Referat
Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 25. september 2018 kl. 19.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter - kursuslokale 1 og 2 Aftentelefon Sümeyye Kütük 20823270

Sagsfremstilling

Bayram Yüksel vælger dagens sang.

På næste møde vælger Ole Beckmann Skourup dagens sang.

Beslutning

Bayram Yüksel valgte sanf nr. 233 "Dagen før".

Sagsfremstilling

  1. Ishøj Byråd har  den 4. september 2018 godkendt Socialdemokratiets omkonstituering i Folkeoplysningsudvalget. Erkan Yapici indtræder som medlem i stedet for Sengül Deniz i valgperioden 1. januar  2018 - 31. december 2021. Sengül Deniz er valgt som suppleant for Erkan Yapici.
  2. Oversigt over Folkeoplysningsudvalgets medlemmer pr. 13. september 2018 er vedhæftet dagsordenen.
  3. Legeskibet har været på besøg i Ishøj Kommune i perioden den 23. - 29. august 2018. Der har været aktivitetstilbud til både skoler og dagtilbud og et åbent eftermiddagstilbud for alle. Evaluering af legeskibets besøg er vedhæftet dagsordenen.
  4. Folkeoplysningsudvalget har ydet tilskud til Ishøj Sportsrideklub, som har deltaget i store internationale mesterskaber. Bevillingsbreve er vedhæftet dagsordenen.
  5. Center for Kultur og Fritid fremlægger oversigt over oplysningsforbundenes undervisning i Ishøj Kommune i sæson 2018/2019 lavet på baggrund af deres programmer. Oversigten er vedhæftet dagsordenen.
  6. Center for Kultur og Fritid fremlægger oversigt af 6. september 2018 over udbetalte medlemstilskud fra 2009 til og med 2018. Oversigten vedhæftes dagsordenen.
  7. Folkeoplysningsudvalget har fået tilsendt invitation til deltagelse i den officielle indvielse af det kommunale klubhus, som stilles til rådighed for Ishøj IF. Indvielsen finder sted onsdag den 26. september 2018 kl. 17.00 i det nye klubhus.
  8. Ishøj Kommune markerede i samarbejde med Ishøj Marineforening Den Nationale Flagdag for Danmarks Udsendte den 5. september 2018 ved et lukket arrangement i Ishøj Marineforening.

Indstilling

Pkt. 1 - 8 til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Mødekalender for Folkeoplysningsudvalget for 2019, 2020 og 2021 fremlægges til godkendelse. Folkeoplysningsudvalget holder som udgangspunkt møde den 4. tirsdag i hver måned med undtagelse af juni og december måned. Juli måned er mødefri.

I mødekalenderne fremgår dato for besigtigelsestur, pokalfest, intern konference og fritidskonference i 2020.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at godkende mødekalenderne for 2019, 2020 og 2021.

Beslutning

Folkeoplysningsudvalget vedtog at godkende kalenderne med det forbehold, at der kan ske ændringer.
Formandens kalender i september 2019 er booket, og han ønsker derfor, at den interne konference i september 2019 flyttes til august 2019.

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Der er kommet fire ansøgninger til eliteidrætspuljen.
Ansøgerne er: Ishøj Volley & Beachvolley Klub, Ishøj Karate Klub, Budo Sportskarate Ishøj og Ishøj Cricket Club.

Sagsfremstilling

Ishøj Byråd har i 2018 afsat 399.900 kr. til eliteidrætspuljen (199.950 kr. pr. halvår). Grundet revidering af kriterierne for tildeling af eliteidrætstilskud er ansøgningsfristen i 2018 den 1. juni og den 1. september med svar henholdsvis i juni og oktober.

Ved første ansøgningsrunde i 2018 blev der bevilget et tilskud følgende tilskud:

  • Ishøj Volley & Beachvolleyklub: 49.883,22 kr.
  • Ishøj Cricket Club: 46.347,47 kr.
  • Budo SportsKarate Ishøj: 29.231,87 kr.
  • Ishøj Karate Klub: 44.487,44 kr.

Der blev for 2018 afsat 30.000 kr. fra puljen til fælles kursus.

Ved anden ansøgningsrunde for 2018 er der indkommet ansøgning fra fire ovennævnte foreninger, hvor der for 2018 søges om følgende beløb:

  • Ishøj Volley & Beachvolley søger ikke om et specifikt beløb.
    Samlet elitebudget er 235.000 kr.
  • Ishøj Karate Klub søger om et tilskud på 185.000 kr.
  • Budo Sports Karate Ishøj søger ikke om et specifikt beløb.
    Samlet elitebudget er 330.000 kr.
  • Ishøj Cricket Club søger om et tilskud på 100.000 kr.

