Referat
Handicaprådet onsdag den 21. august 2019 kl. 16.30

Mødelokale 216, Vejlebrovej 45

Sagsfremstilling

Susanne Poulsen, Centerchef Center i Center Dagtilbud og Uddannelse deltager på mødet, og vil fortælle mere om inklusion af sårbare børn og unge på de kommunale dag- og skoletilbud. Vedhæftet er notat, som tidligere har været drøftet i Handicaprådet. Drøftelsen tager sit afsæt i notatet.

Beslutning

Punktet udgik grundet afbud fra flere medlemmer af Handicaprådet

Bilag

Sagsfremstilling

Joy Doherty og Karina Bøgen vil give en status på gruppevejledning for borgere med tilknytning til socialpsykiatrien. 

Beslutning

Et medlem fra Handicaprådet spurgte ind til, hvor meget man arbejder med borgernes kost ift. vægttab/livsstilsændring? Jo yoplyste, at det er et fokusområde, men at deres funktion er at understøtte borgerne i deres udvikling, ikke være kostvejledere eller træner. Det kunne dog være en ide, såfremt der er flere borgere, der efterspørger dette, at etablere et gruppeforløb for borgere med et ønske om en sundere levevis.

Resume

Beslutningspunkt

Administrationen ønsker med pilotprojektet Mental Sundhed i Naturen, at undersøge, om et forløb med fokus på natur og friluftsliv, opmærksomhedstræning, kropsligt fokus og fællesskab kan bruges til at skabe bedre mental sundhed hos borgere, som ud fra en række forskellige parametre har dårlig mental sundhed. Pilotprojektet er således et individrettet projekt med formål om, at fremme mental sundhed.

Sagsfremstilling

Baggrund

Ishøj Kommune har i velfærdspolitikken beskrevet en vision om, at borgerne i Ishøj i 2025, er blandt de borgere i Danmark, som oplever den højeste livskvalitet. Ishøj Kommune har en stor andel af borgere, som har mindre god eller dårlig mental sundhed, viser den seneste sundhedsprofilundersøgelse fra 2017. Borgere med langvarig dårlig mental sundhed har en højere risiko for udvikling af sygdom, og for at dø tidligere end borgere med høj grad af mental sundhed. I den seneste sundhedsprofil for Region Hovedstaden fremgår det, at Ishøj Kommune ligger over regionsgennemsnittet i forhold til dårligt mentalt helbred. Her svarer 15 % af kommunens borgere, at de har et dårligt mentalt helbred. Dette svarer til 2.500 borgere. Samtidig ligger Ishøj Kommune også over regionsgennemsnittet i forhold til andelen af borgere med højt stressniveau, dårlig livskvalitet samt svage sociale relationer.

Pilotprojekt Mental Sundhed i Naturen

På baggrund af ovenstående ønsker administrationen at iværksætte et borgerrettet pilotprojekt for op til 15 borgere for at afprøve positive erfaringer fra andre kommunale initiativer på området.

Pilotprojektet har grundlæggende to hovedformål. Det er projektets formål at fremme deltageres resiliens, tilfredshed med tilværelsen og lyst til at indgå i fællesskaber. Tillige har projektet til formål, i kraft af at være et pilotprojekt, at identificere potentialet i det kursusformat der afprøves med henblik på at styrke borgeres mentale robusthed således, at deltagere har bedre mulighed for at forebygge sindsrelaterede udfordringer såsom klinisk stress, angst og depression, og gennem denne forebyggelse at undgå mere alvorlige og langvarige sygdomsforløb. Forløbet tilbydes med henblik på at støtte borgere i retning af større ro og livsglæde. Kurset skal give deltagere indsigt i teknikker og en praksis, der bidrager til et bedre mentalt velvære og psykisk sundhed. Således sigter kursets indhold efter, at borgeren over tid vil have bedre forudsætninger for bidragende at indgå i samfundet. Ishøj Kommune rummer naturområder med skov, eng og strand tæt på borgernes bopæl. Det giver gode muligheder for at benytte naturens rammer i sundhedsfremmende øjemed.

Projektets indhold og form evalueres løbende, og i et tæt og inddragende samarbejde med en følgegruppe bestående af borgere og medlemmer af kommunens Udsatteråd. Med en fokuseret indsats på evalueringen af skabte effekter hos de deltagende borgere i pilotprojektet, kan Ishøj Kommune blive en foregangskommune på området og bidrage positivt til samarbejdet i det kommunale netværk, Sund-By-Netværket, og skabe nyttig viden til brug for andre kommunale indsatser af lignende karakter.

