På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 19. marts 2018 blev planen for driftsstedsbesøg og studiedage for indeværende valgperiode vedtaget. Udvalget har besluttet, at hvert driftssted besøger udvalget på et ordinært møde, og at udvalget har studiedage, hvor der aflægges besøg på driftsstederne.

På dette møde er det forældrebestyrelsen i Børnehuset Elverhøj, der kommer til en drøftelse med udvalget. Mødet starter med et oplæg fra forældrebestyrelsen, der blandt andet omhandler, hvordan personalet i Elverhøj bruger de pædagogiske rutiner i måltidet til at skabe et pædagogisk læringsmiljø, hvor der arbejdes med bl.a. madmod og madglæde. Dette får personalet i Elverhøj til at spille sammen med dagtilbuddets naturprofil, som tager udgangspunkt i en science tilgang.

Fra Børnehuset Elverhøj deltager formand for forældrebestyrelsen Bjørn Ley og næstformand Ditte Elsborg samt dagtilbudsleder Charlotte Seim og pædagogisk leder Charlotte Bine Rosner Jensen.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Center for Børn og Forebyggelse har foretaget en analyse af sundhedsplejens 2 ½ års besøg i hjemmet.

På mødet gives en præsentation af analysen med fokus på, hvorledes besøget understøtter arbejdet med tidlig opsporing og tværfagligt samarbejde vedr. de børn, som har brug for en særlig opmærksomhed omkring deres trivsel og udvikling.

Udviklingskonsulent i Center for Børn og Forebyggelse Marie Brøgger Andersen deltager under dette punkt.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

• Nyt fra skolebestyrelserne.
• Årshjul for sager til Børne- og Undervisningsudvalget i 2019 er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Anbringelsesstatistikken for 2018 viser et fald i brugen af anbringelsesforanstaltninger for børn og unge fra både Ishøj og Vallensbæk kommuner. Der ses desuden et markant fald i antallet af nye anbringelser blandt unge (13-17-årige).

Det største fald ses blandt børn og unge, hvor Ishøj Kommune var betalingskommune. Mens der den 31. december 2017 var 85 anbragte børn og unge fra Ishøj Kommune, var antallet af anbragte børn og unge den 31. december 2018 faldet til 71. Der er således sket et fald i antallet af anbragte børn og unge fra Ishøj Kommune på 16 % fra udgangen af 2017 til udgangen af 2018.

Når brugen af anbringelsesforanstaltninger opgøres i årsværk, er der sket et fald blandt anbragte børn og unge, hvor Ishøj Kommune er betalingskommune, på 3 %. Det estimeres, at der i 2019 vil ske et yderligere fald i forbruget af anbringelsesforanstaltninger for børn og unge, hvor Ishøj Kommune er betalingskommune.

Anbringelsesstatistikken viser desuden et fald i antallet af nye anbringelser. Særligt for aldersgruppen 13-17 år er der sket et markant fald i antallet af nye anbringelser i 2018.

Med hensyn til fordelingen af anbringelser på anbringelsessteder viser anbringelsesstatistikken, at den tendens, som har vist sig i løbet af de seneste år - i retning af færre institutionsanbringelser og flere slægts- og netværksanbringelser og hjemmebaserede anbringelser - er fortsat i 2018. Sammenlignet med landsgennemsnittet har Center for Børn og Forebyggelse en relativt lav andel plejefamilieanbringelser ud af det samlede antal anbringelser. Denne forskel skyldes først og fremmest, at Center for Børn og Forebyggelse, i lighed med de øvrige hovedstadskommuner, har vanskeligt ved at rekruttere egnede plejefamilier i nærområdet.

På baggrund af anbringelsesstatistikken vil Center for Børn og Forebyggelse i det kommende år have særligt fokus på at fastholde tendenserne på anbringelsesområdet i retning af:

• Færre anbringelser blandt børn og unge som følge af en styrket forebyggende indsats med fokus på opsporing og intensiv støtte tidligt i problemudviklingen.
• At nye anbringelser sker tidligere i barnets liv.
• Færre anbringelser i institutionstilbud og flere anbringelser i slægts- og netværksfamilier samt hjemmebaserede anbringelser.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Børne- og Socialminister Mai Mercado har på baggrund af en konkret sag sendt et brev til landets borgmestre om de kommunale beredskaber til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Brevet er vedhæftet dagsordenen. Administrationen kan oplyse, at Ishøj Kommune har et beredskab på området, hvilket er oplyst til Socialstyrelsen.

