet større udgiftspres i Center for Voksen og Velfærd (CVV) og Center for Børn og Familier (CBF) på hhv. 12,7 mio. kr. og 4,1 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug i Center for Ledelse og Strategi (CLS) og Center for Borger, Økonomi og IT (CBOI) på hhv. 3,3 mio. kr. og 3,8 mio. kr. På Direktionens Fællespuljer er der afsat budget på 15,1 mio. kr. til at imødegå risiko for stigende inflation og demografisk udvikling. Der forventes et mindreforbrug på Direktionens Fællespuljer på 14,1 mio. kr. i 2023.

Forventningen til et stigende udgiftspres i CVV relaterer sig primært til de decentrale plejecentre (6,7 mio. kr.) og hjemmeplejen (3,0 mio. kr.) samt en række centralt afholdt udgifter, såsom køb og salg af hjemmehjælp og plejepladser (1,1 mio. kr.).

Forventningen til et stigende udgiftspres i CBF skyldes primært en større tilgang til specialundervisningsområdet end forventet (3,3 mio. kr.), herunder merindskrivning på Strandgårdskolen og Ishøjgård som følge af tilflytning til kommunen.

Det foreslås at udmønte Demografi og Sundhedspuljen til de ovenstående to områder med henblik på at opnå et retvisende budget i 2023.

Forventningen til et mindreforbrug i CLS skyldes overvejende, at der forventes færre udgifter til kontorelever på rådhuset (1,2 mio. kr.) og færre udgifter til venskabsbyer, vederlag og økonomisk støtte til politiske foreninger (0,9 mio. kr.). De forventede mindreudgifter i CBOI skyldes primært et reduceret administrationsbidrag til Udbetaling Danmark (1,0 mio. kr.) samt en pulje til at imødegå lønreguleringsordningen, som er lavere end forventet (1,2 mio. kr.).

Ved budgetopfølgning 1 blev det vurderet, at der fortsat var risiko for stigende energipriser med videre, og Inflationspuljen blev derfor ikke disponeret til at imødegå budgetudfordringer. Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at forvente udfordringer som følge af stigende energipriser i den resterende del af 2023. Det indstilles derfor at udmønte Inflationspuljen til udvalgte områder, som oplever betydelige udfordringer med at overholde budgettet. Alternativet er, at fagudvalget skal finde kompenserende besparelser, jf. den økonomiske politik. Det skal bemærkes, at der ikke er afsat budget til en Inflationspulje i budget 2024, og der vil således ikke være tilsvarende mulighed for at kompensere områder med budgetudfordringer i 2024.

I forbindelse med budgetopfølgning 1 blev der identificeret en forventet overskridelse af servicerammen på 15,3 mio. kr. Det blev vurderet, at Inflationspuljen fortsat skulle reserveres til puljens oprindelige formål, og blev derfor ikke anvendt til at kompensere aktivitetesområder med forventede budgetudfordringer. På den baggrund vedtog Byrådet modgående besparelser i 2023. Dette reducerede udgiftspresset på servicerammeudgifter til 4,2 mio. kr. Ved BO2 er der identificeret et samlet forventet mindreforbrug på serviceudgifter på 2,5 mio. kr. Årsagen til udviklingen er, at Inflationspuljen, modsat BO1, ikke forventes anvendt ved BO2, og at der er identificeret nye budgetudfordringer.

Udenfor servicerammen
Udenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. I korte træk består det forventede mindreforbrug af en reduktion i antal kontanthjælpsmodtagere (-3,7 mio. kr.) og modtagere af ressourceforløbsydelser (-2,2 mio. kr.), en stigning i antal borgere på integrationsområdet (1,2 mio. kr.) og antallet af tilkendegivelser og lovændring af førtidspension (5,1 mio. kr.) samt en forventning om øget refusion fra Særligt Dyre Enkeltsager (-1,5 mio. kr.).

Anlæg
Det forventede forbrug på anlæg er 29,1 mio. kr. i 2023, og ligger således 28,4 mio. kr. under Ishøj Kommunes anlægsramme, hvilket bidrager til en forbedring af likviditeten. Det forventes, at der skal videreføres 94,1 mio. kr. af anlægsbudgettet til budget 2024, og der blev videreført 70,2 mio. kr. fra 2022 til 2023.

