Københavns Vestegns Politi fremsendte den 11. januar 2024 en ansøgning om alkoholbevilling til Hal Caféen.

Ansøger Tanja Munch Rosenstadt har forpagtet cafèen af Ishøj Kommune. Ansøger har tidligere været ansat som køkkenmedhjælper og bartender.

Politiet udtaler sig ikke imod, at ansøgningen imødekommes, men henviser bl.a. til usikkerheden om indtjeningsmuligheder, og at gyldighedsperioden for bevillingen derfor begrænses til 2 år.

Lov om restaurantionsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. nr. 692 af 7. juli 2019.

Ingen.

at der gives alkoholbevilling til Hal Caféen for en periode på 2 år.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Godkendelse af alkoholbevilling til Hal Caféen.

Tiltrådt.

Viggo Petersen stillede spørgsmå til støjvoldsprojektet.

Administrationen har på baggrund af byrådets tidligere tilkendegivelser gennemgået kommunens låneportefølje (se bilag) med henblik på at vurdere hvilke lån, der med fordel kan indfries. Administrationen har bl.a. fokus på den resterende løbetid, lånets størrelse og budgetpåvirkning.

På baggrund af disse kriterier peges på at indfri lån nr. 201950742 med udløb i 2036, der har en restgæld på 67,2 mio. kr. men med en indfrielsesværdi på 65,9 mio. kr. Ved indfrielse af lånet er der, dermed en kursgevinst på 1,3 mio. kr. samt en årlig mindreudgift til renter og afdrag på 5,5 mio. kr.

Kursgevinsten skyldes, at lånet er optaget, mens renten var lav, og med de nuværende højere renter og dermed lavere kurser, kan lånet indfries til en lavere kurs end restgælden.

En indfrielse af et lån på 65,9 mio. kr. vil naturligvis reducere kassebeholdningen tilsvarende. Reduktionen er dog midlertidig, idet den de efterfølgende år vil blive opvejet af den lavere rente- og afdragsbyrde på 5,5 mio. kr. årligt. Som det fremgår af låneoversigten (se bilag 1) er der desuden lån, der udløber i 2027, som yderligere vil reducere kommunens udgifter til renter og afdrag. Den lavere rente og afdragsbyrde fra dels det indfriede lån, dels det lån der udløber i 2027, vil svare til, at der fra 2024 til 2030 er mindreudgifter på alt 61 mio. kr. i renter og afdrag. Dermed vil kommunens høje kassebeholdning være genetableret, alt andet lige. Det lavere udgiftsniveau til renter og afdrag fortsætter de efterfølgende budgetår.

Ishøj Kommunes økonomiske politik har en målsætning om en gennemsnitlig kassebeholdning på 150-200 mio. kr. samt en målsætning om at nedbringe kommunens gæld. Ved udgangen af 4. kvartal var kommunens gennemsnitlige kassebeholdning 301 mio. kr.

Kommunens kassebeholdning er sammensat af flere elementer, hvoraf nogle kan disponeres og andre er disponeret anvendt til budgetterede aktiviteter. Kommunens disponerede kassebeholdning kan opgøres således:

Den disponible kassebeholdning er, jf. Tabel 1, sammensat af den gennemsnitlige kassebeholdning, tillagt tilgodehavende og fratrukket gæld og uforbrugte anlægsmidler. Den disponible kassebeholdning er dermed på niveauet 241 mio. kr., hvis og såfremt alle anlæg realiseres.

Denne disponible beholdning skal ses i forhold til risikoen for, at kommunen kan blive ramt af økonomiske stød, der gør det påkrævet at have en finansiel buffer. Fx vil en stigning i overførselsudgifter som følge af lavkonjunktur have en umiddelbar likviditetseffekt. Historisk set har en lavkonjunktur ramt Ishøj som en af landets første kommuner, med deraf stigende arbejdsløshed, udgifter til kontanthjælp mv. Konkret vil et fald i beskæftigelsesgraden på 10 % medføre en merudgift vedr. overførelsesudgifterne på ca. 25 mio. kr. årligt og tilsvarende likviditetspåvirkning.

Lånets oprindelige hovedstol var 83,3 mio. kr., og restgælden udgør p.t. 67,2 mio. kr. På grund af stigende renter er kurserne faldet, og lånet kan indfries til 65,9 mio. kr., dvs. en besparelse på 1,3 mio. kr. Den endelige udgift til indfrielsen vil afhænge af renteudviklingen frem til indfrielsesdagen. Indfries lånet er der en budgetmæssig mindreudgift til renter og afdrag på 5,5 mio. kr. i år, og som vil blive indarbejdet i budget 2025-2028.

