På grund af stort frafald fra udvalgets medlemmer har det desværre være nødvendigt at aflyse studieturen til Esbjerg den 18-19. april 2024.

Formanden orienterede om et virksomhedsbesøg hos M.J. Eriksen d. 11. marts.

Til efterretning.

Udvalget har besluttet at kigge grundigere på hver enkelt målgruppe på beskæftigelsesområdet, for på den måde at få et tydeligere billede af udviklingen, særlige problematikker og mulige indsatser. Vi er nu nået frem til de sidste 2 områder, som er henholdsvis revalidering og integration. Integration omfatter også særloven i forhold til ukrainske flygtninge.

Administrationen vil på mødet præsentere nøgletal, særlige udfordringer og igangsatte indsatser på områderne.

Se bilag 1.

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

På baggrund af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets drøftelse på udvalgsmøde i november vil beskæftigelsesstrategien særligt fokusere på 4 indsatsområder, som der skal være helt særligt fokus på den kommende tid. Udvalget har peget på følgende 4 særlige fokusområder:

1. Ungeområdet, som er en investering i at undgå ledighed senere.
2. A-dagpenge området, hvor vi har 100 flere ledige, end vi burde, og hvor der fra 2024 vil være et ændret samarbejde med A-kasserne.
3. Sygedagpengeområdet, hvor vi har 30 flere borgere, end vi burde, og hvor udvalget ønsker særligt fokus på "Fast Track" og indsatser, der kan bidrage til at fastholde borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet og undgå ledighed.
4. De nye kontanthjælpsaftaler, med bl.a. skærpede optjeningskrav, arbejdspligt/nytteindsats m.v.

Udover disse 4 særlige indsatsområder, vil strategien sætte retning for de øvrige aktiviteter og målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.

Udvalget behandlede udkast til strategien på mødet i februar 2024, hvor der blev udtrykt ønske om at tydeliggøre, hvordan uddannelses- og beskæftigelsesområdet understøtter Byrådets vision for 2035 "Fælles om mulighedernes Ishøj" og den forestående indsats med at undgå boligområder på parallelsamfundslisten. Dette er derfor medtaget i den nye version af strategien.

Vi tilstræber, at der til udvalgsmødet foreligger en layoutet version af beskæftigelsesstrategien.

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB).

Ingen.

at udvalget godkender det endelige udkast til en beskæftigelsesstrategi.

Tiltrådt med de faldne bemærkninger omkring layout og afsender.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede i august 2023, at der skal udarbejdes en beskæftigelsesstrategi for 2024, som løber indtil udvalget vurderer, at den ikke længere er relevant.

Der er nu kommet en samlet opgørelse for 2023, og det står klart, at Ishøj Kommune ikke opfylder beskæftigelsesministeriets resultatmål og fokusmål, og dermed kommer under skærpet tilsyn i 2024.

STAR sendte et brev til Jobcenteret d. 19.02.2024 indeholdende en opgørelse over fokusmålene for alle måneder i 2023. Se bilag 1.

På trods af at kun 17,9% af de langvarige ydelsesmodtagere manglede 4. samtale i december, var det ikke tilstrækkeligt til, at det samlede 12 måneders gennemsnit kom under 20%. Det har især været vanskeligt at komme i mål inden for målgrupperne kontanthjælp, jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Hovedparten af de langvarige ydelsesmodtagere uden 4 samtaler mangler kun 1 eller 2 samtaler.

Resultatet er, at Ishøj samlet set har 22,2 % af de langvarige ydelsesmodtagere, der mangler 4 samtaler. Det betyder, at hvis Ishøj i resultatmålet for hele 2023 har flere på forsørgelse, end kommunens rammevilkår tilsiger, bliver Ishøj omfattet af skærpet tilsyn. STAR forventer, at resultatmålet bliver opgjort d. 27.03.2024, men på baggrund af de hidtidige opgørelser og udviklingen i ledigheden, er det ikke sandsynligt, at vi kommer til at opfylde resultatmålet. Dermed er det skærpede tilsyn en realitet.

