På Børne- og Undervisningsudvalgsmødet den 19. marts 2018 blev planen for driftsstedsbesøg og studiedage for indeværende valgperiode vedtaget. Udvalget har besluttet, at hvert driftssted besøger udvalget på et ordinært møde, og at udvalget har studiedage, hvor der aflægges besøg på driftsstederne.

På dette møde er det forældrebestyrelsen i Børnehuset Ørnebo, der kommer til en drøftelse med udvalget.

Fra Ørnebo deltager bestyrelsesformand Katrine Nielsen og leder Irene Davidsen.

Bestyrelsen i Ørnebo ønsker at drøfte følgende temaer med udvalget: 

• Forældresamarbejde om børns læring, særligt med udgangspunkt i, hvordan man kan bruge Børneintra som et rum for formidling af pædagogik og generelle lærings- og udviklings mål for børnene.
• Bestyrelsens arbejde, initiativer og indsatser omkring ”forældresamarbejde om børns læring”-  i den styrkede læreplan.
• Brugen af Hjernen og Hjertet som udgangspunkt for de enkelte børns lærings- og udviklings mål, i samarbejde med forældrene.
• Eksempler på materialer, som pædagogerne har udarbejdet og lagt op til forældre i forbindelse med corona-nedlukningen.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

• Årshjul for sager til Børne- og Undervisningsudvalget i 2020 er vedhæftet dagsordenen.
• Nyt fra skolebestyrelserne.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Af Årshjulet for sager i Børne- og Undervisningsudvalget 2020 fremgår det, at udvalget på mødet i september tager en drøftelse af 'Hvad har vi lært af corona?'

Skolelederne har på en workshop den 11. august 2020 arbejdet med spørgsmålet 'Hvad har vi lært af corona?'. Workshoppen blev faciliteret af konsulentfirmaet Mobilize, som også har skrevet vedlagte opsamling fra workshoppen. Dagtilbudslederne har på ledermødet den 25. august drøftet samme spørgsmål. Opsamling herfra er ligeledes vedlagt sagen.

Tiden med corona har sat skoler og dagtilbud over hele landet under pres, fordi der kontinuerligt har været et krav om at finde nye veje i takt med de ændrede vejledninger, som corona affødte. Ledere og medarbejdere har forholdt sig til sundhedsfaglige retningslinjer i deres pædagogiske arbejde uden at have en grundlæggende sundhedsfaglig viden at hænge det op på. Det har krævet, at alle skulle finde nye metoder, nye måder at samarbejde på, nye måder at møde borgere, børn og kollegaer og i det hele taget nye måder at være på arbejde på og lede på. Derfor har corona-krisen ikke alene været et laboratorium og eksperiment, men også en anledning for læring og refleksion over, hvad der er oplevet, og hvad der kan gøres mere af, mindre af eller anderledes.

Ledernes drøftelser har taget afsæt i egne erfaringer samt deres dialoger med medarbejdere om emnet. Skoleledernes drøftelse har endvidere taget afsæt i en spørgeskemaundersøgelse blandt lærerne foretaget af Ishøj Lærerkreds. Undersøgelsen ”Erfaringer fra coronaskolen i Ishøj” er bilagt sagen.

Skoleledernes læring fra coronatiden inddeler sig i 7 hovedpunkter, hvor nogle er umiddelbart mulige at implementere, mens andre er mere krævende og fordrer, at der træffes nye beslutninger:

• Differentierede undervisningsformer og undervisningrum.
• Faste og fælles ritualer omkring klasserummet.
• Mindre hold.
• Flere eksperimenter ift. læringsformer.
• Færre møder og mere effektiv mødeafholdelse på skolerne.
• Mindre klassestørrelser i de mindre klasser.
• Øget tillid og råderum til at tilrettelægge sin arbejdstid og sit arbejdssted.

