Referat
Ishøj Byråd tirsdag den 7. september 2021 kl. 16.00

Rådhuset, Byrådssalen, Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj - det åbne møde begynder kl. 19.00

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Det tiltrædes, at administrationen gives det foreslåede mandat i sagen.


Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Det tiltrædes, at handlen vedr. parceller i Pilemølle Erhverv effektueres.

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Tages af dagsordenen.

Beslutning

Tiltrådt.


Beslutning

Ingen spørgsmål.

Resume

Byrådet godkendte på møde den 2. marts 2021 Seniorrådets vedtægter, herunder også at valg til kommunens Seniorråd finder sted samtidig med valg til Byrådet for at opnå en større stemmeafgivelse. Administrationen fremlægger hovedprincipper i form af 2 modeller for afholdelse af valg til Seniorråd til Byrådets beslutning.

Sagsfremstilling

Valg til Seniorrådet afholdes den 16. november 2021. Lovgivningen på området (se bilag) kræver imidlertid, at valghandlingen til Seniorrådet ikke kan virke forstyrrende på den primære valghandling, dvs. valg til regionsråd og kommunalbestyrelse. Derfor foreslås det, at stemmeafgivelsen til Seniorrådet foregår i enten tilstødende lokaler, på de lokationer hvor den primære valghandling finder sted eller på èn samlet lokation i kommunen. Ældresagen Ishøj har givet tilsagn om at stille med valgtilforordnede og valgstyrer. Administrationen fremlægger følgende to modeller for afholdelse af valg til Seniorrådet til Byrådets beslutning:


Model 1

Model 1 tager udgangspunkt i den nuværende struktur for opdeling af valgsteder i Ishøj Kommune. Ældresagen Ishøj har givet tilsagn om, at seniorerne selv bidrager med valgtilforordnede og valgstyrere. Valg til Seniorrådet foregår på 5 lokationer i tilstødende lokaler samtidig med den primære valghandling:

  • Valgsted 1: Forsamlingshuset (alternativt Ishøj Skolehal).
  • Valgsted 2: Vibeholmskolen
  • Valgsted 3: Gildbroskolen
  • Valgsted 4: Strandgårdskolen
  • Valgsted 5: Ishøj Bycenter - Kulturium

Ved denne model er det ikke muligt at gennemføre valghandlingen i Forsamlingshuset på grund af pladsmangel. Derfor foreslås valghandlingen til Seniorrådet henlagt til Ishøj Skolehal.


Model 2

Ved model 2 for valg til Ishøj Kommunes Seniorråd foreslås, at valghandlingen gennemføres på én lokation i kommunen: Ishøj Bycenter - Kulturium.

Model 2 forudsætter ligeledes, at seniorerne selv bidrager med valgtilforordnede og valgstyrer, ligesom de selv deltager i fintælling 1-2 dage efter valghandlingen.

Selve afholdelsen af kommunal- og regionsrådsvalg trækker mange ressourcer i administrationen. Selv om seniorrådet stiller med valgtilforordende med mere, så må det forventes, at der på valgstederne også vil være et træk på de administrative ressourcer under såvel som efter valghandlingen. Såfremt der er sygdom, eller der opstår uforudsete hændelser, så vil administrationen skulle prioritere kommunal- og regionsrådsvalg.


Fordelen ved model 1 er, at der vil være mange valgsteder for valg til seniorråd, og at man kan stemme samme sted til både kommunal- og regionsrådsvalg og seniorrådsvalg (dog bortset fra i Ishøj Landsby). Fordelen ved model 2 er, at valget holdes afgrænset, og dermed ikke risikerer at påvirke kommunal- og regionsrådsvalget, og det administrative ressourcetræk vil være væsentligt mindre.


For at mindske belastningen på administrationen samt at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til en god afvikling af valg til kommunal- og regionsråd og samtidig til seniorråd, anbefaler administrationen model 2.


Lovgrundlag

LBK. nr. 1647 af 4. august 2021.

Økonomi

Økonomi vedr. valg til Seniorråd indgår i budget for valghandlingen den 16. november 2021.

Indstilling

Byrådet beslutter at benytte model 2 til afholdelse af valg til Seniorrådet.

Beslutning

Byrådet beslutter at benytte model 1 til afholdelse af valg til seniorrådet.

Bilag

Resume

Ishøj Kommune har modtaget bevilling fra Bolig- og Planstyrelsen på 485.000 kr. til valgbus, som brevstemmested, i Ishøj Kommune.

Sagsfremstilling

Indenrigs- og Boligministeren åbnede før sommerferien op for ansøgninger til en pulje til valgbusser som brevstemmesteder. Formålet med puljen er, at hæve valgdeltagelsen til kommunal- og regionrådsvalget den 16. november 2021. Målgruppen for puljen er vælgere, der bor langt fra de steder i en kommune, hvor man kan stemme eller områder med lav valgdeltagelse samt vælgergrupper med lav valgdeltagelse. Det var kun kommuner, der kunne ansøge puljen. Da Ishøj Kommune ved kommunal- og regionrådsvalget i 2017 havde landets laveste valgdeltagelse på 59,6 %, og stemmeprocenten i Vejleåparken kun var på 46,9 %, har Ishøj Kommune ansøgt midler fra puljen. Ishøj Kommune modtog svar fra Bolig- og Planstyrelsen medio juli og styrelsen bevilgede 485.000 kr., hvilket er det maksimale beløb, som kunne bevilges via puljen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af Lov om kommunale og regionale valg.

Økonomi

Bevillingen på 485.000 kr. fra Bolig- og Planstyrelsen giver bl.a. mulighed for at få afholdt lønudgifter, udgifter til busleje samt en række andre udgifter, hvorfor Ishøj Kommune ikke forventes at få nogen økonomiske udgifter med valgbussen.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at bevilling på 485.000 kr. fra Bolig- og Planstyrelsen bevilges til valgbussen, og at beløbet finansieres af tilskud fra Bolig- og Planstyrelsen. Pengene er tilgået Ishøj Kommune.

Beslutning

Tiltrådt.


Bilag

Resume

Landsbyggefondens midler til den nuværende boligsociale helhedsplan i Vejleåparken udløber ultimo oktober 2021. Den kommende helhedsplan løber fra november 2021 - november 2025, og gælder udelukkende for boligselskabet AAB, afd. 55 i Vejleåparken.

Sagsfremstilling

Der er nu indgået delaftaler mellem AAB og Ishøj Kommune på alle de fire indsatsområder, der skal tegne den boligsociale helhedsplan i perioden 2021 - 2025.


De fire indsatsområder er:

  • Uddannelse og livschancer
  • Beskæftigelse
  • Kriminalitetsforebyggelse
  • Sammenhængskraft og medborgerskab

De konkrete aktiviteter fremgår af vedhæftede bilag.


For at sikre en effektiv styring og koordinering på strategisk niveau etableres en ansvarlig boligsocial bestyrelse, svarende til den fungerende, så en entydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer – herunder boligorganisation, helhedsplan, boligafdeling og kommune. Bestyrelsen mødes fire gange årligt. I bestyrelsen vil fremadrettet sidde repræsentanter fra AABs boligafdeling 55, byggechef fra AAB, chef for sociale indsatser fra AAB samt et medlem af Ishøj Kommunes direktion. Den boligsociale leder fungerer som sekretær og indkalder til møderne. Kommissoriet for bestyrelsen forventes godkendt på bestyrelsesmøde den 31. august 2021.

Lovgrundlag

Ved lov nr. 1561 af 18. december 2018 blev almenboliglovens § 91a ændret således, at Landsbyggefonden i årene 2019–2026 inden for en årlig ramme på 380 mio. kr. kan give tilsagn til en boligsocial indsats i udsatte almene boligområder i form af huslejestøtte og boligsociale aktiviteter, lokal organisering mv.

Økonomi

Helhedsplanen er blevet prækvalificeret til at få tildelt 6,5 mio. kr. fra Landsbyggefonden. Landsbyggefonden godkender det endelige beløb på deres repræsentantskabsmøde i september. Ishøj Kommune bidrager med 800.000 kr. over fire år. Kommunens medfinansiering består derudover også af medarbejdertimer.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Efter Økonomi- og Planudvalgets behandling af sagen som en efterretningssag, er administrationen blevet opmærksom på, at der er behov for byrådets godkendelse af Helhedsplanen.