Det skal bemærkes, at tilbagebetalte lån ikke kan optages igen på et senere tidspunkt, hvis der opstår et behov for økonomiske midler.

at lånet med en restgæld på 67,2 mio. kr. indfries, med en forventet indfrielsesværdi på 65,9 mio. kr.

at budgettet til renter og afdrag reduceres med i alt 5,5 mio. kr. pr. år

at indfrielsen finansieres af kassebeholdningen

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 22. januar 2024, pkt. 7:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Med henvisning til budgetforliget 2024-2027 samt kommunens økonomiske politik indstilles det at nedbringe kommunens gæld.

Særloven vedrørende modtagelse, husning mm. af ukrainske flygtninge er pr. 28. september 2023 blevet forlænget og pålægger derfor fortsat kommunerne visse forpligtelser i yderligere og foreløbig ét år.

Særloven gør det blandt andet muligt for fordrevne personer fra Ukraine at søge arbejde og benytte sig af skoler, dagtilbud og sundhedsvæsen i Danmark, mens de har opholdstilladelse. Det er også en kommunal opgave, at der sikres adgang til boliger.

Ishøj Kommune huser i dag ca. 50 flygtninge fra Ukraine, der alle kan forventes at blive i kommunen efter udløbet af den gamle Særlov ultimo 2023.

Særlovens forlængelse kan medføre udfordringer med en fortsat pligt til at skaffe boliger og samtidig opretholde tilbud om skole og dagtilbud.

Byrådet tiltrådte 5. december 2023 indstillingen om, at administrationen forhandler videre med relevante parter om at bibeholde de nuværende opholdssteder og med henblik på forlængelse frem til foråret 2025.

Administrationen har udarbejdet et budget for 2024 for de omkostninger, der er forbundet med Særlovens forlængelse. Det forventes, at udgiftsniveauet bliver det samme som i 2023 på ca. 0,8 mio. kr.

Som påkrævede omkostninger til indkvartering af de i dag kendte ukrainske flygtninge med bopæl i kommunen, og med tillæg af forventede nye gæster visiteret til kommunen af Udlændingestyrelsen, ansøges der om bevilling på 0,8 mio. kr. i 2024 indenfor servicerammen (uændret i forhold til 2023). Dette beløb vil omfatte nødvendig indretning af eksisterende boliger, betaling af leje for lejemål hos private borgere samt betaling for el, vand og varme på de benyttede lokaliteter.

Der forventes en indtægt på 0,45 mio. kr. som vederlag fra flygtningenes brug af de af kommunen anviste boliger, og der søges således om indtægtsbevilling på 0,45 mio. kr. under servicerammen.

Særlovens forlængelse (L 169, kap. 4).

Der søges om bevilling af driftsmidler som udgift på 0,8 mio. kr. indenfor servicerammen til brug for dækning af udgifter forbundet med indkvartering af ukrainske flygtninge, og der søges om bevilling som indtægt ved betaling af vederlag for brug af kommunalt anviste boliger med 0,45 mio. kr.

at ansøgningen om bevilling af 0,8 mio. kr. som udgift imødekommes

at ansøgningen om bevilling af 0,45 mio. kr. som indtægt imødekommes

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 22. januar 2024, pkt. 5:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Den særlige lovgivning (Særloven), knyttet til varetagelse af flygtninge fra Ukraine, er blevet forlænget frem til ultimo marts 2025, og der efterlyses tilsagn til økonomien forbundet hermed.

BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed, som renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet på de tre renseanlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen.

Ishøj Kommune er medejer af BIOFOS sammen med en række andre kommuner, og kommunens spildevand ledes til spildevandsanlægget i Avedøre.

Bestyrelsen for BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S har den 9. juni 2023 behandlet en indstilling om kommunal 5-årig garantiramme til selskabets investeringer frem mod 2027.

Bestyrelsen besluttede, at indstillingen blev justeret med fokus på, at garantirammerne udelukkende vedrører investeringer på investeringsplanen, som er godkendt af bestyrelsen.

Bestyrelsen har herefter skriftligt godkendt indstillingen til ejerkommunerne om garantistillelse af lånerammer i perioden frem til 2027 således:

• Kommunerne med primært forsyningsområde til BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S anmodes om én garantiramme for perioden 2023-2027.

• Processen for garantistillelser ændres, så BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S fremadrettet anmoder kommunerne om femårige garantirammer.

Som det fremgår af bilag 1, har bestyrelsen besluttet at lånefinansiere en række godkendte investeringer, som ifølge investeringsplanen gennemføres i årene 2023-2027, og som ikke kan rummes indenfor takstfinansieringen.