Likviditet
Det forventede driftsresultat af ovenstående ordinære drift er et mindreforbrug på 32,3 mio. kr., som forbedrer kommunens likviditet ift. det oprindeligt budgetterede. Derudover modtager Ishøj Kommune 30,3 mio. kr. i den årlige midtvejsregulering fra staten, og der forventes dermed en forbedring af likviditeten på 62,6 mio. kr. i forhold til oprindeligt budgetteret i 2023.

På baggrund af den positive kasseopbygning indstiller administrationen, at der på et senere møde fremlægges en sag vedrørende nedbringelse af gæld.

Budgetneutrale omplaceringer
Administrationen indstiller, at der foretages omplaceringer fra aktivitetsområder med forventet mindreforbrug til aktivitetsområder med forventet merforbrug på tværs af udvalgsområder. Administrationens indstilling hviler på princippet om, at der gives tillægsbevilling til aktiviteter, hvor der ikke er videreførselsadgang, og hvor der børnetalsreguleres på sfo- og dagtilbudsområdet. Omplaceringer imellem budgetområder, som følge af administrationens indstilling, fremgår af "Bilag 1. Ændringsskema BO2 2023".

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem revision samt Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Der foretages budgetneutrale omplaceringer på tværs af fagudvalg, jævnfør Bilag 1. Ændringsskema BO2 2023. Dette indebærer, at puljen til at imødegå stigende energipriser anvendes for at imødegå forventede merforbrug på udvalgte områder.

• at der foretages budgetneutrale omplaceringer på tværs af fagudvalg, jævnfør Bilag 1. Ændringsskema BO2 2023. Dette indebærer, at puljen til at imødegå stigende energipriser anvendes, for at imødegå forventede merforbrug på udvalgte områder
• at administrationen fremlægger sag vedrørende indfrielse af gæld på baggrund af likviditetssituationen.

Tiltrådt.

Byrådet.

Det samlede resultat af budgetopfølgning 2 (BO2) pr. 31. august 2023 er et forventet mindreforbrug indenfor servicerammen på 2,5 mio. kr. samt et mindreforbrug udenfor servicerammen på 1,4 mio. kr. Anlægsniveauet i 2023 forventes ikke at kunne realiseres, og der forventes derfor et mindreforbrug på anlægsrammen på 28,4 mio. kr. Ishøj Kommune modtager 30,3 mio. kr. i midtvejsregulering fra staten i 2023, hvilket forbedrer kommunens likviditet. Samlet set forventes en forbedring af likviditeten på 62,6 mio. kr. ift. det oprindeligt budgetterede.

Social- og Boligstyrelsen er ansvarlig for at følge udviklingen i tilbud til målgrupperne på det mest specialiserede socialområde.

En af tilgangene er, at styrelsen kan udsende Centrale Udmeldinger om målgrupper og særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommuner og regioner for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats.

I september 2022 udsendte styrelsen Centrale Udmeldinger på henholdsvis tegnsprogsindsatser til børn og unge med et varigt høretab og punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Som led heri skulle kommunerne forholde sig til og rapportere, hvordan de ser på rammer og muligheder for den konkrete målgruppe.

Kommunerne i KKR Hovedstaden har lavet fælles afrapporteringer, hvor alle kommuner administrativt har kunnet bidrage og kommentere på de endelige afrapporteringer. Afrapporteringerne behandles i de 29 kommuner i hovedstadsregionen. De øvrige fire KKR laver tilsvarende afrapporteringer. Vurderer styrelsen, at kommunernes afrapporteringer ikke er tilstrækkeligt faglige, kan det føre til fornyet behandling af de Centrale Udmeldinger eller undtagelsesvist et kommunalt driftspålæg.

Indhold i afrapporteringen
I afrapporteringerne angives de områder, hvor indsatserne koordineres i dag, samt enkelte forslag til potentielle nye indsatser. Det drejer sig om indsatser, som ikke økonomisk belaster kommunerne.

Kommunerne understreger i afrapporteringerne, at målgrupperne er små, og flere kommuner har ikke været i kontakt med målgruppen i mange år. Det er derfor vurderingen, at det kræver en national indsats at sikre børnene/de unge i målgruppen en fyldestgørende udvikling.

