Til efterretning.

Udvalget skal konstituere sig og vælge ny formand i Rasmus Bonés fravær jf. Styrelsesloven.

Styrelsesloven.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget konstituerer sig med valg af ny formand.

Uffe Andersen (C) blev valgt som formand.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal konstituere sig med udpegning af udvalgsformand.

Administrationen vil på mødet præsentere nøgletal, særlige udfordringer og igangsatte indsatser på sygedagpengeområdet. Se bilag 1.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Jobcenteret har haft møde med STAR d. 6. november 2023. Baggrunden er, at der er en vis sandsynlighed for, at Jobcenteret kommer under skærpet tilsyn til april 2024, når STAR har opgjort tallene. Se bilag 1.

Det skal dog understreges, at tallene i opgørelsen omfatter perioden frem til og med august måned 2023. STAR opgør tallene med ca. 2½ måneds forsinkelse. Vi kender derfor ikke tallene for september og oktober. Hvis de måneder retter op på det samlede billede, så er det muligt vi undgår skærpet tilsyn. Hvis de derimod også ligger under det ønskede niveau, så bliver det meget svært at nå at rette op inden for de få uger, der reelt er tilbage af 2023.

Det er tydeligt at se af opgørelsen fra STAR, at der i maj og juni ikke blev afholdt de samtaler der skulle. Det skyldes med stor sandsynlighed, at vi i perioden fra 4. maj til 11. maj skiftede fagsystem, og derfor ikke kunne gennemføre aktiviteter. Desværre fungerede det nye fagsystem langt fra tilfredsstillende efter overgangen, og der gik 2 måneder inden diverse konverteringsfejl og andre fejl blev løst. Dette gav et produktivitetstab, som det har taget noget tid at få indhentet igen, og som har betydet, at der også i juli og august har været en ophobning, som har gjort det svært at overholde rettidigheden med, at minimum 80% af borgerne skal have minimum 4 samtaler inden for det første halve år og dernæst 4 samtaler årligt.

STAR's monitorering af kommunerne opgøres på 3 temaer: resultatmål, fokusmål og tidlig indsats.

Resultatmål:

Her opgøres antallet på offentlig forsørgelse i forhold til den forventede antal ud fra kommunens rammevilkår.

I den seneste måling der dækker perioden juli 2022 - juni 2023, har Jobcenteret samlet set 1.490 helårspersoner på offentlig forsørgelse. Ud fra vores rammevilkår er det forventede antal 1.440 helårspersoner.

Dette betyder en forskel på 50 helårspersoner, hvilket vil sige, at vi samlet set er nr. 80 ud af 98 kommuner. Der er især mange forsikrede ledige (her er vi nr. 97) samt borgere på sygedagpenge og jobafklaring (nr. 86). Til gengæld er der samlet set færre personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse, revalidering, ressourceforløb og ledighedsydelse. Her er vi aktuelt nr. 2 i landet.

Havde vi opfyldt resultatmålet ved at have højst 1.440 helårspersoner på offentlig forsørgelse, ville vi gå fri af skærpet tilsyn, uanset hvordan det ser ud med fokusmålene. Men fordi vi ikke opfylder resultatmålet, er det et krav, at vi til gengæld opfylder fokusmålene.

Fokusmål:

1. Mindst 80% af borgerne med 12 måneder eller mere på ydelsen skal have fået 4 samtaler inden for de seneste 12 måneder.

Seneste måling fra august viser, at samlet set får 74,2% af de borgere med minimum 12 måneders anciennitet 4. samtale rettidigt. Det kniber især med at opfylde målet for borgere på jobafklaring, sygedagpenge, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ressourceforløb og revalidering. På områderne overgangsydelse, uddannelseshjælp, a-dagpenge og ledighedsydelse er målet opfyldt.

2. Mindst 70% af borgerne med 12 måneder eller mere på ydelsen skal have fået 1 aktivt tilbud eller 100 ordinære timer inden for de seneste 12 måneder.

