Referat
Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 26. januar 2021 kl. 19.00

Mødet holdes virtuelt - Aftentelefon Malene Rasmussen 20823271

Indstilling

Pkt. 1-2 til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

  1. Center for Kultur og Fritid har orienteret alle foreninger om forlængelse af restriktioner frem til den 7. februar 2021. Brevet er vedhæftet dagsordenen.
  2. Kulturministeriet har fremsendt brev med hjemmel til at forsætte kommuale tilskud til aktiviteter, lokaler mv. for såvel den folkeoplysende voksenundervisning som de frivillige folkeoplysende foreninger. Center for Kultur og Fritid henviser til beslutning, som fremgår fra Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. april 2020. Her fastslås, at der fortsat udbetales tilskud efter de oprindelige aftaler og at Ishøj Kommune forventer at følge de centrale udmeldinger på området.

Bilag

Resume

I september 2020 godkendte Social- og Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget kommissorium for kortlægning af aktiviteter for 60+ borgere i Ishøj Kommune. På denne baggrund fremlægges kortlægningen. Administrationen foreslår, at Social- og Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget på baggrund af kortlægningen tager stilling til de fremtidige rammer for aktivitetscenteret beliggende på Omsorgscenteret Kærbo.

Sagsfremstilling

Baggrund for kortlægningen
Siden marts 2020 har brugerne ikke kunne deltage i aktiviteter på aktivitetscenteret, da det har været lukket ned på grund af situationen med COVID-19. Af samme grund er vilkårene for socialt samvær og færden ændret, og vil være anderledes i fremtiden på grund af COVID-19. I denne sammenhæng er der behov for et overblik over, hvilke aktiviteter der er på aktivitetscenteret for 60+ borgere, samt hvilke sammenlignelige aktiviteter der findes i foreningslivet i Ishøj for samme målgruppe.
Derudover har plejecenteret et ønske om, at beboerne på Kærbo får mulighed for at deltage i flere meningsfulde hverdagsaktiviteter og arrangementer i tilknytning til aktivitetscenteret på Kærbo.

Forslag til ændrede rammer

På baggrund af kortlægningen fremlægger administrationen:

  • To forslag til ændrede rammer for aktivitetscenteret
  • Forslag til den videre proces
  • Forslag til fremtidig lokation for større arrangementer.

Forslag 1 - justeringer indenfor de eksisterende fysiske og organisatoriske rammer

Aktivitetscenteret fortsætter dets organisering og målgruppefokus i den form, der gjorde sig gældende før COVID-19, således at pensionister med forskellige funktionsniveauer og behov vil være en del af aktivitetscenteret. Der foreslås en forholdsmæssig fordeling af antal brugere og aktiviteter set i lyset af erfaringerne med COVID-19.

Som en del af dette forslag vil en række af de pensionister, der i dag kommer på aktivitetscenteret, komme til at mangle en aktivitet. Derfor vil der være behov for en indsats i forhold til at hjælpe disse pensionister ind i andre fællesskaber og aktiviteter, da de grundet den forholdsmæssige fordeling ikke længere kan komme på Kærbo.

Forslag 2 - ændret målgruppe for aktivitetscenteret

Målgruppen for aktivitetscenteret ændres, således at aktivitetscenteret får fokus på sårbare pensionister, der ikke ellers vil være opsøgende og inkluderet i det eksisterende foreningsliv. Aktiviteterne planlægges og afvikles med udgangspunkt i funktionsniveauet hos plejehjemsbeboere, borgere i daghjem samt sårbare pensionister udefra.

Som en del af dette forslag vil en række friske pensionister ikke længere være en del af aktivitetscenteret, og de skal derfor understøttes i at bruge det eksisterende foreningsliv, idet de har ressourcerne og mobiliteten til det.