Dagtilbudsledernes læring fra coronatiden inddeler sig i 8 hovedpunkter, også her er nogle af punkterne umiddelbart mulige at implementere, mens andre er mere krævende og fordrer, at der træffes nye beslutninger:

• Faste rammer omkring aflevering og hentning af børn.
• Rengøring og hygiejne.
• Mindre grupper.
• Morgenmad.
• Udeliv.
• Struktur i hverdagen.
• Forældresamarbejde og forældreformidling.
• Institutionsledelse tæt på.

For begge ledergrupper har det været vigtigt at anerkende personalet, som har navigeret i skiftende sundhedsfaglige retningslinjer, taget ansvar for løsningen af kerneopgaven og bidraget med samfundsansvar i den ekstremt udfordrende situation. 

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter, 'Hvad har vi lært af corona?'

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at sende et brev til skoler og dagtilbud, hvor de tilskynder til, at de gode erfaringer og den nye læring, der er erhvervet under coronakrisen afprøves som ny daglig praksis.

Den 25. august 2020 udgav Sundhedsstyrelsen en ny vejledning om forholdsregler ved tilfælde af Covid-19 i dagtilbud og på skoler. Den 22. august 2020 udgav Børne- og Undervisningsministeriet en ny nødprocedurebekendtgørelse om mulighed for midlertidig nødundervisning i skoler og dimensionering i dagtilbud. Vedlagte retningslinjer, der er udarbejdet på grundlag heraf, gælder for alle dagtilbud og skoler samt for den skolestyrkende indsats på Ungdomsskolen. Retningslinjerne opdateres løbende med eventuelle ændringer.

Administrationen foreslår endvidere, at beslutning vedr. iværksættelse af nødundervisning og dimensionering i dagtilbud grundet corona delegeres til centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse i samarbejde med den stedlige leder.  

Med det nye regelsæt fra Sundhedsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet er reglerne vedr. hjemsendelse, test og opsporing af nære kontakter skærpet. De nye retningslinjer betyder, at det nu er hele klassen/gruppen, der skal sendes hjem til en eller to test, alt efter omstændighederne, hvis et barn eller en medarbejder med tæt kontakt til klassen/gruppen er testet positiv med Covid-19 og har været på skolen/i dagtilbuddet 48 timer forud for testen. Udover klassen/gruppen skal skolen/dagtilbuddet vurdere, om der er andre nære kontakter, der skal sendes hjem.

Som det fremgår af vedlagte notat er proceduren for smitteopsporing og testning af øvrige børn og medarbejdere afhængig af, om anbefalingen om en meters afstand er overholdt eller ej. Dette vil formentlig i de fleste tilfælde ikke være tilfældet, idet reglen om en meters afstand ikke gælder i dagtilbud og kan fravises i skoler af hensyn til undervisningen. Fravigelsen af reglen om en meters afstand var, i de fleste tilfælde, en forudsætning for at alle klasser og elever kunne komme tilbage i skole efter sommerferien i fuldt omfang og efter fuldt skema, sådan som retningslinjerne foreskriver. Uanset forholdene skal hele klassen/gruppen sendes hjem til test. Forskellen består i, om alle skal have foretaget to tests, eller om nogle kan nøjes med en.

Hvis en eller flere elever er hjemsendt fra skolen i en kortere periode på grund af mistanke om smitte med Covid-19, skal skolen iværksætte nødundervisning, hvis elevens tilstand tillader det. Hvis nødundervisning iværksættes for hele klasser, skal det begrundes, hvorfor det er nødvendigt at iværksætte nødundervisning, og hvad der ligger til grund herfor. Der skal i sådanne tilfælde indsendes en formular til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Det er i disse tilfælde formelt Byrådet, der træffer beslutning om iværksættelse af nødundervisning og begrunder denne. Skolen er dog forpligtet til at iværksætte nødundervisningen så hurtigt som muligt. På den baggrund foreslår administrationen, at beslutningen om nødundervisning og dennes begrundelse delegeres til centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse i samarbejde med skolelederen.  

