Referat
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget onsdag den 12. oktober 2022 kl. 19.00

Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

  • I forbindelse med vedtagelse af budget 2023 i Ishøj Kommune er det besluttet at etablere en pulje, der skal understøtte oprettelsen af småjobs internt i Ishøj Kommunes organisation. Administrationen påbegynder nu arbejdet med at organisere og realisere skabelsen af småjobs.


  • KL har fremsendt invitation til Erhvervs- og Turismekonference 2022 den 17. nov. i Vejle. Årets konference vil sætte fokus på, hvordan de globale kriser rammer lokalt, og hvordan kommunerne og erhvervslivet håndterer de mange udfordringer.



Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Resume

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tiltrådte på udvalgsmødet i september de mål, der skal prioriteres i beskæftigelsesindsatsen i 2023. På baggrund af den politiske drøftelse fremlægges hermed et første udkast til "Beskæftigelsesplan 2023".

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøftede på udvalgsmødet i september en række mål for en beskæftigelsesplan for 2023, og supplerede de centralt fastsatte ministermål med er række lokale mål. Udkastet til Beskæftigelsesplan for 2023 beskriver baggrunden og grundlaget for de enkelte mål samt forslag til en række initiativer, som skal være med til at realisere målene i planen.


Udvalget får her det første udkast til drøftelse, for at give tilbagemelding på, hvad udvalget ønsker af justeringer inden det endelige udkast med layout fremlægges til mødet i november.


Udvalget drøftede også på udvalgsmødet i september, om der skal laves en samlet "Erhvervs- og Beskæftigelsesstrategi", eller om der skal laves henholdsvis en "Beskæftigelsesplan 2023" og en "Erhvervsstrategi". Dette punkt skal derfor ses i sammenhæng med punkt 78 på dagsordenen.


I øjeblikket er det et krav at kommunerne udarbejder en årlig beskæftigelsesplan. Det krav bortfalder formentlig i løbet af 2023. Så dette kan være den sidste beskæftigelsesplan vi laver som et krav fra ministeriet. Der er ingen krav til udarbejdelse af en erhvervsstrategi, herunder hvor lang en periode en sådan strategi i givet fald skal dække.


Det er administrationens anbefaling, at vi fastholder den kendte form for en beskæftigelsesplan i 2023, og sideløbende laver en første erhvervsstrategi. I løbet af 2023 kan udvalget beslutte, om man fremover fortsat vil have to strategier, eller om de skal samles til en fælles erhvervs- og beskæftigelsesstrategi.

Lovgrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Økonomi

Intet.

Indstilling

at udvalget godkender det første udkast til "Beskæftigelsesplan 2023", idet udvalget samtidig tilkendegiver ønsker til justeringer.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Bilag

Resume

Byrådet forventes på næste møde at godkende den reviderede "Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik". I henhold til styringshierarkiet i det vedtagne kommissorium for revidering af politikker, skal de vedtagne politikker understøttes af strategier. Udvalget har en strategi på beskæftigelsesområdet i form af en Beskæftigelsesplan. Udvalget har ikke tidligere vedtaget en strategi på erhvervsområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal derfor beslutte, hvilke temaer der skal indgå i en erhvervsstrategi.

Sagsfremstilling

På baggrund af drøftelserne i udvalget, vil følgende temaer indgå i "Erhvervsstrategi 2023":


  • DK 2020: Samarbejdet mellem Ishøj Kommune og det lokale erhvervsliv om energiforbedringer, klimaudfordringer og miljøhensyn.
  • Code of Care: Samarbejdet mellem Ishøj Kommune og det lokale erhvervsliv om det rummelige arbejdsmarked og job til udsatte ledige.
  • Erhvervshus Hovedstaden: Hvordan Ishøj Kommune som part i Erhvervshus Hovedstaden kan tilbyde erhvervsudviklingsbistand til lokale erhvervsvirksomheder og iværksættere.
  • Myndighedsområdet, herunder planområdet og byggesagsbehandling: Samarbejdet mellem Ishøj Kommune og det lokale erhvervsliv om byggesager, lokalplaner og tilladelser.
  • Etablering af nye virksomheder i Ishøj: Mulighederne for at finde egnede lokaliteter til at nye virksomheder kan etablere sig i Ishøj Kommune, samt velkomstmøder for nye virksomheder.
  • Ishøj Erhvervsråd: Intentionerne bag etableringen af Ishøj Erhvervsråd, og hvordan samarbejdet i erhvervsrådet kan styrke dialogen og fremme erhvervsudviklingen i kommunen.
  • Kommunens erhvervsvenlighed: Hvordan Ishøj Kommune vil arbejde målrettet for at erhvervslivet oplever kommunen som et godt sted at være erhvervsdrivende.