Ishøj Kommune har en række tilbud til borgere indenfor sundhed. Kommunen har dog ikke, jf. sundhedsstyrelsens anbefalinger, et specifikt tilbud til borgere med fokus på at håndtere dårlig mental sundhed.

Se evt. vedlagte bilag for projektbeskrivelse.

Indstilling



14. august 2019, pkt. 100:

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget godkender pilotprojektets gennemførelse og finansiering.



Social- og Sundhedsudvalget, 14. august 2019, pkt. 100:

 

Beslutning

Handicaprådet havde ingen kommentarer til finansiering af projektet. Handicaprådet udtrykte bekymring for om projektet bliver forceret igennem, og anbefaler, at man genovervejer om projektet skal starte nu eller vente til foråret, hvor den lyse tid starter. Det vil også give mere tid ift. en ordentlig rekruttering. Administrationen bringer Handicaprådets kommentarer videre til projektets leder.

Økonomi

Pilotprojektet finansieres på følgende møde:

Sundhedspuljen: kr. 20.000

Udsatterådet: kr. 10.000

Forebyggende forløb: kr. 10.000

 

I alt finansiering på kr 40.000 til pilotprojektets gennemførelse.

Resume

Beslutningspunkt

Administrationen foreslår, at Ishøj Kommune indgår i et toårigt pilotprojekt med Berendsen Vaskeservice om vask af tøj for borgere tilknyttet Ishøj Kommunes hjemmepleje og plejecentre. Motivationen er, at der skal frigives personaleressourcer til den borgernære pleje. Sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget til beslutning.

Sagsfremstilling

Administrationen er i dialog med Berendsen Vaskeservice om, at indgå i et pilotprojekt om vask af tøj for borgere tilknyttet Ishøjs hjemmepleje samt borgere på kommunens to plejecentre, Torsbo og Kærbo. Berendsen vasker i forvejen tøj for borgere i flere af landets kommuner (fx Vallensbæk, Høje Taastrup, Albertslund kommuner), hvilket har vist sig at frigive ressourcer til den borgernære pleje og omsorg. Ligeledes vil det betyde et langt mere attraktivt arbejdsmiljø for medarbejderne til en faggruppe, hvor der er rekrutteringsmæssige udfordringer samt at vasken opfylder hygiejne- og miljøkrav. Med investeringen i pilotprojektperiode på 2 år forventer administrationen at der kan høstes gevinster med optimerede arbejdsgange for den borgernære pleje.

Økonomi
Der er udarbejdet beregninger, der viser, at Ishøj Kommune kan opnå en økonomisk gevinst på ca. 1 mio. kr. årligt omsat til medarbejdertimer (svarende til 2,9 årsværk) ved at indgå i en vaskeordning ved Berendsen Vaskeservice. Den økonomiske gevinst kan således allokeres til flere borgernære opgaver i Hjemmeplejen og på plejecentrene. For at den økonomiske gevinst kan realiseres, er det nødvendigt, at Hjemmeplejen, Kærbo og Torsbo samlet investerer 1.324.000 kr. pr. år i en to-årig periode på, at borgernes tøj bliver vasket ved Berendsen Vaskeservice. Investeringen tages indenfor eksisterende budgetramme.

Det foreslås samtidig, at der indføres en brugerbetaling i Hjemmeplejen på 150 kr./måned som svarer til nuværende udgifter ved vask i eget hjem, samt at den eksisterende brugerbetaling på Kærbo og Torsbo på 190 kr./måned bibeholdes. Brugerbetalingen skal dække en del af udgiften til vask ved Berendsen Vaskeservice.

Administrationen foreslår derfor, at der indgås et samarbejde med Berendsen Vaskeservice om et toårigt pilotprojekt med opstart d. 1.09.19. Det anbefales endvidere, at det godkendes, at der i projektperioden opkræves brugerbetaling som angivet ovenfor. Administrationen vil evaluere pilotprojektet midtvejs i forløbet. Evalueringen vil blive forelagt Social- og Sundhedsudvalget i august 2020.

Vedhæftet er notat for pilotprojektet.

Indstilling



11. juni 2019, pkt. 77:

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender,
at der indgås i et toårigt pilotprojekt med Berendsen Vaskeservice, samt at der i projektforløbet indføres brugerbetaling for de borgere, der får vasket tøj ved Berendsen Vaskeservice, og at der fremlægges status august 2020.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 77:

Tiltrådt. Sendes til orientering i Seniorrådet og i Handicaprådet.

Beslutning

Taget til efterretning.

Økonomi

Investering Kærbo: 444.000 kr. om året til Berendsen Vaskeservice.