Lånoptagelsen godkendes i faser af bestyrelsen, mens ejerkommunerne godkender én samlet garantiramme for perioden.

Økonomiforvaltningerne i de enkelte ejerkommuner informeres om den forventede proces vedr. træk fra de 5-årige rammer.

BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S forventer at optage byggekreditter, som midlertidige lån, hvorfra der løbende kan frigøres likviditet i takt med fremdriften på anlægsprojekterne.

Selskabet har behov for en garantiramme svarende til 533.400 t.kr. til brug for etablering af byggekreditter i perioden 2023-2027. Ishøjs ejerandel af BIOFOS er 7,01 %, hvorfor vi også skal stille garanti for 7,01 % af den samlede garantistillelse, svarende til 38 mio. kr.
Efter anlægsperioden etableres den endelige finansiering i henhold til lånebekendtgørelsens bestemmelser om afvikling og løbetid.

Vanlig praksis er, at garantier stilles for ét år ad gangen, men bestyrelsen ønsker med nærværende sag at effektivisere processen således, at garantistillelse gives for en 5-årig periode.

Kommunerne har i forbindelse med stiftelsen af BIOFOS-koncernen indgået en ejeraftale, hvor der bl.a. er aftalt følgende i pkt. 8.3:

Garantier for lån, der optages af et renseanlæg, stilles af de kommuner, hvor det enkelte renseselskab har sit primære forsyningsområde og i overensstemmelse med deres indbyrdes ejerandele. Beslutning om at stille garanti træffes ved enstemmighed mellem de kommuner, der skal stille garantien.

På den baggrund anmodes om, at de 10 kommuner med primært forsyningsområde til BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S stiller en garantiramme i henhold til bilag 1 og tabel 1.

Ingen.

Ishøj Kommune stiller en lånegaranti på 38 mio. kr. for perioden 2023-2027.

at byrådet godkender én garantiramme for perioden 2023-2027 på 38 mio. kr.,

at byrådet godkender, at processen for garantistillelser ændres, så BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S fremadrettet anmoder kommunerne om 5-årige garantirammer.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 18. december 2023, pkt. 195:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Bestyrelsen i BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S har foreslået at ændre processen for garantistillelser fremadrettet. Kommuner med primært forsyningsområde til BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S anmodes om én garantiramme for perioden 2023-2027. Hertil ændres processen for garantistillelser, så BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S fremadrettet anmoder kommunerne om femårige garantirammer. Begge beslutninger skal godkendes af ejerkommunerne.

Byrådet har i perioden fra 2010 til 2012 behandlet forskellige muligheder for til- og frakørsel fra Ishøj Stationsvej til Ishøj Bycenter og Rådhuset, og bl.a. truffet beslutning om anlæg af de i dag kendte to rundkørsler (i folkemunde kaldet "Kødbenet").

Ishøj Stationsvej har på nordsiden skel mod boligbebyggelsen Vildtbanegård II. Skellet er reelt placeret på kørebanen (i rundingen i de to rundkørsler). Det betyder, at vejbanen i en vis udstrækning er beliggende på Vildtbanegård II's grundareal. Administrationen har haft en landinspektør til at undersøge dette forhold, som har bekræftet den uhensigtsmæssige placering af skel.

Da der ikke hidtil er taget initiativ til at få forholdene bragt i overensstemmelse med virkeligheden, anbefaler administrationen, at det udestående nu berigtiges.

Se bilag med luftfoto - hhv. oversigt over de i dag kendte skelgrænser samt markering af nye.

Administrationen har afholdt møder med Boligforeningen Vildtbanegård II. Der er opnået enighed om en samlet løsning, der også omfatter et par yderligere forhold knyttet til Vildtbanegård II og afgrænsningen til kommunale naboarealer.

Det drejer sig samlet set om:

• Ovennævnte matrikulære tilpasning langs den nordlige vejkant af Ishøj Stationsvej, hvor ca. 1.770 kvm. overgår til kommunens eje med ansvar for pleje af rabat m.v.
• Tre overkørsler/udkørsler fra Vildtbanevej (hver på ca. 35 kvm. og samlet ca. 100 kvm.) kan med fordel overdrages til Vildtbanegård II, der så samtidig påtager sig ansvaret for drift og vedligehold.
• Godt 100 kvm., som i dag er underlag for en nyanlagt terrasse udfor fælleshuset, Gildbrostien 26, kan ligeledes med fordel overdrages til Vildtbanegård II med fremtidigt ansvar for vedligehold og fornyelse.
• Ca. 700 kvm. syd for den af kommunen ejede branddam (matr.nr. 42 f), der, for at sikre en ensartet vedligeholdelse af dette område, hidtil har været vedligeholdt af kommunen, ønskes overdraget fra Vildtbanegård II til Ishøj Kommune med fortsat kommunal forpligtelse.