Hvis udvalget godkender ovenstående temaer som rammen for erhvervsstrategien, vil administrationen til udvalgsmødet i november fremlægge første udkast til en erhvervsstrategi til udvalgets godkendelse.


Udvalget drøftede også på udvalgsmødet i september, om der skal laves en samlet "Erhvervs- og Beskæftigelsesstrategi", eller om der skal laves henholdsvis en "Beskæftigelsesplan 2023" og en "Erhvervsstrategi". Dette punkt skal derfor ses i sammenhæng med punkt 77 på dagsordenen.


I øjeblikket er det et krav, at kommunerne udarbejder en årlig beskæftigelsesplan. Det krav bortfalder formentlig i løbet af 2023. Der er ingen krav til udarbejdelse af erhvervsstrategi, herunder hvor lang en periode en sådan strategi i givet fald skal dække. Det er administrationens anbefaling, at vi fastholder den kendte form for en beskæftigelsesplan i 2023, og sideløbende laver en første erhvervsstrategi. I løbet af 2023 kan udvalget beslutte, om man fremover fortsat vil have to strategier, eller om de skal samles til en fælles erhvervs- og beskæftigelsesstrategi.


Lovgrundlag

Intet.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser af dette punkt.

Indstilling

at udvalget godkender temaerne til den kommende erhvervsstrategi

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Resume

Ishøj Byråd har vedtaget sammensætningen af Ishøj Erhvervsråd. Se bilag 1. Af sammensætningen fremgår, at der kan udpeges op til 5 erhvervsrepræsentanter, som tænkes at kunne tilføre Erhvervsrådet særlige kompetencer.

Sagsfremstilling

Ishøj Erhvervsråd skal beskæftige sig med en lang række temaer indenfor erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Erhvervsrådets arbejde skal også kunne omsættes til praksis i Ishøj, hvilket kræver en indsigt og forståelse af forholdene i Ishøj, hvis Erhvervsrådet skal blive en succes. Derfor har Ishøj Byråd vedtaget en sammensætning af Ishøj Erhvervsråd, der netop sigter på, at den nødvendige viden om forskellige temaer og den lokale indsigt er til stede i Erhvervsrådet. Således er der i Ishøj Erhvervsråd både repræsentation fra erhvervslivet, arbejdstagere, NEXT og Ishøj Byråd.


For at sikre en endnu mere kompetent sammensætning af medlemmer til Ishøj Erhvervsråd har Ishøj Byråd vedtaget, at Ishøj Erhvervsråd kan suppleres med op til 5 erhvervsrepræsentanter, der tænkes at kunne tilføre Erhvervsrådet særlige kompetencer. Der er som udgangspunkt fastsat følgende udvælgelseskriterier:


  • Repræsentanter fra erhvervsvirksomheder, der ikke er medlem af nogen af de udpegningsberretigede foreninger/organisationer
  • Iværksættere eller små erhvervsdrivende med særligt vækstpotentiale.
  • Medlemmer fra virksomheder med særlig indsigt i miljø, klima, grøn omstilling eller andet af relevans for Ishøj Erhvervsråd.
  • Medlemmer fra særligt videnstunge virksomheder med behov for specialiseret arbejdskraft på et særligt uddannelsesniveau
  • Andre medlemmer som kommunen vurderer, kan bidrage positivt til arbejdet i Ishøj Erhvervsråd.


En udpeget repræsentant kan godt opfylde mere end et af ovenstående kriterier.


På baggrund af udvalgets tidligere drøftelser, har der været udtrykt interesse for, at der sikres repræsentation fra flere kulturer, som allerede i dag er repræsenteret i erhvervslivet i Ishøj. Senest var der i forbindelse med mødet med de nye virksomheder flere spændende nye virksomheder, der udviste stort engagement.