Investering Torsbo: 175.000 kr. om året til Berendsen Vaskeservice.
Investering Hjemmeplejen: 410.000 kr. om året til Berendsen Vaskeservice.

Investering ældreboliger Kærbo: 164.000 kr. om året til Berendsen Vaskeservice.
Investering ældreboliger Torsbo: 131.000 kr. om året til Berendsen Vaskeservice.
Investering i alt: 1.324.000 kr. årligt.

 

Alle udgifter afholdes inden for de eksisterende budgetter.

Bilag

Resume

Beslutningspunkt
Social- og Sundhedsudvalget besluttede på udvalgsmøde d. 11. juni 2019, at Ishøj Kommune indgår et toårigt samarbejde med Berendsen Vaskeservice om vask af tøj for borgere med tilknytning til hjemmeplejen samt beboere på kommunens to plejecentre, Torsbo og Kærbo. Der er derfor udarbejdet kvalitetsstandard for vaskeordning efter servicelovens § 83. Kvalitetsstandarden forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse og sendes efterfølgende til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Sagsfremstilling

I forlængelse af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning om, at Ishøj Kommune indgår i et toårigt pilotprojekt om vask af borgernes tøj ved Brendsen Vaskeservice, er der udarbejdet en kvalitetsstandard for vaskeordning. Der har ikke tidligere været en kvalitetsstandard for vask, da denne ydelse tøj har været en del af de ydelser, som borgere, der er visiteret til stor pakke efter servicelovens § 83, har været berettiget til.

 

I kvalitetsstandarden beskrives formål med vaskeordning, målgruppe, ydelser m.m. Kvalitetsstandarden skal give borgere såvel som medarbejdere viden om, hvad Ishøj Kommune tilbyder af ydelser inden for vaskeordning, visitationskriterier hertil samt hvem som er i målgruppen for vaskeordningen. Kvalitetsstandarden forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse og sendes eftefølgende til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

 

Vedhæftet er forslag til kvalitetsstandard for vaskeordning.

Indstilling



14. august 2019, pkt. 99:

Forslag til beslutning:
Social- og Sundhedsudvalget godkender
forslag til kvalitetsstandard for vaskeordning og sender standarden til høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.



Social- og Sundhedsudvalget, 14. august 2019, pkt. 99:

 

Beslutning

Handicaprådet har følgende høringssvar: "Handicaprådet anbefaler, at man genovervejer om uld- og finvask skal være en del af den samlede ydelsespakke, som kommunens borgere tilbydes".

Lovgrundlag

Servicelovens § 83

Resume

I forbindelse med Ishøj Kommunes Frivilligfest indstiftes der en ny pris på det frivillige socialområde i Ishøj.

Sagsfremstilling

Formålet med uddelingen af Ishøj Kommunes sociale Frivilligpris er at påskønne det frivillige sociale arbejde i Ishøj. Prisen uddeles én gang årligt i forbindelse med Ishøj Kommunes Frivilligfest, der afholdes den sidste fredag i september.

Der nedsættes en komité bestående af Borgmesteren, formanden for Social- og Sundhedsudvalget, formanden for Seniorrådet samt næstformanden for hhv. Handicaprådet og Udsatterådet. Denne komité beslutter hvem af de indstillede kandidater, der skal modtage prisen.

Retningslinjer vedr. uddeling af prisen er vedlagt som bilag.

Indstilling



11. juni 2019, pkt. 78:

Social- og Sundhedsudvalget godkender retningslinjer vedr. uddeling af Ishøj Kommunes sociale Frivilligpris.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 78:

Social- og Sundhedsudvalget godkender retningslinjerne.

Beslutning

Taget til efterretning.

Økonomi

Prisen består af et gavekort på kr. 3.000 samt en buket blomster.

Bilag

Resume

Der er lavet en årlig opfølgning på de indsatser og projekter, som hører under Ishøj Kommunes sundhedsstrategi.

Sagsfremstilling

Vedhæftede notat indeholder en kort status på de projektet og indsatser, som hører under Ishøj Kommunes sundhedsstrategi. Notatet indeholder kun status for de projekter og indsatser, som ikke særskilt er blevet afrapporteret til Social- og Sundhedsudvalget inden for det sidste halve år, eller som udvalget får en status eller evaluering på inden for de næste par måneder.

Notatet er inddelt efter sundhedsstrategiens tre temaer: Borgernes mulighed for et sundt hverdagsliv, Borgernes mestring af eget liv samt Det borgernære kommunale sundhedsvæsen.