Der vil være tale om et sammenhængende kompleks med et mageskifte, hvor kommunen overtager samlet ca. 2.500 kvm. jord med tilhørende krav om løbende pleje af rabat og buskads mod Ishøj Stationsvej, mens kommunen afgiver godt 200 kvm. til et fremtidigt ansvar hos Vildtbanegård II. Dette mageskifte gennemføres uden at påvirke nogen af parterne økonomisk, idet kommunen dog afholder omkostninger forbundet med landinspektørarbejdet, tilhørende myndighedsbehandling samt afsluttende registrering i tingbogen og hos Geodatastyrelsen.

Mageskiftet skal ses som en formalisering af de i dag kendte betingelser og med hensyn til den i dag kendte arbejdsdeling ved de grønne arealer.

Den her beskrevne model for tilretning af forholdene er i november 2023 blevet behandlet og imødekommet på et bestyrelsesmøde hos Vildtbanegård.

Administrationen bemærker, at der på sydsiden af Ishøj Stationsvej findes tilsvarende fejlregistreringer med dele af vejbanen officielt beliggende på anden mands matrikel. Administrationen følger op med henblik på en korrektion af disse forhold i løbet af 2024.

Mark- og Vejfredsloven.

De tilknyttede omkostninger forudsættes indeholdt indenfor centrets driftsramme.

at de nævnte ændringer tages til efterretning med henblik på en snarlig opretning efter de beskrevne betingelser, som aftalt med Vildtbanegård II

at borgmesteren bemyndiges til at underskrive alle hermed forbundne dokumenter.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 22. januar 2024, pkt. 12:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Ole Beckmann (V) deltog ikke i behandlingen af punktet pga. inhabilitet.

Byrådet.

De to rundkørsler på Ishøj Stationsvej ved Ishøj Bycenter er anlagt delvist på Vildtbanegård II's jord, og der udestår en matrikulær tilretning.

Social- og Boligministeriet har pr. 1. december 2023 offentliggjort de seneste lister over 1) udsatte boligområder, 2) parallelsamfund, 3) omdannelsesområder samt 4) forebyggelsesområder. For Ishøj Kommune betyder det, at Vejleåparken er kommet på listen over udsatte boligområder og parallelsamfund, mens Vildtbanegård I og II er kommet på listen over forebyggelsesområder. Optag på listerne har virkning fra den 1. januar 2024.

Optagelsen på Social- og Boligministeriets lister har en række konsekvenser i forhold til 1) anvisning af boliger, 2) på skole- og dagtilbudsområdet og 3) for udsatte borgere. Økonomi- og Planudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget er blevet orienteret om de konkrete konsekvenser på møderne i december og januar.

Vejleåparkens udpegning på parallelsamfundslisten betyder, at borgere ikke kan anvises bolig i Vejleåparken, hvis borgeren opfylder et af syv opsatte kriterier. Dette vil særligt have indflydelse på Ishøj Kommunes mulighed for at anvise bolig til udsatte borgere, det kan fx være borgere, der modtager førtidspension, dagpenge, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelser. Hvis boligområdet efter fem år ikke overholder to ud af fire opsatte kriterier, vil området udvikle sig til omdannelsesområde. I et omdannelsesområde er der krav til fx nedrivning eller salg af boliger for at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 % inden 2030.

På skole- og dagtilbudsområdet har udpegningen vidtrækkende konsekvenser for anvisning af dagtilbudspladser, herudover skal alle børn fra Vejleåparken, der ikke er optaget i et dagtilbud, når de fylder 1 år, optages i et obligatorisk læringstilbud, og der bliver krav om obligatorisk sprogtest for alle børn, inden de kan starte i 1. klasse på Strandgårdskolen.

Administrationen har siden udmeldingen den 1. december 2023 lagt et stort arbejde i at undersøge, hvilken betydning og konsekvenser optagelsen på listerne har for Ishøj Kommune. Der er skrevet breve til ministerierne, herunder en dispensationsansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet, og der er taget initiativ til et samarbejdsprojekt med Københavns Vestegns Politi og boligorganisationerne i de berørte boligområder. Dette arbejde har afstedkommet et stort ressourcetræk i administrationen, hvilket fortsætter i den kommende periode, hvor det vil kræve mange ressourcer at implementere og understøtte de initiativer, der er nødvendige for, at boligområderne på sigt kommer af listerne. Som situationen er lige nu, er det de konkrete indsatser i boligområderne, der er de mest ressourcekrævende. I den kommende periode vil bevillingen dog skulle finansiere forskellige indsatser - herunder fx. arbejdet med omlægninger på dagtilbudsområdet, anvisning af udsatte borgere og implementering af skærpede anvisningskriterie samt arbejdet med fremadrettet at sikre, at boligområderne ikke kommer på listerne igen. Til dette vil der både være behov for analysekompetencer og til at sikre implementeringen af indsatserne.