Administrationens forslag til beslutning:

Byrådet vedtager, at Helhedsplanen for Vejleåparken 2021-2025 herunder den kommunale medfinansiering godkendes.


Beslutning

Tiltrådt.

Det undersøges, om beboere fra andre boligorganisationer kan benytte sig af social- og økonomisk rådgivning i Vejleåparken.

Bilag

Resume

Ishøj Kommune har siden den 1. februar 2005 haft 100 % anvisningsret til ledige boliger i de almene boligorganisationer i kommunen. Samarbejdsaftalerne med boligorganisationerne løber indtil videre frem til udgangen af 2021/23. Hvert år siden 2005 er der udarbejdet en Boligrapport, en evaluering af 100 % anvisningsret, som forelægges Byrådet til godkendelse.

Sagsfremstilling

Som det fremgår af boligrapporten, kan det specielt pointeres, at:

  • lejetab på kr. 715.723 skyldes COVID-19 pandemien i 2020
  • det er lykkedes at udleje alle ledige boliger inden udgangen af 2020
  • alle nye lejere opfylder udlejningskriterierne (med undtagelse af støtteskrivelser, da boligsocial anvisning ikke sker efter udlejningskriterierne)
  • kommunen, via støtteskrivelser, har løst sine boligsociale forpligtelser (Ishøj borgere der ikke opfylder udlejningskriterierne, men som har et påtrængende boligsocialt behov)
  • alle samarbejdsaftaler er gældende frem til 2021/23.


I pkt. 6 (s. 4) i rapporten er der tilføjet en mere uddybende forklaring på, hvad der skal tages højde for, når man ser på de tal, der oplyses i rapporten. Det samme gør sig gældende i de grafiske oversigter Bilag 2-7 (s. 17-23), hvor der i år er indsat mere uddybende forklaring.


Boligrapporten vil blive udsendt til boligorganisationer samt offentliggjort på Ishøj Kommunes hjemmeside.

Lovgrundlag

Almenboligloven.

Økonomi

Der har i 2020 i forbindelse med COVID-19 været et større lejetab i alle boligorganisationer undtagen PAB. Det samlede lejetab udgør kr. 715.723.

Boligerne har været sendt i tilbud mange gange, men ansøgere har af forskellige årsager sagt nej til de tilbudte boliger, og boligerne er derfor først genudlejet efter et lejetab. Af årsager nævner ansøgerne usikkerhed i forbindelse med job efter nedlukning af Danmark i foråret 2020, usikkerhed i forbindelse med hjælp til flytning af flyttefirmaer og mylder i opgangene især i den nye beboelse Solkysten, hvor der har været nervøsitet omkring, om flere skulle flytte ind samtidigt i opgangene. Nogle boliger har været i tilbud 8-9 gange, inden de er blevet udlejet.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at boligrapporten for 2020 godkendes med den tilføjelse, at næste års boligrapport indeholder en status på ungdomsboliger i Ishøj Kommune.

Supplerende sagsfremstilling:

Økonomiafsnit er tilføjet efter Økonomi- og Planudvalgets behandling.

Beslutning

Tiltrådt.


Bilag

Resume

Regeringen har sammen med en række af Folketingets partier indgået aftale om at tildele kommunerne midler til håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen samt til trivselsfremmende aktiviteter i skole og SFO.

I alt modtager Ishøj Kommune 455.494 kr. fordelt med 328.748 kr. til faglige udfordringer og 126.746 kr. til trivselsfremmende aktiviteter. Midlerne falder oven i de godt 649.000 kr., som Ishøj Kommune modtog tidligere på året til fagligt løft og trivsel, jf. sag nr. 66 på Økonomi- og Planudvalgets møde den 22. marts 2021. Sidstnævnte midler er fordelt efter antallet af elever i 9. klasse, da Folketingets aftaleparter har udtrykt ønske om, at kommunerne anvendte midlerne til de ældste elever.

Sagsfremstilling

Tilskuddet til håndtering af faglige udfordringer kan anvendes til indsatser i folkeskolen, SFO’er samt fritids- og klubtilbud, som sikrer et fagligt løft for de elever, som har det største behov, herunder eleverne i udskolingen, som indenfor de kommende år skal videre på en ungdomsuddannelse eller til indsatser, som kan bidrage til at genstarte de gode fællesskaber og styrke trivslen, som er en forudsætning for læring.

Tilskuddet til trivselsfremmende aktiviteter
kan eksempelvis anvendes til sommerferieaktiviteter, lejrskoler, åbne skoleaktiviteter, ekskursioner mv.

Det er op til kommunerne at beslutte, hvorledes tilskuddet konkret skal anvendes lokalt. Administrationen anbefaler, at midlerne fordeles efter antallet af elever i 0. - 9. normalklasse pr. 1. august 2021. Administrationen anbefaler desuden, at det udlægges til skolelederne, under inddragelse af skolebestyrelserne, at fastsætte hvordan midlerne skal anvendes indenfor den af ministeriet givne ramme.

Tilskuddene skal anvendes inden udgangen af 2021. Der stilles i den forbindelse ikke krav om udarbejdelse af regnskaber eller særlige redegørelser.

Orientering om ændrede krav til statsmidler til fagligt løft og trivsel
I aftalen om midler til håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen samt til trivselsfremmende aktiviteter i skole og SFO fremgår det, at kravene til de midler, som Ishøj Kommune tidligere har modtaget til fagligt løft og trivsel, er ændret på en række punkter. Oprindeligt var det forudsat, at midlerne skulle anvendes inden udgangen af juli. Det fremgår nu, at midlerne kan anvendes frem til udgangen af 2021. Det blev desuden besluttet, at tilskud, som ikke er anvendt inden udgangen af juli 2021, enten kan anvendes inden for de oprindeligt fastsatte formål, eller kan anvendes inden for formålet med de ekstra statsmidler, som beskrevet ovenfor.

Endelig bortfalder kravet om, at der skal redegøres for det realiserede forbrug med udgangen af 3. kvartal 2021.

Børne- og Undervisningsministeriets skrivelse om statsmidlerne er bilagt sagen.

Økonomi

Midlerne overføres til kommunerne i forlængelse af midtvejsreguleringen af bloktilskuddet for 2022. Oversigt over fordelingen af tilskud pr. kommune er bilagt sagen.

Kommunerne vil kunne disponere over midlerne i umiddelbar forlængelse af Børne- og Undervisningsministeriets skrivelse om tilskuddet, som er dateret 15. juni 2021.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller,

At der gives en tillægsbevilling til merindtægter på 455.494 kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende folkeskoler.

At der gives en tillægsbevilling til merudgifter på 455.494. kr. i 2021 på budgetområde B40 vedrørende folkeskoler.

At midlerne fordeles til Ishøj Skole, Vibeholmskolen, Strandgårdskolen, Vejlebroskolen og Gildbroskolen efter antallet af normalklasseelever i 0. - 9. klasse pr. 1. august 2021.

At det udlægges til skolelederne under inddragelse af skolebestyrelserne at fastsætte, hvordan midlerne skal anvendes inden for den af ministeriet givne ramme.


Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.


Bilag

Resume

Der blev den 1. juni 2021 indgået en politisk aftale om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser. Formålet med aftalen er at understøtte, at skoler og kommuner i det kommende skoleår (skoleåret 2021/22) kan håndtere det faglige efterslæb, som nogle oplever, fordi nødundervisning og sundhedsmæssige retningslinjer har forandret elevernes hverdag og undervisning under Corona-krisen.

Aftalen indeholder en række frihedsgrader, som er udmøntet i bilagte bekendtgørelse, der træder i kraft den 1. august 2021. Bekendtgørelsen ophæves igen den 16. november 2021 sammen med den såkaldte nødlov, og vil derfor skulle afløses af en ændring af folkeskoleloven. Børne- og Undervisningsudvalget bliver informeret om de nye regler i folkeskoleloven, når lovændringen er på plads.

Børne- og Undervisningsministeriets orienteringsbrev om eksisterende og udvidede frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer i folkeskolen af 25. juni 2021 er ligeledes vedlagt.

Frihedsgraderne indebærer, at byrådet, henholdsvis skolelederne, kan træffe beslutning om at fravige nogle af folkeskolelovens bestemmelser fra den 1. august 2021.

