Ingen spørgsmål.

Kommunens revision, Deloitte, har afsluttet den revisionsmæssige gennemgang af regnskabet for 2018, og har afgivet sin påtegning og tilhørende revisionsberetning. Påtegningen er uden forbehold.

Revisionsberetningen, notat med redegørelse om ændringer i regnskab 2018 vedrørende klimalån, og administrationens forslag til afskrivninger, forelægges byrådet til godkendelse, hvorved den formelle godkendelse af regnskabet for 2018 sker.

Revisionen har fremsendt Revisionsberetningen for 2018 med bilag, dateret den 4. juni 2019. Revisionsberetningen skal ifølge Lov om kommuners styrelse udsendes til Byrådet inden syv dage fra modtagelsen. Dette er sket på mail den 28. maj 2019.  

Revisionens påtegning er uden forbehold.

Revisionen af årsregnskabet har givet anledning til to bemærkninger. Den ene bemærkning omhandler hensættelse til kommende tjenestemandspension, og har alene beregningsmæssig karakter og ikke drifts- eller likviditetsmæssig betydning. Den anden vedrører manglende afstemning af lønrelaterede balancekonti. Administrationens svar herpå fremgår af vedlagte bilag.

Byrådets blev, ved oversendelsen af regnskabet til revisionen den 2. april 2019, gjort opmærksom på, at det fremlagte regnskab indeholdte en fejlregistrering i økonomisystemet omkring kommunens tilgodehavende i forbindelse med etablering af nødpumpeanlægget ved Ishøj Havn. Fejlregistreringen er efterfølgende blevet korrigeret. Korrektionerne har, som det fremgår af vedlagte notat, medført ændring i det samelde regnskabsresultat med 724.000 kr., samt forøgelse af aktiver og egenkapital med 394.000 kr. Revisionen har gennemgået de foretagne korrektioner uden yderligere kommentarer.  

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

• at årsregnskabet for 2018 og revisionens beretning godkendes,
• at korrektionerne i forbindelse med registrering af klimalån i ht. notat godkendes, og
• at forslag til afskrivninger godkendes. 

Tiltrådt.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskab, revision mv.

Lov om kommunernes styrelse.

I forbindelse med valgene til EU og Folketinget vil der være større udgifter end budgetteret. Der søges om tillægsbevilling hertil. Der søges endvidere om tilladelse til at gemme data fra EU-valget til brug for afholdelse af ”skyggevalg”.

Som bekendt afholdes der valg til EU-Parlamentet den 26. maj og til Folketinget den 5. juni (Grundlovsdag). Budgettet til de to valg er fastsat konservativt (is-i-maven) dvs. ud fra en forudsætning om, at de to valg afholdes samme dag. Denne forudsætning holder ikke stik, og Folketingsvalget afholdes oven i købet på en helligdag og EU-valget er en søndag, hvor honoreringen af deltagende medarbejdere er højere.

Det har desuden været nødvendigt at udskifte udtjente stemmebokse og borde på valgsted 3 (Gildbroskolen).

Endelig vil der være merudgifter i forbindelse med implementering af nyt valgsystem i efteråret 2019, jf. vedhæftede oversigt fra Kombit over ressourceforbrug og udgifter til indkøb af IT-udstyr.

Der skal afholdes ”skyggevalg” og prøvevalg i foråret/sommeren 2020, hvor det nye valgsystem afprøves. Systemet forventes at blive taget i brug fra sommeren 2020. Skyggevalget holdes som et nedskaleret EU-valg, hvor data bliver sammenholdt med tilsvarende data fra EU-valget den 26. maj 2019. Beslutning om at gemme disse data er en formel myndighedsbeslutning, der skal træffes af den enkelte kommune/byrådet. Data vil blive slettet umiddelbart efter "skyggevalg" og prøvevalg er gennemført.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der gives tillægsbevilling på 850.000 kr. til afholdelse af de to valg. Endvidere, at der gives tilladelse til at gemme data fra EU-valget til afholdelse af skyggevalg og prøvevalg. Beløbet finansieres af Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 3.992.000.

Tiltrådt.

Der er i budget 2019 afsat kr. 1,582 mio. kr. til afholdelse af Folketingsvalg og EU-valg. Der forventes yderligere udgifter på ca. 850.000 kr.

Efterspørgslen på en ledig almen lejebolig har været stigende de sidste 5 år, og Boliganvisningen har i samme periode fået færre ledige boliger til anvisning fra boligselskaberne. Da andelen af ansøgere, hvor ægtefælle/samlever ikke kan dokumentere indtægt, er stigende, foreslås det, at de vejledende kriterier revideres, så brutto-indtægten på ansøgere, hvor ægtefælle/samlever ikke kan dokumentere indtægt, hæves fra 30.000 kr. til 35.000 kr. pr. måned inden for det sidste år.