Der idégeneres pt. på konkrete indsatser i samarbejde med boligorganisationerne - eksempler på konkrete opsøgende indsatser kan være at iværksætte et arbejde, hvor der bankes på alle døre i Vejleåparken for at undersøge, om der er beboere, der har uddannelsesbeviser, fx fra deres oprindelsesland, som ikke er registret. En anden indsats kunne være, at undersøge, om de beboere, der står registreret på de respektive adresser i Vejleåparken, også er bosat på adresserne. Begge indsatser kræver et stort opsøgende arbejde, som skal finansieres. Det er også en mulighed at iværksætte initiativer i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, fx Landsbyggefonden. Herudover skal der bruges finansiering til indsamling af data og analyse til støtteskrivelser.

Det vurderes, at det er nødvendigt at etablere en projektorganisation for at sikre den mest robuste tværgående organisering. På nuværende tidspunkt ses der tre spor i projektorganisationen: 1) Samarbejdsforum for boligorganisationer, politi og Ishøj Kommune, 2) Anvisning på dagtilbudsområdet og indsatser på skoleområdet, 3) Boliganvisning og udsatte borgere. Hertil kommer dataindsamling og analyser på tværs af de tre spor. Projektorganisationen vil være bygget op om et sekretariat, der refererer til en styregruppe, og ØPU bliver ansvarligt politisk udvalg.

Med baggrund i ovenstående søges der om en bevilling på 1,8 mio. kr. Midlerne skal dels benyttes til stillinger svarende til op til to årsværk. Herudover skal midlerne bruges til understøttende aktiviteter, som beskrevet i ovenstående, fx indkøb af analyser samt til opsøgende initiativer og indsamling af data i samarbejde med medarbejderne i de respektive fagcentre.

Almenboliglovens § 61 a, b.

Der søges om en bevilling på 1,8 mio. kr. indenfor servicerammen i regnskabsåret 2024.

Bevillingen vil blive håndteret i et separat regnskab.

Hvis der ikke er udsigt til, at Ishøj Kommune kommer af listerne fra 1. januar 2025, fremlægger administrationen en sag om midler til at videreføre indsatserne i 2025.

at der gives en bevilling på 1,8 mio. kr. i regnskabsåret 2024, som finansieres af kassebeholdningen.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 22. januar 2024, pkt. 4:

Tiltrådt.

Annelise Madsen (ID) kan ikke tilslutte sig indstillingen.

Tiltrådt.

Byrådet.

Ishøj Byråd blev på mødet den 5. december 2023 orienteret om, at Ishøj Kommune har fået to boligområder på Social- og Boligministeriets lister over udsatte boligområder, parallelsamfund og forebyggelsesområder. I denne sag søges der om en tillægsbevilling på 1,8 mio. kr. til understøttelse og implementering af initiativer, der skal medvirke til, at boligområderne på sigt kommer af Social- og Boligministeriernes lister.

Byrådet besluttede 5. september 2023 at sende forslag til Planstrategi 2024 – 2036 i offentlig høring. I forbindelse med udarbejdelse af strategien har der været en større inddragelsesproces – både af byrådet og efterfølgende en digital borgerinddragelse, hvor mere end 400 borgere svarede på et spørgeskema om strategiens seks hovedtemaer.

De seks høringssvar fra borgerne handler blandt andet om, at den vestligste del af kommunen ikke er tilstrækkeligt repræsenteret i planen ift. udvikling og mobilitet, støjgener i kommunen, ønske til indhold i fremtidig helhedsplan for vandrehjemsgrunden og to konkrete ønsker til nye funktioner i Strandparken.  

Danmarks Naturfredningsforening Vallensbæk - Ishøj opfordrer bl.a. til fokus på solenergi og bæredygtige materialer, at de grønne kiler bevares, og at sikringsniveauet i Strandparken fastlægges, inden udviklingsarbejdet fortsætter.
Vejdirektoratet orienterer i deres høringssvar om, at de vil have fokus på den kommende delvise revision af kommuneplanen.
HOFOR foreslår at stoppe dyrkningen af kommunale arealer ved Ll. Vejleå og udlægge mere til skov og lavbundsjorde i stedet.

