Ole Wedel-Brandt har pr. mail af 23. september bedt om sygeorlov med virkning fra 7. oktober 2020 og resten af året, og har samtidig anmodet om, at Martin Patrong Haspang indkaldes for at afløse ham.

Hvis et byrådsmedlem er forhindret i at varetage sine kommunale hverv, f.eks. på grund af sin helbredstilstand, skal borgmesteren indkalde stedfortræderen. Byrådet skal herudover træffe beslutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden i byrådet er til stede.

I forhold til indkaldelse af stedfortræder i de stående udvalg mv., så fremgår det af styrelsesloven, at når et udvalgsmedlem har forfald i mindst 1 måned, så kan den gruppe, der har indvalgt vedkommende, bestemme at et andet medlem indtræder i udvalget, så længe hindringen varer. Det er således valggruppen, som beslutter om der skal indkaldes stedfortræder i udvalgene, og i givet fald hvem. Hvis valggruppen ønsker at udpege stedfortræderen for det kommunalbestyrelsesmedlem, som har forfald, må udpegningen afvente, at kommunalbestyrelsen har godkendt den pågældende stedfortræders indtræden i kommunalbestyrelsen.

Valggruppen (F, V og Ø) har forud for mødet udpeget Martin Patrong Haspang som stedfortræder for Ole Wedel-Brandt i de stående udvalg mv., som han er medlem af. Matin Patrong Haspang kan således indtræde i disse samt byrådet med virkning fra den 7. oktober 2020, såfremt byrådet beslutter at betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede. 

Det indstilles:

at betingelserne for at indkalde stedfortræder for Ole Wedel-Brandt er opfyldt, og

at Martin Patrong Haspang derfor indtræder i Ishøj Byråd, så længe Ole Wedel-Brandt er fraværende af helbredsmæssige årsager.

Tiltrådt.

Der ydes vederlag til et byrådsmedlem, som er fraværende pga. helbredsmæssige årsager, i op til 9 måneder, og der ydes samtidig vederlag til stedfortræderen.

Styrelseslovens §§ 15, 28, stk. 2.

Det tiltrædes, at børne- og ungeydelse standses for 2 elever, og underretninger om 4 elever tages til efterretning.

Det tiltrædes, at borgmesteren bemyndiges til at afslutte denne handel og underskrive en egentlig købsaftale.

Det tiltrædes, at borgmesteren bemyndiges til at indgå aftalen på eksisterende vilkår.

Det tiltrædes, at Revisionsaftalen forlænges.

Godkendelse af leverandør til hjemmehjælp er tiltrådt.

Ingen spørgsmål.

Anmodning fra Venstre om at få byrådets godkendelse af intern omrokering i stående udvalg mv.

Ole Beckmann Skourup (V) har pr. mail af 28. september 2020 (bilag 1) anmodet om en intern omrokering.

Det fremgår af styrelsesloven, at valgene (af medlemmer til de stående udvalg samt de udvalg, kommissoner, bestyrelser og lign., hvori kommunalbestyrelsen eller kommunen skal være repræsenteret), har virkning for funktionsperioden. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke kan byttes udvalgspladser mv. undervejs i en valgperiode.

Social- og Indenrigsministeriet har dog i et telefonnotat fra november 2015 (bilag 2) udtalt sig om muligheden for at "bytte" udvalgsposter.

Af udtalelsen fra Social- og Indenrigsministeriet fremgår det bl.a., at kommunalbestyrelsen ved en flertalsbeslutning kan godkende, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der har en rimelig grund hertil, kan fritages for sit udvalgshverv. I den forbindelse tilkommer der kommunalbestyrelsen et betydeligt skøn. Godkender kommunalbestyrelsen et udvalgsmedlems udtræden af udvalget, udpeger den gruppe, der har udpeget det udtrædende medlem,et sådant. Denne udpegelse har virkning for resten af funktionsperioden. Efter en konkret vurdering kan der være rimelig grund til, at f.eks. to udvalgsmedlemmer ønsker at ”bytte” pladser i udvalgene, således at kommunalbestyrelsen kan godkende deres fritagelse, og således at gruppen udpeger et nyt medlem for hver af dem, og de herved bytter pladser.

Venstres ønske om en intern omrokering vil således kræve byrådets godkendelse.

 Herudover orienteres der om, at Pia Beckmann Skourup (V) - som følge af, at hun er blevet valgt som gruppeformand for Venstre - erstatter Lennart Hartmann Nielsen (V) som medlem af beskæftigelsesudvalget.

Det indstilles:

at Lennart Hartmann Nielsen fritages fra sit hverv som medlem af Økonomi- og Planudvalget og Valgbestyrelsen for kommunalvalg,

at Pia Beckmann Skourup fritages fra sit hverv som medlem af Social- og Sundhedsudvalget, samt

at Pia Beckmann Skourup vælges som nyt medlem af Valgbestyrelsen for kommunalvalg

Herefter kan valggruppen udpege nye medlemmer af de stående udvalg. Venstre, SF og Enhedslisten peger i den forbindelse på, at Pia Beckmann Skourup indtræder som medlem af Økonomi- og Planudvalget og at Lennart Hartmann Nielsen indtræder som medlem af Social- og Sundhedsudvalget.

Tiltrådt.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Lov om kommunernes styrelse §§ 17, stk. 3 og 28, stk. 1, Lov om kommunale og regionale valg § 14.

Ifølge styrelsesloven skal Økonomi- og Planudvalget udarbejde forslag til kommunens budget for det kommende år således, at budgettet - efter to behandlinger - kan vedtages i byrådet senest den 15. oktober. Forslaget skal ledsages af budgetoverslag for årene 2022, 2023 og 2024.

Budgetforslaget for 2021 og overslagsårene fremlægges til 2. behandling.

Budgetforslaget for 2021-2024 blev 1. behandlet i byrådet den 24. august 2020.

Budgetforslaget, som nu skal 2. behandles, er udarbejdet med udgangspunkt i den budgetstatus, der blev givet på byrådets budgetseminar den 9. september 2020. De tekniske ændringer der fremgik af ubalanceoversigten her, er indarbejdet i budgetmaterialet, herunder særtilskuddet på 11 mio. kr.