Jobcenteret havde inviteret STAR til møde den 21.02.2024. Her blev det bl.a. drøftet, hvordan processen for skærpet tilsyn kommer til at foregå:

• Inden udgangen af april giver beskæftigelsesministeriet skriftlig besked til de kommuner, der bliver omfattet af skærpet tilsyn og om kravene til de pågældende kommuner.
• Kommunen skal senest 3 måneder efter modtagelse af meddelelse om skærpet tilsyn skriftligt redegøre for, hvordan kommunen vil sikre, at kommunen fremover lever op til fokusmålene.
• Redegørelsen skal indeholde oplysning om initiativer, som kommunen har iværksat eller påtænker at iværksætte for at forbedre indsatsen, samt en genopretningsplan med centrale milepæle, herunder angivelse af, hvornår kommunen forventer at leve op til fokusmålene.
• Ministeren kan vælge at indkalde kommunens borgmester til et møde for at drøfte kommunens initiativer og indsats beskrevet i redegørelsen.
• Kommunen har en genopretningsperiode på 9 måneder regnet fra tidspunktet for offentliggørelsen af resultaterne af den årlige opgørelse. Omfattes kommunen således af skærpet tilsyn den 1. april 2024, har kommunen indtil udgangen af 2024 til at genoprette indsatsen.
• Hvis vi fortsat ikke opfylder kravene ved udgangen af 2024, vil jobcentret blive sat under administration af beskæftigelsesministeriet.

Jobcentret går nu i gang med at udarbejde den ønskede redegørelse og genopretningsplan, som vil blive forelagt udvalget til mødet i april.

Lov om en Aktiv Beskæftigelse.

Ingen.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om, at det nu er en kendsgerning, at Ishøj Kommune ikke opfylder beskæftigelsesministeriets resultatmål og fokusmål, og dermed kommer under skærpet tilsyn i 2024.

Udgifter til ansøgningsprocessen afholdes inden for Center for Beskæftigelse- og Erhvervs budget.

Såfremt Ishøj Kommune får midler fra EU Socialfond Plus programmet, gælder følgende:

• Projekter indstillet af Region Hovedstaden kan have 40% finansiering fra ESF+, op til 35% medfinansiering fra regionerne og mindst 25% medfinansiering fra ansøgerne.
• Projekter indstillet af Erhvervsfremmebestyrelsen kan have 40% finansiering fra ESF+ og mindst 60% medfinansiering fra andre finansieringskilder (medfinansiering).

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om arbejdet med at udarbejde ansøgning til EU's Socialfond Plus program.

Lokale erhvervspræstationer 2024 giver et indblik i, hvordan erhvervslivet klarer sig i de danske kommuner.

Indekset bygger på 22 udvalgte indikatorer indenfor 3 hovedområder:

1. Arbejdspladser, indkomst og produktivitet.
2. Iværksætteri og vækstvirksomheder.
3. Eksport.

Arbejdspladser, indkomst og produktivitet dækker otte indikatorer, der bl.a. måler private arbejdspladser, erhvervsindkomst samt andelen af høj- og lavproduktive virksomheder i kommunen.

Iværksætteri og vækstvirksomheder dækker ti indikatorer og måler bl.a. etableringsrate, overlevelsesrate og jobskabelse blandt iværksættere samt andelen af virksomheder med høj vækst i kommunen.

Eksport omfatter fire indikatorer, der bl.a. måler andelen af eksportaktive virksomheder og deres samlede eksport.

Indekset giver mulighed for at sammenligne præstationer på tværs af samtlige danske kommuner i forhold til sidste år.

Ishøjs placering

Ishøj har opnået en samlet placering på en 32. plads i
2024. Sidste år var vi nr. 63.

Inden for området Arbejdspladser, indkomst og produktivitet ligger Ishøj nr. 12 i
2024. Sidste år var vi nr. 20.

Inden for området Iværksætteri og vækstvirksomheder ligger Ishøj nr. 21 i
2024. Sidste år var vi nr. 63.

Inden for området Eksport ligger Ishøj nr. 87 i
2024. Sidste år var vi nr. 88.

Intet.

Intet.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Ishøj Kommune ligger i 2024 med en samlet placering på en 32. plads i Lokale erhvervspræstationer. Vores placering i 2023 var en 63. plads. Ishøj Kommune er dermed rykket 31 pladser frem, hvilket gør os til en af højdespringernei Region Hovedstaden.

Med følgende sag orienteres Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget om, at Teknik- og Bygningsudvalget på møde den 5. marts har taget stilling til særlige parkeringstilladelser til erhvervsdrivende i kommunen.

Ishøj Kommune har modtaget en henvendelse fra erhvervsdrivende, Smørmanden A/S, angående muligheden for udstedelse af særlige tilladelser til parkeringspladserne på Vejleåvej ud for Broenge. Ønsket om udstedelse af særlige tilladelser begrundes med manglende plads til virksomhedens og medarbejdernes biler på egen matrikel.