Der fremlægges en kort status for følgende projekter og indsatser:

  • Rygestopindsatser, herunder: Røgfri Kommune, SSP-indsats i grundskolen, Bliv en vinder uden tobak, Røgfri på tværs, rygestophold for gravide og rygestopkurser til borgere
  • Tip Tap Tynde
  • Skolesport, Leg, bevægelse og fællesskab unden alder samt Legepatrulje i henholdsvis dagtilbud og skolegården
  • Åben psykologisk rådgivning for unge
  • Sundhedstilbud på Kløverengen og under Handicap og Psykiatri
  • Tidlig opsporing af børn og unge med astma
  • Projekt om udsatte ældres tandhygiejne
  • Forebyggende hjemmebesøg

Indstilling



14. august 2019, pkt. 102:

Forslag til beslutning:

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.



Social- og Sundhedsudvalget, 14. august 2019, pkt. 102:

 

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Resume

Socialtilsyn Hovedstaden har den 11. april udarbejdet en tilsynsrapport for misbrugsbehandlingen Pitstop. Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af et besøg fra Socialtilsyn Hovedstaden på Pitstop den 20. februar 2019 samt et høringssvar fra Kløverengen fra den 10. april 2019. Denne sagsfremstilling der orienterer om tilsynsrapporten, forelægges ligeledes Vallensbæk Kommune, og sendes til Udsatterådet.

Sagsfremstilling

Socialtilsyn Hovedstaden konkluderer i tilsynsrapporten, at Pitstop er i en udviklingsproces, hvor det vurderes, at Pitstop har fået implementeret flere nye tiltag. Socialtilsyn Hovedstanden fremhæver i tilsynsrapporten, at:

  • Pitstop har udvidet sin åbningstid med henblik på at tilbyde aftengrupper til de borgere, der er i arbejde eller uddannelse i dagtimerne.
  • Der er opstartet gruppebehandling.
  • Dokumentationen er ved at blive systematiseret og gjort ensartet.
  • Ledelsen har en klar vision for tilbuddet, og formår at give medarbejderne ejerskab i processen om at udvikle tilbuddet.
  • De fysiske rammer er velegnede til formålet, ikke-institutionelle og hyggelige. Borgerne mødes med respekt og anerkendelse, og trusler og vold forekommer ikke.
  • Medarbejderne har relevante uddannelser, kompetencer og erfaring i forhold til målgruppens behov, og de har en god kontakt til borgerne.
  • Pitstops pædagogiske indsats understøtter borgernes sociale kompetencer og selvstændighed.
  • Antallet af borgere i behandling er stigende.
  • Udviklingsprocessen har resulteret i udskiftning blandt både ledelse og medarbejdere.

Indstilling



11. juni 2019, pkt. 74:

Forslag til indstilling:
Social- og sundhedsudvalget tager
tilsynsrapport for Pitstop af april 2019 til efterretning. Sagen sendes til Udsatterådet til orientering.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 74:

Taget til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning.

Bilag

Resume

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje til afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler for børn og unge med handicap. Center for Børn og Forebyggelse har ansøgt om støtte fra puljen til at afprøve modellen "Én familie – én indgang".

Sagsfremstilling

Som led i satspuljeaftalen for 2018 er der afsat midler til en ansøgningspulje til afprøvning af modeller for én koordinerende sagsbehandler for børn og unge med handicap, som udmøntes i 2019. Under initiativet ”Bedre koordination i indsatserne” blev der i 2018 gennemført en afdækning af de modeller for én koordinerende sagsbehandler, som anvendes i nogle af landets kommuner. Modellerne skal sikre koordinering af de kommunale indsatser for familier til børn og unge med handicap, som modtager flere typer af hjælp og støtte. De to mest lovende af disse samarbejdsmodeller er blevet udvalgt og danner grundlag for ansøgningspuljen. Formålet med ansøgningspuljen er således, at en række kommuner kan afprøve og få erfaringer med modellerne, og derved skabe bedre sammenhæng og større fleksibilitet i familiernes møde med de kommunale myndigheder.

Der er afsat 30,3 mio. kr. til ansøgningspuljen over en treårig periode. Det forventes, at der kan ydes tilskud til mellem 12 og 17 projekter.

Center for Børn og Forebyggelse har d. 26. april 2019 indsendt en ansøgning om støtte fra puljen til afprøvning af modellen "Én familie – én indgang". Modellen har særligt fokus på, at mål og aktiviteter for familierne skal være koordinerede og sammenhængende på tværs af forvaltninger. Familierne har én kontaktperson, familiekoordinatoren, der er familiernes primære kontakt og koordinerer barnets sag på tværs. Modellen består af fire kerneelementer: Koordineret sagsbehandling; Inddragelse af familien; Fælles systematisk tilgang og Fælles finansiering.