Sagsfremstilling

Aftalen om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser af 1. juni 2021 indeholder en række frihedsgrader. Frihedsgraderne indebærer, at byrådet, henholdsvis skolelederne, kan træffe beslutning om at fravige nogle af folkeskolelovens bestemmelser fra den 1. august 2021. Det drejer sig om følgende bestemmelser:


  1. Fravigelse af kravet om elevplan. Her kan skolelederen træffe beslutning om, at der ikke udarbejdes elevplaner, jf. bekendtgørelsen skal byrådet orienteres straks efter beslutningen. Der orienteres hermed om, at skolelederne på samtlige skoler i Ishøj Kommune har besluttet at gøre brug af denne bestemmelse bl.a. med henblik på mere systematisk at følge eleverne.


  1. Fravigelse af skoledagens længde og den understøttende undervisning. Beslutningen træffes af byrådet efter ansøgning fra skolelederen med udtalelse fra skolebestyrelsen. Vejlebroskolen og Gildbroskolen ansøger om fravigelse af skoledagens længde og den understøttende undervisning. Ansøgningerne er bilagt. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes.


  1. Fravigelse af målsætningen om fuld kompetencedækning. Byrådet kan med bestemmelsen beslutte at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning, så en mindre del af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence eller tilsvarende faglig kompetence i de fag, de underviser i. Efter drøftelse med skolelederne anbefaler administrationen, at målsætningen om fuld kompetencedækning ikke fraviges, da lærernes kompetencer i fagene har betydning for elevernes læring.


  1. Fravigelse af kravet om udarbejdelse af kvalitetsrapporter. Med bestemmelsen kan byrådet beslutte at undlade at udarbejde kvalitetsrapport i skoleåret 2021/22 i perioden frem til den 16. november 2021. Beslutningskompetencen kan ikke delegeres. Det er hensigten, at det i en kommende ændring af folkeskoleloven, der skal gælde fra den 16. november 2021, fastsættes, at en evt. beslutning om ikke at udarbejde kvalitetsrapport for skoleåret 2021/22 ikke skal træffes på ny, så beslutningen gælder for hele skoleåret. Efter drøftelse med skolelederne anbefaler administrationen, at kravet om udarbejdelse af kvalitetsrapport ikke fraviges. Da beslutningen om at undlade at udarbejde kvalitetsrapport skal træffes af byrådet i et møde, er beslutningen omfattet af delegationsforbud, dvs. at beføjelsen hverken kan delegeres internt eller eksternt, jf. ministeriets orienteringsbrev.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod Covid-19 i skoleåret 2021/22.

Folkeskolelovens §§ 13b, 14b, stk. 1, 16a, 40, stk. 7, 1. pkt. og 40a.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget beslutter, at ansøgningerne fra Vejlebroskolen og Gildbroskolen om fravigelse af skoledagens længde og den understøttende undervisning godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget tager skoleledernes orientering om at fravige kravet om udarbejdelse af elevplaner til efterretning.

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at Byrådet tager til efterretning, at muligheden for at fravige kravet om udarbejdelse af kvalitetsrapport i skoleåret 2021/22 i perioden frem til den 16. november 2021 og muligheden for fravigelse af målsætningen om fuld kompetencedækningen ikke anvendes.


Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.


Bilag

Resume

Kirkebækskolen har fået henvendelser fra tre kommuner, som ønsker at tilkøbe ekstra støttetimer i skole og SFO. Ekstra støttetimer er ikke en del af skolens nuværende tilbud, og der skal derfor træffes beslutning om, hvorvidt ekstra støttetimer skal være en del af skolens ydelser samt prisen på ydelsen. Kirkebækskolen er 100 % takstfinansieret af de kommuner, der køber pladser til elever på skolen, og tilbuddet om ekstra støttetimer skal således også være 100 % finansieret af de kommuner, der tilkøber ydelsen. Administrationen har opgjort omkostningerne, og således også taksten, til at være 438,00 kr. pr. dag i skoletiden og 184,50 kr. i SFO-tiden.

Sagsfremstilling

Kirkebækskolen er en specialfolkeskole for børn med multiple funktionsnedsættelser, som er administreret af Ishøj Kommune. Skolen ligger i Vallensbæk og overgår til Vallensbæk Kommune den 1. januar 2022 som en del af ophør af det forpligtende samarbejde med Vallensbæk Kommune. Kirkebækskolen optager elever fra alle kommuner og er 100 % takstfinansieret af de kommuner, der køber pladser på skolen.

I Kirkebækskolens nuværende tilbud er der to elever pr. pædagogisk personale i både skole- og SFO-tiden. Kirkebækskolen ønsker efter henvendelse fra tre kommuner at tilbyde kommunerne at tilkøbe ekstra timer således, at de pågældende elever er én elev pr. pædagogisk personale i skole- og SFO-tiden.

Administrationen har beregnet omkostningerne, og dermed taksten til ekstra støttetimer til 438,00 kr. pr. dag i skoletiden, og 184,50 kr. i SFO-tiden.

Alternativet til et takstfinansieret tilbud er, at Kirkebækskolen indgår aftaler med konkrete kommuner, der ønsker at tilkøbe ekstra støttetimer. Administrationen har kendskab til tre kommuner, der ønsker at tilkøbe ekstra støttetimer i skoleåret 2021/2022. Det er administrationens vurdering, at aftaler med konkrete kommuner bliver en for administrativ tung opgave, og det anbefales, at Kirkebækskolen tilbyder ekstra støttetimer takstfinansieret af de kommuner, der tilkøber ydelsen.

Lovgrundlag

KKR Hovedstaden Rammeaftale 2021-2022.

Økonomi

Sagen vil medføre øgede udgifter til personale og øgede indtægter fra takstfinansiering. Den samlede effekt vil være 0 kr.

De øgede udgifts- og indtægtsbevillinger håndteres i budgetopfølgningen i september samt i budgetprocessen som tekniske korrektioner.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller,

At tilbuddet om ekstra støttetimer takstfinansieres af de kommuner, der tilkøber ydelsen.

At Kirkebækskolen opkræver en takst på 438,00 kr. pr. dag i skoletiden, og 184,50 kr. pr. dag i SFO-tiden.

At de økonomiske konsekvenser håndteres i budgetopfølgningen i september samt i budgetprocessen som tekniske korrektioner.


Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.


Resume

Ishøj Kommunes Klima- og Miljøpris uddeles hvert år efter indstilling fra Grønt Råd. Grønt Råd har besluttet, at Klima- og Miljøprisen i 2020 skal uddeles til borgere, virksomheder, foreninger, kommunale driftssteder eller institutioner under overskriften "Hvem holder Ishøj grønt?". Grundet den praktiske og administrative situation under Corona-pandemien, kunne prisen ikke uddeles i 2020, og derfor uddeles prisen nu.

Sagsfremstilling

Grønt Råd har nedsat en arbejdsgruppe, som forestår annonceringen efter kandidater til Klima- og Miljøprisen 2020/2021 og efterfølgende indstiller forslag til en vinder til Grønt Råd.

Grønt Råd har på deres møde den 26. september 2019 godkendt, at emnet i 2020 er "Hvem holder Ishøj grønt?". Byrådet har besluttet at gøre 2020 til klimaår i Ishøj Kommune og oprettet en pulje på 300.000 kr. til klima- og miljøaktiviteter. Klima- og Miljøprisen 2020/2021 uddeles derfor til modtagere, der har haft særligt fokus på klimaåret.

Arbejdsgruppens notat, der beskriver baggrunden for uddeling af Klima- og Miljøprisen og indstilling, er vedlagt som bilag.

Arbejdsgruppens forslag til vinder godkendes af Grønt Råd, som indstiller denne til Klima- og Miljøudvalget. Prisen bliver overrakt af borgmesteren den 5. oktober 2021.

Økonomi

Jf. Kommissorie for Klima- og Miljøprisen er prisen på 5.000 kr.

Indstilling

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Grønt Råds anbefaling af, at XX (anonymiseret) modtager Klima- og Miljøpris 2021, godkendes.



Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Klima- og Miljøprisen 2021 ikke uddeles, da indholdet ikke er ekstraordinært, og at der i forbindelse med uddelingen næste år drøftes en ny proces med Grønt Råd, hvor det f.eks. er kommunens administration, der kan indstille.

Særindstilling: Erkan Yapici (A) kan ikke tilslutte sig del 1 af beslutningen.

Beslutning

Afstemning:

9 (A+O) stemte for indstilling om uddeling af miljøpris.

9 (Ø+SF+V+Annelise Madsen og Ishøjlisten) stemte imod.