I helt ekstraordinære tilfælde kan der iværksættes en tilpasning (dimensionering) i det enkelte dagtilbud, fx ved at afgrænse timerne barnet er i dagtilbuddet, prioritere mellem børn i forhold til den tid, de er i dagtilbuddet, anvende forskudte mødetidspunkter med videre. Dette kan alene ske på baggrund af regler, påbud eller anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, der konkret betyder, at ikke alle børn kan være i dagtilbuddet på almindelig vis. I sådanne tilfælde indsendes en formular til STUK. Det i disse tilfælde formelt Byrådet, der træffer beslutning om iværksættelse af tilpasning og begrunder denne. I lighed med nødundervisningen foreslår administrationen, at beslutningen om evt. nødvendig tilpasning og dennes begrundelse delegeres til centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse i samarbejde med dagtilbudslederen.

Frem til Byrådets beslutning administreres der efter den eksisterende retningslinje, som blev vedtaget i forbindelse med genåbningen af skoler og dagtilbud: Hvis der opstår en situation, hvor en skole ikke har mulighed for at overholde retningslinjerne, fx ved mangel på personale, kontakter skolelederen centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse, som bistår med udarbejdelse af en midlertidig alternativ plan. Skolens tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentant inddrages i udarbejdelse af den midlertidige alternative plan.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at beslutningen om iværksættelse af nødundervisning i skoler og dimensionering i dagtilbud, samt dennes begrundelse, delegeres til centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse i samarbejde med den stedlige leder, og at Byrådet orienteres via den daglige corona-mail.

Tiltrådt.

Sundhedsstyrelsens vejledning om forholdsregler ved tilfælde af Covid-19 i dagtilbud og på skoler af den 25. august 2020.
Børne- og Undervisningsministeriets nødprocedurebekendtgørelse om mulighed for midlertidig nødundervisning i skoler og dimensionering i dagtilbud af den 22. august 2020.

Grundet stigningen i antal corona-smittede borgere har sundhedsmyndighederne den 7. september 2020 indført ekstraordinære midlertidige coronatiltag i 18 kommuner, inklusive Ishøj Kommune, foreløbigt til den 22. september 2020, for at sikre en effektiv smitteinddæmning.

Udover de aktuelle tiltag har sundhedsmyndighederne meddelt, at afhængig af den forsatte smitteudvikling, kan det blive nødvendigt på et senere tidspunkt at iværksætte yderligere tiltag mhp. at inddæmme smitten. Dette afhænger af den konkrete udvikling og vil for eksempel kunne omfatte, at ledelser på skoler skal forberede sig på eventuelle anbefalinger om skærpet afstandskrav og andre smitteforebyggende tiltag.

Skolelederkredsen I Ishøj Kommune har proaktivt vurderet muligheden for at opretholde skoledriften for alle elever, hvis det skærpede afstandskrav på en meter genindføres. Afstandskravet på en meter har siden 1. august kunnet fraviges, hvis det er en forudsætning for at efterleve kravene i de almindelige bestemmelser for undervisningen fx af hensyn til kapacitet, omfang og kvalitet.

Alle skoler I Ishøj Kommune vurderer, at de med et afstandskrav på en meter kan rumme eleverne ved at udnytte eksisterende kapacitet anderledes og for nogles vedkommende ved at låne lokaler. For de fem folkeskoler vil der med afstandskravet på en meter opstå udfordringer med personalekapaciteten, og opdelingen vil evt. kræve ekstra vikarer. På Strandgårdskolen kan dette løses ved at dispenserer fra helhedsskolen, hvorved der frigives personale. Afstandskravet vil endvidere skabe en pladsmæssig og logistisk udfordring på faglokaler. Det kan skabe kvalitetsmæssige udfordringer for visse fag.

For alle skoler gælder det, at man ikke kan rumme alle elever, hvis afstandskravet øges til to meter.

En mere detaljeret gennemgang for de enkelte skoler er bilagt sagen.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning og beslutter, at skolelederne tilrettelægger opdelingen af klasser som skitseret, hvis afstandskravet på en meter genindføres.

Tiltrådt.

En genindførelse af afstandskravet på en meter vil kræve ekstra vikarer og ekstra rengøring med en mulig merudgift til følge

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 15. juni 2020 at sende forslag til distriktsregulering og dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2021/2022 i høring i skolebestyrelserne.