Det samlede resultat for august er 81,4%, hvorfor dette fokusmål samlet set er opfyldt og for alle målgrupper individuelt på nær sygedagpenge. Her har kun 61,8% af de langvarige sygedagpengemodtagerne fået 1 aktivt tilbud eller 100 ordinære timer inden for det sidste år.

Da vi ikke opfylder fokusmålene på samtalekravet, og heller ikke opfylder resultatmålet, vil vi blive sat under skærpet tilsyn, såfremt vi ikke når at rette op på det inden årets udgang.

Tidlig indsats:

1. Mindst 80% af borgerne skal have fået 4 samtaler inden for de første 6 måneder på ydelsen.

Samlet set får 65,6% af alle målgrupper i løbet af de første 6 måneder 4. samtale rettidigt. Det er især vanskeligt at opfylde for borgere på jobafklaring, ledighedsydelse, kontanthjælp og sygedagpenge. Målet er opfyldt for borgere på uddannelseshjælp og a-dagpenge.

2. Mindst 80% af borgerne skal have fået 1 aktivt tilbud inden for de første 6 måneder på ydelsen. Det måles på tværs af borgere på a-dagpenge, kontanthjælp, overgangsydelse og uddannelseshjælp.

En andel på 61,5% modtager samlet set mindst 1 aktivt tilbud. Dette er ikke opfyldt for borgere på jobafklaring, a-dagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp og sygedagpenge. Målet er opfyldt for borgere på overgangsydelse, uddannelseshjælp og ressourceforløb.

Den tidlige indsats har ikke i denne sammenhæng indflydelse på, om vi risikerer skærpet tilsyn.

Lov om en Aktiv Beskæftigelse.

Ingen.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om et møde mellem STAR og Jobcenteret vedr. skærpet tilsyn.

Undersøgelsen viser en stor tilfredshed med jobcentrene på trods af, at det er et svært myndighedsområde med krav og pligter, og på trods af at det er vanskeligt at tage højde for den enkeltes livssituation. Det er især sagsbehandlerne og den menneskelige kontakt, som roses i undersøgelsen. Utilfredsheden er i høj grad bundet op på systemet som helhed, og borgerne efterspørger mere individuelle forløb.

Marselisborg Consulting har foretaget undersøgelsen for KL i 13 kommuner - heriblandt også Ishøj Kommune. Godt 23.000 borgere er udvalgt til undersøgelsen og ca. 10.000 borgere, der har været i forløb ved jobcentrene, har besvaret. Pilotkommunerne er repræsentative og kan generaliseres til den fulde population på landsplan. De enkelte kommuner har hver især fået mulighed for at tilgå de overordnede data for egen kommune.

I undersøgelsen er der spurgt til flg. 6 temaer:

• Overordnet tilfredshed
• Mødet med jobcenteret
• Mål og aktiviteter
• Samarbejde på tværs af forvaltninger
• Samtalen
• Progression mod beskæftigelse eller uddannelse

Resultaterne for Ishøj er meget positive. Generelt er der i Ishøj en større procentdel der er tilfredse/meget tilfredse med jobcenteret end på landsbasis, og en mindre procentdel er utilfreds/meget utilfreds end på landsbasis. Se bilag 1.

I Ishøj Kommune er 67% af borgerne meget tilfredse/tilfredse mod 59% på landsbasis. Ishøjborgerne føler, at de bliver mødt med tillid i Jobcenteret, og at der bliver lyttet til deres idéer og forslag samt taget udgangspunkt i deres situation.

65% af borgerne i Ishøj mener, at der er et klart mål med deres forløb i Jobcenteret mod 60% på landsplan. De føler, at aktiviteterne i forløbet giver mening i forhold til målet i Jobcenteret.

De aktivitetsparate borgere, som har været i kontakt med andre afdelinger i kommunen, er spurgt om, hvorvidt de forskellige afdelinger samarbejder godt. Det mener 50% af borgerne i Ishøj er tilfældet, mens det kun er 35% på landsplan.