Forslaget falder, og miljøpris uddeles ikke.

Byrådet vedtog, at der i forbindelse med næste års uddeling drøftes en ny proces med Grønt Råd.

Resume

Thurah Transport A/S, Vejleåvej 1, har ansøgt om dispensation til at opsætte digital skiltning ud mod Motorring 4. Den nuværende lokalplan for Withersminde giver ikke mulighed for at opsætte digitale skilte i området.

Sagsfremstilling

Skiltet udgøres af en LED skærm X16 i størrelsen 3,84 m x 14,08 m svarende til i alt 54 m2. Se vedhæftede bilag.

Den nuværende lokalplan nr. 1.91 for området blev vedtaget af byrådet i efteråret 2020. Af lokalplanen fremgår det, at digital skiltning i området ikke er tilladt.

I forbindelse med den offentlige høring af lokalplan 1.91 modtog kommunen indsigelser mod planens bestemmelser vedr. forbuddet mod digital skiltning i området fra Thurah Transport samt Ishøj Erhvervsforening. Ønsket om at gøre brug af digitale skilte handler for erhvervet om at sikre mere fleksible rammer for virksomhederne til at vise sig frem og være synlige i området. Herunder også et ønske om at kunne gøre brug af nye teknologier såsom LED-skærme, som det ses i andre (men dog ikke alle) kommuner i hovedstadsområdet. Erhvervsforeningen lagde dengang især vægt på, at de anser fleksible rammer for skiltning som et vigtigt element for fortsat værdiskabelse og konkurrencekraft hos Ishøjs Kommunes erhvervsvirksomheder. I den aktuelle ansøgning om dispensation peger Thurah på, at LED-skærmen skal give mulighed for, at virksomheden løbende kan ændre budskaberne om ydelser og produkter.

I forbindelse med den politiske behandling af lokalplanforslaget 1.91 i efteråret 2020 gjorde administrationen opmærksom på, at der i Ishøj har været tradition for, at digital skiltning alene kan ske i og omkring Ishøj Bycenter, dvs. svarende til områder med høj by-intensitet. På den baggrund valgte byrådet at fastholde bestemmelsen om forbud mod digital skiltning i den nye lokalplan for Winthersminde.

Den aktuelle ansøgning om dispensation fra lokalplan 1.91 fremlægges nu til drøftelse ift., hvorvidt Ishøj Kommune fortsat ønsker, at digital skiltning alene skal foregå i bymidten, eller om man ønsker, at der fremadrettet skal være mulighed for brug af digital skiltning i erhvervsområdet, under hensyntagen til de tidligere fremsatte ønsker fra Thurah Transport og Erhvervsforeningen.

I den kommende lokalplan for det store erhvervsområde - der pt er i offentlig høring - indgår der en lignende bestemmelse om forbud mod digital skiltning. Såfremt det besluttes - via en dispensation - at give mulighed for digital skiltning i Wintherminde, foreslår administrationen, at dette også kommer til at gælde for den kommende lokalplan i det store erhvervsområde. En eventuel justering af lokalplan-udkastet kan i givet fald besluttes ifm. den endelige politiske vedtagelse.

Lovgrundlag

Planloven.

Indstilling

Teknik- og Bygningsudvalget beslutter, at der i overensstemmelse med lokalplanen ikke gives dispensation til opsætning af digital skiltning i Withersminde.

Poul Rikardt Jørgensen (O) og Henrik Olsen (A) ønsker at følge indstillingen.

Johnna Leni Lundberg Stark (Ishøjlisten) afventer stillingtagen.

Lennart H. Nielsen (V) var fraværende.

Annelise Madsen (UP) ønsker dispensation og begærer sagen i byrådet.


Beslutning

Tiltrådt.

Særindstilling fra Annelise Madsen (UFP): Ønsker ansøgningen imødekommet med en dispensation.

Bilag

Resume

Seniorrådet har forespurgt Social- og Sundhedsudvalget den 22. maj vedrørende Seniorrådets budget.


Seniorrådet ønsker oplyst, hvorvidt diæter til rådets 11 møder skal betales af det afsatte budget på 53.000 kr., som er på samme niveau som Handicapråd og Udsatteråd. Seniorrådet henviser til, at de fleste seniorråd i landet får tildelt et højere budget. Seniorrådet anmoder tillige om betaling af transport, samt at den årlige Ældrepris ikke skal finansieres af Seniorrådets budget. Desuden ønsker Seniorrådet en stigning fra 3.000 kr. til 5.000 kr. i forbindelse med Ældreprisen. Seniorrådet har et ønske om ikke længere at finansiere Ældreprisen.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune har afsat et budget til Seniorrådet i Ishøj Kommune på 53.000 kr.

Nedenstående tabel viser det faktiske forbrug i 2018 til 2020. Heri er indregnet eventuelle overførsler mellem årene, samt budget 2021 og 2022. Budget 2021 er opskrevet med 13.000 kr., idet mindreforbruget fra 2020 blev overført.


Forbrug fra 2018 til 2020 og budget 2021 og 2022 for Ishøj Kommune:


I kr.

Forbrug 2018

Forbrug 2019

Forbrug 2020

Budget 2021

Budget 2022

Seniorråd / Ældreråd

57.553

65.049

39.457

66.000

53.000

De 53.000 kr. er afsat til at dække følgende:

  • Mødediæter
  • Forplejning til møder
  • Kontingent til Dansk Ældreråd
  • Deltagelse i konferencer bl.a. i Dansk Ældreråd
  • Temadage
  • IPads abonnement (IPads)
  • Ældreprisen på 3.000 kr.
  • Diverse mindre udgifter

Udgiften til afholdelsen af Seniorrådsvalg er ikke en del af ovenstående budget.

Sammenligning med andre kommuner
Der er overordnet udfordringer ved at sammenligne budget på Seniorrådet med andre kommuner, da der er forskellige mødefrekvenser i kommunerne, og forskel på hvilke udgifter der er indeholdt budgettet til Seniorråd. Informationerne er hentet i Økonomiafdelinger i de respektive kommuner.

  • Glostrup Kommune har et budget til Seniorråd på ca. 64.000 kr.
  • Vallensbæk Kommune har til Seniorråd afsat 106.000 kr.

Beløbene er uden udgifter til Seniorrådsvalg.

Glostrup Kommune
Budgettet på 64.000 kr. i 2021 er til at dække diverse udgifter til Seniorrådet i kommunen. Budgettet er dog eksklusive udgifter til diæter.


De typiske udgifter til Seniorrådet er til mødeforplejning, printerudgifter og befordring.

Herudover er der afsat et budget til Seniorrådets ”egen blad/avis”, som bliver udgivet 3 gange årligt til kommunens borgere på 60+ år. Dette budget udgør ca. 155.000 kr.


Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Kommune har afsat 106.000 kr. til Seniorråd.

Budgettet er primært afsat til diæter i forbindelse med møder, IT-indkøb og abonnementer samt forplejning og befordring samt kursusvirksomhed.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget beslutter, at udgiften til Ældreprisen ikke tages af budgettet til Seniorrådet, men får sit eget budget.
Social- og Sundhedsudvalget drøftede fremtidigt niveau for budgetramme til Seniorrådet.


Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at økonomi til "priserne" tages ud af rådenes budget. Administrationen igangsætter et arbejde med at skabe overblik over alle råd/fora inden for de respektive fagudvalg i.f.t. økonomiske midler, administrativ bistand for at afdække eventuelle synergier. Arbejdet sættes i gang i 2022. Økonomi samt niveau for ældre-, handicap- og frivillighedspris tages op i.f.m. budgetforhandlinger for 2022.

Beslutning

Tiltrådt.


Bilag

Resume

Administrationen ønsker at ansøge om midler til midlertidig ansættelse af vikarhjælp på socialområdet i forbindelse med ophør af det forpligtende samarbejde.

Sagsfremstilling

Det specialiserede socialområde, myndighed, er aktuelt voldsomt udfordret med sygemeldinger, vakante stillinger, barsel samt opsigelse med ophør den 1. august 2021.


Ved ophør af det forpligtende samarbejde skal alle sager ajourføres, herunder med handleplaner og opfølgning forinden overlevering til Vallensbæk Kommune. Med den nuværende personalesituation er der behov for tilførsel af midlertidigt personale til at sikre en faglig og forsvarlig overlevering af sager sideløbende med at opretholde den daglige drift.