Styrelsen efterspørger i de Centrale Udmeldinger kommunernes kommentarer til den fremadrettede tilrettelæggelse af indsatserne ift. tegnsprog og punktskriftindsatser, og hertil angives i afrapporteringerne, at:

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at afrapporteringerne på de Centrale Udmeldinger godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

Social- og Boligstyrelsen har kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser, hvor styrelsen vurderer, at der er behov for øget fokus på, om der er tilstrækkelige og de rigtige tilbud til en målgruppe. Det sker ved at udsende Centrale Udmeldinger på målgrupper. Styrelsen udsendte i september 2022 Centrale Udmeldinger på henholdsvis tegnsprogsindsatser til børn og unge med et varigt høretab og punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse.

Kommunerne i KKR Hovedstaden har udarbejdet en fælles afrapportering, som ifølge bekendtgørelsen om Rammeaftaler skal behandles i Kommunalbestyrelsen/Byrådet.  

Valget af frokostordning for vuggestuebørn gennemføres efter samme principper som valget af frokostordning for børnehavebørn. Valget om frokostordning for vuggestuebørn gennemføres ligeledes samtidig med valget om frokostordning for børnehavebørn, da valget om sidst nævnte ordning udløber 31. marts 2024.

Det er forældrebestyrelsen i den enkelte daginstitution der, efter forudgående drøftelse med forældrene, kan beslutte at fravælge det forældrebetalte frokosttilbud. Hvis det sker, fravælger forældrebestyrelsen frokosttilbuddet på vegne af alle forældre i institutionen. Hvis bestyrelsen på vegne af institutionen takker ja til frokostordningen, gælder det også for alle børn i institutionen. Det er den siddende bestyrelse, der træffer beslutningen. Forældrebestyrelsen tager stilling til hele frokostordningen. Det betyder, at der ikke vælges særskilt for vuggestuebørnene og børnehavebørnene.

Der skal foretages valg mindst hvert andet år og højst én gang om året. Herefter er der igen mulighed for at fravælge frokosttilbuddet. Byrådet skal forud for forældrebestyrelsens/flertal af forældrenes beslutning oplyse om kommunens forventede takst for frokostmåltidet. Taksten skal gælde for hele valgperioden.

Administrationen har meddelt daginstitutionslederne, at valget om frokostordning gælder fra 1. april 2024 til 31. marts 2026.

Det er meddelt til de berørte medarbejdere, at forældrebestyrelsernes/flertallet af forældrenes fra- eller tilvalg af den forældrebetalte frokostordning vil ske senest den 31. december 2023, og at administrationen, indtil vi kender resultatet af valget, udskyder stillingtagen til, hvilke eventuelle konsekvenser det vil få i forhold til de varslede opsigelser og ændrede timetal. Dette er gjort for ikke at forlænge perioden med usikkerhed blandt de berørte medarbejdere.

Det er forudsat, at den forældrebetalte frokostordning vil have samme kost- og ernæringsindhold som den hidtidige frokostordning. Det er ligeledes forudsat, at frokostordningen følger Ishøj Kommunes ernæringsprincipper for børn og unge fra 0 – 16 år.

Dagtilbudsloven §§ 16a og 16b.

Forældre til børnehavebørn betaler 595 kr./md. til forældrebetalt frokostordning i perioden fra 1. januar - 31. marts 2024.

Forældre til børnehave- og vuggestuebørn skal betale 541 kr./md. til forældrebetalt frokostordning i perioden den 1. april - 31. december 2024. Det inkluderer et kommunalt tilskud på 234 kr. pr. måned.

Frokostordningen er omfattet af reglerne om friplads- og søskendetilskud. Økonomisk fripladstilskud er indkomstafhængig og gives, såfremt der er bevilget hel eller delvis friplads til pladsen i daginstitutionen.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Byrådet har i forbindelse med vedtagelsen af budget 2024 besluttet at ændre frokostordningen for vuggestuebørn til en forældrebetalt ordning gældende fra 1. april 2024. Frokostordningen følger dermed frokostordningen for børnehavebørn, som blev besluttet skulle være forældrebetalt i forbindelse med vedtagelsen af budget 2023. Fra 1. januar til 1. april 2024 vil frokostordningen for vuggestuebørn indgå i dagtilbudstaksten som hidtil.

I sagen orienterer administrationen om gennemførslen af valg af ordningen.