Ishøjborgerne er mere tilfredse end landsgennemsnittet med samtalerne i Jobcenteret. 80% af Ishøjborgerne mener, at formålet med samtalerne var klart mod 73% på landsplan. I Ishøj mener borgerne, at deres sagsbehandler var velforberedt til samtalen, og at lovgivning blev formidlet på en letforståelig måde. 81% af Ishøjborgerne mener, at der var en konkret plan for den videre jobsøgning, mens 71% mente, at det var tilfældet på landsplan.

48% af borgerne i Ishøj oplever løbende at blive præsenteret for konkrete jobmuligheder i Jobcenteret. På landsplan er det 31%. Borgerne mener, at forløbet i Jobcenteret har øget deres tro på at komme i arbejde eller uddannelse, og at forløbet har bragt dem tættere på job eller uddannelse.

Intet.

Intet.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Den hidtil mest omfattende undersøgelse af borgernes tilfredshed med jobcentrene er netop færdig. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om resultaterne.

Den 5. oktober 2023 indgik forligspartierne et nyt kontanthjælpssystem under overskriften ’Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst’. Aftalen træder i kraft d. 1. juli 2025. Aftalen er delt op i tre aftaler med forskellige partier, der har vedtaget dem.

Aftale 1: (Regeringen, KF, SF og RV)

• En mere simpel struktur for satser, men fastholder forskellige niveauer for satser for bl.a. unge, integrationsborgere og kontanthjælpsmodtagere.
• 225 timers reglen afskaffes.
• Særlig støtte afskaffes for kontanthjælpsmodtagere.
• Kontanthjælpsloftet omlægges til et samlet loft (i dag er der 29 lofter).
• Fribeløb uden modregning, som understøtter jobcentrenes arbejde med småjob.
• Nyt fritidstillæg oven i hjælpen.

Da ydelsesniveauet for unge i Ydelseskommissionens model var relativt lavt, justeres niveauet til en lidt højere sats. Det sker ved et ungetillæg.

Herudover indeholder aftalen:

• Der indføres en afklaringsret for kontanthjælpsmodtagere over 30 år efter to år på ydelse.
• Ret til 100 pct. medicintilskud efter et år på ydelse (børn har ret fra første dag).
• Formuegrænsen hæves fra 10.000/20.000 kr. til 15.000/30.000 kr. for hhv. enlige og gifte
• Der afsættes herudover 100 mio. kr. i 10 år (samlet 1 mia. kr.), som målrettes ekstra indsats for de unge. Herudover laves en nyt 3 årigt ”satspuljeprojekt” målrettet de unge, hvor der afsættes 150 mio. kr.

Aftale 2: Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp (Regeringen, LA, KF og DD)

Den nuværende Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse ændrer navn til Mindstesatsydelse, og flere borgere bliver sat ned på den lave sats (svarende til SU).

Dette sker ved, at flere bliver omfattet af kravet om, hvor længe man skal have opholdt sig i landet (opholdskravet), og hvor mange års arbejde (beskæftigelseskravet), der skal være opfyldt for at modtage den høje sats på kontanthjælp.

Opholdskravet er p.t. ophold i 9 år ud af 10 år. Beskæftigelseskravet er 2,5 års beskæftigelse.

Dette ændres, så alle ydelsesmodtagere omfattes af kravene, sådan at omkring 10.000 kontanthjælpsmodtagere bliver sat ned på lavere ydelse.

I dag er det kun borgere, som er kommet til landet efter 2008, der skal opfylde beskæftigelseskravet for at modtage en højere ydelse. Det betyder, at mange indrejste har modtaget en af de højere ydelser i kontanthjælpssystemet i mange år, selvom de ikke har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Fremover bliver reglerne ensrettet, så mindstesatsen bliver målrettet alle kontanthjælpsmodtagere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, uanset hvornår de er kommet til landet.