Overgrebspolitikken, som blev vedtaget i Byrådet i maj 2015, skal Ifølge lov om social service tilrettes eller re-godkendes hvert 4. år. Det vurderes, at politikken stadig er relevant og tidssvarende. Derfor foreslås det, at den eksisterende overgrebspolitik samt handleguide for overgreb re-godkendes, og at overgrebspolitikken fremover benævnes 'Strategi til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge'.

Det følger af lov om social service § 19, stk. 4, at: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog med maksimalt 4 års interval.

Ishøj Byråd besluttede i maj 2015 "Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge" samt "Handleguide ved overgreb", som dagtilbud, skoler og fritidstilbud skal benytte, hvis personalet eller de frivillige får mistanke om overgreb. Administrationen har gennemgået materialet og vurderet, at både politikken og handleguiden stadig relevant og tidssvarende. Det er således vurderet, at der ikke er behov for væsentlige ændringer i materialerne. Det påføres dog politikken, hvornår den sidst er politisk godkendt.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at den nuværende overgrebspolitik og handleguide re-godkendes, og at overgrebspolitikken fremover benævnes 'Strategi til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn og unge'.

Tiltrådt.

 Lov om social service § 19, stk. 4.

Det foreslås, at dokumenterne ”Kvalitetsstandarder for bevilling af merudgifter tabt og arbejdsfortjeneste i Ishøj og Vallensbæk kommuner” samt ”Administrativ vejledning for merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i Ishøj og Vallensbæk kommuner” erstatter det tidligere dokument ”Takstblad om Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, efter Servicelovens §§ 41 og 42”. Det første dokument beskriver specifikt de områder, hvor der er sat et kommunalt serviceniveau, mens det andet dokument er en administrativ vejledning til familierådgiverne, som er et omfattende dokument indeholdende relevant vejledning til lovgivningen, henvisninger til Ankestyrelsens principafgørelser og de kommunale serviceniveauer.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede i marts 2017 ”Takstblad om Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, efter Servicelovens §§ 41 og 42”. Hensigten med takstbladet var at præcisere det kommunale serviceniveau, så borgerne på kommunens hjemmeside kunne orientere sig i dette samt, at familierådgiverne kunne tage afsæt i takstbladet i forbindelse med behandling af ansøgninger om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Det blev endvidere besluttet, at takstbladet skulle opdateres én gang årligt.

I forbindelse med den seneste revision blev det konstateret, at takstbladet krævede omfattende ændringer pga. ny lovgivning, nye principafgørelser og et stort behov for mange præciseringer i forhold til den administrative sagsbehandling. Det er administrationens vurdering, at det reviderede dokument er blevet meget vanskeligt tilgængeligt for borgerne. Derfor foreslås det, at takstbladet for området erstattes af to dokumenter: (1) et dokument, som udelukkende indeholder de elementer, hvor der ikke findes lovbestemte vejledninger eller principafgørelser, som fortolker lovgivningen og (2) et dokument, som udover de kommunale servicestandarder beskriver de administrative rutiner, lovens vejledninger og henvisninger til relevante principafgørelser fra Ankestyrelsen. Dermed tydeliggøres det på hvilke områder, der kan fastsættes et kommunalt serviceniveau, mens det administrative dokument først og fremmest er en præcisering af de lovbestemte regler på området samt af, hvilke fortolkninger af lovgivningen, der er gældende via principafgørelser.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at sende ”Kvalitetsstandarder for bevilling af merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i Ishøj og Vallensbæk kommuner” i høring Handicaprådene i Ishøj og Vallensbæk kommuner.

Tiltrådt.

Lov om social service § 41 (merudgifter) og § 42 (tabt arbejdsfortjeneste). Tabt arbejdsfortjeneste gives til familier med børn og unge op til 18 år, hvor barnet eller den unge har (1) betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller (2) en indgribende, kronisk eller langvarig lidelse.