Ansøgere kan i konkrete tilfælde godkendes, selvom ægtefælle/samlever ikke kan dokumentere indtægt for de sidste tre måneder, hvis den der er i arbejde kan dokumentere en stabil og tilpas høj indkomst det seneste år på mindst 30.000 kr. Dette beløb besluttede Ishøj Byråd den 1. april 2014, at nedsætte fra 35.000 kr. i forbindelse med en sag omkring forsørgerpligt og nye regler om kontanthjælp (sag nr. 101). Beløbet var dengang ikke angivet som månedlig indtægt, men kun nævnt som "en stabil og tilpas høj indkomst det seneste år". Beslutningen skulle dengang ses som en vejledende "tommelfingerregel" i forbindelse med kriteriet om, at ægtefælle/samlever også skal kunne fremvise dokumentation på indtægt. Kriteriet er derfor ikke blevet offentliggjort, og fremgår heller ikke af de indgåede samarbejdsaftaler med boligselskaberne. Boliganvisningen foreslår derfor, at kriteriet nu oplyses på Ishøj Kommunes hjemmeside og på ansøgningsskemaet om at søge bolig – og efterfølgende bliver indarbejdet i de nye samarbejdsaftaler, når de nuværende ophører i 2020/2021.

Igennem de sidste par år er der sket en stigning i antallet af ansøgere, hvor ægtefælle/samlever ikke kan dokumentere indtægt. Mange af de tidligere godkendte ansøgere har kun op til godkendelsestidspunktet kunnet dokumentere en gennemsnitlig indtægt på op til 30.000 kr. i et par måneder, hvorefter indtægten er faldet betydeligt. Det har medvirket til et øget pres på efterspørgslen af de typer boliger, som Ishøj Kommune i forvejen har stor efterspørgsel på, idet efterspørgslen på de samme boligtyper nu både kommer fra enlige ansøgere - og ansøgere, hvor ægtefælle/samlever ikke har nogen indtægt. Boliganvisningen foreslår derfor, at brutto-indkomsten hæves til 35.000 kr. og fastsættes til at være pr. måned inden for det sidste år, hvilket ikke er præciseret i den tidligere sag fra 2014.

Til orientering kan det oplyses, at der samtidig igangsættes en proces, hvor alle ansøgere, der ikke længere opfylder de vejledende kriterier, slettes i boligsystemet. Dette gælder både aktive ansøgere, og ansøgere der står i bero. Boliganvisningen vil løbende udsende et brev til de registrerede ansøgere, der ikke har opfyldt de vejledende kriterier igennem de sidste 3 måneder. Kan ansøgeren ikke indenfor en frist på 1 måned, eller efter nærmere individuel aftale med Boliganvisningen, fremsende dokumentation for, at ansøgeren opfylder de vejledende kriterier, slettes ansøgningen. Der er i alt ca. 2.830 ansøgere registreret i boligsystemet, og da der i 2018 kun blev anvist 343 boliger, ønsker Boliganvisningen at få ryddet op, så der i boligsystemet kun er opskrevet ansøgere, der opfylder de vejledende kriterier.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at bruttoindtægten på ansøgere hæves fra kr. 30.000 til kr. 35.000 pr. måned inden for det sidste år. Samtidig opdateres/revideres de vejledende kriterier.

De vejledende kriterier vedlægges sagen inden behandling i byrådet. 

Tilføjelse til indstilling: indstiller, at bruttoindtægten på ansøgere, hvor medansøger ikke har nogen indtægt hæves fra ....

Tiltrådt.

SF + Ø kan ikke tiltræde indstillingen.

Ingen økonomisk betydning.

Lov om almene boliger.

Ishøj Byråd drøftede en strategi for kunst i det offentlige rum på byrådsseminaret i maj. På baggrund af drøftelserne er oplægget tilrettet og sendes til drøftelse i alle stående udvalg.

Strategiens afsæt er, at Ishøj Kommune udvikler en helhedsorienteret og langsigtet plan for, hvordan kunst indgår i de offentlige rum og bygninger. Strategien angiver en række mulige indsatsområder og muligheder, der kan gribes for at indarbejde kunsten i det offentlige rum. Der udarbejdes efterfølgende handleplaner eller projektbeskrivelser for strategiens foreslåede indsatsområder.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at strategien for kunst i det offentlige rum godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker, at børn og unge involveres i kunst i det offentlige rum, og at samarbejdet med Arken intensiveres.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at strategien for kunst i det offentlige rum godkendes.

Pia Beckmann Skourup (V) afventer stillingtagen, og kan ikke tilslutte sig yderligere bevillinger til ARKEN.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at strategien for kunst i det offentlige rum godkendes.

Der afventes stillingtagen fra Pia Beckmann Skourup (V), der ikke kan tilslutte sig øget bevilling på 500.000 kr. til Arken.

Teknik- og Bygningsudvalget bakker op om intentionerne i strategien om mere inddragende kunst i byrummet og indstiller følgende til det fremtidige arbejde:
- Ved fremtidigt byggeri skal man henstille til bygherrer, at de indtænker kunst i byggeriet, og kommunen skal også selv arbejde for at få mere kunst ind i det offentlige rum.
- Kan ikke gå ind for at binde 2 % af budgettet til kunst eller støtte Arken yderligere.
- Er imødekommende overfor at profilere og styrke samarbejdet med Arken, hvor det er muligt.
- Strategien skal styrke Ishøjs potentialer som et attraktivt sted at bo, leve, besøge, arbejde eller drive erhverv. 

Klima- og Miljøudvalget lægger sig op af Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling. Udvalget ønsker derudover en drøftelse af vision, og hvordan kommunen skal profilere sig i relation til kommunikationsstrategien og de økonomiske implikationer i den forbindelse.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at strategien for kunst i det offentlige rum godkendes, idet det præciseres, at

- byrådet træffer beslutning om en evt. øgning af det årlige bidrag til Arken i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.