Det fremgår ikke af den politisk vedtagne sammensætning, at de 5 erhvervsrepræsentanter, skal være udpeget til det første møde i Ishøj Erhvervsråd. Derfor forlægger muligheden for, at Ishøj Erhvervsråd først udpeger erhvervsrepræsentanter til Ishøj Erhvervsråd, når rådet har fået sat retning for sit virke og dermed kan målrette udpegningerne. Det er også muligt, at der i første omgang udpeges færre end 5 erhvervsrepræsentanter, for at holde en mulighed åben for at udpege yderligere repræsentanter på et senere tidspunkt.


Der er skrevet til alle de udpegningsberettigede organisationer, som er bedt om at indstille deres kandidater til Ishøj Erhvervsråd. De har dog endnu ikke svaret. Derfor er det vanskeligt på nuværende tidspunkt at pege konkret på, hvilke kompetencer Ishøj Erhvervsråd bør suppleres med blandt de fem repræsentanter, som udvalget kan udpege. På den baggrund indstilles det, at udvalget udsætter udpegningen af repræsentanter til mødet i november, som er ugen efter at Ishøj Erhvervsråd holder sit første møde.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Økonomi

Intet.

Indstilling

at udvalget beslutter at udsætte udpegningen af repræsentanter til udvalgets møde i november.


Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Bilag

Resume

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget stillede i forbindelse med udvalgsmødet i september en række spørgsmål, som administrationen efterfølgende har fundet svar på.

Sagsfremstilling

Spørgsmål 1: Hvor mange har vi med handicap?

Vi kan ikke tælle præcist, hvor mange borgere vi har, hvor deres funktionsnedsættelse udgør et handicap for at komme i beskæftigelse. Men en analyse fra Marselisborg fra august 2019 ”Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap” konstaterer, at der i deres analyser var 18% blandt dagpengemodtagere og 22% blandt kontanthjælpsmodtagere med funktionsnedsættelser. På den baggrund må det anslås, at der i Ishøj Jobcenter er ca. 20% af de ledige som kan formodes at have funktionsnedsættelser i et sådan omfang, at det udgør et handicap for at komme i beskæftigelse.

Vi har det seneste år haft gennemsnitligt 1.865 borgere i regi af Jobcentret. Vi anslår, på den baggrund, at der løbende vil være omkring 370 ledige borgere med funktionsnedsættelser. Funktionsnedsættelser kan i den forbindelse være alt fra ordblindhed, psykiske lidelser og fysiske handicaps m.v.


Spørgsmål 2: Hvor mange ledige gennemfører uddannelse eller opkvalificering?

I øjeblikket er der:

  • 14 personer i Forberedende Voksen Undervisning (FVU)
  • Ca. 300 personer på danskuddannelse på sprogskolen.
  • 10 personer på revalidering.
  • 3 personer på diverse uddannelsesløft
  • 12 personer på uddannelse i regi af den regionale uddannelsespulje
  • 14 personer i øvrig ordinær uddannelse
  • 13 personer i 6 ugers jobrettet uddannelse
  • 5 voksenlærlinge


Uddybning af Ankesagsstatistik

Endvidere var der behov for en uddybning af den Ankesagsstatistik, der blev fremlagt på udvalgsmødet i september. Derfor fremlægges en revideret opgørelse af klager på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde fremsendt til Ankestyrelsen vedr. Ishøj Kommune. Se bilag 1.

Der blev på udvalgsmødet udtrykt ønske om løbende statistik over klager. Det er ved at blive undersøgt, hvordan det bedst kan gøres, så det både giver et retvisende billede og samtidig tager hensyn til administrationens ressourceforbrug.

Lovgrundlag

Intet i forhold til selve statistikken over klager.

Økonomi

Intet.

Indstilling

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned.


Lovgrundlag

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager nøgletallene til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Administrationen fremlægger forslag til møder i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i 2023. Forslag fremgår af vedhæftede bilag.

Sagsfremstilling

Udgangspunktet er, at møderne i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget er placeret den tredje onsdag i måneden kl. 19:00.

I 2023 er det er nødvendigt at flytte 3 møder.

Det foreslås, at:

  • mødet i februar flyttes en uge frem til den 15. februar, så der ikke er udvalgsmøde i ugen med vinterferie,
  • mødet i oktober ligeledes rykkes en uge frem til onsdag den 11. oktober, så efterårsferien er mødefri,
  • mødet i december flyttes en uge frem til onsdag den 13. december.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at møderne i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget i 2023 placeres som de fremgår i vedhæftede bilag.


Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Indstilling

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget godkender referatet.


Beslutning

Godkendt.