Det bilagte notat om distriktsregulering for skoleåret 2021/2022 er udarbejdet med udgangspunkt i styrelsesvedtægten, antallet af kendte skolestartere til skoleåret 2021/2022 (298 elever) samt de vedtagne kriterier og forudsætninger, som fremgår af vedhæftede notat om kriterier og forudsætninger for fleksible skoledistrikter. Notatet indeholder to modeller for skoledistrikter: Model 1 er baseret på de nuværende skoledistrikter og har 11 børnehaveklasser, fordelt med én klasse på Ishøj Skole, to klasser på Vibeholmskolen og Gildbroskolen og tre klasser på Strandgårdskolen og Vejlebroskolen. Model 2 har 10 børnehaveklasser fordelt med én klasse på Ishøj Skole, to klasser på Vibeholmskolen, Gildbroskolen og Strandgårdskolen samt tre klasser på Vejlebroskolen.

Modellerne tager afsæt i de mest naturlige distriktsgrænser og i en så jævn fordeling af klassekvotienten som muligt.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 15. juni at sende begge modeller for skoledistrikter i skoleåret 2021/2022 i høring. Høringssvarene er bilagt sagen.

Det skal nævnes, at erfaringen viser, at der løbende sker ændringer som følge af bl.a. til- og fraflytninger i perioden fra vedtagelsen af skoledistrikterne til klassedannelsen i februar og igen frem til skolestart i august. Erfaringen viser endvidere, at der er en del forældre, som ved skoleindskrivningen i november ønsker en anden skole end deres distriktsskole.

Ifølge folkeskolelovens § 40, stk. 2, pkt. 3 skal ændringer af skoledistrikter behandles og vedtages i Byrådet efter at have været i høring i skolebestyrelserne. Dette krav bortfalder, hvis der træffes beslutning om ikke at ændre på skoledistrikterne.  

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter de indkomne høringssvar og indstiller model 1 eller model 2 til godkendelse i Byrådet.

Børne- og Undervisningsudvalget tiltrådte model 1, således at der oprettes 11 børnehaveklasser i skoleåret 2021/2022.

Børne- og Undervisningsudvalget opfordrer Byrådet til at drøfte, hvilket skoledistrikt det lille industriområde skal tilhøre. Drøftelsen skal finde sted inden indskrivningen til skoleåret 2022/2023, det vil sige inden maj 2021.

Der er i budgettet afsat økonomi til 11 børnehaveklasser.

Folkeskoleloven § 40, stk. 2, pkt. 3.

Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5. 

Strandgårdskolen har siden august 2018 fungeret som helhedsskole for elever i 0. – 6. klasse. I denne sag fremlægges der forslag om, at der foretages en evaluering af helhedsskolen.

Helhedsskolen på Strandgårdskolen har i august 2020 eksisteret i 12 år.

Målet med helhedsskolen var ifølge den oprindelige projektbeskrivelse en fortsat styrkelse af elevernes faglige udbytte og alsidige personlige udvikling samt at udvikle forudsætninger, lyst og engagement til at få og indgå i et rigt fritidsliv. I projektbeskrivelsen hedder det videre, at der på Strandgårdskolen tænkes skole, læring, fritid og leg ind i en sammenhængende dag for eleverne – målet er en skoledag med helhed og sammenhæng, hvor der er både obligatoriske elementer, der sikrer kontinuitet og elementer, hvor den enkelte elev udfordres ud fra egne forudsætninger og potentialer. Helhedsskole på Strandgårdskolen var en ny og anderledes skole med undervisning på nye og alternative måder.
Projektbeskrivelsen er vedhæftet dagsordenen.

Helhedsskolen betyder bl.a., at alle elever i 0. – 6. klasse går i skole i 35 timer om ugen. På de øvrige skoler er skoleugen for 0. – 3. klasse 30 timer og for 4. – 6. klasse 33 timer om ugen.