- byrådet træffer beslutning om kunst i kommende byggerier fra sag til sag.

Lennart Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Tiltrådt.

Venstre kan ikke tiltræde indstillingen.

På mødet den 12. februar 2019 blev Børne- og Undervisningsudvalget orienteret om regeringens aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om justeringer af folkeskolen. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen er vedtaget den 2. maj 2019. Loven er vedhæftet dagsordenen.

I forbindelse med loven er der enkelte elementer, der lokalt skal træffes politisk beslutning om.

Børne- og Undervisningsudvalget traf på mødet den 20. maj beslutning vedrørende: Nedsat timetal i indskolingen, valgperiode på to år for forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen og lokale rammer for valgfag. Beslutningerne er vedhæftet dagsordenen.

Afkortning af skoleugen
Byrådet kan efter ansøgning fra skolelederen, og med udtalelse fra skolebestyrelsen, godkende, at afkorte skoleugen med op til 2 timer i 4. - 9. klasse ved at skære tilsvarende i den understøttende undervisning. Frigjorte ressourcer skal anvendes i undervisningen. Godkendelsen gælder for et år, og byrådet skal føre tilsyn med konverteringen af den understøttende undervisning. Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 12. februar, at udskyde ændringer på 4., 5. og 6. årgang til skoleåret 2020/2021, idet en afkortning af skoleugen for disse klassetrin vil betyde ekstra udgifter til udvidelse af åbningstiden i sfo2.

Afkortning relateret til konfirmationsforberedelse
Byrådet kan efter ansøgning fra skolelederen med udtalelse fra skolebestyrelsen godkende at afkorte den understøttende undervisning med 1,5 time pr. uge i det skoleår, hvor konfirmationsforberedelsen foregår.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller,  

• at godkendelse af eventuelle ansøgninger om afkortning af skoleugen på 4. – 9. klassetrin samt afkortning af den understøttende undervisning i forbindelse med konfirmationsforberedelse delegeres til Børne- og Undervisningsudvalget
• at tilsyn med eventuel konvertering af den understøttende undervisning delegeres til administrationen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Lennart Nielsen (V) afventer stillingtagen.

Tiltrådt.

Det er endnu uvist, hvordan de enkelte kommuner kompenseres for lovændringerne.

Administrationen foreslår, at spørgsmålet om udgifter til ekstra åbningstid i sfo2 ved evt. afkortning af skoleugen på 4. – 6. årgang drøftes i forbindelse med budgettet for 2020.

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen er vedtaget den 2. maj 2019.

På baggrund af en borgerhenvendelse er administrationen blevet opmærksom på, at der er behov for at præcisere, hvor længe man har ret til at blive indskrevet på distriktsskolen, efter man er flyttet til et nyt skoledistrikt. Ligeledes anbefaler administrationen, at kriterierne for optagelse på anden skole end distriktsskolen for elever i 1. – 9. normalklasse bliver præciseret. Sagen blev behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgsmødet i marts 2019, hvor udvalget besluttede, at sende sagen i høring i skolebestyrelserne. De indkomne høringssvar er vedhæftet dagsordenen, og samtlige bestyrelser bakker op om forslagene.

Distriktsskole
Ifølge folkeskoleloven er alle børn, i kraft af deres bopæl, tilknyttet en bestemt distriktsskole. Som udgangspunkt har børnene derfor ret til optagelse på den pågældende skole. Det fremgår ikke af folkeskoleloven, om man opretholder denne ret, hvis man flytter til et nyt distrikt, vælger at beholde sit barn på den hidtidige skole og efter en periode ønsker at få indskrevet sit barn på skolen i bopælsdistriktet.

Administrationen har derfor kontaktet Undervisningsministeriet, som har oplyst, at forældre har en ubetinget ret til, at barnet kan optages på distriktsskolen, men hvis forældrene ikke vælger at benytte denne ret i forbindelse med en flytning til skoledistriktet, så anses barnet for at have benyttet reglerne om frit skolevalg. I så fald vil barnet ikke efterfølgende have en ubetinget ret til at blive optaget på distriktsskolen. Ministeriet oplyser ligeledes, at den nærmere afgrænsning af, hvornår retten til at få barnet optaget på distriktsskolen skal være udnyttet, ikke fremgår af folkeskoleloven. Det er Byrådet, der skal fastlægge retningslinjer om dette.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 18. marts at sende følgende forslag: Forældrene skal indenfor tre måneder fra flyttedatoen give besked om, de ønsker skoleskift. Skoleskiftet skal effektueres senest den 1. august i det kommende skoleår.

Forslaget til retningslinjen er markeret med rødt i styrelsesvedtægtens afsnit 5.4. - Ishøj Kommunes retningslinjer for frit skolevalg, som er vedhæftet dagsordenen sammen med et notat fra Ishøj Skole vedr. henvendelse fra en familie, der er tilflyttet skoledistriktet.