Det foreslås, at de modtagne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i forslaget til Planstrategi 2024 – 2036, da de pågældende emner allerede indgår i planstrategien, håndteres i andet regi, eller drejer sig om konkrete handlinger, som ligger udenfor planstrategiens rammer.

I hvidbogen kan høringssvarene læses i deres helhed og administrationens svar herpå (bilag1)

Forslag til Planstrategi 2024-2036 kan læses som tekstdokument uden billeder (bilag 2)

Forslag til Planstrategi 2024-2036 kan læses i den digitale udgave på https://ishoj.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?PlanId=29

Planloven.

Den endelige planstrategi vil ikke have direkte økonomiske konsekvenser for kommunen, men enkelte handlinger kan nødvendiggøre et øget administrativt ressourcetræk og evt. udgifter til eksterne konsulentydelser (f.eks. til udarbejdelse af analyser).

at forslag til Planstrategi 2024 – 2036 vedtages og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 22. januar 2024, pkt. 13:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Planstrategi 2024 – 2036 har været i offentlig høring i sammenlagt 16 uger. I høringsperioden er der modtaget ni høringssvar, herunder seks høringssvar fra borgere i Ishøj, et fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, et fra Vejdirektoratet og et fra HOFOR. Administrationen vurderer, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i planforslaget.

Der skal træffes beslutning om endelig vedtagelse af planstrategien.

Grundejeren af Ishøj Bygade 33 har udstykket sin grund og i den forbindelse anlagt og afholdt udgifterne til anlæggelse af en ny stikvej. Vejen er etableret på baggrund af lokalplan 1.89. Kommunens krav var, at vejen blev defineret som privat fællesvej. Ishøj Bygade 33-37 har status som privat fællesvej, hvorfor det pålægger grundejerne at afholde udgifterne til drift og vedligehold af vejen. Der er i alt 6 grunde, der har adgang via denne vej. Administrationen vurderer på den baggrund, at den trafikale belastning fra andre trafikanter end grundejerne er minimal, og at vejen ikke anvendes af offentligheden.

Den etablerede vej er en 5 m bred asfalteret vej med vejbrønde og kantsten. Vejlængden er ca. 100 m, afsluttet med en vendeplads. Vejen er godt belyst med 4 lysstandere som er betalt af grundejeren af Ishøj Bygade 33. Lysstanderne er koblet til Ishøj Bygades belysning, og det er Ishøj Kommune, som afholder el-udgiften. Vejen er anlagt i 2022, og der er blevet lagt slidlag i foråret 2023. Vejen vurderes af administrationen at være i god og forsvarlig stand.

Overdrages vejen til Ishøj Kommune, vil vejen ændre status fra privat fællesvej til offentlig vej, og Ishøj Kommune vil i denne forbindelse skulle afholde udgifterne til løbende vedligehold af vejen samt udgifter til renholdelse, snerydning og lignende.

Byrådet bestemmer jf. Vejlovens § 15 hvilke private fællesveje, der skal optages som kommuneveje, og vurderingen skal bero på en samlet trafikal vurdering og må ikke udelukkende bero på økonomiske forhold. Det fremgår også af Vejloven, at hvis den almene færdsel på en privat fællesvej i byzone overstiger 50 % af den totale færdsel, så er kommunen forpligtet til at optage vejen som offentlig vej. Da der er tale om en blind vej, der giver adgang til 6 boliger (Ishøj Bygade 33-37) skønnes færdslen på Ishøj Bygade 33-37 hverken at være af en sådan karakter, at den har betydning for den almene færdsel, eller at den almene færdsel overstiger 50 %. Ishøj Kommune har på den baggrund ikke interesse i eller forpligtelse til at optage vejen som kommunevej.

Vejloven og Privatvejsloven.

Det estimeres af administrationen, at de årlige driftsudgifter udgør ca. 20.000 kr.

at Ishøj Kommune ikke overtager den private fællesvej Ishøj Bygade 33-37, og at vejen beholder status som privat fællesvej.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 12. december 2023, pkt. 86:

Tiltrådt.

Ole Beckmann Skourup (V) og Seyit Ahmet Özkan (L) kan ikke støtte indstillingen og ønskede at benytte deres standsningsret, og sagen løftet til byrådet.

Byrådet tiltrådte beslutningen fra Teknik- og Bygningsudvalget.

For stemte 10: A+SF+Ø

Imod stemte 7: V+L+C.

Teknik- og Bygningsudvalget.

Vejlauget Ishøj Bygade 33-37 har henvendt sig angående muligheden for at ændre status for stikvejen Ishøj Bygade 33-37 i Ishøj Landsby fra privat fællesvej til offentlig vej. Udvalget skal tage stilling til, om kommunen skal overtage vejen og dermed også vedligeholdsforpligtelsen af denne og de dertilhørende udgifter.