Ansøgningsskemaer med begrundelse for ansøgning samt en beskrivelse af det sportslige set-up er vedhæftet dagsordenen.

Puljen henvender sig til ikke-kommercielle idrætsforeninger som har hjemsted i Ishøj Kommune og som er anerkendt af Danmarks Idræts Forbund, herunder:

  • Foreninger med hold, der er repræsenteret på højeste niveau i Danmark inden for den enkelte sportsgrens konkurrencestruktur.
  • Foreninger i individuelle idrætsgrene (f.eks. kampsport og svømning), der har mange medlemmer, som dyrker idræt på højeste plan inden for den enkelte sportsgrens konkurrencestruktur. 

Puljen kan ikke ansøges af enkeltpersoner.

Ud fra en samlet vurdering af foreningens eliteaktiviteter beslutter Folkeoplysningsudvalget, om foreningen er berettiget til at modtage støtte fra eliteidrætspuljen. Der lægges vægt på om ydelsesmodtageren udviser vilje og evne til at udvikle organisationen, herunder udvikle leder- og trænerkvalifikationer samt foretage den nødvendige økonomiske prioritering. Derudover lægges der vægt på, at foreningen formår at arbejde seriøst med børne- og ungdomsudøvere, for at sikre en rød tråd i foreningen og en fødekæde til eliteholdene.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at bevilge 53.630,83 kr. til Ishøj Volley & Beachvolleyklub, 50.541,70 kr. til Ishøj Cricket Klub, 48.077,64 kr. til Budo Sportskarate Ishøj og 47.699,83 kr. til Ishøj Karate Klub.

Foreningerne indkaldes til et møde med administrationen med henblik på gennemgang og konkretisering af kriterier for ansøgninger.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Eliteidrætspuljens 2. ansøgningsrunde 2018 udgør 199.950 kr.
Der afsættes ikke midler til kursusvirksomhed ved 2. fordelingsrunde, idet der blev afsat 30.000 kr. ved 1. fordelingsrunde.

Oversigt over økonomiske beregninger uddeles på mødet.

Bilag

Resume

Ishøj Kunstforening søger om et ekstraordinært tilskud til indkøb af en hjertestarter.

Sagsfremstilling

Ishøj Kunstforening har to gange ansøgt Trygfonden om en hjertestarter, men har begge gange fået afslag. På den baggrund ansøger Ishøj Kunstforening om et tilskud til indkøb af hjertestarter.

Ishøj Kunstforening har cirka 110 medlemmer, hvoraf en stor andel er over 65 år. Ishøj Kunstforening benytter lokaler på Vejleåvej 2, både mandage, onsdage og torsdage samt i weekenden. Bestyrelsen gør opmærksom på, at nærmeste hjertestarter er mere end 300 meter væk og på modsatte side af højhastighedsbanen. Denne er dog ikke tilgængelig døgnet rundt, idet der i tidsrum kræves kode til en dør.


Ishøj Kunstforening vil, såfremt der indkøbes en hjertestarter, forestå kursus i brug af hjertestarter, således at foreningens medlemmer kan betjene hjertestarteren.

Ansøgning er vedhæftet dagsordenen.

Foreningsunionen videresender den med anbefaling.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at bevilge 50 % af udgiften, dog max 10.000 kr., til indkøb af en hjertestarter.

Beslutning

Tiltrådt.

Økonomi

Udgiften til en hjertestarter er beregnet ved at sammenligne flere hjemmesider, herunder http://www.safetygroup.dk/, og anslås til at udgøre en samlet pris på cirka 20.000 kr. inkl. installation og ophængning.

Ishøj Kunstforening skriver i ansøgningen, at foreningen er parat til at bekoste en del af udgiften.

Pr. 31.12.2017 udgjorde foreningens beholdning af likvid kapital 76.908,01 kr., og der kræves dispensation for formuegrænsen.

Bilag

Sagsfremstilling

  1. Ishøj Badminton Klub har bedste motionshold i Sjællandsområdet i mix hold og bedste motionisthold i herrehold.
  2. Erik Schlichting roste indholdet af fritidskonferencen.

Indstilling

Pkt. 1 - 2 til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.