Optagelse af elever, som ønsker anden skole end deres distriktsskole
I styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen fremgår det, at optagelse på en anden skole end distriktsskolen sker efter følgende prioriterede kriterier:

1. De elever, som har søskende på den ønskede skole.
2. De elever, der bor nærmest den ønskede skole.
3. De elever, der har gået i dagtilbud i det ønskede skoledistrikt.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 18. marts at sende følgende forslag til ændret styrelsesvedtægt i høring: Elever i børnehaveklasse optages efter følgende kriterier: 1) Søskende på skolen, 2) Afstand til skolen, 3) Dagtilbud i det ønskede skoledistrikt. Elever i 1. - 9. klasse optages efter følgende kriterier: 1) Søskende på skolen, 2) Ventelisten, 3) Afstand til skolen.

Forslaget til retningslinjen er markeret med rødt i afsnit 5.4. - Ishøj Kommunes retningslinjer for frit skolevalg. Den forslåede retningslinje er følgende: Er det ikke muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse på en bestemt skole, vil optagelse 1. – 9. normalklasse ske efter følgende prioriterede kriterier:

1.       de elever, som har søskende på den ønskede skole.

2.       anciennitet på ventelisten til den ønskede skole.

3.       de elever, der bor nærmest den ønskede skole.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at de foreslåede ændringer godkendes.

Tiltrådt.

Folkeskoleloven § 36, stk. 3.

Albertslund Kommune opfordrer oplandskommunerne omkring St. Vejleå til at bidrage økonomisk til, og indgå i en fælles ansøgning om støtte til at omlægge Store Vejleå udenom Tueholmsøen og Vallensbæk Sø.

En arbejdsgruppe med repræsentanter for Albertslund Kommune, Brugergruppen for Vallensbæk Mose, Naturgruppen, Friluftsrådet, lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening m.fl. har i længere tid arbejdet med et nyt forprojekt for omlægning af St. Vejleå udenom søerne. En omlægning af åen udenom de to søer (der teknisk set er regnvandsbassiner) vil medvirke til at forbedre kvaliteten af vandløbsvandet og muliggøre, at fisk kan vandre op igennem vandløbssystemet.

St. Vejleå er et målsat vandløb i statens vandplaner, og en omlægning vurderes at kunne bringe vandløbet tættere på målopfyldelse. Et projekt med omlægning af St. Vejleå udenom søerne har tidligere i 2014 været undersøgt i forbindelse med den første statslige vandplan, men det blev ikke bragt videre, idet det med en samlet etableringspris på ca. 15 millioner kroner ikke var omkostningseffektivt. I den aktuelle statslige vandområdeplan (vandplan 2) er indsatsen taget ud. En ny statslig vandplan (vandplan 3) ventes ultimo 2021. Der foreligger i den forbindelse en potentiel mulighed for, at omlægningen af St. Vejleå udenom Tueholmsøen og Vallensbæk Sø kan blive en indsats i den kommende vandplan, og at et evt. projekt herved kan finansieres for stastlige midler.

Foruden at være et målsat vandløb er St. Vejleå modtager af overfladevand fra et stort befæstet opland, og vandløbet har derfor også periodevist hydrauliske udfordringer.

Klima- og Miljøudvalget vedtager at afvente den statslige vandplan for perioden 2021 – 2027, før der tages endelig stilling til spørgsmålene om fælles kommunal fondsansøgning samt kommunal medfinansiering.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at der afsættes 500.000 kr. fra Økonomi- og Planudvalgets pulje til at indgå i et muligt medfinansieringsprojekt under forudsætning af, at de tre øvrige oplandskommuner beslutter at gøre det samme.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges. Økonomi- og Planudvalgets pulje udgør herefter kr. 3.492.000.

Tiltrådt.

Det nye omlægningsprojekt beløber sig til samlet ca. 10 millioner kroner. Albertslund Kommune opfordrer de tre øvrige oplandskommuner omkring St. Vejleå til at afsætte 500.000 kroner med henblik på at indgå i et muligt medfinansieringsprojekt. Med udgangspunkt i de afsatte kommunale midler kan der, i samarbejde med øvrige interessenter, sendes en ansøgning til relevante fonde med henblik på at opnå finansiering af det resterende beløb til projektets gennemførelse. Mulighederne for fondsfinansiering er undersøgt, og der er fonde, som ville kunne støtte et sådant naturgenopretningsprojekt. Det er dog forventningen, at en fond vil stille krav om medfinansiering, hvorfor der forudsættes finansiering i kommunerne. For at øge muligheden for ekstern medfinansiering er der behov for, at hver oplandskommune (Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner) og I/S Vallensbæk Mose bidrager økonomisk til projektet.

Forslag til affaldsplan 2019-2030 sendes i offentlig høring i minimum 8 uger.

Affaldsplanen skal revideres mindst hvert sjette år. Det er den overordnede strategi for 2019 til 2030. I den seks-årige periode fra 2019 til 2024 skal mål og handlinger for affaldsområdet beskrives.

Forslag til Affaldsplan 2019-2030 er udarbejdet på baggrund af:

• Den nuværende nationale affaldsplan, også kaldet ressourcestrategien ”Danmark uden affald”.
• Den nationale ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018.
• EU’s reviderede affaldsdirektiver fra 2018, også kaldet den cirkulære pakke. 

Forslaget forventes desuden, at være i overensstemmelse med den kommende nationale affaldsplan, som baseres på EU’s cirkulære pakke og forventes at udkomme i 2020.