Tiltrådt.

Køge Bugt Alliancen, bestående af Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Stevns og Køge Kommuner har udarbejdet et fælles høringssvar (se bilag 1). I høringssvaret sammenholdes havplanen med dels Alliancens tidligere godkendte seks anbefalinger til et bedre havmiljø i Køge Bugt, dels aftalepunkterne i den ovennævnte politiske aftale. Nedenfor beskrives særligt forholdene vedrørende råstofindvinding i Køge Bugt og etableringen af ni kunstige erhvervsøer syd for Avedøre Holme.

Råstofindvinding

Det fremgår af aftalen om havplanen, at aftalepartierne var enige om at reducere arealet udlagt til råstofzoner i Køge Bugt, med henblik på at sikre en bedre balance mellem havnaturen, bl.a. nærliggende Natura 2000- områder, og råstofforsyningssikkerheden.

Det er meget skuffende og helt utilstrækkeligt, at der kun er fjernet et meget begrænset område af udpegning R42 tæt på Køge og Strøby Egede, samt en lille del af område R52 tæt på Mosede Fort og en lille del af R96 tæt på Brøndby Strand. Der er endda sket en udvidelse af udviklingsområdet til råstofindvinding R42 tæt på Køge Havn og desuden af område R41 helt tæt på Natura 2000 området Stevns Rev.

Det er Alliancens opfattelse, at ændringerne af råstofområderne i Køge Bugt ikke er i overensstemmelse med den indgåede politiske aftale. Der bør ske en meget større reduktion af udviklingsområderne til råstofindvinding, fx ved at friholde kystnære områder med dybder under 12 meter, således som Århus Universitet har anbefalet i DCE-rapport nr 565.

De ni kunstige erhvervsøer ved Avedøre Holme

Det fremgår stadig af Danmarks Havplan, at der er udlagt et område til etablering af Holmene (konkret landvindingsprojekt). Køge Bugt Alliancen finder fortsat, at dette projekt ikke bør gennemføres.

Køge Bugt Alliancens vurdering er, at miljøvurderingsrapporten af Danmarks havplan er alt for snæver i forhold til de mange aktiviteter, der skal foregå i Køge Bugt, og at den i utilstrækkelig grad understøtter målet om at opnå en god miljøtilstand i havmiljøet.

Køge Bugt Alliancen gør særligt opmærksom på, at udpegningen af Holmene påvirker nuværende og potentielle ålegræsenge – og at miljørapporten derfor er nødt til at indeholde en vurdering af planens påvirkning af ålegræs.
Dette synspunkt uddybes yderligere i Århus Universitetsrapport 565.

Det ser ikke ud til, at Danmarks Havplan, som lovet, kommer til skabe en bedre balance mellem havnaturen og råstofindvinding i Køge Bugt. Med ændringsbekendtgørelsen er Køge Bugt stadig primært udpeget til råstofindvinding, landvinding, vedvarende energi og kabelkorridorer.
Køge Bugt Alliancen vil med høringssvaret endnu en gang understrege behovet for, at der i planlægningen sikres en bedre beskyttelse af havmiljøet i Køge Bugt.

LBK nr. 400 af 6. april 2020 af lov om maritim fysisk planlægning.

Ingen.

at ovenstående orientering og høringssvar tages til efterretning.

Tiltrådt.

Byråd.

Orientering om Søfartsstyrelsens forslag til revision af Danmarks Havplan i høring frem til den 5. februar. Revisionen er en opfølgning på en politisk aftale mellem alle Folketingets partier den 7. juni 2023. 

Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som de gennemsnitlige daglige saldi over de seneste 12 måneder på kontiene for likvide aktiver. Heri indgår også overskudslikviditeten, som er placeret til forvaltning i Danske Bank Asset Management, og evt. træk på kassekreditten (kassekreditfaciliteten på 60 mio. kr. har ikke været anvendt i år).

Kassekreditreglen er overholdt, når saldoen er positiv, hvilket er tilfældet i Ishøj.

Den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen er opgjort til 301,3 mio. kr. pr. 31. december 2023. Likviditeten er inkl. porteføljen (obligationer) i Danske Bank Asset Management, som udgør 99,8 mio. kr.

I nedenstående tabel fremgår den gennemsnitlige likviditet opgjort efter kassekreditreglen for perioden 2019 – 2023.

Som supplement til opgørelsen over den gennemsnitlige likviditet efter kassekreditreglen vises i nedenstående tabel den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2019 til 2023.

I bilag 1 vises en grafisk fremstilling over udviklingen i den daglige likviditet.