Administrationen ansøger om 400.000 kr. til midlertidig vikardækning i perioden den 1. september - 31. december 2021 til opgaven. Beløbet vil dække to fuldtidsansatte.

Økonomi

Administrationen foreslår, at finansieringen tages af puljen til istandsættelse af ældreboliger på 800.000 kr., som ikke forventes opbrugt i indeværende år, da processen med udbud har forsinket igangsættelsen af ombygningen og dermed istandsættelse. Der er aktuelt forbrugt 250.000 kr. af puljen.

Midlerne omplaceres ifm. 2. budgetopfølgning.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at der bevilges midler til vikardækning på 400.000 kr. i forbindelse med ophør af det forpligtende samarbejde og opretholdelse af daglig drift på socialområdet.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.


Resume

Administrationen har beskrevet mulighederne for at udvide den eksisterende plejehjemskapacitet med yderligere 30 plejehjemspladser samt omlægning af ældreboliger til plejeboliger.

Sagsfremstilling

I Ishøj Kommune stiger andelen af ældre borgere. Denne udvikling er ikke unik for Ishøj Kommune, men kendetegner udviklingen i størstedelen af landets kommuner. Ishøj Kommune ligger dog højest, når der ses på den forholdsmæssige stigning i antallet af borgere over 80 år. Samtidig ses der også en tendens til, at der kommer flere komplekse plejekrævende borgere end tidligere, som er i målgruppen for en plejehjemsplads.


På byrådsseminar den 27.-28. maj 2021 blev byrådet præsenteret for det forventede behov for plejehjemspladser i de kommende år.


Byrådet anmodede derfor administrationen om at undersøge følgende:

  • Mulighed for at udvide Torsbo med yderligere 30 pladser samt fordele og ulemper herved.
  • Mulighed for at udvide Kærbo med yderligere 30 pladser samt fordele og ulemper herved.
  • Status samt videre proces for den igangværende omlægning af ældreboliger til plehjemspladser på Kærbo.


Administrationen har undersøgt mulighederne for at udvide kapaciteten på henholdsvis Kærbo og Torsbo. De foreløbige konklusioner viser, at det vil være mest hensigtsmæssigt at udbygge Kærbo på matrikel 16rp med yderligere 30 plejehjemspladser med baggrund i stordriftsfordele samt den centrale beliggenhed. Der er imidlertid indgået en aftale med BO-VEST om, at matrikel 16rp skal anvendes til etablering af familieboliger, hvorfor der skal indledes en genforhandling med BO-VEST om andet formål på matriklen.


Hvad angår udbygning af Torsbo er de foreløbige konklusioner, at det ikke er muligt at udbygge Torsbo, da området er reserveret til transportkorridor. Såfremt der skal bygges ovenpå Torsbo, vil dette kræve en lokalplanændring samt yderligere analyse ved eksternt firma i forhold til vurdering af Torsbos bæreevne. En sådan analyse vurderes at andrage 200-300.000 kr.
Det er en forudsætning for kapacitetsudvidelsen med 30 pladser, at der ligeledes omlægges fase 2 og 3 af ældreboliger til plejeboliger.


Status på omlægningen af ældreboliger til plejehjemsboliger er, at fase 1 af omlægningen er i gang, hvormed 10 plejeboliger i 2021 omlægges til 8 plejehjemspladser samt et fællesrum og kontor henover efteråret 2021.


Fase 2 og 3 vil kunne omlægges i 2022-2023 og indeholder omlægning af de sidste 20 ældreboliger, således at der samlet bliver omlagt 30 ældreboliger til 26 plejehjemspladser, 3 fællesrum og et kontor.


Administrationen foreslår, at der arbejdes videre med:

  • Fase 2 og 3 i omlægning af ældreboliger til plejeboliger.
  • At der træffes principbeslutning om udvidelse af kapaciteten på Kærbo med 30 nye plejehjemspladser.
  • At budgettet til anlæg og drift af de 30 nye plejehjemspladser indgår i de kommende budgetforhandlinger.


Vedhæftet er notat om plejehjemspladser samt bilag hertil.

Økonomi

Omlægning af ældreboliger:
Drift: Fase 2 og 3 af omlægningen er estimeret til, at det for hver fase andrager 4.053.195 kr., i alt 8.106.390 kr. Beregningen tager udgangspunkt i den nuværende normering på Kærbo.

Anlæg: Der vil være udgifter på ca. 2.3 mio. kr. til ombygning af ældrebolig til fællesrum, i alt ca. 4.6 mio. kr. for fase 2 og 3.


Udbygning af plejehjem:
For udbygning af 30 plejehjemspladser er et foreløbigt overslag til anlægsudgifter ca. 55 mio. kr.

Hertil kommer en årlig udgift af 30 pladser på ca. 639.000 kr. pr. plads pr. år 30 x 639.000 kr. = 19,2 mio. kr./år


Jf. bilag 1 samt bilag 5.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,
At godkende fase 2 og 3 i omlægning af ældreboliger til plejeboliger på Kærbo.
At der træffes principbeslutning om udvidelse af kapaciteten på Kærbo med 30 plejehjemspladser.
At der reserveres midler i forbindelse med projektering for udvidelse af plejehjemskapaciteten på Kærbo.
At finansieringen til omlægningens fase 2 og 3 samt udvidelse af plejehjemskapaciteten indgår i budgetforhandlingerne for 2022.


Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.

Særindstilling fra Annelise Madsen (UFP): Kan ikke godtage at fortsætte med den beskrevne omdannelse af ældreboliger til plejeboliger, benævnt fase 2 og 3.


Bilag

Resume

Som følge af Aftale om `Flere hænder og højere kvalitet i ældreplejen` er der på finansloven 2021 afsat tilskud til Ishøj Kommune jf. bilag. Formålet med tilskuddet er, at ufaglært personale i ældreplejen tager en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

Sagsfremstilling

I 2021 er der som følge af Aftale om `Flere hænder og højere kvalitet i ældreplejen` afsat 632.644 kr. til Ishøj Kommune. Under forudsætning af finanslovens vedtagelse med de forventede beløb, forventes det, at der kan ydes tilskud på 1.340.925 kr. i 2022, 1.341.224 kr. i 2023 og 1.490.664 kr. i 2024.


Det er et krav, at tilskuddet anvendes til ansættelse af erstatningspersonale i forbindelse med, at ufaglært personale i ældreplejen tager en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Såfremt det ikke har været muligt at anvende tilskuddet til ansættelse af erstatningspersonale, kan tilskuddet anvendes til opkvalificering af eksisterende personale i ældreplejen eller vikarer.


Det er ligeledes et krav, at Ishøj Kommune forpligter sig til at sende minimum 3 årsværk på en social- og sundhedsuddannelse i den samlede tilskudsperiode (2021-2024).

Aktuelt er dette tiltag relevant for Hjemmeplejen, som er i gang med en dialog med relevant ufaglært personale.

Lovgrundlag

Finanslovens § 15.85.65.10.

Økonomi

For 2021 er der afsat 632.644 kr. til Ishøj Kommune.
Under forudsætning af finanslovens vedtagelse, forventes det, at følgende tilskud kan ydes:

  • 2022: 1.340.925 kr.
  • 2023: 1.341.224 kr.
  • 2024: 1.490.664 kr.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller,

At der bevilges en udgift for 2021 på 632.644 kr.

At der bevilges en indtægt for 2021 på 632.644 kr.


Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.


Bilag

Resume

Der er indgået aftale om en højere dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne fra den 1. juli 2021 og fremadrettet som led i trepartsaftalen. Dette vil medføre en større udgift til sundhedsuddannelsesområdet i Ishøj Kommune.

Sagsfremstilling

I maj 2021 har KL, regionerne, regeringen og FOA indgået en aftale om minimumsdimensionering for de to social- og sundhedsuddannelser. Aftaleperioden er 5 år. Af aftalen fremgår, at der skal være en dimensionering på landsniveau på 6.000 SOSU-assistentelever og 3.000 SOSU-hjælper elever. Dette svarer til, at der årligt skal ansættes 24 elever på assistentuddannelse og 12 i hjælperuddannelsen i Ishøj Kommune.


Samtidig er der i aftalen om optagelse af SOSU-assistentelever på +25 år, der opfylder adgangskravene til uddannelse og er optaget af en SOSU-skole, givet eleverne mulighed for at modtage voksenløn under grundforløbets anden del. Derved sikres elever et halvt års elevløn i stedet for SU, som har stor betydning især for voksne under uddannelse med børn. Kommunerne får refunderet hovedparten af udgifterne via AUB (refusion for skoleforløb).