Forslaget er udarbejdet på baggrund af Vestforbrændings fælles paradigme for affaldsplaner og har været præsenteret for Grønt Forum på møde den 21. marts 2019 på Vestforbrænding.

Grønt Forum lagde vægt på viden, information og motivation til borgere, viceværter, hjemmeplejen eller lignende. Dette har givet anledning til, at forslaget nu indeholder et indsatsområde om kommunikation. Således bliver der i planperioden lagt vægt på formidling af de gode historier om miljøgevinster. Desuden afholdes informationsmøder eller lignede med forskellige målgrupper.

Forslaget til Affaldsplan 2019 til 2030 indeholder en gennemgående vision: Affald + mennesker = ressourcer. Derudover er der fire overordnede temaer:

• Mere og bedre genanvendelse
• smartere affaldsløsninger
• sammen om affald
• skadelige stoffer ud af affaldet. 

Forslaget indeholder 14 indsatsområder og en række aktiviteter. Nogle aktiviteter gennemføres af Vestforbrænding i samarbejde med de øvrige ejerkommuner, mens andre aktiviteter er Ishøj Kommunes egne aktiviteter. 

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at forslag til affaldsplan 2019-2030 sendes i offentlig høring i 8 uger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Forslagets aktiviteter gennemføres inden for den normale driftsramme. Der afsættes årligt ca. 100.000 kr. til affaldsplansaktiviteter. Hvis en aktivitet giver anledning til yderligere omkostninger, vil det blive forelagt til politisk behandling.

Affaldsbekendtgørelsen.

Etablering og finansiering af kuber eller nedgravede systemer til indsamling af affald i etageboliger og rækkehuse.  

Vestforbrænding har udarbejdet et notat, som beskriver forskellige finansieringsmodeller og anbefaler en delt finansiering, hvor kommunen indkøber, ejer og vedligeholder materiel. Boligselskabet håndterer og finansierer den del af etableringen, der består af gravearbejde, nedsætning af betonkasse, belægning og evt. belysning mm.

De boligselskaber, der har tilkendegivet interesse for de nedgravede affaldssystemer er de 4 afdelinger i Vildtbanegård samt Vejleåparken. Gadekæret har også tidligere vist interesse, men er mere usikker på nuværende tidspunkt.

Klima- og Miljøudvalget indstiller,
at boligselskaber tilbydes kuber og nedgravede systemer med delt finansiering.
at boligselskaber tilbydes kuber til glas, papir, plast, metal og nedgravede systemer til mad- og restaffald, papir, glas, plast og metal.
at boligselskaber som benytter kuber (udover kuber til glas og papir) og nedgravede systemer opkræves et særgebyr på 250 kr. inkl. moms pr. bolig pr. år.
at boligselskaber tilbydes pap i nedgravede systemer, hvis pap indgår i en samlet affaldsø.
at Vestforbrænding i dialog med boligselskaberne afklarer pris og krav.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Kommunens investering i materiel ved en delt finansiering afhænger af, om boligselskaberne ønsker denne løsning og selv investerer i deres del af anlægget.

Ud fra boligselskabernes hidtidige tilkendegivelser er renovationsområdets investeringsbehov ved delt finansiering af nedgravede systemer til mad- og restaffald, glas, papir, plast og metal vurderet til 12,6 mio. kr. Dette er vurderet til at være den maksimale investering, kommunen skal foretage, hvis alle boligselskaber vælger at følge deres tilkendegivelser. Da økonomien i kommunens renovationsordning skal hvile i sig selv, vedtager byrådet hvert år nye gebyrer. Det giver mulighed for at justere gebyrerne afhængig af, hvor mange og hvor hurtigt de nedgravede systemer skal etableres.

Renovationens mellemværende med kommunen er ca. 12 mio. kr. i Renovationens favør, og underskudet på 0,6 mio. kr. skal dækkes af gebyrindtægter.

Et særgebyr kan dække kommunens udgifter til indkøb af nedgravede systemer til papir, glas, plast og metal. I så fald kan et årligt særgebyr fastsættes til 200 kr. ekskl. moms eller 250,- med moms pr. etagebolig.

Øgede driftsudgifter til nedgravede systemer til glas, papir, plast og metal kan dækkes solidarisk over grundgebyret. Det kan på sigt medføre en årlig stigning af grundgebyret på ca. 100 kr. ekskl. moms eller 125 kr. inkl. moms pr. bolig for alle boliger i Ishøj Kommune.

En etagebolig kan derfor regne med på sigt maksimalt at skulle betale 375,- kr. inkl. moms mere om året plus den omkostning, boligselskabet vælger at pålægge huslejen som følge af investeringen i det nedgravede anlæg, belægning, beplantning og lys mv.

De nævnte estimerede gebyrer er baseret på de aktuelle kendte forudsætninger og indeholder derfor en vis usikkerhed.

Affaldsbekendtgørelsen.

Ishøj Kommune har vedtaget at omdanne det lille erhvervsområde til et boligområde. Det betyder, at der vil komme nye fjernvarmekunder i området. Byrådet har besluttet en prissætningsmodel for Solkysten, således at byggeprojektet skal betale for de konkrete etableringsomkostninger for fjernvarmen. Derudover skal Solkysten betale et kvadratmetertillæg, som skal sørge for, at Ishøj Varmeværk kan tilbagebetale på anlægslånet, som blev optaget i forbindelse med etablering af fjernvarme i hele området. Der har hidtil ikke kunnet tilbagebetales på grund af den gældende prissætningsmodel (gasprismodellen). Det foreslås, at de kommende byggeprojekter følger samme prissætningsmodel som Solkysten.