Som det fremgår af tabellerne, er den gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekreditreglen 301,3 mio. kr. og den faktiske kassebeholdning 198,1 mio. kr. pr. 31. december 2023.

Cirkulære om kommunernes budget- og regnskabssystem, revision mv. Byrådet har vedtaget som mål at have en gennemsnitlig kassebeholdning på mellem 150-200 mio. kr. når den igangværende ekstraordinære høje anlægsaktivitet er afviklet, jævnfør Økonomisk Politik for Ishøj Kommune.

Ingen.

at likviditetsopgørelse 4. kvartal 2023 tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 22. januar 2024, pkt. 8:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Kommunerne skal ifølge reglerne hvert kvartal indberette oplysninger om likviditeten opgjort efter kassekreditreglen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Likviditetsopgørelsen skal forelægges byrådet.

I Ishøj Kommune er der 5.005 almene boliger fordelt på 4.487 familieboliger, 47 seniorboliger, 359 ungdomsboliger, 42 ældreboliger og 70 supplementsrum uden køkken.

Administrationen har udarbejdet en boligrapport for 2022, som er vedlagt som bilag 1. Af rapporten fremgår, at der i alt er registreret 3.000 aktive ansøgere på opskrivningslisten pr. 31. december 2022. Det bemærkes, at det er gratis at stå på opskrivningslisten til en bolig. Kommunen har i 2022 anvist samlet 321 boliger og godkendt 95 interne flytninger, som forestås af det enkelte boligselskab.

Kommunen godkender alene interne flytninger, når en borger via boligselskabets interne venteliste får tilbudt en større og dyrere bolig. Får en borger tilbudt en billigere og/eller mindre bolig, bliver den ikke forelagt kommunen. I forebyggelsesområdet Vejleåparken er alle interne flytninger dog blevet vurderet ift. anvisningskriterierne.

Der er i 2022 anvist 44 borgere via støtteskrivelser, som gives af kommunen til at løse påtrængende boligsociale opgaver.

Kommunen hæfter for lejetab, såfremt det ikke har været muligt at anvise en bolig indenfor én måned. I 2022 har der været et lejetab på i alt kr. 135.468. Lejetabet skyldes ofte, at kommunen kun har en måned til at finde en ny lejer - og der viser sig så at være flere på opskrivningslisten, som alligevel ikke ønsker den bolig, som de bliver tilbudt. Administrationen er derfor nødsaget til at sende flere tilbud ud, inden boligen bliver udlejet. Derudover er der eksempler på specifikke boliger, som fx Stationsforpladsen (VBG IV), som genererer lejetab, da de er svære at anvise grundet høj husleje. For at mindske lejetab er administrationen fra januar 2024 begyndt at sende tilbud til 3 på opskrivningslisten ad gangen.

Tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) skal som udgangspunkt betales af fraflytter. Betaler fraflytter ikke til boligselskabet, er kommunen forpligtet til at betale for istandsættelsesudgifterne. I 2022 har der været udgifter til istandsættelse på kr. 236.486, som kommunen har betalt. Efterfølgende har kommunen sendt krav videre til opkrævning via Skattestyrelsen.

Den samlede konklusion på boligrapporten er, at formålet med at kunne løse påtrængende boligsociale opgaver samt styrke og ændre beboersammensætningen er opfyldt.

Boligrapporten vil efterfølgende blive udsendt til boligorganisationerne samt offentliggjort på Ishøj Kommunes hjemmeside.

Boligrapporten for 2022 har været forsinket pga. implementering af de nye anvisningskriterier samt nyt IT-system i administrationen. Boligrapporten for 2023 forventes at blive forelagt i andet kvartal 2024.

Almenboligloven.

Kommunen har haft udgifter til lejetab i 2022 svarende til ca. kr. 135.468 og udgifter til istandsættelse på kr. 236.486. Sidstnævnte forsøges inddrevet via Skattestyrelsen.

at boligrapporten for 2022 tages til efterretning.

Beslutning fra Økonomi- og Planudvalget, 22. januar 2024, pkt. 10:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byråd.

Ishøj Kommune har 100 % anvisningsret til ledige boliger i de almene boligorganisationer i kommunen. Hvert år udarbejdes en boligrapport med en gennemgang af årets aktiviteter ift. anvisning af boliger. Ligeledes udarbejdes en status for om anvisningsaftalens formål om at kunne løse påtrængende boligsociale opgaver samt styrke og ændre beboersammensætningen er opfyldt. Boligrapporten for 2022 viser overordnet, at formålet som udgangspunkt er opfyldt. Boligrapporten fremlægges til orientering.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.