Strandgårdskolen har siden 2008 fungeret som helhedsskole med udvidet skoledag i børnehaveklassen til og med 6. klasse. Fra august 2008 til juli 2014 har helhedsskolen kørt med dispensation fra Undervisningsministeriet.

Den 19. august 2013 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget, at der løbende søges om dispensation til, at Strandgårdskolen drives som helhedsskole, således at 0. – 6. klasse er i skole 35 timer og 20 min. om ugen, indtil anden beslutning træffes.

Fra og med august 2014 meddelte Undervisningsministeriet, at man ikke behøvede at søge om udvidelse af undervisningstiden op til 35 timer.

I forbindelse med aftalen om justering af folkeskoleloven er det bl.a. besluttet, at skoleugens længde for indskolingen 0. – 3. klasse forkortes med 2¹/₄ klokketimer pr. uge inkl. pauser. Administrationen har henvendt sig til Undervisningsministeriet den 14. februar 2019 med henblik på, at få afklaret om denne justering ændrer på praksis. Administrationen har endvidere bedt om oplysninger om evt. ny praksis og om, hvordan der i givet fald søges om dispensation til fortsat at drive Strandgårdskolen som helhedsskole. Undervisningsministeriet har endnu ikke svaret på henvendelsen. Administrationen har rykket for svar den 6. marts 2019.

Leder af Strandgårdskolen Jan Poulsen Mindegaard foreslår, at skolen søger om deltagelse i ministeriets rammeforsøg om øget frihed i folkeskoler med henblik på at bevare Strandgårdskolen som helhedsskole.

Undervisningsministeriet har den 4. marts 2019 inviteret kommuner og folkeskoler til at deltage i et rammeforsøg om øget frihed til folkeskoler. De deltagende folkeskoler gives med forsøget størst mulig frihed og fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med skolens prioriteringer, ønsker og behov. Det er hensigten, at forsøget skal bidrage med ny viden om, hvordan øget selvbestemmelse på skolerne i forhold til organisering og tilrettelæggelse af undervisningen kan understøtte undervisningskvaliteten. Et af de elementer, der kan søges om er frihed til at beslutte antallet af undervisningstimer og undervisningstidens samlede varighed (under forudsætning af opfyldelse af Fælles Mål). Brevet fra Undervisningsministeriet vedr. udmelding af rammeforsøget er vedhæftet dagsordenen sammen med ansøgningsskemaet.

Ansøgningsfristen er den 10. maj, og inden da skal medarbejdere og forældre høres.

Administrationen anbefaler, at Jan Poulsen Mindegaard bemyndiges til at sætte processen i gang med henblik på ansøgning.

Børne- og Undervisningsudvalget godkender, at skoleleder Jan Poulsen Mindegaard bemyndiges til at sætte processen i gang i forhold til at søge om deltagelse i ministeriets rammeforsøg om øget frihed i folkeskoler med henblik på at bevare Strandgårdskolen som helhedsskole.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at der ikke søges om deltagelse i ministeriets rammeforsøg om øget frihed i folkeskoler, og at sagen behandles på Børne- og Undervisningsudvalgets møde i april 2019.

Undervisningsministeriet har den 12. marts svaret Center for Dagtilbud og Uddannelse. Af svaret fremgår det, at der er mulighed for at drive helhedsskoler efter folkeskolelovens § 14b. Svaret fra ministeriet er vedhæftet referatet.

På baggrund af en borgerhenvendelse er administrationen blevet opmærksom på, at der er behov for at præcisere, hvor længe man har ret til at blive indskrevet på distriktsskolen, efter man er flyttet til et nyt skoledistrikt. Ligeledes anbefaler administrationen, at kriterierne for optagelse på anden skole end distriktsskolen for elever i 1. – 9. normalklasse bliver præciseret.

Distriktsskole
Ifølge folkeskoleloven er alle børn, i kraft af deres bopæl, tilknyttet en bestemt distriktsskole. Som udgangspunkt har børnene derfor ret til optagelse på den pågældende skole. Det fremgår ikke af folkeskoleloven, om man opretholder denne ret, hvis man flytter til et nyt distrikt, vælger at beholde sit barn på den hidtidige skole og efter en periode ønsker at få indskrevet sit barn på skolen i bopælsdistriktet.