Den hidtidige prissætning (gaspris-modellen), som erhvervskunderne i det lille industriområde blev tilbudt i forbindelse med etableringen af fjernevarme i området, har ikke kunne generere en overdækning til tilbagebetaling af anlægslånet. Forventningen dengang var, at gaspriserne ville stige hen over årene, så anlægslånet kunne tilbagebetales. Det har dog ikke været tilfældet. Anlægslånet på 12 mio. kr. blev optaget i 2015. Der er sidenhen næsten ikke blevet betalt af på lånet.

Da der ikke kan afskrives på lånet med den nuværende gasprismodel, foreslog Ishøj Varmeværk i november 2018 en anden prissætningsmodel i forbindelse med, at den første boligblok, Solkysten, skulle indgå aftale om fjernvarme. Denne model svarer til den hvile-i-sig-selv model, som også gælder for værkets øvrige aftagere. Det betød, at Solkysten skulle betale for etableringsomkostninger for fjernvarme og et fast kvadratmetertillæg til afskrivninger på anlægslånet over en 10-årige periode. Solkysten blev koblet på i marts 2019 og er indtil videre de eneste i det lille erhvervsområde med denne prissætningsmodel.

Varmeværket foreslår, at implementere samme prissætningsmodel på alle de nye kunder i det lille erhvervsområde. Det faste tillæg er beregnet på baggrund af forventningerne til udviklingen af området. Varmeværket forventer med denne model at kunne afskrive anlægget fuldt ud i år 2035. Allerede fra 2019 forventer varmeværket nu, at der kan afskrives ca. 100.000 kr.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at prissætningsmodellen for Solkysten, hvor projekter betaler for etableringsomkostninger og et kvadratmetertillæg på varmeprisen i 10 år, udbredes til alle de nye kunder i det lille erhvervsområde.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Varmeforsyningsloven.

Administrationen i Center for Voksne og Velfærd har regnet på, hvilke omkostninger der er forbundet med omlægning af pladser på Kærbo og Torsbo. Sagen har været behandlet i Social- og Sundhedsudvalget.

Den 10. september 2018 besluttede Social- og Sundhedsudvalget, at der grundet en ændret efterspørgsel på pladser inden for ældreområdet skulle omlægges pladser på Kærbo og Torsbo. Konkret blev det besluttet, at omlægge følgende pladser:

11 plejehjemspladser på Kærbo omlægges til 11 fleksible omsorgspladser,

10 ældreboliger på Kærbo omlægges til ni plejehjemspladser samt ét fællesrum,

Tre fleksible omsorgspladser på Torsbo omlægges til tre plejehjemspladser.   

Udgifter forbundet med omlægning af pladser på Torsbo.
På Torsbo er der ikke behov for tilførsel af ressourcer, da der er samme udgifter forbundet med at drive plejehjemspladser som fleksible omsorgspladser. Omlægningen er således udgiftsneutral.

Udgifter forbundet med omlægning af pladser på Kærbo.
På Kærbo er der behov for tilførsel af plejepersonale samt personale med fagspecifikke ressourcer, fx sygepleje, til at varetage de pleje- og omsorgsopgaver, der følger med omlægning af ældreboliger til mere plejekrævende pladser med døgndækning.  

Administrationen har beregnet tre scenarier for finansiering af omlægningen af pladser, hvor der tages udgangspunkt i en personalenormering på henholdsvis 1,30, 1,35 og 1,40 fuldtidsstillinger pr. plads på Kærbo.

Scenarie 1
Kærbo har en normering på 1,40 pr. plads. En normering på 1,4 vil betyde, at der er behov for at tilføre 5,86 mio. kr. til at varetage de pleje- og omsorgsopgaver, som følger af omlægningen.

Scenarie 2
Kærbo har en normering på 1,35 pr. plads. En normering på 1,35 vil betyde, at der er behov for at tilføre 3,87 mio. kr. til at varetage de pleje- og omsorgsopgaver, som følger af omlægningen.

Scenarie 3
Kærbo har en normering på 1,30 pr. plads. En normering på 1,30 vil betyde, at der er behov for at tilføre 1,92 mio. kr. til at varetage de pleje- og omsorgsopgaver, som følger af omlægningen.

Forudsætning for de tre scenarier 

• At der er ens normering på Kærbos plejehjemspladser og omsorgspladser
• At der er huslejetab på omlægning af 10 ældreboliger på ca. 860.000 kr./år i Center for Ejendomme
• At der er en mindreudgift i Hjemmeplejens nattevagt på ca. 117.000 kr./år
• At der er en indtægt på de 11 fleksible omsorgspladser på ca. 480.000 kr./år

Derudover må en fleksibel omsorgsplads ikke må være dyrere end en hospitalsplads i regionen, jf. bilag 1.