Der er ikke aftalt særskilt ny økonomi i forbindelse med aftalen. Aftalen skal således indfries inden for den almindelige kommunale driftsøkonomi og den eksisterende adgang til refusion i AUB-system mv. Det bemærkes dog, at der på Finansloven for 2021 er aftalt et permanent løft på 500 mio. kr. til ældreområdet, som er målrettet uddannelsesindsatsen. Det svarer til 2 mio. kr. i Ishøj Kommune.


Den nye aftale indebærer, at kommunerne forpligter sig til at skaffe lærepladser til samtlige kvalificerede elever på uddannelsen som social - og sundhedsassistent i 2021 og 2022. Formålet er at sende et stærkt signal til alle, der er interesseret i uddannelsen om, at det er muligt at anskaffe sig en læreplads. Der har været fokus på, at der i forbindelse med Corona-krisen ville være ledige, som måske kunne være interesserede i et sporskifte over i et meningsfuldt job med stor efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft.


Det betyder en større administrativ opgave med at rekruttere kvalificerede SOSU-elever, og med at kvalificere forløbene. Det betyder et øget pres på uddannelseskonsulenten på området. Såfremt Ishøj Kommune skal honorere opgaven, betyder det, at der er behov for en yderligere normering med en fuldtidsansat uddannelseskonsulent på SOSU-området.


Økonomisk udgift for Ishøj Kommune
Der er ikke afsat midler i det vedtagne budget til denne dimensionering.

På nuværende tidspunkt er der flere ubekendte faktorer, hvorfor der er lavet et estimat med følgende forudsætninger:

  • 36 ansættelser pr. år. jf. dimensioneringsaftalen
  • Det er muligt at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede
  • Eleverne er fordelt med 25 % på elevløn og 75 % voksenelevløn
  • Herudover er der 6 personer pr. år i målgruppen som voksenlærlinge


Der er indregnet frafald og en godskrivning af enkelte dele af forløbet jf. tidligere erfaring.


Administrationen har en intention om at rekruttere ledige i forbindelse med den øgede dimensionering. Jobcentret forventer, at der er 6 ledige Ishøj-borgere, der vil være i målgruppen for voksenlærlinge og kan gennemføre en sundhedsuddannelse. Dette vil ligeledes medføre en væsentlig udgiftsreduktion på kontanthjælp/dagpenge. Besparelsen på beskæftigelsesområdet er ikke medtaget i nedenstående beregning.

Økonomi

Tabel over forventede udgifter i 2021 – 2023:

Forventet udgift i 1000. kr.

2021

2022

2023

Udgift til elever

8.400

11.800

12.500

AUB

-2.100

-2.660

-2.760

Voksenlærlinge

0

530

530

Godskrivning og frafald

-300

-1.250

-1.530

Uddannelseskonsulent

500

500

500

Forventet udgift

6.500

8.920

9.240

Budget

5.372

5.372

5.372

Merudgift

1.128

3.548

3.868


Den estimerede beregning viser, at der vil være en udgift, som er højere end det afsatte budget.


Ca. 1,1 mio. i 2021, 3,5 mio. kr. i 2022 og 3,8 mio. i 2023. Udgifterne i 2024 og 2025 vil være højere end i 2023, hvis dimensioneringsaftalen overholdes. Det er dog besluttet i trepartsaftalen, at parterne mødes i foråret 2023 og drøfter erfaringer med den ekstraordinære ordning, herunder om disse giver anledning til, at dimensioneringen justeres for den resterende del af aftaleperioden.


Konsekvensen for Center for Voksne og Velfærd vil være øgede udgifter til SOSU-uddannelser for budget 2022 og i overslagsårene herunder finansiering til yderligere en uddannelseskonsulent med en lønsum på 500.000 kr.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at de øgede udgifter til uddannelse og rekruttering på SOSU-området medtages i de kommende budgetforhandlinger for 2022.

Social- og Sundhedsudvalget ønsker, at der skal være et særskilt fokus på voksenlærlinge i rekrutteringen af elever.


Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Social- og Sundhedsudvalgets indstilling følges.

Beslutning

Tiltrådt.


Bilag

Resume

Beslutningsforslag fra Annelise Madsen - forslag om ekstra midler til plejehjemmene Kærbo og Torsbo.

Sagsfremstilling

Plejehjemmene i Ishøj har gennem flere år kørt med forringede normeringer.


Social- og Sundhedsudvalget vedtog i maj 2019 under sag nr. 60, at lave en nedskæring på plejen af de svageste ældre til 1,3 fuldtidsansat pr. beboer. Før dette var normeringen 1,56 fuldtidsansat pr. beboer på de mere plejekrævende fleksible pladser, og normeringen var 1,4 pr. beboer på de resterende plejehjemspladser. Disse nedskæringer ønskes tilbagerullet omgående, nu hvor et flertal i byrådet siger, at de ønsker bedre forhold på vores plejehjem, og sikring af at alle får en værdig alderdom.

Baggrund:

Nedskæringerne er sket i samme moment med omlægning af ældreboliger til plejeboliger og plejeboliger til fleksible omsorgspladser. En stor del af omlægningerne er sket indenfor budget, hvilket vil sige, at det er interne besparelser på plejehjemmenes driftkonti, der har skullet betale for omlægningen til mere plejekrævende beboere indtil maj 2019 og rumme den ekstra byrde det er at gå fra ældreboliger til plejeboliger, samt fra plejeboliger til omsorgspladser.

Af sagsfremstillingen Social- og Sundhedsudvalget den 13. maj 2019 sag 60 fremgår, at der er en normering i 2018 på:

Kærbos plejeboliger: 1,4 fuldtidsmedarbejder pr. borger

Kærbos omsorgspladser: 1,56 fuldtidsmedarbejder pr. borger

Denne normering nedskæres kraftigt, da udvalget vælger den mest besparende løsningsmodel af tre mulige scenarier fra forvaltningen.

Udvalget advares af forvaltningen om konsekvenserne for beboerne og plejen.

Alligevel skærer udvalget ned til 1,3 medarbejder pr. borger for alle typer pladser.

Herefter skrues op for antallet af plejekrævende borgere på Kærbo for knap 6 mio. kr., men der tildeles kun knap 2 mio. kr. til løsning af opgaven.

Herved fik man plejehjemmet til at skulle spare kraftigt på personalet de sidste 6 måneder af året, med store menneskelige følger for beboerne.

Som vi tidligere på året har konstateret ifbm hjemmeplejen, er der altså også på plejehjemmene løst større og mere ressourcekrævende opgaver, uden en tilsvarende tilførsel af midler.

Der er på de alt for få plejehjemspladser, i stigende grad meget dårlige beboere med demenssygdomme mm, som er tidskrævende, hvis plejen skal være af ordentlig kvalitet. Det har jeg desværre ved selvsyn og gennem henvendelser fra mange ægtefæller og børn til beboere, erfaret ikke er muligt med de alt for dårlige normeringer.

Det fremgår ikke, hvor meget der er sparet på Torsbo, da der i sagsfremstillingen ikke nævnes, hvad udgangspunktet er, men da der er et betydeligt antal demenspladser, og alle normeringer blev skåret ned til 1,3, ifølge sagen, formoder jeg, at der også her er tale om betydelig nedskæring fra mellem 1,4-1,56.

Et gæt ud fra de i sagen noterede tal er, at der mangler minimum 6 mio. kr. om året til plejepersonale. Ydermere må det være påkrævet med et administrativt løft på plejehjemmene, hvor der er skåret 3 stillinger (fra 5 til 2 samlet) for i år, og bedste gæt på hvor arbejdet så bliver udført, er på det niveau, der tæller med som personale til at yde omsorg og pleje.

Det har ikke været mig muligt at sammenligne Ishøj på de væsentlige parametre her med andre kommuner, da der ikke opgøres på denne måde hverken hos VIVE, KL eller Ældresagen.

Byrådet har netop modtaget beregninger og regneark, med et indhold der ikke er sammenligneligt med de tidligere tal for normeringer.

Administrationens opgave er at hjælpe os med at navigere til borgernes bedste, hvorfor det ikke er rimeligt, at vi modtager væsensforskellige beregningsmetoder, så vi hverken kan sammenligne år for år eller kommunerne imellem eller kan gennemskue om den bestilte normering faktisk leveres.