Ankestyrelsen rettede i brev af den 30. november 2022 (vedlagt som bilag 1) henvendelse til Ishøj Kommune vedrørende fastsættelse af sagsbehandlingsfrister på social- og beskæftigelsesområdet med henblik på at vurdere, om der skal rejses en tilsynssag på baggrund af en klage over, at Ishøj Kommune ikke overholder forpligtelsen til at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingstider på ansøgningsbestemmelser inden for social- og beskæftigelsesområdet, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Administrationen gennemgik i den forbindelse sagsbehandlingstiderne på social- og beskæftigelsesområdet og fik fastsat og offentliggjort sagsbehandlingsfrister på de ansøgningsbestemmelser, hvor der efter fagområdernes vurdering var pligt til.

De respektive stående udvalg godkendte de fastsatte frister, og Byrådet godkendte handlingsplanen og udtalelsen til Ankestyrelsen (vedlagt som bilag 2), som blev sendt af sted den 10. marts 2023.

Alle medlemmer af Ishøj Byråd har den 27. juli 2023 modtaget en ny henvendelse fra #enmilllionstemmer v/Peter Hansen og Elizabeth Christensen (vedlagt som bilag 3), hvori de tilkendegiver, at de fortsat ikke mener, at Ishøj Kommune lever op til sine forpligtelser i forhold til retssikkerhedsloven.

Ishøj Kommune - og de øvrige kommuner, som har modtaget en tilsvarende henvendelse fra Ankestyrelsen - har endnu ikke modtaget en tilkendegivelse fra Ankestyrelsen i sagen. Adspurgt har Ankestyrelsen dog oplyst telefonisk, at der ikke er nogen 'facitliste' over, hvilke paragraffer, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, og at det således er op til kommunen at vurdere dette.

Administrationen har på baggrund af henvendelsen genbesøgt oversigten over sagsbehandlingsfrister og kan konstatere, at Ishøj Kommune ikke er helt i mål med fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister. Administrationen har ved samme lejlighed undersøgt flere andre kommuners praksis på området og kan konstatere, at der er stor forskel på, hvor mange sagsbehandlingsfrister de enkelte kommuner har fastsat på social- og beskæftigelsesområdet. Dette kunne tyde på, at det ikke er helt entydigt, hvornår der er tale om en ansøgningsbestemmelse, der skal fastsættes sagsbehandlingsfrist for.

Administrationen foreslår, at der hurtigst muligt fastsættes og offentliggøres sagsbehandlingsfrister på de ansøgningsparagraffer, der mangler, og at disse forinden forelægges for de respektive fagudvalg. I vedhæftede bilag 4 er oplistet status på paragrafferne under henholdsvis Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Der vil efter byrådsbehandlingen blive sendt en opdateret handlingsplan til Ankestyrelsen.

Svaret til #enmillionstemmer er vedhæftet dagsordenen som bilag 5.

Retssikkerhedslovens §§ 3, stk. 2 og 3a

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Byrådet.

Handlingsplanen for fastsættelse og offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister inden for social- og beskæftigelsesområdet skal genvurderes. Administrationen foreslår, at der hurtigst muligt indenfor de respektive fagudvalg fastsættes og offentliggøres sagsbehandlingsfrister på de ansøgningsparagraffer, der mangler.

Fælleskommunalt møde om sammenhængende overgange
Ishøj Kommunes SFO/indskolingsledere, skoleledere og dagtilbudsledere har, på det årlige fælleskommunale møde om sammenhængende overgange i børns liv den 18. september, besluttet at arbejde videre med sidste års tema, leg og dannelse, i det kommende års arbejde med sammenhængende overgange. Valget blev truffet med udgangspunkt i, at der allerede er igangsat en række konstruktive samarbejdsprojekter inden for dette tema samtidig med, at der stadig er uudforskede områder i temaet, som aktørerne gerne vil arbejde videre med.