Administrationen foreslår, at Center for Dagtilbud og Uddannelse udarbejder et forslag til et kommissorium og et evalueringsdesign i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentanter på Strandgårdskolen, at forslaget fremlægges for skolebestyrelsen og Børne- og Undervisningsudvalget i november 2020, og at evalueringen gennemføres i første kvartal af 2021.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at Center for Dagtilbud og Uddannelse udarbejder forslag til et kommissorium og et evalueringsdesign i samarbejde med ledelse og tillidsrepræsentanter på Strandgårdskolen, at forslaget fremlægges for skolebestyrelsen, elevrådet og Børne- og Undervisningsudvalget i november 2020, og at evalueringen gennemføres i første kvartal af 2021.

Tiltrådt.

Gildbroskolen har henvendt sig til administrationen med ønske om afklaring af finansiering af et nyt Håndværk og Designlokale på skolen.

Den 4. april 2018 henvender Gildbroskolens skolebestyrelse sig til Børne- og Undervisningsudvalget vedrørende manglende faglokale til Håndværk og Design. I brevet spørger skolebestyrelsen, hvordan Ishøj Kommune forholder sig til problemstillingen med fremadrettet at håndtere udfordringerne med ikke at have fyldestgørende lokaler til Håndværk og Design. Brevet fra skolebestyrelsen er bilagt sagen.

Den 16. april behandler Børne- og Undervisningsudvalget sagen, og udvalgsformanden svarer på henvendelsen den 18. april 2018. Af formandens svar til skolebestyrelsen fremgår det bl.a., at Børne- og Undervisningsudvalget forventer, at skolen tilrettelægger undervisningen i Håndværk og Design indenfor skolens givne rammer. Brevet er bilagt sagen.

Den 27. juni 2019 henvender Gildbroskolen sig med ønske om foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget med henblik på at drøfte udfordringerne med det manglende Håndværk og Designlokale. Den 19. august 2019 havde skolebestyrelsen foretræde for udvalget. Fra mødet er der protokolleret følgende: Det blev aftalt med skolebestyrelsen, at administrationen sørger for, at Center for Kommunale Ejendomme rådgiver skolen i forhold til lovgivning og økonomi ved indretning af faglokaler.

Gildbroskolen har nu fået udarbejdet et prisoverslag på et nyt Håndværk og Designlokale med en pris på 195.000 kr. Prisoverslag og tegning er bilagt sagen.

Gildbroskolen har den 31. august henvendt sig til administrationen med et ønske om afklaring af finansiering af et nyt Håndværk og Designlokale på skolen.

De generelle retningslinjer i Ishøj Kommune er, at driftsstederne selv finansierer indvendig vedligeholdelse og ønsker om mindre ombygninger, mens udvendig vedligeholdelse finansieres andet sted. I forbindelse med finansiering af indvendig vedligeholdelse eller mindre ombygninger, som ikke umiddelbart kan indeholdes i budgetåret, kan skolelederen efter aftale med centerchefen spare op over flere år eller overføre et merforbrug, som indhentes over en aftalt årrække.  

Børne- og Undervisningsudvalget drøfter henvendelsen fra Gildbroskolens bestyrelse om finansieringen af et nyt Håndværk og Designlokale.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede at kontakte alle skoler for at få et samlet overblik over behovet for ny indretning af faglokaler til håndværk og design.

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2020 blev det besluttet at sammenlægge Gildbroskolens og Vejlebroskolens aftenklubber. Samtidig blev det besluttet at spare 75.000 kr. i 2020 og 100.000 kr. i 2021 og fremover. Besparelsen er effektueret.

Sammenlægningen var oprindeligt planlagt til første halvår af 2020, men er sidenhen blevet udskudt to gange grundet corona-situationen. Det vides endnu ikke, hvornår sammenlægningen effektueres.

Sundhedsmyndighedernes retningslinjer følges nøje, og så snart det vurderes sundhedsmæssigt forsvarligt at sammenlægge de to aftenklubber, vil sammenlægningen ske.  