Aftale 3: Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne (regeringen, DF og DD)

Der indføres en 37 timers arbejdspligt, dvs.:

• Personer i arbejdspligten skal bidrage op til 37 timer om ugen i eksempelvis nyttejob, virksomhedspraktik eller småjobs.
• Omkring 12.000 af de nuværende SHO-modtagere (modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) vil blive omfattet af arbejdspligten fra 1. januar 2025. Fra 1. juli 2025 indfases arbejdspligten for yderligere 10.000 personer, der er omfattet af Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp (oktober 2023).
• Kommunen skal altid foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens indhold og omfang bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger.
• Hvis den enkelte borger ikke bidrager i den tid, som man er forpligtet til, vil man blive sanktioneret i hjælpen efter gældende regler.
• Nyttejob vil som udgangspunkt udgøre en betydelig aktivitet i arbejdspligten.
• Kommuner, regioner og stat skal løfte opgaven med at etablere nytteindsatspladser.
• Opgaverne skal også ligge ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen i den enkelte kommune.
• Rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen afskaffes.
• Indførsel af nyt formål med nytteindsatsen: at blive bekendt med arbejdslogik og få indblik i kulturen og normerne.
• Etablering af nyt tilbud kaldet særligt tilrettelagt nytteindsats: Kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse.
• Tilbud om vejledning og opkvalificering, danskundervisning, forberedelsestid, jobsøgning og transport mellem aktiviteter tæller med i arbejdspligten.
• IGU (Integrationsgrunduddannelse), voksenlærling, selvforsørgelse m.v. medfører, at man ikke længere er omfattet af arbejdspligten.
• Arbejdspligten skønnes varigt at indebære merudgifter for 170 mio. kr. årligt. Arbejdspligten er midlertidigt delvist finansieret af midler tilvejebragt af Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp.
• Skønnet arbejdsudbud: 100 flere fuldtidspersoner i 2025, derefter 300 fuldtidspersoner pr. år.

Lov om Aktiv Beskæftigelse.

at udvalget tager efterretningen til orientering.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget orienteres om kontanthjælpsreformen.

Driften og aktiviteter på Bredekærgård foregår i dag i et tæt samarbejde mellem Center for Ejendomme og Arealer, Center for Kultur og Fritid og Center for Dagtilbud og Uddannelse. Mange borgere og institutioner benytter sig aktivt af stedets aktiviteter og muligheder.

Den forberedende grunduddannelse (FGU) henvender sig til unge under 25 år, som endnu ikke er parate til at gå i gang med at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale årsager. Formålet med FGU er, at de unge efterfølgende kan fortsætte på en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller i job.

FGU Vestegnen har indtil 1. januar 2024 en lokal afdeling på Pilemølle i Ishøj. Ishøj Kommune ønsker fortsat en lokal afdeling/skole i Ishøj Kommune, således at vi kan sikre lokale uddannelsesmuligheder for kommunens unge. Samtidig er erfaringen, at Ishøjs unge oftere benytter sig af tilbud tæt på deres bopæl.

Administrationen vurderer derfor, at etablering af en FGU afdeling/skole på Bredekærgård kan fremme muligheden for et tættere samarbejde med FGU, så flere unge i Ishøj Kommune kan komme i et FGU tilbud og efterfølgende gennemføre en anden ungdomsuddannelse eller komme i job.

FGU Vestegnen har følgende behov i forhold til at kunne fortsætte med en lokal afdeling/skole i Ishøj Kommune:

• Der skal være plads til et hold primo 2024 med fokus på natur og dyrehold. På sigt er der et ønske om, at der kan være plads til to hold på gennemsnitligt 15 elever pr. hold. Dette kunne fx være i forhold til ejendomsservice eller miljø og genbrug.
• Der skal være et undervisningslokale, toiletfaciliteter, omklædningsfaciliteter og gerne køkkenfaciliteter.
• Der skal være adgang til dyr, som eleverne er en del af den daglige pasning af, og eleverne skal have mulighed for at følge dyrene fra fødsel til slagtning (avl).
• Der skal være adgang med offentlig transport.