Det er CBF’s erfaring, at det er særligt afgørende at sikre koordination og hyppig opfølgning i børnehandicapsager i forbindelse med, at barnets funktionsnedsættelse konstateres, og i årene umiddelbart herefter, hvis vi skal lykkes med at støtte forældrene i at skabe gode opvækstvilkår for deres børn og sikre, at forældrene bliver trygge i samarbejdet med det kommunale system. Da diagnosticering af fysiske og psykiske funktionsnedsættelser ofte sker i løbet af barnets første leveår, ønskes modellen afprøvet på gruppen af børn i alderen 0-6 år med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Formålet med ansøgningen er således at undersøge, hvorvidt samarbejdsmodellen "Én familie – én indgang" kan bidrage til, at CBF i højere grad kan:

-          Sikre koordinerede og sammenhængende indsatser omkring 0-6-årige børn med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse på tværs af faggrupper og centre/forvaltninger i Ishøj og Vallensbæk kommuner.

-          Sikre tidlig og kvalificeret, tværgående udredning af børnenes og familiernes situation og behov for støtte.

-          Sikre, at børnenes forældre oplever fleksibilitet i mødet med det kommunale system, og at de oplever, at der bliver taget hånd om hele deres barns sag.

-          Hjælpe forældrene til at håndtere deres børns funktionsnedsættelser, inden de udvikler sig til (eller afføder) mere massive og komplekse problemstillinger, som nødvendiggør indgribende og udgiftstunge indsatser eller foranstaltninger.

-          Skabe sammenhængende og borgerinddragende forløb, hvor barnets forældre oplever, at deres behov og ønsker bliver hørt, at de er velinformerede om deres barns sagsforløb, og at de selv er medansvarlige for barnets forløb.

Indstilling



11. juni 2019, pkt. 87:

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om ansøgning om puljemidler til afprøvning af modellen "Én familie – én indgang" til efterretning.



Social- og Sundhedsudvalget, 11. juni 2019, pkt. 87:

Taget til efterretning.

Beslutning

Formanden for Handicaprådet orienterede om, at Ishøj Kommune har fået tilsagn fra puljen. Handicaprådet bifalder indsatsen og glæder sig til at følge projektet.

Økonomi

I forbindelse med puljeansøgningen ansøger Center for Børn og Forebyggelse om tilskud fra Socialstyrelsen til understøttelse af modelafprøvning og implementering. Der ansøges om kr. 2.401.625,00. Ansøgningspuljen omfatter ikke krav om kommunal medfinansiering.

Bilag

Beslutning

Lisbeth Halvorsen orienterede om status på projektet. Det blev i den forbindelse drøftet, om man kan gøre brug af fitnesscentret i Idrætscentret, som er et meget inkluderende og billigt center at træne i. Ligeledes blev det drøftet, at der med fordel kan etableres et gruppetilbud rettet mod borgere med et ønske om en sundere livsstil. Lisbeth kunne fortælle at begge dle har været drøftet, men lige nu er man i færd med at danne sog et overblik over de ønsker borgerne har, de tilbud vi kan tilbyde borgerne og hvilke tilbud, der efterspørges, men som vi ikke har.

 

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Opfølgning på møde mellem Ishøj Kommune og Regionen ift. samarbejdet omkring borgere i psykiatrien. Se vedhæftede referat fra mødet.

Spørgsmål vedr. brugen af servicehunde: Lennart Hartmann Nielsen (V) har forespurgt administrationen om reglerne vedr. brugen af servicehunde, og hvilke rettigheder, man som borger har, når man har en servicehund. Se vedhæftning.

Orientering om lørdagsåbent i Det Gule Hus.

Orientering om Medborgerskabsfortællingen fra Københavns Kommune:https://bch.kk.dk/nyhed/ny-haandbog-skal-skabe-bedre-rammer-borgeres-selvstaendighed

 

Beslutning

  • Merete Amdisen oplyaste at man har etableret samarbejdsmøder med psykiatrien og at man i øvrigt følger psykiatrien "tæt" ift. om de lever op til det, de lover.
  • Bekymring ift. de borgere, der normalt kommer i det gule hus.. Har man ovevejet andre lokaler til lørdagsåbet? Karina Bøgen oplyste, at man løbende evaluerer. Opstår der udfordringer ift. de borgere, der notamlt kommer i det gule hus vil man over alternativ lokation.

Bilag

Beslutning

Der var ikke noget til eventuelt.