På baggrund af den politiske beslutning om sammenlægningen af de to aftenklubber blev der i foråret 2020 igangsat en proces til at understøtte arbejdet. Processen bygger på evalueringen af kommunens klubstruktur, der blev gennemført af Center for Undervisningsstudier i 2019. Ishøj Kommunes klubstrategi og klubstruktur blev vedtaget af Byrådet den 7. februar 2017. Processen tager ligeledes afsæt i den overordnede kommunale proces for fremtidige aftenklubber, der blev besluttet af Børne- og Undervisningsudvalget den 21. oktober 2019, og som kører sideløbende. I processen med den nye fælles aftenklub anvendes eksisterende viden om kvalitet og nye idéer fra unge såvel som klubmedarbejdere således som pejlemærker.

Personalet i Gildbroskolens og Vejlebroskolens aftenklub er blevet inddraget i processen på forskellige måder og vil også blive inddraget fremover. Personalet har deltaget, og vil også fremover deltage, i workshops, teambuildingøvelser, spørgeskemaundersøgelser og pædagogiske dage, hvor der stilles skarpt på det faglige pædagogiske fundament, medbestemmelse og at skabe en attraktiv ny fælles aftenklub for de unge. Udover klubpersonalet bliver elever og elevers forældre inddraget i processen.

Eleverne vil blive inddraget, når sammenlægningen kan effektueres og skal bidrage til at skabe en forståelse for, hvordan vi skaber en aftenklub, der stiller betydningsfulde fællesskaber til rådighed både i skolens nærmiljø og på tværs af skoler og tilbyder attraktive aktiviteter. Eleverne er en nøglespiller i denne proces og vil løbende blive inddraget for at evaluere på den nye fælles aftenklub.

Elevernes forældre bliver involveret i processen for at skabe et bredt kendskab til aftenklubben og dens tilbud med håbet om, at forældre bakker op om, at deres børn benytter aftenklubben.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

Vejlebroskolen har fremsendt vedlagte ansøgninger om konvertering af understøttende undervisning i 7. til 9. klasse i skoleåret 2020/2021.

Børne- og Undervisningsudvalget kan efter ansøgning fra skolelederen, og med udtalelse fra skolebestyrelsen, godkende, at afkorte skoleugen med op til to timer ved at skære i den understøttende undervisning. De frigjorte ressourcer skal anvendes i undervisningen. Godkendelsen gælder for et år, og der skal føres tilsyn med konverteringen af den understøttende undervisning. Center for Dagtilbud og Uddannelse gennemfører tilsynet.

Af Vejlebroskolens ansøgning fremgår det, at skolen ønsker at konvertere to ugentlige understøttende undervisningstimer til holddannelse/to-lærertimer på 7., 8., og 9. årgang i de naturfaglige fag. Baggrunden er, at karaktergennemsnittet i den naturfaglige fællesprøve er faldet markant siden 2016/17, og at skolen derfor ønsker at styrke undervisningen i fagene med flere lærere og mindre hold.

Børne- og Undervisningsudvalget godkender ansøgningen fra Vejlebroskolen

Tiltrådt.

Folkeskoleloven § 16d, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at undervisningstiden afkortes med henblik på at tilrettelægge andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Byrådet besluttede den 4. juni 2019 at godkendelse om afkortning af skoleugen delegeres til Børne- og Undervisningsudvalget. Det blev ligeledes besluttet, at tilsynet med en konvertering af den understøttende undervisning delegeres til administrationen.

Ifølge Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen § 4, stk.1 kan en forældrerepræsentant udtræde af skolebestyrelsen, når forældrerepræsentanten skriftligt har meddelt Byrådet sit ønske om udtræden og har modtaget en bekræftelse på udtrædelsen.

Christian Normand, Gülsen Peker, Kristina Riisgaard, Mia Rytter og Pernille Otto har meddelt, at de ønsker at udtræde af skolebestyrelsen på Strandgårdskolen hurtigst muligt. Skolens ledelse oplyser, at der skal afholdes suppleringsvalg til skolebestyrelsen som følge af udtrædelserne.