Ishøj Kommune ser følgende muligheder i et samarbejde med FGU på Bredekærgård:

• Der er mulighed for at samarbejde om dyreholdet af Ishøj Dyrepark og dyrene på Bredekærgård.
• Der er supplerende mulighed for at lære om produktion af foder og læring om biodiversitet.
• Der er mulighed for at samarbejde med Ishøj Naturcenter omkring formidling overfor fx børn.
• Der er mulighed for yderligere samarbejder, fx ift. vedligehold af bygninger og arealer, såfremt der udvides med yderligere hold indenfor ejendomsservice eller miljø og genbrug

Administrationen har afsøgt de forskellige muligheder i faciliteterne på Bredekærgård i forhold til at etablere en lokal afdeling/skole af FGU Vestegnen. Hensyn til borgere og brugere i forhold til den nuværende brug har været vurderet, og administrationen vurderer, at følgende løsning vil få færrest konsekvenser for borgere og brugere og de nuværende aktiviteter:

Forslag til udlejning af lokaler og faciliteter til FGU afdeling/skole på Bredekærgård:

• Kontorlokale til FGU medarbejdere etableres på 1. salen i hovedhuset på Bredekærgård
  • Lokalet er eksisterende og ombygges ikke. Der skal samarbejdes med øvrige brugere af kontorlokalet ift. flere brugere end pladser.
• Omklædning, toilet og badefaciliteter til FGU elever og medarbejdere
  • Enten eksisterende faciliteter, såfremt der findes gode løsninger for nuværende brugere og medarbejdere
  • Eller midlertidig pavillonløsning indtil en varig løsning etableres
  • Varig løsning etableres ved ombygning af staldene
• Undervisningslokale til FGU med undervisningsmulighed for 1-2 hold med gennemsnitligt 15 elever på hvert hold
  • Etablering af en midlertidig pavillonløsning indtil en varig løsning etableres
  • Varig løsning etableres ved ombygning af staldene

I ovenstående løsning er der etablerings- og driftsomkostninger til en pavillonløsning på kort sigt og en ombygning af staldene på længere sigt. En ombygning af staldene er et ønske, som administrationen omkring Bredekærgård har haft i en længere årrække, idet det har perspektiver for ikke blot et samarbejde med FGU, men ligeledes understøtter de forskellige aktiviteter, der er på Bredekærgård. Omkostninger ved etableringen af den midlertidige pavillonløsning og den varige løsning med ombygning af staldene forelægges til politisk beslutning forud for etablering samtidig med samarbejdsaftalen mellem FGU Vestegnen og Ishøj Kommune, som ligeledes indeholder lejeaftale. Administrationen vil efter den politiske principbeslutning gå videre med at indhente de nødvendige tilladelser til at etablere en midlertidig pavillonløsning.

FGU Vestegnen har på administrativt niveau tilkendegivet overfor administrationen, at de er interesserede i at etablere en skole/afdeling på Bredekærgård. Forslaget forelægges FGU Vestegnens bestyrelse i november 2023. Til brug for FGU bestyrelsens behandling af sagen er der sendt et brev til FGUs direktør med angivelse af en interessetilkendegivelse for, at FGU Vestegnen kan etablere skole/afdeling ved Bredekærgård. Interessetilkendegivelsen tager forbehold for den politiske behandling i Ishøj. Brevet er vedlagt som bilag 1.

Procesplan

Det juridiske grundlag for etablering af samarbejdsaftale om udlejning af lokaler til FGU Vestegnen er vedlagt son bilag 2.

Økonomimodellen præsenteres forud for endelig politisk beslutning om etablering af FGU tilbud på Bredekærgård gennem samarbejdsaftale og lejeaftale.

at Byrådet træffer principbeslutning om

• at administrationen går videre med at skabe grundlag for, at FGU Vestegnen etablerer en afdeling/skole på Bredekærgård.

at Byrådet træffer beslutning om

• at administrationen går videre med at etablere et politisk beslutningsgrundlag for en samarbejdsaftale, som beskriver det faglige samarbejde, anlægsinvesteringerne og lejebetingelserne mellem FGU Vestegnen og Ishøj Kommune
• at administrationen går videre med at indhente de nødvendige tilladelser til etablering af en midlertidig pavillon løsning, som Ishøj Kommune kan udleje til FGU Vestegnen til brug for en lokalafdeling for Natur og Dyrehold.

