Referat
Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 22. maj 2018 kl. 17.00

Besigtigelsestur Aftentelefon Sümeyye Kütük 20823270

Sagsfremstilling

Berit Olsen vælger dagens sang.

På næste møde vælger Henrik Olsen dagens sang.

Beslutning

Berit Olsen valgte sang nr. 133 'Kom, maj, du søde, milde'.

Sagsfremstilling

  1. Ungdomsskolebestyrelsen har ved konstituering den 26. februar 2018 valgt, at Michael Krøll Eriksen fortsætter som repræsentant i Folkeoplysningsudvalget.
  2. Torsdag den 31. maj 2018 kl. 19.00 afholdes den årlige Pokalfest i Ishøj Idræts & Fritidscenter. Foruden hovedpriser skal der i år uddeles 113 erindringsgaver. Folkeoplysningsudvalgets medlemmer er alle velkomne til Pokalfesten.
  3. Den 25. maj 2018 træder EU’s persondataforordning og en ny dansk databeskyttelseslov i kraft.
    DIF og DGI har i den anledning udarbejdet en "Vejledning til idrætsforeninger om behandling af persondata
    ". Vejledningen er et hjælperedskab, som foreninger kan bruge, når de skal i gang med at gennemgå, hvilke personoplysninger foreningen behandler, og hvordan de behandles.
    Vejledningen er vedhæftet dagsordenen.

    Video af vejledning om persondataforordningen kan ses på følgende link:
    https://www.dgi.dk/foreningsledelse/administration-i-foreningen/bestyrelsens-ansvar-og-pligter/vejledning-til-idraetsforeninger-om-persondataoplysninger
    .

    Center for Kultur og Fritid tilbyder sammen med DGI et mindre temaoplæg om persondataforordning til kommunens foreninger.
    Oplægget finder sted den 29. maj kl. 17.00 - 18.30 i kursuslokalerne i Ishøj Idræts & Fritidscenter. Folkeoplysningsudvalgets medlemmer er velkomne til at deltage.
  4. En ny undersøgelse fra Videnscenter for Folkeoplysning viser, at en tredjedel af landets aftenskoler tilbagebetaler de øremærkede midler til debatskabende aktiviteter til kommunerne. Særligt de mindre og de ét-faglige aftenskoler får ikke brugt midlerne. Tendensen skyldes blandt andet, at mange aftenskoler ikke oplever debatskabende aktiviteter som relevante.
    Nyhedsartikler er vedhæftet dagsordenen.
  5. Tidsskriftet Uddannelsesbladet af marts 2018 fremlægges på mødet.

Indstilling

Pkt. 1 - 5 til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid har lavet følgende program for den årlige besigtigelsestur:

Mødested: Strandgårdskolens idrætshal

Program:

Kl. 17.00 Strandgårdskolens idrætshal

Kl. 18.00 Strandvangen 54

Kl. 18.45 Ishøj IF's klubhus

Kl. 19.10 Spisning i Café Wiuff

Kl. 19.50 Møde i Folkeoplysningsudvalget, mødelokale 1 + 2

Bemærk: Der er ikke arrangeret fællestransport. Udvalgets medlemmer opfordres til at lave aftaler med hinanden om kørsel.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at tage turen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Resume

I efteråret 2016 fik aftenskolerne bevilget et rammebeløb til at etablere folkeoplysende voksenundervisning i Ishøj Kommune i 2017.

I henhold til retningslinjer for tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning skal regnskab for foregående år fremsendes senest den 1. april året efter.

Sagsfremstilling

Center for Kultur og Fritid fremlægger oversigt af 7. maj 2018 over regnskab for den folkeoplysende voksenundervisning for 2017.

Oversigten er lavet på baggrund af aftenskolernes fremsendte regnskaber. Regnskaberne er alle revisionspåtegnede.

Center for Kultur og Fritid har gennemgået regnskaberne og har ingen bemærkninger hertil.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at godkende aftenskolernes regnskaber for 2017.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Ifølge oversigten skal der ske en samlet tilbagebetaling af tilskud på 40.805 kr. som foreslås tillagt voksenundervisningens restpulje. Der er ikke modtaget ansøgninger til restpuljen.

Lovgrundlag

I henhold til folkeoplysningsloven omfatter afregningen udelukkende tilbagebetaling fra skolernes side, hvis de har fået for meget i tilskud. Der sker ingen afregning, hvis regnskabet viser, at oplysningsforbundene har fået for lidt i tilskud.

Bilag

Resume

Center for Kultur og Fritid har udarbejdet et forslag til fordeling af faste tider for brugere af Foreningshuset Vejlebrovej 45 B for perioden den 1. august 2018 - 31. juli 2019.

Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i fordelingsplanen for 2017/2018, indkomne ønsker fra brugerne samt de kriterier, der er godkendt af Folkeoplysningsudvalget.

Sagsfremstilling

Øvrige foreninger og oplysningsforbundene har fået tilsendt materiale angående lokalefordeling for Foreningshuset Vejlebrovej 45 B for perioden den 1. august 2018 - 31. juli 2019. Alle inklusiv de nuværende brugere blev bedt om at fremsende ønsker for den nye sæson.

Som kriterierne foreskriver, kan foreninger maksimalt forvente at få tildelt faste tider 3-4 dage pr. uge.
Ledige timer kan løbende bookes til enkeltstående møder og arrangementer.

Forslag til lokalefordeling for Foreningshuset Vejlebrovej 45 B (udskrift for september måned) samt kriterierne for fordeling er vedhæftet dagsordenen.
Bookingkalender for Foreningshuset Vejlebrovej 45 B kan ses på ishoj.booksys.dk.

Ordensregler for foreningshuset er under revidering.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at godkende forslaget til fordeling af faste tider i Foreningshuset Vejlebrovej 45 B for sæsonen 2018/2019.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

 

Sagsfremstilling

  1. Der er oprettet en ny samlet rangliste for alle badmintonspillere. Ishøj Badminton er repræsenteret på listen.
  2. Der er lavet tegninger til Ishøj Bokseklubs nye klublokale.

Indstilling

Pkt. 1 - 2 til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.