Administrationen har derfor kontaktet Undervisningsministeriet, som har oplyst, at forældre har en ubetinget ret til, at barnet kan optages på distriktsskolen, men hvis forældrene ikke vælger at benytte denne ret i forbindelse med en flytning til skoledistriktet, så anses barnet for at have benyttet reglerne om frit skolevalg. I så fald vil barnet ikke efterfølgende have en ubetinget ret til at blive optaget på distriktsskolen. Ministeriet oplyser ligeledes, at den nærmere afgrænsning af, hvornår retten til at få barnet optaget på distriktsskolen skal være udnyttet, ikke fremgår af folkeskoleloven. Det er Byrådet, der skal fastlægge retningslinjer om dette.

På den baggrund anbefaler administrationen, at det skrives ind i styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen, at man har ret til optagelse på distriktsskolen i op til tre måneder efter flytning til et nyt skoledistrikt. Forslaget til retningslinjen er markeret med rødt i afsnit 5.4. - Ishøj Kommunes retningslinjer for frit skolevalg, som er vedhæftet dagsordenen sammen med et notat fra Ishøj Skole vedr. henvendelse fra en familie, der er tilflyttet skoledistriktet.

Optagelse af elever, som ønsker anden skole end deres distriktsskole

I styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at optagelse på en anden skole end distriktsskolen sker efter følgende prioriterede kriterier:

1. De elever, som har søskende på den ønskede skole.
2. De elever, der bor nærmest den ønskede skole.
3. De elever, der har gået i dagtilbud i det ønskede skoledistrikt.

Administrationen foreslår, at disse kriterier fastholdes for elever, der skal starte i børnehaveklasse, mens kriteriet for øvrige elever i 1. – 9. normalklasse bliver anciennitet. Det vil sige, hvor længe man har stået på venteliste til den pågældende skole. Forslaget til ændrede kriterier er markeret med rødt i afsnit 5.4. - Ishøj Kommunes retningslinjer for frit skolevalg. 

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at forslaget til ændret styrelsesvedtægt sendes i høring i skolebestyrelserne fra den 19. marts til den 30. april 2019.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede, at sende forslaget til ændret styrelsesvedtægt i høring med følgende ændringer:

• Forældrene skal indenfor tre måneder fra flyttedatoen give besked om, de ønsker skoleskift. Skoleskiftet skal effektueres senest den 1. august i det kommende skoleår.
• Elever i børnehaveklasse optages efter følgende kriterier: 1) Søskende på skolen, 2) Afstand til skolen, 3) Dagtilbud i det ønskede skoledistrikt. Elever i 1. - 9. klasse optages efter følgende kriterier: 1) Søskende på skolen, 2) Ventelisten, 3) Afstand til skolen.

Folkeskoleloven § 36, stk. 3.

Regeringen har indgået en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfagligheden i folkeskolen. Formålet er at styrke elevernes evner inden for de håndværksmæssige og praktiske fag.

Ifølge aftalen skal eleverne i de ældste klasser i folkeskolen fremover have flere praktiske eller musiske fag på skoleskemaet. Det bliver obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab, og faget kan afsluttes med en prøve. Eleverne får ret til erhvervspraktik, og så skal den praktiske faglighed fylde mere i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.

Center for Dagtilbud og Uddannelse fremlægger i samarbejde med skolelederne og Ungdomsskolen vedhæftede forslag til udmøntning af aftalen om valgfag. Ungebyrådets beslutning om, at der etableres valgfag for 7. – 9. klasse på tværs af skolerne i kommunen i et samarbejde mellem skolerne og Ungdomsskolen er implementeret i forslaget. I vedhæftede bilag gennemgås aftalens regler og rammer samt forslaget til udmøntning af aftalen i Ishøj Kommune.

Endvidere fremlægger Center for Dagtilbud og Uddannelse forslag til udmøntning af aftalen om ret til praktik. I vedhæftede bilag gennemgås aftalens regler og rammer samt forslaget til udmøntning af aftalen i Ishøj Kommune. 