Tiltrådt, idet Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget opfordrer Byrådet til at indtænke den kommende nytteindsats (37 timers arbejdspligt) i den videre planlægning af et FGU-tilbud på Bredekærgaard.

Byrådet.

Teknik- og Bygningsudvalget i forhold til byggesagen samt udlejning af lokaler.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget samt Teknik- og Bygningsudvalget i forhold til det faglige samarbejde.

FGU Vestegnen har ansøgt ministeriet om at lukke deres Ishøj afdeling/skole på Pilemølle pga. udfordringer med stedet. Derfor har Ishøj Kommune i samarbejde med FGU Vestegnen afsøgt muligheder for at etablere en lokal afdeling/skole på Bredekærgård i Ishøj med fokus på et tæt samarbejde mellem FGU Vestegnen og Ishøj Kommune.

I sagen fremlægges perspektiverne ved at etablere et lokalt FGU tilbud på Bredekærgård og procesplanen for etableringen med henblik på en politisk principbeslutning i forhold til, om administrationen skal gå videre med at etablere en FGU afdeling/skole på Bredekærgård primo 2024 og tilvejebringe et politisk beslutningsoplæg til en samarbejdsaftale, som beskriver det faglige samarbejde, anlægsinvesteringerne og lejebetingelserne mellem FGU Vestegnen og Ishøj Kommune.

På udvalgets møde i september gav Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Erhvervsrådet mulighed for at træffe beslutning om afholdelse af virksomhedsarrangementer, initiering af erfagrupper og etablering af en Erhvervspris.

Erhvervsrådet har på deres seneste møde drøftet deres rolle og virke. Se bilag 1. Erhvervsrådet var enige om at Erhvervsrådet fremover skal:

• Stå for arrangementer for andre virksomheder – understøttet af Center for Beskæftigelse og Erhverv.
• Bidrage med at varetage erhvervslivets interesser over for andre aktører i samarbejde med Ishøj Kommune. Pt. er der fx behov for at sætte fokus på behovet for mere el-kapacitet til erhvervsområderne i forbindelse med etablering af ladestandere.
• Undersøge muligheden for at lave en erhvervs- og uddannelsesmesse i samarbejde med NEXT.
• Være et rådgivende organ for Ishøj Kommune i alle forhold af interesse for erhvervslivet, og rådet ønsker derfor at blive hørt i relevante sager.

Erhvervsrådet ønsker ikke at uddele priser til kommunens virksomheder.

Erhvervsrådet kom ligeledes frem til, at der er behov for at:

• Erhvervsrådet på næste møde drøfter formålet med rådet, for at kunne lave en mere klar formulering af dette.
• Afklare fagforeningernes rolle i Erhvervsrådet.
• Vurdere rådets sammensætning i forhold til vægtningen mellem virksomheder og politikere.

Byrådet har på mødet den 9. august 2022 besluttet, at Erhvervsrådet evalueres ved valgperiodens udløb - altså i 2. halvår 2025, og at man her tager stilling til, om der skal ændres på rådets sammensætning, og kommissorium. Såfremt udvalget finder det relevant at ændre på kommissorium eller sammensætning inden evalueringen, skal eventuelle ændringer vedtages af byrådet.

Lov om Kommunal Styrelse.

Ressourcer og udgifter ifm. virksomhedsarrangementer afholdt af Erhvervsrådet finansieres af Center for Beskæftigelse og Erhverv.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter Erhvervsrådets input samt,

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget beslutter, at Erhvervsrådet kan udarbejde et nyt forslag til kommissorium for Erhvervsrådet, hvor der tages stilling til rådets formål og sammensætning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget drøfter input fra Erhvervsrådet, om rådets fremtidige rolle og virke, og beslutter, om der på næste møde i Erhvervsrådet kan arbejdes med en ændring af Erhvervsrådets kommissorium.