Social- og Sundhedsudvalget behandlede på sit møde d. 13. maj 2019 de tre scenarier, og indstillede, at der arbejdes videre med scenarie 3. I den forbindelse skal der kigges på tilpasning af arbejdsgange og prioritering af opgaver generelt på Kærbo, således at stordriftsfordele og faglige synergier udnyttes mest optimalt. Med omlægningen af boliger bliver der dermed tale om tilførsel af ressourcer, således at Kærbos tilbud afspejler kommunens vedtagne serviceniveau.

Det anbefales, at finansiering af de 1,92 mio. kr. til omlægning af pladser sker via puljen til kommunal med finansiering fra 2019 og i overslagsårene.

Vedhæftet er bilag vedr. udgifter til kommunal medfinansiering samt plejeboliganalysen fra 2016.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Byrådet godkender, at der arbejdes videre med scenarie 3, samt at finansiering af de 1,92 mio. kr. til omlægning af pladser sker via puljen til kommunal med finansiering fra 2019 og fremefter.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Det anbefales, at finansiering af de 1,92 mio. kr. til omlægning af pladser sker via puljen til kommunal med finansiering fra 2019 og i overslagsårene.

Puljen er på 5.124.000 kr. Der vil således restere 3.204.000 kr.

Det skal nævnes, at puljen er afsat for at imødegå eventuelt stigende udgifter til kommunal medfinansiering. En eventuel kommende merudgift dertil – ud over den resterende pulje – vil således skulle finansieres på anden vis (besparelser eller træk på kassebeholdningen).

Inden den 1. juli 2019 skal der være indgået en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen for perioden 2019 - 2023. Sundhedskoordinationsudvalget har indarbejdet forslag, som fremkom i forbindelse med høringen af udkastet. Det endelige forslag til Sundhedsaftalen er blevet godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget den 23. april, og sendes nu til politisk godkendelse i Kommunalbestyrelser og Regionsråd.

Det endelige forslag til Sundhedsaftalen består af 3 fokusområder og 6 mål. I forhold til tidligere udkast er der indarbejdet et større fokus på borgere med psykisk sygdom, hvilket Ishøj Kommune blandt andet forslog i høringssvaret. De 3 fokusområder og 6 mål er således:

Sammen om ældre og borgere med kronisk sygdom

- Alle borgere med flere sygdomme oplever en samlet indsats med udgangspunkt i deres behov og ønsker

- Alle ældre syge borgere opholder sig der, hvor deres behov varetages bedst

Sammen om borgere med psykisk sygdom

- Alle borgere med psykisk sygdom oplever, at der tages hånd om deres samlede behov - også i forbindelse med anden sygdom

- Alle borgere med psykisk sygdom skal opleve et koordineret udskrivningsforløb

Sammen om børn og unges sundhed

- Vi udvikler og styrker vores samarbejde om tilbud til sårbare gravide og småbørnsfamilier med afsæt i deres behov og ressourcer

- Alle børn og unge, der viser tegn på mental mistrivsel får den rette hjælp i tide.

Der lægges op til at de prioriterede fokusområder hurtigt skal udfoldes og konkretiseres, så arbejdet kan påbegyndes. Først når fokusområderne er blevet konkretiseret, ved vi hvad det konkret kommer til at betyde for Ishøj Kommune.

Samordningsudvalget får en ny rolle, da udvalget fremadrettet skal arbejde i to forskellige spor: et udviklingsspor, som kan være på lokalt eller regionalt niveau samt et driftsspor. Den administrative styregruppe retænkes ligeledes, hvilket blandt andet betyder, at der fremadrettet skal være brugerrepræsentanter i styregruppen, ligesom der skal findes en model, som sikrer bedre sammenhæng til børneområdet.

Baggrundstæppet og overliggeren for Sundhedsaftalen er de 8 nationale mål for Sundhedsvæsenet.

Forslag til Sundhedsaftale 2019 - 2023 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis samt Sundhedskoordinationsudvalgets følgebrev er vedhæftet.

Social- og Sundhedsudvalget sender forslag til Sundhedsaftale 2019 - 2023 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis videre til Byrådet med henblik på godkendelse af aftalen.

Social - og Sundhedsudvalget ønsker, at der fokuseres på opfølgningen af de 3 fokusområder. Sagen sendes til byrådet.

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Ishøj Kommune har i perioden februar 2018 til maj 2019 modtaget decisionsskrivelser (afgørelser/beslutninger) fra forskellige styrelser og ministerier vedrørende disses gennemgang af kommunens revisionsberetninger for regnskabsår 2017. Regnskab og revisionsberetninger skal forelægges byrådet til efterretning.

Ishøj Kommune har modtaget decisionsskrivelser fra STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering), Børne- og Socialministeriet, Ankestyrelsen, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt Udlændinge- og Integrationsministeriet. Decisionsskrivelserne vedrører kommunens regnskab og revisionens beretning for 2017 inden for de respektive områder, lige som der er fulgt op på eventuelle forhold vedrørende 2016.

Samlet set er der i decisionsskrivelserne ikke fremsat væsentlige kritiske bemærkninger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at sagen tages til efterretning.

Til efterretning.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

Beskæftigelsesministeren fremsendte den 7. maj 2019 en midtvejsevaluering af Flere skal med samt orienteringsbrev om at for mange borgere, som er del af indsatsen, venter længe på at få deres sag vedr. ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension afklaret.