Børne- og Undervisningsudvalget godkender de fremlagte forslag om udmøntning af aftalen om styrket praksisfaglighed i folkeskolen – valgfag og ret til praktik. 

Tiltrådt.

I denne sag fremlægges forslag til elevernes skoleferier og fridage for skoleårene 2020/2021, 2021/2022 og 2022/2023. Administrationen indstiller, at forslagene sendes til høring i skolebestyrelserne og i Ishøj Fælles Elevråd. Forslagene vil ligeledes komme til information og drøftelse i Fælles-MED for Dagtilbud og Uddannelse.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 18. november 2013 skoleferier og fridage til og med skoleåret 2016/2017.

Udgangspunktet for forslagene er folkeskolelovens § 14a, hvoraf det fremgår, at skoleåret begynder den 1. august, og at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Første skoledag efter sommerferien fastsættes af Byrådet.

Der er ikke lovgivningsmæssige krav om antallet af skoledage. Lovgivningen forholder sig derimod til antallet af undervisningstimer i skoleåret. I administrationens forslag er der 200 skoledage i de tre skoleår.

Forslag til skolekalendere og oversigt over skoleferier og feriedage er vedhæftet dagsordenen.

For sfo’erne gælder det, at sfo1 har lukket tre uger i skolernes sommerferie, og sfo2 har lukket i fire uger i skolernes sommerferie. Én sfo i kommunen holder åbent i lukkeugerne og tilbyder pasning til de børn, som har behov. Der er endvidere vedtaget fire faste lukkedage (juleaftensdag, nytårsaftensdag, Grundlovsdag og fredag efter Kristi Himmelfartsdag). Herudover kan der placeres tre lukkedage. Beslutningen herom er lagt ud til skolebestyrelserne.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 16. oktober 2016 at opfordre til, at sfo’erne koordinerer deres lukkedage med dagtilbuddenes lukkedage og elevernes skolekalender af hensyn til forældrenes planlægning.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at forslagene til skoleferier og fridage for skoleårene 2020/2021 - 2022/2023 sendes i høring i skolebestyrelserne og i Ishøj Fælles Elevråd fra den 19. marts til den 30. april 2019.

Tiltrådt.

Folkeskoleloven § 14a.

Den 17. oktober 2016 besluttede Børne- og Undervisningsudvalget lukkedage i dagtilbud fra i 2017 - 2019. Hermed fremlægges forslag til lukkedage i de efterfølgende tre år, dvs. 2020 - 2022.

Administrationen foreslår, at forslag til lukkedage i 2020 – 2022 sendes i høring i dagtilbuddenes bestyrelser. Forslaget til lukkedage vil ligeledes komme til information og drøftelse i Fælles-MED for Dagtilbud og Uddannelse.

I Ishøj Kommune er der vedtaget fire faste lukkedage, nemlig juleaftensdag, nytårsaftensdag, Grundlovsdag og fredag efter Kristi Himmelfartsdag. Herudover kan der placeres tre lukkedage. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 17. december 2009, at de tre lukkedage i dagtilbuddene, så vidt det er muligt, placeres mellem jul og nytår. Udvalget besluttede ligeledes, at et fremmøde på under 20 % betegnes som lavt fremmøde i kommunens dagtilbud. Der kan således ikke placeres lukkedage i dagtilbud på dage, hvor fremmødet er over 20 %.

Med undtagelse af den 24. december og den 5. juni er kommunen forpligtet til at tilbyde alternativ pasning på lukkedage for de børn, som har behov for pasning. Én daginstitution i kommunen holder åbent for de børn, der har behov for pasning. Af hensyn til den alternative pasning er det nødvendigt at koordinere lukkedagene i kommunens dagtilbud.

I 2020 ligger de fire faste lukkedage alle på en hverdag, og der er tre lukkedage mellem jul og nytår.

I 2021 ligger Grundlovsdag på en lørdag. Til gengæld er der fire lukkedage mellem jul og nytår.

I 2022 ligger Grundlovsdag på en søndag og juleaftensdag og nytårsaftensdag på en lørdag, mens der er fire lukkedage mellem jul og nytår. Derfor skal der tages stilling til om, og i givet fald hvornår, der skal tilrettelægges to alternative lukkedage. Administrationen foreslår, at der lægges to alternative lukkedage i kommunens dagtilbud tirsdag den 12. april og onsdag den 13. april, hvilket er dagene før påske.