Derfor foreslår jeg, Annelise Madsen, at:

  1. Normering på plejehjemmene skal tilbageføres til normering fra før omlægningen af boliger begyndte i 2018.
  2. Administrationen udregner, hvor mange fuldtidsmedarbejdere der skal ansættes på vores to plejehjem, for at komme på niveau med det omtalte udgangspunkt fra før besparelserne slog igennem.
  3. For at gøre de nævnte normeringer gennemskuelige og for at gøre en sammenligning mulig for det politiske niveau, fremlægger administrationen beregningen fra sag 60 (Social- og Sundhedsudvalgets møde i maj 2019) som dokumentation, samt en tilsvarende beregning for det nuværende niveau i 2021, og det af forbedringen afledte i 2022.
  4. Midlerne tilføres plejehjemmene efter de vedtagne normeringer således, at antallet af plejeudførende personaler på de enkelte afdelinger kan følge hvor mange, og hvor plejekrævende beboere der er tale om.

Beløbet bevilliges som tillægsbevilling via kassebeholdningen for de resterende fire måneder af 2021, og indarbejdes i budgettet for 2022 og overslagsårene.

Sagsfremstillingen fra Social- og Sundhedsudvalgets møde i maj 2019 og opgørelser over normering vedhæftes.

Beslutning

Afstemning:

For: 1 - (Annelise Madsen (UFP)).

Imod: 17 (A+Ø+SF+V+O+Ishøjlisten).


Særindstilling fra Annelise Madsen (UFP): Mener vi skal opnormere til min. samme niveau på plejen på plejehjemmene, som var gældende i 2018, før de i sagen omtalte besparelser.

Bilag

Sagsfremstilling

Ishøj Byråds strategi for Klimatilpasning skal fremmes, og Ishøjlisten foreslår, at der i budget 22 afsættes 2 mio. kr. for at igangsætte flere grønne investeringer til forbedring af klimaindsatsen og fremme borgerinddragelse. Nedsættelse af CO2 - udslip f.eks. i den kollektive trafik. Der skal dæmmes op for øgede regnmængder og havvandsstigningen.

Beslutning

Tages af dagsordenen.

Beslutning

Tiltrådt.


Resume

Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Social- og Indenrigsministeriet.

Likviditetsopgørelsen skal forelægges Byrådet.

Sagsfremstilling

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).


Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj Kommune.


Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen er opgjort til 351,8 mio. kr. pr. 30. juni 2021. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 104 mio. kr.


I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen for perioden 2018 – 2021.

År

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2018

195,6

208,6

222,7

229,3

2019

224,8

221,1

220,2

233,3

2020

257,4

272,9

291,9

307,0

2021

324,7

351,8



Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2018 til 2021. I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

År

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2018

130,3

157,0

161,0

81,6

2019

140,6

161,3

172,7

204,4

2020

194,3

212,2

250,2

259,0

2021

280,4

315,0




Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen 351,8 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning er 315 mio. kr. pr. 30. juni 2021.


Den høje likviditet skal blandt andet ses i sammenhæng med uforbrugte anlægsmidler i 2020, hvoraf 59,8 mio. kr. er videreført fra 2020 til 2021.


Det korrigerede budget 2021 på anlæg (inklusiv videreførsler fra 2020) er 126 mio. kr., heraf er der i løbet af 1. halvår 2021 brugt 6,2 mio. kr.


Det skal bemærkes, at en stor del af likviditeten er "bundet" i allerede afgivne bevillinger i år - blandt andet på anlæg - og er således ikke udtryk for disponible midler.

Lovgrundlag

Cirkulære om kommunernes budget og regnskabssystem, revision mv.

Byrådet har vedtaget som mål, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsopgørelse 2. kvartal 2021 tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.


Bilag

Resume

Kommunalbestyrelserne i Region Hovedstaden skal senest den 10. september 2021 meddele regionen deres stillingtagen til forslaget til udviklingsbidrag i Region Hovedstadens budgetforslag 2022 - 2025.

Udviklingsbidraget i Region Hovedstadens budgetforslag 2022 - 2025 svarer til det beløb, som økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner forudsatte og udgør 115 kr. pr. indbygger.

Sagsfremstilling

Region Hovedstaden har i mail af 11. august 2021 fremsendt budgetforslag 2022 - 2025. Budgetforslaget er førstebehandlet i regionsrådet den 17. august 2021. Kommunalbestyrelserne i Region Hovedstaden skal meddele regionen deres stillingtagen til udviklingsbidraget. Udviklingsbidraget svarer i Ishøj Kommune til 2.671.000 kr. og er indregnet i det foreliggende budgetforslag.

Lovgrundlag

I henhold til Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (Lov nr. 537 af 24. juni 2005) varetager regionerne også regionale udviklingsopgaver, som finansieres af kommunerne.

Økonomi

Udviklingsbidraget svarer i Ishøj Kommune til 2.671.000 kr. og er indregnet i det foreliggende budgetforslag.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at udviklingsbidraget tages til efterretning, og at dette meddeles Regionsrådet.

Beslutning

Tiltrådt.


Bilag

Resume

Indenrigs- og Boligministeriets benchmarkingenhed udgav i juni 2021 en benchmarking af kommunernes administrative udgifter i 2020. Ministeriets benchmarking viser, at Ishøj Kommunes udgifter til administration i 2020 var mindre end Indenrigs- og Boligministeriet forventede.


Hvis en kommune, ifølge Indenrigs- og Boligministeriet, har en benchmarkingindikator på 100, svarer de administrative udgifter til, hvad ministeriet forventer, at kommunen har af administrative udgifter. Ishøj Kommunes benchmarkingindikator for 2020 er på 98, hvilket betyder, at Ishøj Kommunes administrative udgifter i 2020 var 2% lavere, end Indenrigs - og Boligministeriet forventede.

Sagsfremstilling

Ministeriets benchmarkingenhed har konstrueret en benchmarkingindikator på hvor store administrative udgifter, kommunerne havde i forhold til det forventede administrative forbrug, når en række rammevilkår medtages. Rammevilkårene, som medtages i benchmarkingindikatoren, er socioøkonomiske kriterier, befolkningstal og en kommunes økonomi. Indenrigs- og Boligministeriet skriver, at jo større socioøkonomiske udgiftsbehov en kommune har, desto højere er administrationsomkostningerne. Jo højere indbyggertal desto lavere er administrationsudgifterne. Se bilag 3 - Metode. https://benchmark.dk/Media/637595178511881627/Bilag%203%20-%20Metode.pdf


Ishøj Kommunes benchmarkingindikator er på 98, hvilket betyder, at Ishøj Kommunes administrative udgifter i 2020 var 2% lavere, end hvad Indenrigs- og Boligministeriet forventede, når man ser på Ishøj Kommunes rammevilkår. Se bilag 2 - Kommunefordelte udgifter. https://benchmark.dk/Media/637595178508782937/Bilag%202%20-%20Kommunespecifikke%20tabeller.pdf


Indenrigs- og Boligministeriets benchmarkingenheds beregninger adskiller sig en del fra KL's udgivelse "Kend din kommune". KL opgør de faktiske administrative udgifter uden at tage højde for kommunernes rammevilkår.


Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Sagsfremstilling

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består af en oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt et notat, som viser udviklingen over en længere årrække.

Bilag 1 og 2 supplerer hinanden og giver et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet i Ishøj Kommune.


Ishøj Kommune har indgået en aftale med Jobcenter Vallensbæk, der udarbejder et særligt statusnotat (bilag 3), som viser den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet under de særlige omstændigheder ved Coronakrisen.


Til orientering udgiver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering løbende rapporter om beskæftigelsessituationen under COVID-19 på følgende link. De nyeste rapporter kan findes på: https://www.jobindsats.dk/jobindsats/publikationer.aspx

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager nøgletal for beskæftigelsesområdet til efterretning og videresender til Byrådet.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Resume

Der orienteres om, at arbejdet med helhedsplanen for Ishøj bymidte genoptages.

Sagsfremstilling

Økonomi- og Planudvalget vedtog den 24. august 2020 at igangsætte arbejdet med en helhedsplan for Ishøj bymidte. Grundet Covid 19-situationen, har arbejdet været udskudt, da inddragelsesprocessen ikke har været mulig. Da restriktionerne nu er hævet i en sådan grad, at borgerinddragelse igen er muligt, genoptages arbejdet med helhedsplanen igen. Forløbet forventes at løbe fra efteråret 2021 til sommeren 2022.