Code of Care er en gruppe virksomheder (en taskforce), der arbejder aktivt på at fremme socialt ansvar i Ishøj Kommunes virksomheder. Ishøj Kommune er selv en del af taskforcen.

Pt. består taskforcen af 30 virksomhedsledere. Dertil kommer 17 virksomhedsledere, der følger arbejdet på sidelinjen, da de ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for at deltage i Code of Cares møder.

Se bilag 1 for orientering om Code of Cares aktiviteter i efteråret.

Lov om Aktiv Beskæftigelse.

I juni 2022 blev der truffet beslutning om at indgå et treårigt samarbejde med Code of Care til en samlet pris på 950.000 kr. Derudover blev det vedtaget, at Center for Beskæftigelse og Erhverv afholder udgifter til materialer, markedsføring mv. fra eget budget. Dertil kommer, at CBE også bidrager med arbejdskraft svarende til ca. ½ årsværk til projektunderstøttelse, planlægning, koordinering og kommunikation.

Ishøj Kommunes udgifter til arrangementer i Code of Care Ishøj afholdes af Center for Beskæftigelse og Erhverv.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget får status på arbejdet med virksomhedernes sociale ansvar via Code of Care.

KL har gennemført en måling af tilfredsheden med Jobcentrenes virksomhedsservice. Ishøj Jobcenter har valgt at deltage i denne undersøgelse i 2023. I juni måned blev udvalget præsenteret for resultaterne af målingen gennemført i 1. kvartal 2023. Samtidig besluttede udvalget at undersøgelsen skulle gennemføres igen i 3. kvartal. Resultaterne for Ishøj Kommune i 3. kvartal foreligger i bilag 1. I bilag 2 kan man se en rapport med de samlede besvarelser i Ishøj i 2023 (dvs. både 1. og 3. kvartal).

Undersøgelsen viser den overordnede tilfredshed med Jobcenteret. Derudover viser den blandt andet virksomhedernes tilfredshed med information, responstid og Jobcenterets forståelse for virksomhedens behov. Undersøgelsen viser også tilfredsheden med samarbejdet med Jobcenteret i forbindelse med formidling af kandidater og oprettelsen af praktikker, løntilskud mv.

Overordnet set viste undersøgelsen fra 1. kvartal, at:

• 79% af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med Jobcenterets virksomhedsservice.
• 25% af virksomhederne har svaret på spørgeskemaet. Det er meget almindeligt i denne type undersøgelser. Den samlede svarprocent for alle de deltagende kommuner er 29%.

I 3. kvartal er resultatet at:

• 81% af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med Jobcenterets virksomhedsservice
• 29 % af virksomhederne har svaret på spørgeskemaet.

KL udgiver en samlet rapport for de 28 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen i 3. kvartal 23, denne er endnu ikke udkommet.

Virksomhederne er på alle parametre mere tilfredse med Ishøj Jobcenters arbejde i 3. kvartal, end de var i 1. kvartal.

Intet.

Udgiften til deltagelse i KL’s undersøgelse i 2023 er 10.000 kr. Udgiften er afholdt inden for Center for Beskæftigelse og Erhvervs budget.

Administrationen indstiller, 21. juni 2023, pkt. 56:

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Ishøj Kommune deltager i KL’s tilfredshedsmåling af jobcentrenes virksomhedsservice 2023. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget præsenteres her for resultatet af målingen for 3. kvartal.

På baggrund af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets drøftelse på udvalgsmøde i august vil vi fokusere på 3 indsatsområder, som vi vil give et helt særligt fokus den kommende tid. Administrationen anbefaler, at udvalget udpeger flg. lokale fokusområder:

1. Ungeområdet, som er en investering i at undgå ledighed senere.
2. A-dagpenge området, hvor vi har 100 flere ledige, end vi burde, og hvor der fra 2024 vil være et ændret samarbejde med A-kasserne.
3. At udvalget vælger mellem de nye kontanthjælpsaftaler/nytteindsats eller sygedagpengeområdet.

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB).