Flere skal med

• Projektperiode: august 2017- august 2019.
• Målgruppe: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end 5 års sammenhængende forløb på kontanthjælp.
• Formål: Understøtte at flest mulige borgere i målgruppen opnår fuld eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.
• I alt deltager 88 kommuner og ca. 24.000 kontanthjælpsmodtagere.
• Tidspunkt for midtvejsevaluering er december 2018.

Indsatsen

Borgerne vurderes og visiteres til 3 grupper:

Gruppe 1:

• Borgerne i denne gruppe modtager indsats med henblik på at få borgeren i retning af flest mulige ordinære timers beskæftigelse. Dette ved hjælp af bl.a. personlig jobformidler, det gode match mellem borger og virksomhed samt opfølgning med fokus på fastholdelse og progression i antallet af ordinære timer.
• På landsplan er 55 % af målgruppen blevet visiteret til denne gruppe. I Ishøj Kommune er det aktuelt 54 %.

Gruppe 2:

• Rehabiliteringsspor med fremlæggelse for rehabiliteringsteamet og efterfølgende indstilling til ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv.
• På landsplan er 34 % af målgruppen blevet visiteret til denne gruppe. I Ishøj Kommune er det aktuelt 41 %.

Gruppe 3:

• Borgere med så alvorlige sociale eller sundhedsmæssige udfordringer, at de ikke kan eller skal deltage i beskæftigelsesrettede indsatser. Socialforvaltningen underrettes i disse sager.
• På landsplan er 11 % af målgruppen blevet visiteret til denne gruppe. I Ishøj Kommune er det aktuelt 5 %.

Resultater fra midtvejsevaluering

• Gruppe 1: På landsplan har 11 % opnået ordinære timer. 23 % er kommet i virksomhedspraktik eller løntilskud. I Ishøj Kommune var 11 % i ordinære timer og 51 % i virksomhedspraktik eller løntilskud i december 2018 (tidspunkt for midtvejsevaluering)
• Gruppe 2: 70 % af målgruppen har fået behandlet deres sag i rehabiliteringsteam og fået tilkendt fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Beskæftigelsesministeriet har i egen analyse set på personer i denne målgruppe og konkluderer, at en stor del af de borgere i målgruppen, som endnu ikke har fået behandlet deres sag, har ventet i mere end 9 måneder. Beskæftigelsesministeren vurderer, at det i Ishøj Kommune er mindst 20 borgere. Dette finder beskæftiglesesministeren uacceptabelt.

Videre proces

• Flere skal med efterfølges af Flere skal med 2, hvor målgruppen udvides til alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Der vil endvidere være et særligt fokus på borgere med helbreds- og familierelaterede problemer. STAR forventer at udmelde puljen i andet kvartal i år. Jobcenter Vallensbæk deltager allerede nu i et pilotprojekt kaldt Flere skal med Frontrunner.

Vedhæftet er brev fra beskæftigelsesministeren midtvejsevaluering (bilag 1) samt Beskæftigelsesministeriets analyse af personer i gruppe 2 (bilag 2).

Økonomi- og Planudvalget tager sagen til efterretning og videresender til Beskæftigelsesudvalget.

Til efterretning.

Beskæftigelsesministeren lancerede november 2018 en benchmarksanalyse af kommunernes beskæftigelsesindsats, som i sammenligningen tager højde for kommunernes forskellige rammevilkår. Analysen udgives to gange om året, og anden udgave er offentliggjort den 30. april 2019.

Metode

• Alle tal vedrører perioden 2. halvår 2017 - 1. halvår 2018.
• Kommunerne rangeres efter forskellen mellem det faktiske og det forventede antal borgere på offentlig forsørgelse i procent.
• Kontanthjælpsområdet er udvidet til også at indeholde ledighedsydelse og ressourceforløb. Fleksjob og førtidspension er ikke medtaget trods kritik heraf i november 2018.

Resultater

• Vallensbæk Kommune ligger nr. 1 som den kommune i landet, der klarer sig bedst på beskæftigelsesområdet målt ud fra andelen af borgere på offentlig forsørgelse. Vallensbæk er således den kommune i landet med størst forskel mellem det faktiske og det forventede antal borgere på offentlig forsørgelse (i procent).
• Ishøj ligger nr. 13 med færre borgere på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår.
• På kontanthjælpsområdet ligger Ishøj og Vallensbæk kommuner henholdsvis nr. 2 og 5 i henhold til antallet af borgere på kontanthjælp sammenlignet med det niveau, der kan forventes ud fra kommunernes rammevilkår.
• Dagpengeområdet udmærker sig ved, at Ishøj ligger nr. 96, hvormed det faktiske antal forsikrede ledige er højere, end hvad der må forventes ud fra kommunens rammevilkår.
• I henhold til sygedagpenge ligger Ishøj Kommune tæt på forventet niveau (nr. 30) med 10 fuldtidspersoner/0,0 procentpoint færre end forventet. Vallensbæk ligger nr. 2.

Vedhæftet er beskæftigelsesministeriets fulde lister på alle fire områder.

Økonomi- og Planudvalget tager sagen til efterretning. 

Til efterretning.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

Bilag 1 og 2 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Bilag 3: "Nøgletal for arbejdsmarkedet, marts 2019" fra RAR Hovedstaden, udgives ca. 3 gange årligt. Bilaget er vedlagt til orientering.

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning.

Til efterretning.