En oversigt over de foreslåede lukkedage er vedhæftet dagsordenen.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at forslaget til lukkedage sendes i høring i dagtilbuddenes bestyrelser fra den 19. marts til den 30. april 2019.

Tiltrådt.

Vejledning om dagtilbud kapitel 10.

I denne sag fremlægges statistik over dagtilbudspladser samt en belægnings- og ventelisteopgørelse pr. 1. marts 2019.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 19. oktober 2015, at pladssituationen i kommunens dagtilbud fremover behandles i udvalget på møderne i februar, maj og oktober. Grundet datamæssige udfordringer i kommunens IT-system er statistikken udsat til Børne- og Undervisningsudvalgets martsmøde.

Formålet med vedhæftede statistik over dagtilbudspladser er at skabe overblik over udviklingen i, samt behovet for, pladser i kommunens dagtilbud.

Administrationen forventer, at pladsbehovet i 2019 kan rummes inden for den nuværende fysiske kapacitet. Stiger behovet for pladser, kan det betyde et pres på den samlede budgetterede normering, hvorfor administrationen følger udviklingen tæt.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Vestforbrændings Formidlingscenter har en række forskellige besøgstilbud til grundskoler, erhvervsskoler og gymnasier. Vestforbrændings ejerkommuner betaler for disse tilbud over A-gebyret, der opkræves fra alle kommuner, og dermed kan Ishøj Kommune frit benytte sig af Vestforbrændings tilbud. Tilbuddene er en række forløb, der gennem praktiske øvelser og opgaver giver indsigt i begreber som materialer, kategorisering, sortering, ressourcer, råstoffer, genanvendelse og energi. Formidlingscentret producerer og tilbyder desuden en række undervisningsmaterialer til grundskolen, der er udarbejdet i forhold til Fælles Mål. Et par eksempler fra det meget omfattende undervisningsmateriale, der frit den downloades eller bestilles på Vestforbrændings hjemmeside, er vedhæftet dagsordenen.

Klima- og Miljøudvalget behandlede sagen på mødet den 13. februar 2019, hvor udvalget besluttede at sagen forlægges Børne- og Undervisningsudvalget med en anbefaling om, at Børne- og Undervisningsudvalget besøger Vestforbrændings Formidlingecenter.

Med henblik på at orientere om Formidlingscenterets tilbud udsender Vestforbrænding nyhedsbreve til alle skoler i Vestforbrændings opland og 900 tilmeldte lærere. Et eksempel på et nyhedsbrev er vedhæftet dagsordenen.

Klima- og Miljøudvalget drøftede på temamødet på Vestforbrænding den 10. oktober 2018 et indsatsområde for kommunale institutioner. I forslaget til ny affaldsplan er 'Kommunale Institutioner' indarbejdet som indsatsområde nr. 19, hvor der blandt andet er beskrevet følgende aktivitet:

For at understøtte såvel målene for dette indsatsområde som målene for den samlede affaldsplan vil vi ift. Børn og unge – undervisning (pkt. 19.1):

"Udvikle et formaliseret samarbejde mellem forvaltningen, kommunens institutioner og Vestforbrændings Formidlingscenter". Indsatsen er programsat til 2020.

Center for Park-, Vej- og Miljø vil på den baggrund anbefale, at dette forlægges Børne- og Undervisningsudvalget, som kan drøfte, hvordan og i hvilket omfang Vestforbrændings tilbud skal benyttes.

Børne- og Undervisningsudvalget anbefaler, at skolebestyrelserne drøfter, hvordan skolerne kan samarbejde med Vestforbrændings Formidlingscenter.

Tiltrådt.

Affaldsbekendtgørelsen.

• Status på klassedannelsesplanen til skoleåret 2019/2020 er vedhæftet dagsordenen til orientering.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Udvalget blev orienteret om, at Strandgårdskolen er blevet opfordret til at blive UNICEF Rettighedsskole. Introduktion til UNICEF Rettighedsskole er vedhæftet referatet.