Der er indgået budgetforlig mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti, som vedlægges som bilag. Resultatet af budgetforliget er indarbejdet i budgetmaterialet.

Derudover er der, i forhold til gennemgangen på budgetseminaret, korrigeret i indtægterne fra tilskud og udligning i overslagsårene. Dette skyldes, at KLs skatte- og tilskudsmodel er blevet opdateret igen.

Efter indarbejdelse af disse ændringer udgør serviceudgifterne 1.313 mio. kr., som dermed stort set svarer til den tekniske serviceramme, som KL har beregnet for Ishøj Kommune.

Anlægsbudgettet vil i 2021 udgøre 77,9 mio. kr.

I henhold til styrelsesloven skal der være balance mellem udgifter og indtægter i budgetåret og budgetoverslagsårene. Det fremlagte budgetforslag afbalanceres over kassebeholdningen, idet 20,5 mio. kr. tilføres kassebeholdningen.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at forslaget til budget 2021 og budgetoverslag 2022-2024 godkendes. Der meddeles samtidig bevilling i henhold til bevillingsoversigten (drift) med de bindinger, der i bemærkningerne er gjort til de enkelte poster. Der meddeles anlægsbevilling til de med stjerne (*) markerede anlægsprojekter på investeringsoversigten,

at godkende, at administrationen bemyndiges til eventuelt at foretage mindre tekniske justeringer i forbindelse med den talmæssige indberetning af budgettet.

Tiltrådt.

Som angivet i budgetmaterialet.

Der er en positiv ubalance i 2021 på 20,5 mio. kr., som korrigeres over kassebeholdningen. I overslagsårene er ubalancen (negativ) på hhv. 19 mio. kr., 29,5 mio. kr. og 1,2 mio. kr.

Lov om kommunernes styrelse, cirkulære om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

I forbindelse med budgetvedtagelsen skal kommuneskatteprocenten fastsættes, og der skal vælges mellem det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for skatter, tilskud og udligning, eller selvbudgettering. Beregningerne viser, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil give 11,4 mio. kr. mere i provenu end selvbudgettering.

I budgetforslaget for 2021 og overslagsårene 2022 - 2024 er anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som Ishøj Kommune historisk har valgt. I budgetforslaget er der desuden forudsat en uændret kommuneskatteprocent på 25,0 %. Det anbefales at vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at kommuneskatten fastsættes uforandret til 25,00 %, og at der vælges det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Tiltrådt.

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2021 udgør 3.519.924.000 kr. Med en skatteprocent på 25,0 bliver provenuet 879.981.000 kr.

Styrelsesloven, Lov om kommunal indkomstskat.

I forbindelse med budgetlægningen for 2021 skal kirkeskatteprocenten fastlægges.

Høje-Taastrup Provsti har den 11. september 2020 fremsendt meddelelse om ligningsbeløb samt oversigt om ligningsbeløbets fordeling på de enkelte kirkekasser i Ishøj Kommune. 

10.362 borgere var medlem af Folkekirken den 1. januar 2020 svarende til 45,1 % af Ishøj Kommunes indbyggere (47,5 % den 1. januar 2018 og 46,4 % den 1. januar 2019).

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at kirkeskatteprocenten fastsættes til uændret 0,90 %. 

Tiltrådt.

Social- og Indenrigsministeriet har udmeldt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kirkeskatten i Ishøj Kommune på 1.944.022.000 kr.

Med en kirkeskatteprocent på 0,90 vil provenuet blive 17.496.198 kr., svarende til det i budgetforslaget indarbejdede.

Lov om Folkekirkens økonomi.

I forbindelse med budget 2021 skal grundskyldspromillerne og dækningsafgiften fastsættes.

I budgetforslaget for 2021 og overslagsårene 2022 - 2024 er forudsat uændrede grundskyldspromiller og promille for dækningsafgift, som jf. vedhæftet bilag udgør:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at grundskyldspromillerne og dækningsafgiften fastsættes i overensstemmelse med budgetforslaget, dvs. med uændrede satser.

Tiltrådt.

I budgetforslaget for 2021 indgår samlede indtægter fra grundskyld og dækningsafgifter på 113.622.000 kr.

Det skal bemærkes, at provenuet af grundskylden af offentlige ejendomme er faldet med 305.000 kr., som følge af at Brohuset er overgået til at være en kommunal ejendom. Der afregnes ikke grundskyld af kommunens egne ejendomme.

Lov om kommunal ejendomsskat.

Som redegjort for på budgetseminaret den 9. september, skal Byrådet beslutte, hvilken finansieringsmodel, der skal benyttes ved afviklingen af Ishøj Kommunes indefrosne feriepengeforpligtigelse, jf. den nye ferielov.

Den nye ferielov tilpasser dansk lovgivning til EU-lovgivningen om arbejdstidens tilrettelæggelse. Loven bygger på samtidighed i optjening og afvikling af betalt ferie.

Udover nye ferieregler indeholder loven bestemmelser om en overgangsordning med en "indefrysningsperiode" på 12 måneder, hvor optjente feriepenge ikke må udbetales til lønmodtagerne, men i stedet skal der indbetales til en fond under Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Valgmuligheder:

For ikke at belaste kommuners og andre arbejdsgiveres økonomi unødig, er der 3 muligheder for afregning af de indefrosne midler til feriefonden. Valg af model afhænger af kommunens økonomiske muligheder og politiske prioriteringer, herunder kommunens nuværende kassebeholdning og den forventede fremtidige kassebeholdning. En nærmere beskrivelse af finansieringsmodeller blev givet på budgetseminaret, og er tillige beskrevet i det vedlagte bilag. Der skal indbetales til feriefonden en gang om året - første gang i januar 2021 - og det er muligt at skifte indbetalingsmodel fra år til år.

MODEL 1. Betaling ”Her-og-Nu”: De indefrosne midler - ca. 93 mio. kr. - betales på én gang til feriefonden. Feriefonden forrenter pengene over for lønmodtagerne frem til udbetalingen, når medarbejderne forlader arbejdsmarkedet.

Vurdering: Kommunens kassebeholdning tillader ikke en engangsbetaling på 93,3 mio. kr.

MODEL 2. Løbende afregning: De indefrosne midler inkl. tilskrevne forrentning afregnes til Fonden i takt med, at medarbejderne får krav på udbetaling fra Feriefonden (forlader arbejdsmarkedet). I praksis ved at kommunen modtager en opkrævning en gang om året.

Vurdering: Antallet af medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet (fx går på pension), vil være forskelligt fra år til år, og det vil derfor give udsving i kommunens betaling til feriefonden. Budgetlægningen vil derfor være vanskelig.

MODEL 3. Gradvis afregning: De indefrosne midler afregnes over en årrække til fonden. I budgetforslaget for 2021 er der indregnet 3,5 mio. kr. årligt hertil. Som i model 2 vil der også her ske forrentning af de indefrosne feriepenge.

Vurdering: Kommunen indbetaler et fast årligt beløb til fonden, som afsættes i budgettet. Det er muligt at indbetale mere end det afsatte budgetbeløb, hvis der fx er overskudslikviditet. Dette vil i så fald nedbringe gælden til feriefonden hurtigere, og der vil kunne spares renter.

Det indstilles, at der vælges model 3, hvorefter der sker afregning med det årlige beløb på 3,5 mio. kr., der er afsat i budgettet. Derudover, at der gives bemyndigelse til borgmesteren og kommunaldirektøren til at vurdere, om der er overskudslikviditet til eventuelt at indbetale yderligere i forbindelse med den årlige indbetaling.

Som en del af indefrysningsordningen, indgår der 4/12 af den særlige feriegodtgørelse, svarende til ca. 2,9 mio. kr., idet kun 8/12 dele af den særlige feriegodtgørelse blev udbetalt i maj 2020. Beløbet er således fortsat i lønbudgetterne i 2020 og i princippet for meget i forhold til de faktiske udgifter. Det foreslås derfor, at beløbet, der svarer til ca. 2,9 mio. kr. inddrages ved den kommende budgetopfølgning. Dette med henblik på at indbetale beløbet ekstraordinært til feriefonden til januar 2021.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at model 3 vælges, hvorefter der indbetales 3,5 mio. kr. årligt til feriefonden, svarende til det i budgettet afsatte beløb, 

at der ekstraordinært indbetales 2,9 mio. kr. til feriefonden i januar 2021 og

at borgmester og kommunaldirektør bemyndiges til at indbetale evt. overskudslikviditet til feriefonden, idet Økonomi- og Planudvalget orienteres, når der sker ekstraordinære indbetalinger.

Tiltrådt.

Der er afsat 3,5 mio. kr. i budget 2021 og overslagsårene til afregning til feriefonden. Eventuel overskudslikviditet kan anvendes til ekstraordinære indbetalinger, med henblik på at nedbringe gælden hurtigere, og dermed spare forrentningen (pt. ca. 2,5 %). 

Den indefrosne andel af den særlige feriegodtgørelse i 2020 (4/12 dele, svarende til ca. 2,9 mio. kr.) vil blive foreslået inddraget ved den kommende budgetopfølgning. Dette med henblik på ekstraordinær indbetaling til feriefonden i januar 2021.

Lov om ferie (Lov nr. 60 af 30. januar 2018) og Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler (Lov nr. 58 af 30. januar 2018).

Ifølge vedtægterne for Beredskab 4K skal ejerkommunerne godkende budget for det kommende regnskabsår. Beredskabskommissionen har godkendt budgettet i juni og for Ishøj Kommunes vedkommende vil driftstilskuddet til Beredskab 4K i 2021 udgøre 5,007 mio. kr. Det er det samme beløb som i 2020.

Beredskab 4K blev etableret som et såkaldt §-60 selskab den 1. januar 2020 efter opløsning af Østsjællands Beredskab (ØSB). Beredskabet er i sit første leveår og derfor fortsat under konsolidering. Det vurderes dog, at der i de kommende år er plads til en opgradering af beredskabet med ekstra brandfolk, nye brandudrustninger og materiel indenfor den afsatte økonomiske ramme.

Brandberedskabet bliver fra 2021 opgraderet med yderligere to brandfolk på fuldtidsvagt, så der fremover vil være 10 brandfolk på fuldtidsvagt og seks brandfolk på tilkaldevagt mod i dag, hvor der er otte brandfolk på fuldtidsvagt og otte brandfolk på tilkaldevagt. Det betyder, at beredskabet fra 2021 kan rykke ud med to slukningskøretøjer på ét minut i hele området, hvor det i dag tager fem minutter for køretøj nummer to at komme afsted. Også på materielsiden opgraderes der med blandt andet ny springpude, nye stiger og nyt radioudstyr til røgdykkere.

De nye tiltag, som koster 2,5 mio. kr. årligt, finansieres indenfor det beløb, som de fire ejerkommuner har afsat til beredskabet. Dels ved omdisponering af administrations- og personaleudgifter og dels ved at tilpasse indtægterne fra overvågning af ABA-anlæg og udrykning til blinde alarmer, så de afspejler aktivitetsniveauet i de sidste fire år. Sidstnævnte hæver 4K’s bruttobudget, det vil sige både indtægter og udgifter, med 1,6 mio. kr. således at budgettet i alt andrager cirka 35 mio. kroner, hvoraf kommunernes driftstilskud udgør cirka 29,8 mio. kr. Se bilag.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at forslag til budget 2021 for Beredskab 4K godkendes.

Tiltrådt.

Driftstilskud 2021, fordelt på ejerkommuner:

Lov om Kommunernes Styrelse.

Beredskabsloven.

Ishøj Bycenter og Danske Shoppingcentre, som ejer Bycentret, har henvendt sig til Ishøj Byråd med det formål at få byrådet til at arbejde for oprettelsen af en nærpolitistation i Bycentret. På den baggrund har borgmesteren udarbejdet brev til justitsministeren med ønsket om, at der bliver etableret en nærpolitistation i Ishøj Bycenter jf. bilag.

Bycentret og Danske Shoppingcentre skriver bl.a., at siden nærpolitistationen blev nedlagt i Bycentret har ejere og ansatte i butikkerne oplevet et stigende antal henvendelser fra borgere, der føler sig utrygge i centret. Med regeringens ambition om, at etablere 10 nærpolitistationer i Østdanmark og 10 stationer i Vestdanmark opfordres Ishøj Byråd til politisk at arbejde for, at en af de nye nærpolitistationer kommer til at have til huse i Ishøj Bycenter.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at borgmesterens brev til justitsminister Nick Hækkerup om placering af en nærpolitistation i Ishøj Bycenter godkendes.

Tiltrådt.

Danske Shoppingcentre vil gerne etablere egnede lokaler til en nærpolitistation i Ishøj Bycenter.

Domea har den 31. august 2020 fremsendt ansøgning om tidsfristforlængelse af skema C for boligerne i Solkysten. Det indstilles, at det ansøgte imødekommes.

Oprindelig frist for indberetning af skema C var 1. september 2020 (6 mdr. efter sidste boligs færdiggørelse).

Skema C er ift. det endelige regnskab, som skal godkendes, efter alt er bygget færdigt.

Ifølge Domea ligger sagen hos deres revisor og er klar til indberetning snarest.

Der er ikke konsekvenser af den senere indberetning. Byggeriet er færdigt, og alle 106 boliger er udlejet og taget i brug.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at fristen for fremsendelse af skema C forlænges til 1. december 2020. 

Tiltrådt.

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Støttebekendtgørelsen § 38.

Ishøj Fællesantennes tv-priser for 2021 fremlægges til beslutning.

Ishøj Fællesantennes tv-leverandører (Canal Digital, Viasat og Copydan Verdens Tv) regulerer hvert år deres priser pr. 1. januar. Byrådet og brugerrådet ønsker, at prisstigninger på Ishøj Fællesantennes tv-produkter implementeres fra den 1. januar. Det medfører, at prisstigninger for 2021 bør varsles til brugerne omkring 1. oktober 2020.

Canal Digital og Viasat har endnu ikke meldt ud, hvor meget de enkelte tv-kanaler vil stige i pris pr 1. januar 2021. Derfor har Kabelplus lavet et kvalificeret skøn på, hvor meget priserne vil stige for Ishøj Fællesantennes tv-pakker. Der er i Kabelplus’ prisskøn taget højde for, at Ishøj Fællesantenne ikke skal risikere at varsle en prisstigning, der er for lav ift. den reelle prisstigning. Hvis den reelle prisstigning bliver lavere end den varslede prisstigning, opkræves brugerne pr. 1. januar 2020 blot en lidt lavere pris end varslet. Det var en tilsvarende proces, der blev anvendt for priserne i 2020, hvor den faktiske stigning blev lidt mindre end den varslede, og den faktiske stigning er den, som Kabelplus opkrævede pr. 1. januar 2020.

Prisstigningerne er udregnet ved at overføre tv-leverandørernes prisstigninger til de tv-pakker, hvor priserne på tv-rettigheder for de enkelte kanaler stiger.

De forventede prisstigninger på tv er:

Brugerrådet har behandlet forslag til tv-priser for 2021 og indstiller, at de forventede prisstigninger besluttes af byrådet.

Priser vil gælde, indtil Ishøj Fællesantenne overdrages til en ny ejer.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Ishøj Fællesantennes tv-priser pr. 1. januar 2021 bliver: Grundpakke 129 kr., Mellempakke 409 kr., Fuldpakke 559 kr.

Tiltrådt.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 15. juni 2020 at sende forslag til distriktsregulering og dannelse af børnehaveklasser for skoleåret 2021/2022 i høring i skolebestyrelserne.

Det bilagte notat om distriktsregulering for skoleåret 2021/2022 er udarbejdet med udgangspunkt i styrelsesvedtægten, antallet af kendte skolestartere til skoleåret 2021/2022 (298 elever) samt de vedtagne kriterier og forudsætninger, som fremgår af vedhæftede notat om kriterier og forudsætninger for fleksible skoledistrikter. Notatet indeholder to modeller for skoledistrikter: Model 1 er baseret på de nuværende skoledistrikter og har 11 børnehaveklasser, fordelt med én klasse på Ishøj Skole, to klasser på Vibeholmskolen og Gildbroskolen og tre klasser på Strandgårdskolen og Vejlebroskolen. Model 2 har 10 børnehaveklasser fordelt med én klasse på Ishøj Skole, to klasser på Vibeholmskolen, Gildbroskolen og Strandgårdskolen samt tre klasser på Vejlebroskolen.

Modellerne tager afsæt i de mest naturlige distriktsgrænser og i en så jævn fordeling af klassekvotienten som muligt.

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på mødet den 15. juni at sende begge modeller for skoledistrikter i skoleåret 2021/2022 i høring. Høringssvarene er bilagt sagen.

Det skal nævnes, at erfaringen viser, at der løbende sker ændringer som følge af bl.a. til- og fraflytninger i perioden fra vedtagelsen af skoledistrikterne til klassedannelsen i februar og igen frem til skolestart i august. Erfaringen viser endvidere, at der er en del forældre, som ved skoleindskrivningen i november ønsker en anden skole end deres distriktsskole.

Ifølge folkeskolelovens § 40, stk. 2, pkt. 3 skal ændringer af skoledistrikter behandles og vedtages i Byrådet efter at have været i høring i skolebestyrelserne. Dette krav bortfalder, hvis der træffes beslutning om ikke at ændre på skoledistrikterne.  

Børne- og Undervisningsudvalget drøftede de indkomne høringssvar.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller model 1, således at der oprettes 11 børnehaveklasser i skoleåret 2021/2022.

Børne- og Undervisningsudvalget opfordrer byrådet til at drøfte, hvilket skoledistrikt det lille industriområde skal tilhøre. Drøftelsen skal finde sted inden indskrivningen til skoleåret 2022/2023, det vil sige inden maj 2021.

Tiltrådt.

Der er i budgettet afsat økonomi til 11 børnehaveklasser. Model 1 med 11 klasser koster 786.000 kr. mere end model 2 med 10 klasser. Beløbet er for et skoleår.

Folkeskoleloven § 40, stk. 2, pkt. 3.

Styrelsesvedtægten for Ishøj Kommunes skolevæsen bilag 5. 

Den 25. august 2020 udgav Sundhedsstyrelsen en ny vejledning om forholdsregler ved tilfælde af Covid-19 i dagtilbud og på skoler. Den 22. august 2020 udgav Børne- og Undervisningsministeriet en ny nødprocedurebekendtgørelse om mulighed for midlertidig nødundervisning i skoler og dimensionering i dagtilbud. Vedlagte retningslinjer, der er udarbejdet på grundlag heraf, gælder for alle dagtilbud og skoler samt for den skolestyrkende indsats på Ungdomsskolen. Retningslinjerne opdateres løbende med eventuelle ændringer.

Administrationen foreslår endvidere, at beslutning vedr. iværksættelse af nødundervisning og dimensionering i dagtilbud grundet Corona delegeres til centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse i samarbejde med den stedlige leder.  

Med det nye regelsæt fra Sundhedsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet er reglerne vedr. hjemsendelse, test og opsporing af nære kontakter skærpet. De nye retningslinjer betyder, at det nu er hele klassen/gruppen, der skal sendes hjem til en eller to test, alt efter omstændighederne, hvis et barn eller en medarbejder med tæt kontakt til klassen/gruppen er testet positiv med Covid-19 og har været på skolen/i dagtilbuddet 48 timer forud for testen. Udover klassen/gruppen skal skolen/dagtilbuddet vurdere, om der er andre nære kontakter, der skal sendes hjem.

Som det fremgår af vedlagte notat, er proceduren for smitteopsporing og testning af øvrige børn og medarbejdere afhængig af, om anbefalingen om en meters afstand er overholdt eller ej. Dette vil formentlig i de fleste tilfælde ikke være tilfældet, idet reglen om en meters afstand ikke gælder i dagtilbud og kan fraviges i skoler af hensyn til undervisningen. Fravigelsen af reglen om en meters afstand var, i de fleste tilfælde, en forudsætning for, at alle klasser og elever kunne komme tilbage i skole efter sommerferien i fuldt omfang og efter fuldt skema, sådan som retningslinjerne foreskriver. Uanset forholdene skal hele klassen/gruppen sendes hjem til test. Forskellen består i, om alle skal have foretaget to tests, eller om nogle kan nøjes med en.

Hvis en eller flere elever er hjemsendt fra skolen i en kortere periode på grund af mistanke om smitte med Covid-19, skal skolen iværksætte nødundervisning, hvis elevens tilstand tillader det. Hvis nødundervisning iværksættes for hele klasser, skal det begrundes, hvorfor det er nødvendigt at iværksætte nødundervisning, og hvad der ligger til grund herfor. Der skal i sådanne tilfælde indsendes en formular til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Det er i disse tilfælde formelt Byrådet, der træffer beslutning om iværksættelse af nødundervisning og begrunder denne. Skolen er dog forpligtet til at iværksætte nødundervisningen så hurtigt som muligt. På den baggrund foreslår administrationen, at beslutningen om nødundervisning og dennes begrundelse delegeres til centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse i samarbejde med skolelederen.  

I helt ekstraordinære tilfælde kan der iværksættes en tilpasning (dimensionering) i det enkelte dagtilbud, fx ved at afgrænse timerne barnet er i dagtilbuddet, prioritere mellem børn i forhold til den tid, de er i dagtilbuddet, anvende forskudte mødetidspunkter med videre. Dette kan alene ske på baggrund af regler, påbud eller anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, der konkret betyder, at ikke alle børn kan være i dagtilbuddet på almindelig vis. I sådanne tilfælde indsendes en formular til STUK. Det er i disse tilfælde formelt Byrådet, der træffer beslutning om iværksættelse af tilpasning og begrunder denne. I lighed med nødundervisningen foreslår administrationen, at beslutningen om evt. nødvendig tilpasning og dennes begrundelse delegeres til centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse i samarbejde med dagtilbudslederen.

Frem til byrådets beslutning administreres der efter den eksisterende retningslinje, som blev vedtaget i forbindelse med genåbningen af skoler og dagtilbud: Hvis der opstår en situation, hvor en skole ikke har mulighed for at overholde retningslinjerne, fx ved mangel på personale, kontakter skolelederen centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse, som bistår med udarbejdelse af en midlertidig alternativ plan. Skolens tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentant inddrages i udarbejdelse af den midlertidige alternative plan.

Børne- og Undervisningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at beslutningen om iværksættelse af nødundervisning i skoler og dimensionering i dagtilbud, samt dennes begrundelse, delegeres til centerchefen for Dagtilbud og Uddannelse i samarbejde med den stedlige leder, og at Byrådet orienteres via den daglige Corona-mail.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt.

Sundhedsstyrelsens vejledning om forholdsregler ved tilfælde af Covid-19 i dagtilbud og på skoler af den 25. august 2020.
Børne- og Undervisningsministeriets nødprocedurebekendtgørelse om mulighed for midlertidig nødundervisning i skoler og dimensionering i dagtilbud af den 22. august 2020.

Af kommissoriet for arbejdet i Udvalget for Øget Tryghed, der blev vedtaget af Byrådet den 5. februar 2019, fremgår det, at udvalgets arbejde finder sted i perioden fra den 1. marts 2019 til 1. oktober 2020. Det fremgår ligeledes, at formålet med udvalgets arbejde er at udarbejde en handleplan, der beskriver initiativer, der kan bidrage til at nedbringe antallet af kriminelle hændelser i Ishøj Kommune.

På mødet præsenteres forslag til den afsluttende rapport for udvalgets arbejde, der munder ud i en handleplan efter den endelige godkendelse i Byrådet.

Den afsluttende rapport for arbejdet i Udvalget for Øget Tryghed er bygget op, således, at der først i rapporten kortlægges de data, der er forelagt for udvalget. Herefter beskrives det, hvordan udvalget har arbejdet med en række temaer - alle under overskriften 'Tryghed i Ishøj'. Temaerne er:
 

• Dannelse
• Relationer
• Klubber i alle boligkvarterer
• Konsekvens
• Byens fysiske indretning.

Hvert tema afsluttes med en indstilling/anbefaling til Byrådet. Disse anbefalinger er ligeledes samlet forrest i rapporten.

Rapporten bliver layoutet inden behandlingen i Byrådet.

Rapporten blev gennemgået på mødet i Udvalget for Øget Tryghed den 9. september, og udvalgets medlemmer havde mulighed for at komme med kommentarer og bemærkninger til rapporten. Rapporten er efterføgende tilrettet og har været i høring hos udvalgets medlemmer.

Udvalgets medlemmer udtrykte ønske om et ekstra møde med besøg fra kommunens gadeplansmedarbejdere, der inviteres til at fortælle om den aktuelle situation i byen.

Borgmester Ole Bjørstorp spurgte borgerrepræsentanterne, om arbejdet i udvalget har været interessant, hvilket blev bekræftet.

Udvalget for Øget Tryghed indstiller, at den afsluttende rapport for udvalgets arbejde godkendes af Byrådet på mødet den 6. oktober 2020.

Tiltrådt.

Byrådet besluttede på mødet den 11. august 2020 at indgå i runde 2 efteråret 2021 af partnerskab om DK2020 – klimaplaner. KKR Hovedstaden har godkendt en samlet ramme for de fælles initiativer og projekter i form af 7 såkaldte ”VIP-projekter”, som den enkelte kommune kan tilslutte sig.

Hvis den danske målsætning om at reducere udledningerne af CO2 med 70 pct. i 2030 skal nås, kræver det handling på alle niveauer: Nationalt, regionalt og lokalt.

På den baggrund har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden aftalt at løfte disse ambitioner i fællesskab. Fælles initiativer på klimaområdet vil gøre det nemmere at opnå målene og også i nogle sammenhæng gøre det mindre omkostningstungt, når ikke alle kommuner selv skal løfte samtlige initiativer. Der ligger nu en samlet ramme (godkendt af KKR Hovedstaden i juni 2020) for de fælles initiativer og projekter i form af 7 såkaldte ”VIP-projekter”, som den enkelte kommune kan tilslutte sig. Målet med de fælles klima VIP-projekter er at sikre politisk fokus på klimaindsatsen i hovedstadskommunerne, udbrede de gode erfaringer og sikre fælles løsninger, hvor det giver mening.

Det handler om:

• udarbejdelse af kommunale energi- og klimaplaner efter fælles metode (DK2020),
• fælles plan for at håndtere madspild og bioaffald,
• 100% grønne drivmidler,
• cirkulære indkøb,
• grønne pendlervaner og
• energibesparelser i boliger
• Fælles plan for plastaffald.

De konkrete mål og indsatser i VIP-projekterne er beskrevet i vedlagte bilag. Deltagelse i partnerskabet om VIP-projekterne indebærer, at kommunen arbejder for at gennemfører de målsætninger og aktiviteter, der indgår i VIP-projekterne.

Der lægges op til, at kommunerne kan deltage i arbejdet med VIP-projekterne med forskellige hastigheder. Dermed kan den enkelte kommune prioritere de indsatser, som passer bedst med kommunens politikker. 

Ishøj Kommune har udarbejdet 5 strategier i forhold til klima:

• CO2-reduktion
• Klimatilpasning
• Mobilitet - grønne pendlervaner
• Miljø
• Natur og friluftsliv

Ishøj Kommune arbejder sammen med Vestforbrænding om indsamling og genanvendelse af plastaffald, og vi er godt i gang med indsamling af bioaffald og har fokus på madspild i både husholdninger og kommunale institutioner. Vi fokuserer på energibesparelser i kommunale bygninger, når de renoveres og implementerer grønne drivmidler i regi af Movia.

For så vidt angår cirkulære indkøb, er det administrationens vurdering, at værdikæderne endnu ikke er tilstrækkeligt udbyggede til, at vi bør deltage i projektet på nuværende tidspunkt.

Administrationen anbefaler derfor, at Ishøj Kommune tilslutter sig 2 VIP-projekter:

• Energi- og klimaplaner - koblet til DK2020 klimahandleplan
• Grønne pendlervaner. 

Klima- og Miljøudvalget indstiller,

at Ishøj Kommune tilslutter sig partnerskabet om Hovedstadens VIP-projekter på klimaområdet.

at Ishøj Kommune tilslutter sig VIP-projekterne Energi- og klimaplaner samt Grønne pendlervaner.

Tiltrådt.

Det koster ikke penge at deltage i DK2020, men kommunen skal afsætte de nødvendige medarbejdertimer til en kontaktperson/projektleder og et tværfagligt team.

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til lokalplan 1.90 Strandgårdsparken i offentlig høring i 8 uger. Forslaget er en sammenskrivning og præcisering af eksisterende dispensationer i den gældende lokalplan og muliggør derudover opførelse af et nyt fælleshus. Lokalplanforslaget er udarbejdet i tæt samarbejde med grundejerforeningen.

Lokalplansforslaget bibeholder området som et tæt-lavt boligområde, hvor en række af de relevante dispensationer, de såkaldte standardprojekter er blevet indarbejdet. I lokalplanen præciseres bestemmelser om terrasseoverdækning, udestuer, hegn, tage, vinduer og farver/materialer på facader, udestuer, skure, skralderum o.l.

Strandgårdsparken er et af Ishøjs attraktive boligområder og udgør med sin enkle og ensartede linjer et arkitektonisk værdifuldt hele. Bebyggelsen har fra start været ensartet, men med årene er der kommet variationer, uden at helheden er gået tabt. Området har fortsat mange ensartede træk og er derfor sårbar overfor for mange tilfældige ændringer, i forhold til at opretholde sine samlede kvaliteter.

Bebyggelsen er placeret i ensartede rækker, hvor der opleves en sammenhæng mellem bebyggelsen og udearealerne. Området har en arkitektonisk helhedsvirkning og homogenitet, i form af at alle døre, vinduer og facader har nogle fællestræk - de røde murstensfacader og sorte døre og vinduer. Disse fællestræk er derfor præciseret og indarbejdet i lokalplanen, så der ikke opstår tvivl om, hvad der er gældende for området som helhed.

Lokalplanområdet er inddelt i 3 delområder i forhold til anvendelse. Delområde A anvendes til tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse, delområde B til institution og teknik-bygning, og delområde C anvendes til fælleshus og miljøstation. Anvendelsen i delområde A og B er uændret, dog er delområde C i dag en del af et grønt fællesområde - matriklen er allerede påvirket af miljøstationen, derfor er placering af et nyt fælleshus mest hensigtsmæssig på denne matrikel.

Fælleshuset skal have samme bygningsudtryk som den eksisterende bebyggelse i området, dog er der givet mulighed for at bygge facaden lidt højere. Facadehøjden må ved fladt tag ikke overstige 6 m. Ved bygning med taghældning må højden til tagryg ikke overstige 6 m, hvor loftet kan føres til kip.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at lokalplanforslaget vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tages af dagsordenen.

Planloven

Siden 2017 har Ishøj Kommune været i dialog med Tranegilde Landsbylaug om etablering af en ny legeplads i området. Aftalen blev, at en ny legeplads blev etableret på Bredekærgård mod, at den nuværende legeplads på Tranegilde Bygade langsomt udfases og derfor ikke skulle vedligeholdes. Projektet er sidenhen projekteret, og arealet er klargjort til etablering. Tranegilde Landsbylaug er løbende orienteret om status for legepladsen på Bredekærgård, senest ved møde den 2. september 2020.

Formidlingslegepladsen skal understøtte den udvikling som Bredekærgård har gennemgået de seneste 10 år. Formidlingslegepladsen spiller således sammen med de øvrige formidlingstiltag der er sket, og formidler dansk landbrugshistorie og natur gennem leg, fantasi og læring. Formidlingslegepladsen etableres med inspiration fra gårdlivet anno 1950. Her kan børns fantasi sættes fri, og gennem leg kan børn blive klogere på naturen og den danske landbrugshistorie. Det er derfor ikke kun en legeplads. Det er en aktivitetsbase, der forener formidlingen af 1950ernes landbrugshistorie med moderne leg. I udviklingen af legepladsen har både natur- og historiekyndige været inddraget, således at opførslen bliver autentisk og samtidig inspirer elementerne til leg, motorisk udfordring og fri fantasi. Derudover har der i dialogen med repræsentanter fra Tranegilde Landsbylaug været drøftet placering og udformning. Placeringen af legepladsen sker i forlængelse af øvrigt byggeri.

Med etablering af legepladsen på Bredekærgård erstattes den offentlige legeplads i Tranegilde.

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at der etableres en legeplads på Bredekærgård som fremlagt, med handicapvenlige adgangsforhold og indretning. Projektet finansieres som foreslået med 1,3 mio. kr.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges. 

Tiltrådt.

Der ansøges om at anvende 1.238.000 kr. fra projektet "Bredekærgårds stalde", som er afsat på investeringsoversigten i 2020 med 2 mio. kr.

Ishøj Kulturhus søger om et ekstraordinært tilskud på 41.980 kr. inkl. moms til kloakarbejde.

Ishøj Kulturhus har indhentet tilbud på nedgravning af skelbrønd samt tilslutning til offentlig kloakledning i vej.

Forud for dette kloakarbejde har Ishøj Kulturhus fået udført kloakarbejde, som knytter sig til samme sag. Ishøj Kulturhus har selv afholdt udgiften til den del af arbejdet, som ligger inde på Industriskellet 4, og ansøger om et ekstraordinært tilskud til at dække udgiften for det resterende arbejde.
Vedhæftet er tegning som illustrerer, hvor arbejdet skal udføres.

Der er indhentet tilbud fra Bakkely Kloak.
Tilbuddet er vedhæftet ansøgningen.

Folkeoplysningsudvalget besluttede sagen ved afstemning. 7 stemmer for og 6 stemmer imod et tilskud på 20.000 kr.
Ole Beckmann ønsker sagen videresendt til Ishøj Byråd.

Kultur og Fritidsudvalget vedtager, at følge folkeoplysningsudvalgets indstilling.

Charlotte Jørgensen (O) og Pia B. Skourup (V) kan ikke tiltræde beslutningen. 

Byrådet vedtager, at følge Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling.

For stemte SF+A (undtagen Henrik Olsen (A) og Jeannette Merklin (A)) i alt 11 stemmer.

Imod stemte Ø+V+DF+ Henrik Olsen (A) i alt 7 stemmer.

Jeannette Merklin (A) undlod at stemme.

Der ansøges om et tilskud på i alt 41.980 kr. inkl. moms.

Pr. 31.12.2019 udgjorde foreningens beholdning af likvid kapital 888.602 kr. og der kræves dispensation i forhold til formuegrænsen. Ishøj Kulturhus hensætter midler til en renovering af tag.

Tiltrådt.

Center for Borger, Økonomi og IT (CBOI) har i overensstemmelse med kommunens økonomiregulativ gennemført servicebesøg/controlling på en række driftssteder. Resultatet heraf fremlægges til orientering.

Servicebesøgene/controllingen har fokus på forskellige parametre. Blandt andet foretages kasseeftersyn, bilagsgennemgang, indtægtskontrol og kontrol af lønsumsstyring. Generelt kan det konkluderes, at økonomistyringen på de besøgte driftssteder håndteres på betryggende vis.

Der er gennemført servicebesøg/controlling på følgende driftssteder:

•         Kørselsafdelingen (11. august 2020)
•         Kløverengen (3. september 2020)
•         Femkanten (7. september 2020)

Formålet med servicebesøgene/controllingen er ikke kun opfølgning på og kontrol med driftsstedets økonomiske forvaltning, men i høj grad også service og sparring. Der lægges vægt på god dialog mellem CBOI og driftsstederne om økonomistyringen generelt, anvendelse af økonomi- og lønsystemet og andre værktøjer mv.

CBOI kan med sit organisationskendskab og solide kendskab til systemer mv. bidrage til et bredere perspektiv på de økonomiske opgaver, som det decentrale niveau udfører. Det kan fx være ved at have blik for særlige tekniske eller styringsmæssige udfordringer på driftsstederne. På samme vis kan der være dialog om konkrete spørgsmål til anvendelse af KMD Opus (økonomisystemet) mv. Samtidig har driftsstederne mulighed for at få afklaret spørgsmål til f.eks. økonomistyringen, lønopfølgning mv.

Resultatet af servicebesøgene har været forlagt direktionen. Resultatet af besøgene bliver desuden forelagt revisionen i forbindelse med deres revision af årsregnskabet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at afrapporteringen om servicebesøg/controlling for 2020 tages til efterretning.

Tiltrådt.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Kommunens økonomiregulativ.

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

Bilag 1 og 2 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.

Ishøj Kommune har indgået en aftale med Jobcenter Vallensbæk, som udarbejder et særligt statusnotat (bilag 3) som viser den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet under de særlige omstændigheder ved Coronakrisen.

Til orientering udgiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering løbende rapporter om beskæftigelsessituationen under COVID-19 på følgende link: https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning. 

Tiltrådt.

Ifølge Styrelsesvedtægt for Ishøj Kommunes skolevæsen § 4, stk.1 kan en forældrerepræsentant udtræde af skolebestyrelsen, når forældrerepræsentanten skriftligt har meddelt byrådet sit ønske om udtræden og har modtaget en bekræftelse på udtrædelsen.

Christian Normand, Gülsen Peker, Kristina Riisgaard, Mia Rytter og Pernille Otto har meddelt, at de ønsker at udtræde af skolebestyrelsen på Strandgårdskolen hurtigst muligt. Skolens ledelse oplyser, at der skal afholdes suppleringsvalg til skolebestyrelsen som følge af udtrædelserne.

På Ishøj Skole ønsker Rikke Thullesen at udtræde af skolebestyrelsen hurtigst muligt. Skolens ledelse oplyser, at der indtræder en suppleant i stedet.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at byrådet tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt.

Orientering om, at to vandløbsindsatser i Lille Vejleå, søges udskudt til den følgende planperiode 2021 -2027 (Vandplan 3).

Lille Vejleå er grænsevandløb mellem Ishøj og Greve kommuner, og kommunerne har i foråret og sommeren 2020 fået undersøgt mulige indsatser i vandløbet med henblik på at skabe målopfyldelse (opnå god økologisk tilstand), som det defineres i den statslige vandplanlægning. Indsatserne fremgår af Vandområdeplanen for Sjælland med tilhørende bekendtgørelser og vedrører fjernelse af spærring ved Ishøj Sø og udlægning af groft materiale på vandløbsstrækningen opstrøms søen inkl. fjernelse af fliser i området nær Torslunde Landsby.

Rådgivningsfirmet NIRAS har ved regnvandsbassinet Ishøj Sø undersøgt mulighederne for en omlægning af åen udenom søen, der vil muliggøre, at fisk kan vandre fra havet og op i vandløbet. En omlægning på nuværende tidspunkt vurderes at være problematisk, da uforsinket overfladevand fra et erhvervsområde i Greve Kommune vil kunne afstedkomme forhøjet oversvømmelsesrisici nedstrøms. En omlægning anbefales udskudt til, at den nødvendige regnvandshåndtering i oplandet er tilvejebragt.

Rådgivningsfirmaet ORBICON har på strækningen fra Ishøj Sø og til vandløbets udspring ved Sejlbjerg Mose i Høje-Taastrup Kommune undersøgt muligheden for udlægning af groft materiale (sten og grus) i vandløbet samt på strækningen fra golfbanen og til umiddelbart vest for Torslunde Landsby samt set på muligheden for at optage betonfliser/plader.

Udlægning af sten og grus og optagning af fliser vurderes at kunne skabe et mere naturligt miljø med bedre trivsel for fisk, smådyr og planter i vandløbet, herunder flere skjule- og ynglesteder. Optagningen af betonelementerne vurderes imidlertid at være en for stor udgift i forhold til de afsatte midler i vandplanen. Det er ikke muligt at udskifte virkemidlet til et dyrere i den nuværende planperiode, hvorfor indsatsen anbefales udskudt til den følgende vandplanperiode.

Greve Kommune (projekttovholder) og Ishøj Kommune har videresendt de to forundersøgelsesrapporter til Miljøstyrelsen og Fiskeristyrelsen med henblik på en dialog om at få vandplan 2 indsatserne videreført til næste planperiode 2021 -2027 (vandplan 3).

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at det tages til efterretning, at de to vandplanindsatser i Lille Vejleå søges udskudt til vandplan 3 (2021 – 2027).

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges. 

Tiltrådt.

Vandplanindsatserne, herunder både forundersøgelser og de efterfølgende gennemførelser, finansieres af statslige midler.

Lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26/01/2017).

Der skal træffes beslutning om overordnede principper for den nye bevarende lokalplan 1.95 Torslunde Landsby.

Økonomi- og Planudvalget besluttede den 27. januar 2020 at igangsætte udarbejdelsen af en ny bevarende lokalplan for Torslunde Landsby. Der blev efterfølgende afholdt borgermøde i Torslunde, hvor alle kunne komme med bemærkninger, inden lokalplanarbejdet gik i gang. Der er mange modsatrettede ønsker for landsbyen. Det blev dog tilkendegivet på mødet, at det er vigtigt med specifikke bestemmelser om eksempelvis bygningsbevaring, beplantning og udseende på ny bebyggelse, da man ønsker at holde fast i landsbymiljøet. En opsamling af bemærkningerne er vedlagt som bilag.

Der har også været foretaget en besigtigelse i henhold til de allerede udpegede bevaringsværdige bygninger og særlige kendetegn i landsbyen.

Der er primært 6 punkter, som med fordel kan besluttes, inden lokalplanen færdiggøres og sendes i høring. Punkterne er vedlagt som bilag.

Det vurderes, at punkterne kan medvirke til at fastholde den karakter og det specielle landsbymiljø, som Torslunde Landsby har.

Det foreslås, at der ikke holdes borgermøde, da det ikke er muligt pga. Corona-situationen, og at der allerede har været afholdt et indledende borgermøde. Det foreslås, at der i stedet laves en videopræsentation af lokalplanforslagets proces og principper, som formidles til borgerne.

Teknik- og Bygningsudvalget vedtager de 6 punkter som grundlag for lokalplanforslag 1.95 Torslunde Landsby og den beskrevne proces.

Økonomi-og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets beslutning tages til efterretning.

Tiltrådt.