Da det ikke længere er et lovkrav at udarbejde en beskæftigelsesplan og tilhørende resultatrevision, skal kommunerne samlet set spare 5 mio. kr. årligt, som i stedet skal overgå til staten og anvendes til finansiering af tidlig tilbagetrækning (Arne pensionen). I Ishøj Kommune har det betydet det en besparelse på 23.500 kr. årligt.

at udvalget udpeger 3 lokale fokusområder i beskæftigelsesstrategien.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede at pege på alle 4 ovenstående fokusområder.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget besluttede i august 2023, at der skal udarbejdes en beskæftigelsesstrategi for 2024, som løber indtil 2027 eller indtil udvalget vurderer, at den ikke længere er relevant.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over den aktuelle ledighed i Ishøj Kommune sammenlignet med det landsgennemsnitlige niveau. Nøgletallene består også af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned. Se bilag 1.

Intet.

Intet.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager nøgletallene til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Den regionale uddannelsespulje er en årlig pulje, der skal understøtte, at flere ledige kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb indenfor områder, hvor der forventes jobåbninger i de næste seks måneder, eller hvor der er en konkret jobåbning hos en arbejdsgiver. Målgruppen for den regionale uddannelsespulje er alle ledige, dog ikke borgere i fleksjob.

STAR fordeler midlerne til alle landets kommuner ud fra kommunernes andel af jobparate ledige, hvilket vil sige dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere (uden for introduktionsprogrammet) og ledighedsydelsesmodtagere.

Ved Byrådsmødet den 7. marts 2023 er midlerne i den regionale uddannelsespulje på 790.892 kr. tillægsbevilget (jvf. pkt. 48).

STAR har genudmeldt mindreforbrug fra den regionale uddannelsespulje 2022 til brug i 2023.

Ishøj Kommunes andel af genudmeldingen udgør 153.584 kr.

Det samlede tilsagn for 2023 er således 944.476 kr.

Skrivelse fra STAR om tillægstilsagn er vedhæftet som bilag 1.

Lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Center for Beskæftigelse har modtaget tillægstilsagn om støtte på 153.584 kr. vedr. den regionale uddannelsespulje i 2023. Midlerne forventes udbetalt foråret 2024.

at der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 153.584 kr. i 2023 samt en tillægsbevilling til merindtægter på 153.584 kr. i 2024.

Tiltrådt.

Byrådet

Center for Beskæftigelse og Erhverv har modtaget tillægstilsagn fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) vedrørende ekstra midler i den regionale uddannelsespulje. Midlerne er til brug i 2023.

Administrationen orienterer om at:

Den 10. november 2023 offentliggjorde STAR slutevalueringen af effekten af A-kasseforsøget. A-kasseforsøget blev igangsat januar 2020 med deltagelse af ni A-kasser og skulle afdække, hvordan A-kasseindsatsen har påvirket de deltagende ledige dagpengemodtageres arbejdsmarkedsstatus. Forsøget er dels opdelt på udvalgte kommuner, hvor seks A-kasser deltager, dels i hele landet hvor tre A-kasser deltager.

Evalueringen viser en signifikant negativ effekt på beskæftigelsen på tværs af de seks A-kasser, der deltager i forsøget i udvalgte kommuner. Her har de ledige på tværs af de seks A-kasser i gennemsnit en lavere beskæftigelsesgrad end i sammenligningskommunerne, hvor de ledige får det almindelige kontaktforløb. Der er især negative effekter i A-kasserne FTF og BUPL. For de øvrige fire A-kasser er der ikke målt signifikante beskæftigelseseffekter, men der er både indikationer på positive effekter (3F), ingen effekter (HK og Magistrene) og negative effekter (Min A-kasse).

Det er ikke muligt at konkludere på effekten på tværs af de tre A-kasser, der deltager i forsøget landsdækkende (Metal, FOA og Socialpædagogerne). Evaluator finder, at beskæftigelseseffekterne af forsøget er signifikant positive for Metal og insignifikant negative for Socialpædagogerne. Se bilag 1.

at Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenspunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenspunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Tiltrådt.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.