Som tidligere beskrevet vil helhedsplanen indeholde en samlet vision for bykernen, samt principper og beskrivelser for mulighederne for boligudvikling, mobilitet og det grønne. Målet er at sikre en sammenhængende bykerne med fokus på kvalitet i både det bebyggede og i byrummet. Helhedsplanen vil blandt andet behandle fokusområderne:

  • Nye boliger mellem NEXT og Brohuset (analyse og principper for boligerne - herunder; bebyggelsesprocent, parkering, grønne uderum, kobling til Brohuset)
  • Stationsforpladsen (kommende letbane, Arkenwalk, Den Grønne Forbindelse, mulig BRT)
  • Fremtidige udviklingsmuligheder ved ALDI (analyse af muligheder for boligudvikling, parkering og større grønne byrum)
  • Adgangsforhold og tryghed omkring Bycentret, herunder Byhaven (inddragelse af tryghedsproblemstillinger i og omkring bycentret, bedre adgangsmuligheder til Byhaven, analyse af muligheder v. Stenbjerggårds allé, bedre adgang fra Bycentret, nye aktiviteter i Byhaven)
  • Bilkas tag (mulighedsstudie omkring en begrønning af taget – bedre forbindelser mellem Gadekæret, Kirkehaven, Byhaven og bycentret)
  • Parkering og mobilitet i bymidten (opsummering af parkering- og trafikanalyser for bymidten inkl. de nye udviklingsmuligheder, Den grønne Forbindelse og tryghed)

Helhedsplanen er en ”mellemplan” mellem kommuneplanens visioner og de kommende lokalplaners bestemmelser for området. Helhedsplanen fastlægger principper for den fremtidige planlægning, som vil blive konkretiseret i lokalplaner for de enkelte udviklingsområder. I udarbejdelsen af helhedsplanen vil der blive lagt vægt på baggrundsanalyser såsom Exometrics boligudviklingsrapport, parkerings- og trafikanalyser, visionsoplægget for Den Grønne Forbindelse samt borger- og interessentinddragelse.

Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Resume

Orientering om Ishøj Kommunes henvendelse til Indenrigs- og Boligminister, Kåre Dybvad Bek, vedrørende forsøgsordning om stationsnærhed ifbm. BRT- station ved det store erhvervsområde langs BRT-linje 400S.

Sagsfremstilling

På Økonomi- og Planudvalgsmødet den 26. maj 2021 behandlede udvalget en sag (nr. 137) i forhold til, om Ishøj Kommune ønskede at deltage i den forberedende analyse af BRT på linje 400S. I regeringens infrastrukturplan 2035 fremgår det, at staten medfinansierer BRT på 400S mellem Ishøj Station og Lyngby Station. Økonomi- og Planudvalget ønskede på baggrund af det, at Ishøj Kommune indgav en interessetilkendegivelse til Indenrigs- og Boligministeren. Dette så Ishøj Kommune kunne komme i betragtning til den forsøgsordning, som Fingerplan 2019 har åbnet for, og hvor ansøgningsrunden netop var i sin afsluttende fase.


Den 29. juni 2021 blev der indsendt en interessetilkendegivelse til ministeren om, at Ishøj Kommune ønskede at indgå i forsøgsordningen om stationsnærhed ved enkelte BRT-stationer på 400S-linjen. Brev til ministeren samt ansøgning er vedlagt som bilag.


Ishøj Kommune har pt. ikke modtaget en tilbagemelding på henvendelsen.


Hvis Ishøj Kommune får mulighed for at blive en del af forsøgsordningen, og kommunen på den baggrund får mulighed for at etablere en BRT-station, der kaster en stationsnærhedszone af sig ved det store erhvervsområde, har det betydning for hvilke byudviklingsmuligheder, der kan planlægges for omkring stationen i fremtiden.


Indstilling

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.


Beslutning

Til efterretning

Bilag

Resume

Byrådet besluttede den 4. maj 2021 at delegere kompetencen til at træffe afgørelser i sager vedrørende 15 % ulovligt fravær til Center for Dagtilbud og Uddannelse (CDU). Det blev ligeledes besluttet, at administrationen skal orientere Børne- og Undervisningsudvalget og Byrådet om behandlede sager. Orienteringen skal fremlægges hvert kvartal på møderne i januar, april, august og oktober. Orienteringen skal indeholde oplysninger om antal sager fordelt på køn og skoler samt oplysninger om, hvorvidt der er tale om gengangere. Med denne sag orienteres om behandlede sager om ulovligt elevfravær over 15 % for perioden fra 5. maj indtil sommerferien.

Sagsfremstilling

I tilfælde, hvor en elev har 15 % ulovligt fravær eller derover i et kvartal, er skolelederne forpligtet til at udarbejde underretning om fraværet til administrationen, som herefter træffer afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Skolen skal endvidere sende en besked til forældrene, når eleven har 10 % fravær. Der er i de fleste tilfælde ganske få dage mellem eleven går fra 10 til 15 % fravær.

Skolerne foretager en række forebyggende tiltag og søger dialog med såvel forældre som elev, længe før eleven når de 10/15 % fravær. Her følger de bl.a. tiltagene i de fælles retningslinjer for håndtering af elevfravær.

I perioden fra 5. maj til sommerferiens start er der behandlet i alt 13 sager om ulovligt elevfravær på 15 % eller derover:

Tre underretninger fra Strandgårdskolen

  • Pige i 8. klasse med 15,45 % ulovligt skolefravær
  • Pige i 6. klasse med 16,36 % ulovligt skolefravær
  • Pige i 7. klasse med 19,09 % ulovligt skolefravær

Fire underretninger fra Gildbroskolen

  • Dreng i modtagelsesklasse (trin 7) med over 15 % ulovligt skolefravær
  • Dreng i modtagelsesklasse (trin 7) med over 15 % ulovligt skolefravær
  • Dreng i 6. klasse med over 15 % ulovligt skolefravær
  • Pige i 0. klasse med over 15 % ulovligt skolefravær

Tre underretninger fra Vejlebroskolen

  • Pige i 1. klasse med 36 % ulovligt skolefravær
  • Pige i 0. klasse med 27 % ulovligt skolefravær
  • Dreng i 4. klasse med 53 % ulovligt skolefravær

En klage om afgørelse om elevfravær på Vibeholmskolen
CDU har modtaget en klage over afgørelse af 4. maj 2021 om standsning af børne- og ungeydelsen for en pige på 4. klassetrin på Vibeholmskolen. CDU har i samarbejde med skolen og Center for Børn og Forebyggelse (CBF) genvurderet sagen. CDU har på den baggrund afgjort, at der er tale om lovligt fravær.

En klage vedr. afgørelse om elevfravær på NEXT

Administrationen har modtaget en klage over afgørelse den 3. november 2020 om standsning af børne- og ungeydelsen for en pige på 10. klassetrin på NEXT. CDU har i samarbejde med skolen og CBF genvurderet sagen. CDU har fastholdt afgørelsen, og sagen er videresendt til afgørelse i Ankestyrelsen. Administrationen har den 28. juni 2021 modtaget afgørelsen fra Ankestyrelsen, hvor Ankestyrelsen stadfæster Ishøj Kommunes afgørelse omkring standsning af børne- og ungeydelsen.

En underretning udarbejdet af Center for Dagtilbud og Uddannelse
Underretningen vedrører en pige i 0. klasse som blev udmeldt fra en skole i en anden kommune, da hun ikke var mødt op efter sommerferien i skoleåret 2020/2021 og ikke har givet besked om indskrivning i et andet skoletilbud. Forældrene har ikke reageret på henvendelserne fra CDU og CBF. Der er sendt underretning til Kontrolenheden.

Ingen af eleverne er gengangere.

Administrationen har den 15. juni 2021 modtaget en orientering fra NEXT om, at de er i skoleåret 2020/2021 er overgået til et nyt registreringssystem, hvilket har betydet, at NEXT ikke har kunnet opgøre, om der er 10. klasseselever, som har haft mere en 15 % fravær. NEXT forventer at deres nye registreringssystem er fuldt implementeret fra august 2021.

Lovgrundlag

Folkeskoleloven § 39, stk. 3, bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen samt lov om social service § 153, stk. 2 og § 155c.

Folkeskoleloven § 32 vedr. undervisningspligt.

Indstilling

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.