På den baggrund har administrationen undersøgt muligheden for udstedelse af sådanne tilladelser, samt hvilke mulige løsninger, der kunne være på problematikken. Administrationen har i den forbindelse rådført sig med Parkeringskontrol Nord, der varetager kommunens parkeringskontrol. At give særlige længerevarende eller permanente parkeringstilladelser til parkering på offentlig vej eller parkeringspladser, som dem der er tale om ved Vejleåvej, til enkelte virksomheder eller enkeltpersoner er der ikke hjemmel til i loven, da der er tale om råden over offentlig vej jf. Lov om offentlige veje. Det vil derfor ikke være lovligt at oprette særlige længerevarende tilladelser for erhvervsdrivende, da det vil ske på bekostning af almenvellet.

I relation til parkeringsudfordringerne i industriområdet opstiller administrationen nedenfor mulige løsningsforslag i stedet for ovenfor omtalte tilladelser:

• Afskaffelse af tidsbegræning på parkeringspladserne på Vejleåvej ud fra Broenge

Hvis man ønsker at give mulighed for længerevarende parkering på parkeringspladserne på Vejleåvej ud for Broenge, kunne en løsning være helt at fjerne tidsbegrænsningen. Dette ville gælde alle erhvervsdrivende og private. Denne løsning vurderer administrationen ikke som værende hensigtsmæssig ud fra et generelt trafikalt synspunkt, da dette kunne resultere i længerevarende henstillen af køretøjer, hvilket bliver til gene for trafikafviklingen, samtidig med at det ikke har den ønskede effekt.

• Tidsbegrænsede erhvervsparkeringspladser

Det er muligt at udpege særskilte områder som i et bestemt tidsrum fungerer som erhvervsparkeringspladser, som eksempelvis reguleres således at kun gulpladede biler må holde på dem. En sådan regulering vil betyde, at alle gulpladede køretøjer, uagtet om de er hjemmehørende i kommunen eller ej, vil kunne benytte pladserne i det angivne tidsrum. Etablering af sådanne erhvervsparkeringspladser kræver ikke nødvendigvis, at området gøres til en betalingszone, men det sker ofte i praksis. Indførelse af betalingszone gøres for at sikre at eksempelvis håndværkere og lignende har mulighed for at parkere centralt, samtidig med at der sker den nødvendige trafikale udskiftning på pladserne. Indføres betalingsparkering skal taksten være magen til den, andre betaler udenfor tidsrummet, hvor pladserne fungerer som erhvervsparkeringspladser. Ved indførelse af betalingsparkering skal dette dog altid begrundes, eksempelvis at det indføres for at regulere trafikken, og det må aldrig indføres med indtjening til formål. Denne løsning vil medføre væsentlige omkostninger for kommunen, da administration og håndhævelse af denne løsning vil kræve et større timeforbrug, både i etableringsfasen, men også løbende, som ikke kan indeholdes i den nuværende økonomiske ramme. Det vil blive nødvendigt at tilføre ekstra midler til området eller omprioritere eksisterende midler. Tilføres flere midler, vil det påvirke servicerammen. Samtidig vil kommunen også skulle bekoste indkøb af IT-løsninger samt løbende vedligehold af disse. Opgaven vil også kunne udliciteres til en ekstern, men dette vil ligeledes være forbundet med tilsvarende omkostninger.

• Indførelse af erhvervslicens

En mulig løsning kan også være at indføre en erhvervslicens. Denne ville skulle gælde på lige vilkår for alle erhvervsdrivende. Konceptet er lig beboerlicenser. Oprettelse af erhvervslicenser kræver, at der oprettes licenszoner, med dertilhørende skiltemarkering på de enkelte gader, som er omfattet af licensen, samt de der ikke er, og der ville skulle opkræves betaling for en sådan licens. Virksomheden, der søger om en erhvervslicens, skal være registreret i zonen, og køretøjet skal være registreret som hjemmehørende i den pågældende virksomhed. Ofte opstilles visse begrænsninger i relation til erhvervslicenser, såsom antallet køretøjer der kan få en sådan per virksomhed, for at sikre en vis trafikal udskiftning. Erhvervslicenser skal tjene et sagligt formål, som fx kan være i bymidter med tæt bebyggelse, hvor både boliger og erhverv skal have parkeringsmuligheder på forskellige tidspunkter. Denne løsning vurderes af administrationen som værende en større opgave, og således forbundet med væsentlige mérudgifter for kommunen. Løsningen vil, ligesom den ovenstående, kræve et større timeforbrug, både i etableringsfasen, men også løbende i forbindelse med behandling af licensansøgninger mv. Løsningen vil også medføre at kommunen skal bekoste indkøb af IT-løsninger samt løbende vedligehold af disse. Opgaven vil også i dette tilfælde kunne udliciteres til en ekstern, men dette vil ligeledes være forbundet med tilsvarende omkostninger.