Den videre proces

Ved begge forslag må der forventes en overgangsperiode. I den forbindelse er der mulighed for, at de pensionister, der ikke længere kan være en del af aktivitetscenteret, kan etablere en folkeoplysende paraplyforening, der kan rumme flere forskellige aktiviteter. En sådan proces kan understøttes af Center for Kultur og Fritid samt Team Frivillighed og Lokalsamfund. Denne løsning kan kun finde sted, hvis pensionisterne er interesseret i at engagere sig i foreningsarbejdet.

Se vedhæftede kortlægning for uddybning af forslagene samt den videre proces.

Frist for indsendelse af høringssvar er den 27. januar 2021.

Beslutning fra Social- og Sundhedsudvalget,
Sagen sendes i høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Udsatterådet, Brugerbestyrelsen på Kærbo samt Folkeoplysningsudvalget. Høringsfrist fastsættes til d. 18. februar 2021. Social- og Sundhedsudvalget ønsker at invitere til et dialogmøde forinden endelig stillingtagen.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget,
Sagen sendes i høring i Seniorrådet, Handicaprådet, Udsatterådet, Brugerbestyrelsen på Kærbo samt Folkeoplysningsudvalget.


Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager, at fremsende følgende høringssvar: Folkeoplysningsudvalget opfordrer til, at aktiviteterne på aktivitetscentret Kærbo opretholdes som de kendes inden Covid-19. Der lægges vægt på, at bevare styrken i at have ressourcestærke borgere udefra i samspil med beboere på Kærbo. Folkeoplysningsudvalget er enig i, at der bør være et fokus på sårbare grupper, så der for deres vedkommende kan ske en øget deltagelse i aktiviteterne på Kærbo. Folkeoplysningsudvalget foreslår, at der iværksættes en indsats for at oplyse de udefrakommende brugere på Kærbo om de mange andre muligheder, som findes i foreningslivet i Ishøj.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Ishøj Byråd vedtog på byrådsmødet den 5. januar 2021 at stille Ishøj Idræts & Fritidscenter til rådighed for et af Region Hovedstadens vaccinationscentre. Her gives et overblik over konsekvenserne for Ishøj Idræts & Fritidscenter og centrets øvrige brugere.

Sagsfremstilling

Etablering af vaccinationscentret i Ishøj Idræts & Fritidscenter er i gang og står færdigt, så centret kan gå i drift fra den 20. januar 2021. Vaccinationscentret forventes at kunne afsluttes senest 30. juni 2021.

Vaccinationscentret lægger beslag på et større område af Ishøj Idræts & Fritidscenter, som det fremgår af oversigtskort vedlagt i bilag 1. På nuværende tidspunkt er der lukket for brug af kommunale faciliteter til kultur og idræt i Ishøj, både indendørs og udendørs, og vaccinationscentret generer derfor ikke de øvrige brugere af Ishøj Idræts & Fritidscenter.

Det må dog forventes, at der bliver åbnet for faciliteterne før vaccinationscentret er afsluttet. Center for Kultur og Fritid har igangsat arbejdet med at lave en ny fordelingsplan for resten af indeværende sæson ud fra de faciliteter, der nu er til rådighed.

Det forventes, at der både vil blive flytninger og aflysninger, men der bliver arbejdet på at finde nye løsninger på alternative lokationer. Administrationens første orientering til foreningerne er vedhæftet i bilag 2.

Den nye fordelingsplan for perioden vil blive fremlagt for Ishøj Idrætsråd og til endelig godkendelse i Folkeoplysningsudvalget.

Økonomi

Ishøj Idræts & Fritidscenter får en lejeindtægt fra udlejningen til Region H. Lejeindtægten skal blandt andet dække følgeudgifter til for eksempel genhusning af øvrige planlagte aktiviteter i Ishøj Idræts & Fritidscenter, lejetab fra andre udlejninger i perioden og øget forbrug af vand, varme og el.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalget vedtager at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

  1. Formand for Ishøj Seniorværksted forespurgte, om foreningen kunne komme ind i Brohuset og besigtige renoveringen af lokalet, som de stilles til rådighed.

Indstilling

Pkt. 1 til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.