På Ishøj Skole ønsker Rikke Thullesen at udtræde af skolebestyrelsen hurtigst muligt. Skolen ledelse oplyser, at der indtræder en suppleant i stedet.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at Byrådet tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

I budgetforliget 2020 blev det besluttet, at der skulle foretages en analyse af støttepædagogfunktionen: ”Spørgsmålet om støttepædagogfunktionen evalueres i 2020 for at vurdere, om der skal ske ændringer”. Analysen er afsluttet og viser først og fremmest, hvordan børn i dagtilbud støttes gennem støttepædagog, via specialgrupper og via specialbørnehaver. Analysen belyser dog i mindre grad, hvorvidt ressourcerne kunne anvendes mere hensigtsmæssigt for at imødekomme behovene hos børn i dagtilbud. Derfor forslås det, at analysen udvides med afdækning af dette spørgsmål.

I forbindelse med processen omkring budget 2020 blev det foreslået, at der blev foretaget dels en besparelse hos støttepædagogerne, dels en omstrukturering af støttepædagogkorpset. Formålet med omstruktureringen var dels at få afbureaukratiseret den nuværende model, dels at overveje, hvorvidt man hensigtsmæssigt kunne tilgodese alle de støttebehov, som børnene i dagtilbuddene har.

I forbindelse med budgetaftalen for budget 2020 blev det besluttet, at der inden evt. besparelser og/eller omstruktureringer blev fortaget en analyse at støttepædagogfunktionen.

Analysen er gennemført og viser bl.a., hvilke børn der bliver støttet i dagtilbuddene gennem en støttepædagog. Analysen har endvidere fokus på udviklingen i antallet af indstillinger til støttepædagog samt tilsagn til og afslag på støttepædagog. 

Analysen belyser i mindre grad det oprindelige spørgsmål om, hvorvidt det kunne være hensigtsmæssigt pædagogisk og ressourcemæssigt at organisere støtten på anden vis, så vi sikrede at ressourcerne til området blev til mest muligt gavn for børn med et støttebehov.

Derfor forslås det, at analysen udvides med en afdækning af, hvorvidt ressourcerne på det støttepædagogiske område, herunder støttepædagoger og specialgrupper, kan anvendes mere hensigtsmæssigt. Det vil bl.a. ske via interview af dagtilbudsledere, psykologer samt visitationsudvalgets medlemmer. Analysen supplereres endvidere med inddragelse af erfaringer fra andre kommuner.

Det forventes, at den endelig analyse vil kunne fremlægges i januar 2021.

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at analysen af støttepædagogfunktionen udvides, så den også belyser hensigtsmæssigt ressourceforbrug på området.

Tiltrådt.

På mødet gives en orientering om verserende klagesager til det politiske niveau på Børne- og Undervisningsudvalgets område.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.

• Rådet for Sikker Trafik - skoletrafiktest
  Grundet besparelser i Rådet for Sikker Trafik bliver kommunernes skoletrafiktest ikke gennemført fra næste år. Skoletrafiktesten har målt kommunernes indsatser for børn og unges trafiksikkerhed og har fokuseret på kommunens samarbejde med bl.a. skoler og politi om at give børn og unge gode trafikvaner. Ishøj Kommune har deltaget i den årlige test, og resultatet har været fremlagt på Børne- og Undervisningsudvalgets møder i juni måned. Rådet for Sikker Trafik har oplyst, at de arbejder på at søge midler til at udvikle en ny og mindre indsats i 2022.
• Center for Børn og Forebyggelse har udgivet ”Din Guide til Forebyggende Indsatser i Center for Børn og Forebyggelse” for skoleåret 2020/2021. Guiden er en opdateret version af foregående skoleårs guide og beskriver alle de forskellige forebyggende indsatser, som centret i det kommende skoleår tilbyder dagtilbud og skoler. Indsatser, som er direkte rettet mod børn, unge og familier, er også beskrevet, så personalet i dagtilbuddene og på skolerne kan henvise børn, unge og forældre til disse.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Taget til efterretning.