• Udlægning af areal

Ønsker kommunen at skabe flere parkeringspladser, som særligt tilgodeser de erhvervsdrivende i erhvervsområdet, kan en mulig løsning være, at kommunen udlægger et areal til parkering, som ikke umiddelbart er offentlig vej, som ligger i nærheden af erhvervsområdet. På dette areal ville kommunen kunne oprette licensbaseret parkering, som de erhvervsdrivende og disses medarbejdere ville kunne købe. Dette indebærer visse anlægs- og vedligeholdelsesudgifter, samt løbende udgifter til administration af licenserne, som ikke vil kunne indeholdes i den nuværende administration. Der er konkret mulighed for udlægning af areal på Vejleåvej 42, se bilag. Denne løsninger udgør en uhensigtsmæssig udnyttelse af kommunens arealer, da disse er tiltænkt frasalg til erhverv.

En anden løsning kunne være, at man beholder de nuværende regler, og henstiller til at de erhvervsdrivende selv finder gode og bæredygtige løsninger inden for egne matrikler.

Alle ovenstående løsningsforslag, som afviger fra den nuværende praksis, vil tillægge kommunen en væsentlig byrde, både administrativt og økonomisk, som kræver tilførsel af ekstra midler, der påvirker servicerammen.
Administrationen anbefaler, at man ikke går videre med sagen, problemets størrelse taget i betragtning.

Lov om offentlige veje.

Ingen, i fald at indstillingen følges. Tiltrædes en af de ovenstående løsninger, vil der være væsentlige udgifter forbundet hermed. Udgifterne vil påvirke servicerammen, og der vil skulle afsættes midler i budget 2025 og overslagsår til en løsning.

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 5. marts 2024, pkt. 11:

Tiltrådt med den bemærkning, at der afsøges andre muligheder for parkering af erhverskøretøjer - og der endvidere indledes en yderligere dialog med de erhvervsdrivende.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget bakker op om at der afsøges andre muligheder for parkering af erhvervskøretøjer og vil gerne inddrages i det videre arbejde med at finde løsninger. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget opfordrer endvidere til, at Erhvervsrådet inddrages i den videre proces.

Teknik- og Bygningsudvalget, orientering i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om, at Teknik- og Bygningsudvalget skal tage stilling til, om erhvervsdrivende skal have mulighed for at få udstedt særlige parkeringstilladelser til erhvervsdrivende med adresse i Ishøj Kommune.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned. Se bilag 1.

Intet.

Intet.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

1. Code of Care har på deres seneste møde planlagt aktiviteter for foråret.
   Se referat fra Code of Cares møde den 6. februar i Bilag 1.

2. Regeringen har nedsat en ekspertgruppe (Frigast kommissionen), der har udarbejdet en rapport med anbefalinger til en sanering af erhvervsstøtten. Se bilag 2.

Der lægges op til at nedlægge eller ændre 58 støtteordninger, herunder at den statslige bevilling til både Wonderful Copenhagen (WoCo) og Copenhagen Capacity (CopCap) beskæres helt. Der skal findes en samlet besparelse på 2 mia. kr.

Wonderful Copenhagen har det overordnede ansvar for destinationsudvikling i hovedstaden og varetager opgaver som markedsføring og turismefremme for hele regionen.

Copenhagen Capacity er den officielle organisation for investeringsfremme og regional udvikling i Østdanmark med udgangspunkt i hovedstadsmetropolen og Greater Copenhagen samarbejdet.

Kommissionen anbefaler, at hvis Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity skal fortsætte deres aktiviteter, skal det ske med kommunal finansiering. Det vil få betydning for ikke mindst hovedstadens erhvervsliv, turisme (ferierejsende og erhvervsturister), kulturliv og en lang række arbejdspladser som Københavns Lufthavn, krydstogter, hoteller, taxachauffører, restauration, oplevelsesøkonomi mv. Det vil derudover også påvirke andre byer og virksomheder herunder underleverandører i hele Danmark.

KKR Hovedstaden (et samarbejde mellem de 29 kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden) har forholdt sig til rapporten. Se bilag 3, 4 og 5.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenspunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenspunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.