Orientering om kommunalt samarbejde for Undervisningsmiljørepræsentanter på skoleområdet
Skolerne i Ishøj Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), med det formål at øge inddragelsen af eleverne med fokus på undervisningsmiljøet. Et væsentligt skridt i dette samarbejde er uddannelsen af ”Undervisningsmiljørepræsentanter” (UMR) blandt eleverne, som skal repræsentere elevernes stemme og aktivt bidrage til, at eleverne bliver hørt. Undervisningsmiljørepræsentanterne vil spille en central rolle i at styrke arbejdet med skolernes undervisningsmiljø ved at identificere, hvad der fungerer godt, og hvad der evt. kan forbedres, samt analysere årsagerne hertil. De udvalgte elever vil gennemgå et UMR-kursus faciliteret af DCUM, der sikrer, at de opnår viden om undervisningsmiljø, og hvordan de aktivt kan bidrage til forbedringer. Der vil blive uddannet 2-4 Undervisningsmiljørepræsentanter på hver skole.
For at sikre en effektiv implementering er skoleledelsen blevet inviteret til et lederkursus, der klæder dem på til at arbejde med og støtte Undervisningsmiljørepræsentanterne på skolerne. Kurset vil give dem en bredere forståelse for, hvordan Undervisningsmiljørepræsentanterne bedst kan integreres på skolerne.
Kurset for Undervisningsmiljørepræsentanterne er planlagt til den 12. oktober.

Orientering om statistik over dagtilbudspladser
Pladssituationen i kommunens dagtilbud behandles på Børne- og Undervisningsudvalgsmøderne i februar, maj og oktober. Formålet med statistikken over dagtilbudspladser er at skabe overblik over udviklingen i, samt behovet for, pladser i kommunens dagtilbud.
Administrationen forventer, at pladsbehovet i 2023 kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet. Det skal dog bemærkes, at antallet af faktiske indmeldte vuggestuebørn har ligget over normeringen siden midt 2022. Administrationen følger udviklingen tæt.

Elevstatistik
Elevstatistik pr. 1. oktober 2023 er vedhæftet dagsordenen.

Offentliggørelse af Forsøg med målrettede sociale indsatser
STUK, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, offentliggjorde onsdag den 27. september kl. 10.00 resultaterne fra projekt om ”Forsøg med målrettede sociale indsatser i dagtilbud til børn og unge i udsatte positioner,” som dagtilbuddene i Ishøj Kommune, har arbejdet på i løbet af en fireårig periode sammen med 14 andre kommuner. Projektet har haft som mål at modne og udvikle målrettede sociale indsatser i dagtilbuddene med det formål at styrke overgangen fra hjem til dagtilbud i et helhedsorienteret samarbejde mellem forældre, sundhedsplejen og dagtilbuddet, samt at styrke læring og trivsel blandt børn i udsatte positioner i dagtilbuddene. Indsatserne har blandt andet fokuseret på at gå fra et tværfagligt samarbejde til et tværprofessionelt samarbejde mellem pædagoger og sundhedsplejersker omkring børns og familiers tryghed og trivsel. Dagtilbuddene har desuden arbejdet med udgående indsatser i tæt samarbejde med familierne med det formål at styrke samarbejdet mellem hjem og dagtilbud, tilpasset det enkelte barn og families behov med fokus på, hvilken betydning denne praksis har for børn og forældre. Ishøj Kommune er inviteret til at fortælle om projektet på STUK`s konference om dagtilbud af høj kvalitet den 3. oktober 2023.
Se offentliggørelsen på emu.dk her https://emu.dk/dagtilbud/boern-i-udsatte-positioner/viden-og-inspiration/maalrettede-sociale-indsatser-i-dagtilbud?b=t436-t5575-t5617
Se offentliggørelsen på uvm.dk her https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2023/sep/230927-inspiration-til-maalrettede-sociale-indsatser-i-dagtilbud

Ansøgning til Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden udmeldte i juni måned en pulje på 25 mio. kroner til projekter under titlen: ”Ulighed i sundhed – støtte til at børn og unge i sårbare positioner kan leve et sundere liv”. Center for Børn og Forebyggelse har den 28. september 2023 ansøgt om midler i puljen til projektet ”Sammen om familiens trivsel og sundhed”. Formålet med projektet beskrives i to spor: (1) at styrke den tidlige sundhedsfremmende indsats til udsatte familier i graviditeten og barnets først 2,5 år og (2) at styrke den sundhedsfremmende og forebyggende indsats for sårbare familier med børn i alderen 2,5 år til 12 år. Der er samlet søgt om knap 4 millioner kroner, og projektperioden vil være fra den 1.1.2024 – 31.12.2026. Det bemærkes, at der eventuelt vil være fondsmoms på 17,5 %. Svar på ansøgningen forventes i januar 2024.

at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget.

Med henblik på at lette proceduren med godkendelse/underskrift af protokol/referat i First Agenda, oprettes et ekstra punkt - Godkendelse af protokol/referat.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

at referatet godkendes.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget.