Referat
Ishøj Byråd tirsdag den 7. februar 2017 kl. 16.30

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tiltrådt.

Beslutning

Ingen spørgsmål.

Sagsfremstilling

Niels Borre (F) meddeler i mail af 24. januar 2017, at han fraflytter kommunen og udtræder pr. 28. februar 2017.

I henhold til §§ 95 og 104 indtræder Kalbiye Yüksel som stedfortræder for Niels Borre for den resterende del af valgperioden. Sami Deniz er 2. stedfortræder på liste F efter Kalbiye Yüksel, og indkaldes derfor som stedfortræder for Volkan Turan, der er sygemeldt.

Indstilling

Det indstilles, at Kalbiye Yüksel indtræder i byrådet som stedfortræder for Niels Borre den resterende del af valgperioden, og at Sami Deniz, indkaldes som stedfortræder for Volkan Turan.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 363 af lov om kommunale og regionale valg og kommunalstyrelsesloven.

 

Sagsfremstilling

Københavns Vestegns Politi har fremsendt ansøgning om alkoholbevilling fra Gourmetladens selskab Kogekonerne 2.0 APS. Samtidig søger de selskabets direktør Jakob Grane Nielsen godkendt som bestyrer af alkoholbevillingen.

Det er et helt nyt sted, og de har ikke tidligere haft en alkoholbevilling. Tidligere har selskabet lavet gourmetmiddage rundt omkring i landet. Deres hensigt er at afholde arrangementer i Torslunde, hvor mindre firmaer kan komme ud og deltage i at lave gourmetmiddage, hvor de kan købe øl eller vin til maden.

Center for Ejendomme og Byggesager, har oplyst at der må ikke drives restaurationsvirksomhed på ejendommen, men da virksomheden i forvejen har tilladelse til konsulentvirksomhed, kurser og teambuilding aktiviteter, herunder madlavning, kan vi acceptere politiets indstilling om alkoholbevilling i forbindelse med sluttede arrangementer/selskaber.

Københavns Vestegns Politi har efterfølgende meddelt direktør Jakob Grane Nielsen, de kun kan få alkoholbevilling i forbindelse med sluttede selskaber.

Indstilling

Det indstilles, at der gives tilladelse til alkoholbevilling i forbindelse med sluttede selskaber.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Sagsfremstilling

Økonomi- og Indenrigsministeriet har i vedhæftede brev af 13. december 2016 orienteret om en ny vederlagsbekendtgørelse for kommunerne. Bekendtgørelsen, der er vedhæftet, træder i kraft den 1. januar 2017.

Med bekendtgørelsen hæves vederlaget til borgmestre med 31,4 pct. svarende til forskellen mellem udviklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked (4. kvartal 2015-niveau).

Fremadrettet reguleres vederlaget til borgmestre årligt på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor med et uvægtet gennemsnit af den statslige og den kommunale/regionale lønudvikling.

Som afledt konsekvens af forhøjelsen af vederlaget til borgmestre, sker der en forhøjelse af udgiftsrammen for vederlæggelsen af udvalgsformænd, næstformand, udvalgsmedlemmer og viceborgmestre. Byrådet har tidligere besluttet, at udvalgsformænd, næstformand og byrådsmedlemmers vederlag fastsættes som en procentsats af borgmesterens vederlag.

Endelig er der foretaget enkelte tekniske og sproglige ændringer i bekendtgørelsen. Disse er oplistet i Økonomi- og Indenrigsministeriet brev af 13. december 2016.

Reguleringen af vederlagene på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor sker første gang den 1. april 2017.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at gældende procentsatser fastholdes, således at vederlag reguleres i henhold til ovenstående. Merudgiften i 2017 på 669.200 kr. finansieres af videreførte mindreforbrug i 2016 på Byrådets konto og Økonomi- og Planudvalgets pulje. I 2018 og øvrige overslagsår er der indregnet stigning i borgmestervederlaget. Merudgiften som følge af de øvrige reguleringer indarbejdes som en teknisk korrektion i forbindelse med budget 2018.

Særindstilling Niels Borre (F):

Evt. beslutning udskydes til efter kommunalvalget og kan påføres som punkt på byrådsmødet i januar i 2018.

Beslutning

F fastholder særindstilling.

 

Særindstilling fra Enhedslisten (Ø) :

Enhedslisten kan ikke tilslutte sig en forhøjelse af vederlag til udvalgsformænd, -næstformænd og -medlemmer.

Det er et forkert signal at sende at hæve vederlagene i en tid, hvor kommunens svageste borgere mister dele af deres levegrundlag pga. kontanthjælpsloft m.m.

Enhedslisten henleder i øvrigt opmærksomheden på, at adskillige af de omliggende kommuner har valgt ikke at hæve vederlagene.

 

Tiltrådt.

Økonomi

Den beregnede merudgift i 2017 og frem i forhold til 2016 udgør samlet 669.200 kr. I 2017 foreslås merudgiften finansieret af videreførte mindreforbrug fra 2016 fra hhv. Byrådets konto og Økonomi- og Planudvalgets pulje.

I 2018 og øvrige overslagsår er stigningen i borgmestervederlaget indregnet. Merudgiften som følge af de øvrige reguleringer indarbejdes som en teknisk korrektion i forbindelse med budget 2018.

Oversigt med de hidtidige og fremtidige vederlag er vedhæftet.

Bilag

Resume

På Byrådsmødet den 6. december 2016, sag 279, blev der givet en foreløbig status på den særlige indsats med opkrævning af kommunale restancer. Indsatsen blev iværksat i marts 2016 som følge af suspenderingen af EFI systemet, og fordi SKAT havde indstillet inddrivelsen af kommunale restancer. Indsatsen har været koncentreret omkring restancer vedrørende ejendomsskat og restancer vedr. dagtilbudsbetaling.

Der gives en endelig evaluering af arbejdet.

Sagsfremstilling

Formålet med indsatsen har været todelt. Dels at få indbetalt så meget restance som muligt, og dels at have sigte på ”god borgerbetjening" ved at indgå betalingsaftaler med borgerne. Derved undgås det, at der løbende pålignes rykkergebyr på borgerens restance, og at restancen i sidste ende sendes til inddrivelse hos SKAT.

Byrådet bevilgede 250.000 kr. til den særlige indsats, som er blevet udført som overarbejde af medarbejdere i Betaling og Ejendomsskat i Økonomicentret. Der er udbetalt i alt 115.000 kr., ud fra de timer det har været muligt at præstere. Det resterende beløb tilføres kassebeholdningen.

Økonomicentret har i vedlagte notat nærmere redegjort for den endelige evaluering af indsatsen, herunder en opgørelse af hvilke resultater, der er opnået gennem indsatsen.

Status på restancer efter den særlige indsats fremgår af nedenstående tabel.

 

Restanceliste ved opstart

Restanceliste ved slut

Antal indgåede betalingsaftaler

Anvendte timer

Restancer vedr. ejendomsskat

3,1 mio. kr.

1,6 mio. kr.

50

112

 

 

 

 

 

Restancer vedr. dagtilbud

3,1 mio. kr.

2,2 mio. kr.

54

140

Indsatsen har som nævnt været prioriteret til at fokusere på to restancetyper, mens øvrige restancekrav er sendt til SKAT efter den hidtidige procedure.

Umiddelbart vurderes der således at være et potentiale i en fortsat/udvidet indsats.

Dette skal imidlertid ses i lyset af, at Folketinget ultimo januar 2017 3. behandler et lovforslag om, at kommunerne overtager opgaven med at inddrive ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav fra SKAT, pr. den 1. februar 2017.  

Der vil være tale om en ny opgave i kommunen, som udfordrer på flere fronter. Det gælder især i forhold til de nuværende ressourcer og kompetencer. 

Derudover er det uvist, hvorledes der vil være IT understøttelse af opgaven, idet kommunernes IT leverandører formentlig først vil forholde sig til IT løsninger, når loven er endeligt vedtaget.

Derfor foreslås det, at der ”på den korte bane” fokuseres på at få opgaven med at inddrive ejendomsskatter, jf. lovændringen, forankret i Betaling og Ejendomsskat i Økonomicentret, herunder få overblik over omfanget, arbejdsgange, tids- og ressourcebehov, og IT understøttelse mv.

Når dette overblik er tilvejebragt vil administrationen fremlægge en vurdering af, hvordan en eventuel fortsat/udvidet indsats med at opkræve og inddrive kommunale restancer kan tilrettelægges.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at evalueringen af den særlige indsats tages til efterretning, og at beslutning om en eventuel fortsat/udvidet indsats afventer, at den nye kommunale opgave med at inddrive ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede krav er forankret i Betaling og Ejendomsskat, herunder at tids- og ressourcebehov mv. er blevet vurderet.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

Resume

Domea har på vegne af Ishøj Boligselskab, anmodet Ishøj Kommune om godkendelse af låneoptagelse vedrørende en ny tilbygning til afdelingens eksisterende fælleshus (Glashuset). Ishøj Byråd har på møde den 3. februar 2015 godkendt låneoptagelse på kr. 5.966.012, og på møde den 24. juni 2015 godkendt yderligere låneoptagelse på kr. 2.533.628, i alt låneoptagelse på kr. 8.499.640 kr. Begge lån med 100% kommunegaranti.

Sagsfremstilling

Da sagen er blevet dyrere end tidligere oplyst, har Domea den 25. oktober 2016 fremsendt ny ansøgning, hvor det ønskes, at Ishøj Kommune godkender en yderligere forhøjelse og ekstra låneoptagelse på kr. 585.000 (100% kommunegaranti).

Domea oplyser, at forskellen på 2,5 mio. kr., fra det oprindelige ansøgte beløb på kr. 5,9 mio. til 8,5 mio. kr., hovedsageligt skyldes, at rådgiver har fastsat budgettet ud fra forkerte eller mangelfulde undersøgelser. Først i forbindelse med detailprojekteringen er alle forhold blevet undersøgt og belyst med, hvad der skal udføres. Herudover er der prisstigninger mellem rådgivers beregninger og entreprenørens faktiske pristilbud - prisstigninger på entreprisearbejde, som ikke er indregnet i overslaget. 

Det specificerede beløb på kr. 585.000, der søges om ekstra låneoptagelse til, indeholder udgifter til ekstraarbejder og uforudsete udgifter i byggeperioden. Udgifter der ikke har kunnet forudses. Disse udgifter er yderligere suppleret med afdelingsbestyrelsens ønsker til indretning og til indkøb af inventar mm. 

Domea oplyser i mail af 16. januar 2017, at finansieringen, som tidligere oplyst, fortsat er gældende, så det ikke medfører huslejestigning. Udgifterne til finansieringen dækkes af nedsættelsen af Domeas administrationshonorar pr. 1. januar 2016 med kr. 530.000.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at en ekstra låneoptagelse på kr. 585.000,- godkendes, og at kommunen stiller 100% kommunegaranti til belåningen.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Det tidligere budget

8.500.000 kr.

Regnskab

9.084.512 kr.

Difference

   584.512 kr.

 

Bilag

Resume

Godkendelse af projektbeskrivelse for projekt "Støjdæmpning langs Køge Bugt Motorvejen".
Park-, Vej- og Miljøcenter anmoder om en rammebevilling på 1 mio. kr. fra støjfonden på 10 mio. kr. frigivet til igangsætning af projektet.

Sagsfremstilling

Vejdirektoratet foretog i 2014 en analyse af mulighederne for at forbedre støjforholdene langs Køge Bugt Motorvejen gennem Ishøj Kommune. Motorvejsstøjen blev kortlagt i boligområderne syd for vejen for den nuværende situation, og for følgende to forslag til støjdæmpning langs motorvejen, en 12 m høj støjvold og en 4 m høj støjskærm.

Kortlægningen viste, at der er ca. 1830 støjbelastede boliger i Ishøj på den pågældende strækning med et støjniveau over 58 dB.

Park-, Vej- og Miljøcenter har efterfølgende bedt Sweco om at udarbejde et forprojekt, der beskriver projektets udfordringer, samt hvilke eventuelle løsninger der kan gennemføres.

Inden igangsætning er der flere forhold, der bør undersøges. Langs motorvejen er der tekniske installationer som broer, veje og stier. Der er regnvandsbassiner, forsyningsledninger og institutioner, som kan have indflydelse på projektets udformning. Der skal tages hensyn til Vejdirektoratets krav og eventuel deltagelse fra nabokommuner. Derudover er det vigtigt, at føre en tæt dialog med borgerne via borgerinddragelse.

Projektet opdeles i to hovedetaper, hvor etape 1 er strækningen mellem Ishøj Stationsvej og Store Vejle Å, og etape 2 er strækning mellem Ishøj Stationsvej og Lille Vejleå. På baggrund af udfordringerne ved Ørnekærs Vænge, har Byrådet besluttet, at projektet igangsættes med etape 1. Borgerinddragelse påbegyndes i februar og marts 2017 jf. projektbeskrivelsen og tidsplan.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget og Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at projektbeskrivelsen for støjdæmpning langs Køge Bugt Motorvejen godkendes og, at der gives en rammebevilling på 1 mio. kr. til rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af VVM redegørelse og detailprojekt for etape 1, finansieret af kassebeholdningen (Støjfond).

Særindstilling vedr. godkendelse af projektbeskrivelse fra Venstre og Enhedslisten.

Under pkt. om succeskriterier ønskes anført ”alternativer som støjskærme ect., herunder støjreducering med overdækning i henhold til tidligere fremlagte forslag, er undersøgt inden valg af løsning”.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets og Teknik- og Bygningsudvalgets indstillinger følges.

Beslutning

Tiltrådt.

Særindstilling fra Venstre (V) og Enhedslisten (Ø) fastholdes.

 

Økonomi

Rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af VVM redegørelse og detailprojekt, herunder miljøvurdering/ -screening, borgerinddragelse og workshops, 1 mio. kr.  

Bilag

Resume

På det fælles udvalgsmøde den 21. november besluttede Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, at sende tre modeller for ny klubstruktur til høring i skolebestyrelserne, Ungdomsskolens bestyrelse, Ishøj Fælles Elevråd og Ungerådet med høringsfrist den 4. januar 2017. Udvalgene besluttede endvidere, at administrationen udarbejder forslag til principper for fordeling af økonomiske ressourcer og for åbningstid.

Sagsfremstilling

I det vedhæftede notat beskrives principper for åbningsdage og ressourcetildeling samt den særlige koordinatorfunktion, som bliver en del af den nye klubstruktur.

Høringssvar fra skolebestyrelserne, Ungdomsskolens bestyrelse, Ishøj Fælles Elevråd og Ungerådet er vedhæftet.

Udtalelser fra Ungdomsskolens MED-udvalg, skolernes MED-udvalg samt Fælles MED-udvalg for dagtilbud og skoler er vedhæftet sagen til orientering.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget drøftede de indkomne høringssvar,

 Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

  • at model A, B eller C danner grundlag for den fremtidige klubstruktur i skolernes aftenklubber,
  • at der etableres et klubtilbud for kommunens 15 - 17årige på ungdomsskolen,
  • at der ansættes en koordinator, der både skal lede det nye klubtilbud for de 15 - 17 årige i ungdomsskolen og koordinere det faglige og pædagogiske indhold i kommunens klubtilbud samt koordinere åbningstider i skolernes aftenklubber,
  • at koordinatorens løn finansieres med midler fra den vakante afdelingslederstilling i Ungdomsskolen (Kufferten),
  • at åbningstider i skolernes aftenklubber og klubben i ungdomsskolen er tre timer pr. aften i tidsrummet 17 - 22,
  • at tre aftenklubber holder åbent hver dag i ugens fem dage i 47 uger om året, og at åbningstiden fordeles jævnt over ugens fem dage, jf. eksempel fra bilag. Ved særlige lejligheder kan en hverdag veksles til weekend åbent,
  • at ressourcer til aftenklubberne fordeles efter den i notatet foreslåede model indenfor det eksisterende budget til formålet,
  • at klubtilbuddet i ungdomsskolen har åbent tre timer alle fem hverdage samt lørdag eller søndag i 52 uger om året,
  • at klubtilbuddet i ungdomsskolen har åbent for alle kommunens 13 - 17årige i weekender og i ferieperioder, hvor aftenklubberne ikke holder åbent,
  • at klubtilbuddet i ungdomsskolen finansieres indenfor Ungdomsskolens budget (inkl. budgettet til Kufferten),
  • at den nye klubstruktur træder i kraft ved starten af skoleåret 2017/2018.

Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget indstiller,

at  aftenklubberne arrangeres efter model A,

at  der ved udmøntningen lægges særlig vægt på koordinering og tiltag, der kan bringe de unge sammen på tværs af skoledistrikter, og

at  de unge kan blive i ungdomsskolens klub til det klubår, de fylder 18 år, er afsluttet (klubåret afsluttes i august).

Beslutning

Ændringsforslag: Socialdemokratiet (A) foreslår, at pkt. 3 i indstillingen ændres til : "at de unge kan blive i ungdomsskolens klub til de fylder 18 år".

Ændringsforslag: Venstre (V), Socialistisk Folkeparti (SF) og Enhedslisten (Ø) foreslår, at sagen sendes til fornyet udvalgsbehandling.

Socialdemokratiet (A) og Dansk Folkeparti (O) stemte imod ændringsforslag fra V, SF og Ø.

Tiltrådt.

 

Lovgrundlag

Kommunerne kan oprette klubtilbud under flere forskellige love. Det kan ske under Folkeskoleloven, Ungdomsskoleloven, Folkeoplysningsloven og Lov om dag-, fritids og klubtilbud m.v. til børn og unge.

Bilag

Resume

Ishøj Svømmehal fremsender forslag til takster gældende fra marts 2017.

Sagsfremstilling

Ledelsen i Ishøj Svømmehal har, i forlængelse af det nye forslag til aktiviteter og tilbud, gennemgået svømmehallens gældende takster.
Med de nye initiativer har det været nødvendigt at fastlægge takster for nye tilbud.
De af byrådet, i forbindelse med budgetgodkendelsen for 2017, godkendte entrépriser berøres ikke.
Forslag til takstblad for Ishøj Svømmehal er vedhæftet. De nye forslag er markeret med rødt.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at forslaget til nye takster for Ishøj Svømmehal godkendes.

Udvalget orienteres om de kommende salgstal.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling følges.

Særindstilling fra Lennart Nielsen (V):

Venstre mener, at kommunen med de nye tilbud på svømmesiden med bl.a. crawl for triatleter og babysvømmning udsætter foreninger, som til dagligt tilbyder svømmetræning, for en unødvendig konkurrence.

Det er efter Venstres opfattelse ikke en kommunal opgave.

Bl.a. babysvømmning tilbydes af den lokale svømmeklub.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

På baggrund af de nye tiltag, forventes og kræves der i budget 2017 en merindtægt på 150.000 kr. i forbindelse med indtægtsgivende aktiviteter. Målet forventes at kunne imødekommes ved, at øge indtjeningen gennem nye tilbud.
Ishøj Svømmehals administration kan fastsætte priser på særlige events.

Bilag

Resume

Kultur- og Fritidscentret fremlægger forslag til revision af ordensreglementet for Ishøj Svømmehal til ikrafttræden ved genåbningen af svømmehallen marts 2017.

Sagsfremstilling

I forbindelse med videreuddannelse af personalet, er der foretaget en gennemgang og drøftelse af ordensreglementet for Ishøj Svømmehal med henblik på at opdatere ordensreglementet for mangler i forhold til oplevelsen af dagligdagen i svømmehallen.
Dette har medført forslag til redaktionelle ændringer, og enkelte nye forslag til tilføjelser i ordensreglementet.
Kultur- og Fritidscentret har drøftet forslagene med svømmehallens ledelse og personale.
Der er udarbejdet notat om forslagene til ændringer i ordensreglementet. Notatet er udformet sådan, at det tidligere godkendte ordensreglement er opstillet overfor forslagene til ændringer således, at der kan foretages en sammenligning mellem de gældende ordensregler og forslag til ændringer.
Notatet af 5. januar 2017 vedhæftes.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

Resume

I forlængelse af beslutning på sag nr. 253 på byrådsmøde den 1. november 2016, skal der udpeges et medlem til bestyrelsen for foreningen Øresunds Solist.

Sagsfremstilling

Vedtægterne indeholder mulighed for, at Ishøj Byråd udpeger et medlem til bestyrelsen af foreningen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer kan udpeges af musikskolerne i Danmark, musikskolerne i Skåne, de professionelle symfoniorkestre i Hovedstadsregionen og Det Kongelige Musikkonservatorium.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at Sengül Deniz (A) udpeges til bestyrelsen for Øresunds Solist.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

Resume

Forslag om at ubrugte anlægsmidler, 1,8 mio. kr. fra lethalsprojektet, afsættes til opgradering af tunneller.

Sagsfremstilling

På novembermødet i Teknik- og Bygningsudvalget vedr. 2. budgetopfølgning 2016, foreslog udvalget, at de resterende 1,8 mio. kr. fra lethalsprojektet i 2016, skulle afsættes til en ekstraordinær indsats til opgradering af tunneller i 2017.

På stisystemet i kommunen er der i dag 32 betonbygværker med betegnelsen tunnel, heraf er 28 ejet af Ishøj Kommune. De sidste fire er ejet af Banedanmark og Vejdirektoratet.

Det har vist sig, at der er et behov for at se nærmere på tunnellernes tilstand i forhold til konstruktion, belægninger, afvanding, belysning etc.

Udgifterne til drift og vedligeholdelse af konstruktionerne afholdes over kontoen for betonbygværker.

Udgifterne til belysning afholdes over kontoen for vejbelysning, hvor der pt. pågår forhandlinger med Dong om en ny aftale, der også indbefatter bedre belysning i tunnellerne.

Park-, Vej- og Miljøcenter vil på udvalgsmødet i marts fremlægge et forslag til opgradering af tunneller, med en prioriteret rækkefølge i forhold til tilstandskarakter for tunnellerne og den økonomiske ramme på 1,8 mio. kr.  

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at ubrugte anlægsmidler i 2016, 1,8 mio. kr. fra lethalsprojektet, afsættes og frigives til opgradering af tunneller i 2017.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Økonomi

Opgradering af tunneller: 1,8 mio. kr.

Resume

Park-, Vej- og Miljøcenter ansøger om at få 5 mio. kr. i investeringsoversigten for 2017 og 1 mio. kr. i investeringsoversigten for 2018 frigivet til Torslundevej, etape 2.

Sagsfremstilling

Trafiksanering af Torslundevej, etape 1 blev igangsat og gennemført i 2016.

Vejprojektet kommer til at bestå af 2 enkeltrettede fællesstier langs Torslundevej, der adskilles af en vandrende mod kørebanen. Kørebanen forskydes lidt mod nord, men kørebanebredderne bevares. Torslundevej tilpasses en 40 km/t zone med fartdæmpende foranstaltninger.

I den sydlige fælles sti anlægges der en ny vandledning, og i kørebanen en ny regnvandsledning til afvanding af vejen. Inden regnvandet ledes til Lille Vejleå, via sandfang og olieudskiller, skal det forsinkes. Der etableres 2 rørbassiner i kørebanearealet, da der tidligere er givet afslag på at udlægge 2 arealer til forsinkelsesbassiner i størrelsesorden af ca. 500 m² nord for Torslundevej.

Af investeringsoversigten for 2016 fremgår det, at Torslunde-projektet skal køre over en 2-årig periode med opstart i 2016 (etape 1) og afslutning i 2017 (etape 2).

Af budgettet for 2017 fremgår det, at Torslunde-projektet skal køre over en 3-årig periode, hvilket vanskeliggør færdiggørelse af etape 2. Det foreslås derfor, at tilbageføre den ene af de to mio. kr, der er afsat i 2018 til 2017, så det kun er de hævede flader og slidlagsarbejder der udføres i 2018.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at der frigives 5 mio. kr. fra investeringsoversigten for 2017 og 1 mio. kr. fra investeringsoversigten for 2018, der fremrykkes til 2017 til gennemførsel af Torslundevej - etape 2.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Bilag

Resume

Forslag fra SF - Niels Borre om fleksibel arbejdstid

Sagsfremstilling

"Nogle mennesker har brug for mere tid i hverdagen, imens andre har mere brug for lidt ekstra i lønningsposen. Fælles for dem er, at det langt fra er sikkert, at en arbejdsuge på lige netop 37 timer er det, der passer bedst til den aktuelle livssituation. Derfor ønsker vi i SF at give kommunens medarbejdere bedre muligheder for at forhandle deres arbejdstid, så den passer til deres ønsker og behov.

SF foreslår, at Ishøj Kommune - efter københavnsk forbillede - igangsætter et pilotforsøg, hvor en gruppe medarbejdere får mulighed for at forhandle deres arbejdstid op eller ned efter eget ønske, og dermed opnå en bedre balance mellem deres arbejdsliv og privatliv. For SF er fleksibel arbejdstid et af redskaberne til at sikre glade og engagerede medarbejdere, der er mindre syge, nedslidte og stressede.

Erfaringer fra en lignende forsøgsordning i Københavns Kommune viser, at op imod en fjerdedel af de ansatte gerne vil justere deres arbejdstid, så de enten arbejder lidt mere eller lidt mindre. Forsøget viser også, at der blandt medarbejderne generelt er stor opbakning til en større fleksibilitet i ansættelsesforholdet.

Som kommunens største arbejdsplads, er det vores vigtige ansvar, at hundredvis af gode og dygtige medarbejdere har et godt arbejdsliv med mulighed for at finde den helt rigtige balance mellem arbejde og fritid. Nogle har i perioder behov for mere tid i hverdagen, imens andre gerne vil arbejde og tjene lidt mere. Hvis vi skal imødekomme de behov, har vi brug for mere fleksibilitet i indretningen af medarbejdernes arbejdstid, både ved ansættelsestidspunktet og løbende, i takt med at medarbejdernes behov for en anden balance mellem arbejde og fritid ændrer sig.

Forandringer i kommunens ansættelsesforhold kan være en stor omstilling med administrative udfordringer. Derfor er der brug for en forsøgsordning, der blandt andet kan afklare, hvor stort et ønske der er blandt kommunens medarbejdere om at justere på deres arbejdstid, og hvordan sådan et ønske kommer til udtryk. De værdifulde erfaringer fra pilotforsøget skal bruges med henblik på at skabe mere fleksibilitet for alle medarbejdere i kommunen på sigt. 
Byrådet igangsætter et forsøg med fleksibel arbejdstid på udvalgte arbejdspladser i kommunen. Målet er at indsamle viden om den udvidede fleksibilitet, så ordninger med fleksibel arbejdstid efterfølgende kan udrulles til samtlige medarbejdere i Ishøj Kommune. Pilotforsøget skal iværksættes i samarbejde med de relevante MED-udvalg og fagforeningsgrupper"

Indstilling

Forslag til beslutning:

Spørgsmålet om fleksibel arbejdstid undersøges nærmere i samarbejde med de faglige organisationer og MED-udvalg. Problemstillinger som normeringer, bindingsperioder, lønbudgetter mv. skal klarlægges inden et evt. forsøg igangsættes.

Beslutning

Tiltrådt.

 

Beslutning

Til efterretning

Resume

Likviditeten opgjort efter ”kassekreditreglen” udgjorde 177,2 mio. kr. pr. 31. december 2016, mens den faktiske likviditet ved 4. kvartals udgang var 117,9 mio. kr. Begge nøgletal er inkl. den overskudslikviditet, der er placeret til forvaltning, pt. 90 mio. kr.

Sagsfremstilling

Ifølge ”Budget- og regnskabssystem for kommuner”, skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen. Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnit over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kontiene for likvide aktiver og kassekredit.

Kassekreditreglen overholdes, når saldoen er positiv.

Likviditetsoversigten skal forelægges Byrådet og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 31. december 2016 tages til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Økonomi

Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2014 – 2016 har udgjort følgende:

 

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2014

139,2

 132,3

   127,4 

125,6

2015

123,9

119,0 

116,6

121,6

2016

126,0

135,7

                     157,2

177,2

Som det fremgår, har der været en stigning i den gennemsnitlige likviditet siden 3. kvartal 2015.

Som supplement til likviditetsoversigten vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2014 til 2016.

 Kassebeholdning ultimo kvartalet. mio. kr.

 

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2014

76,1

 49,6

63,5

46,1

2015

36,8

17,0

48,4

66,2

2016

68,3

111,3

                     122,7

117,9

Den faktiske likviditet pr. 31. december 2017 udgjorde 117,9 mio. kr., hvilket er et fald på knap 5 mio.kr. i forhold til kvartalet før. Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det dog bemærkes, at beholdningen pr. 31. december 2016 på 117,9 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet.

Eksempelvis vil der være tale om afholdte og disponerede udgifter som på opgørelsestidspunktet ikke var faktureret og dermed betalt. Det gælder især for en række anlægsprojekters vedkomne. Afgivne tillægsbevillinger efter 31. december 2016, finansieret af kassebeholdningen, er heller ikke modregnet i ultimolikviditeten.

Kassebeholdningen indeholder desuden forudbetalt statstilskud til en institution som pr. 31. december udgjorde ca. 16 mio. kr. Dette beløb vil blive afregnet i forbindelse med regnskabsafslutningen, og vil dermed fragå kommunens likviditet.

Bilag