Referat
Ishøj Idrætsråd onsdag den 16. august 2023 kl. 19.00

Ishøj Idræts- og Fritidscenter

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage meddelelserne til efterretning.

Beslutning

Punkterne 1 - 5 blev taget til efterretning med følgende bemærkninger:
Punkt 2 Kun 4 foreninger og FOF (efter regning) var med i "Fritidskuverten"
Punkt 3 Der er p.t. 30 tilmeldte. Arrangementet som afholdes i Brohuset har plads til 130 deltagere.
Punkt 4 Administrationen vil hurtigt følge op på sagen.
Punkt 5 Idrætsrådets medlemsforeninger opfordres til at tjekke sine egne kontaktoplysninger i bookingsystemet, da 2i ikke har adgang til andre foreninger end 2i.

Sagsfremstilling

  1. Ingen tilbagemeldinger fra Folkeoplysningsudvalget FOLU, idet der ikke har været afholdt møde siden sidste idrætsrådsmøde.
  2. Tilbagemelding på udsendelsen af "Fritidskuverten".
  3. Orientering om fælles foredrag den 27. september 2023 omhandlende flere frivillige og økonomi samt tilmeldingsfrister.
    Invitation er vedhæftetet dagsordenen.

Evt. øvrige meddelelser meddeles på mødet:

4.
Der er konstateret fejl i foreningernes sæsonbookninger i bookingsystemet. Der er ikke taget højde for de nye lukkedage, som følger skoleåret.
Foreningerne opfordres til at tjekke deres sæsonbookninger og vær opmærksom på, at der skal søges om weekendstider til kampe og stævner o.lign.

5.
Der er konstateret fejl i foreningernes kontaktoplysninger i bookingsystemet.


Bilag

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage meddelelserne til efterretning.

Beslutning

Punkterne 1 - 3 blev taget til efterretning med følgende bemærkninger:
Punkt 1. Spande til affaldssortering vil hurtigst muligt blive opsat i Ishøj Idræts & Fritidscenter.

Sagsfremstilling

1. Ishøj Idræts & Fritidscenter:

- Orientering fra informationsmøde i Ishøj Idræts & Fritidscenter den 26. juni 2023 vedr. foreningernes muligheder for reklamepladser i idrætscenter og stadion samt Torslunde idrætsanlæg.

- Hal 1 gulvet er blevet nylakeret i sommerferien.

- Status på ny affaldssortering i og ved idrætscenter


2. Center for Kultur og Fritid:

- Ishøj Byråd har godkendt reviderede retningslinjer på folkeoplysningsområdet. Lokaleregulativ, retningslinjer for godkendelse af nye folkeoplysende foreninger og retningslinjer for tilskud til folkeoplysende foreningsarbejde er vedhæftet dagsordenen.


3. Evt. øvrige meddelelser meddeles på mødet:

- Som tidligere udmeldt, så skal Ishøj Idræts & Fritidscenter havde nyt energibesparende lys i haller og sale. Foreningernes og forbundenes tilbagemelding på krav til belysning til elitesport er videregivet til Center for ejendomme, som står for udskiftningen af lyset. Der vil hurtigst muligt blive opsat forskellige prøvearmaturer i hal 3, som primære foreningerne vil blive indbudt til at vurdere og kommentere på.

Bilag

Sagsfremstilling

Kassereren fremlægger regnskab pr. 31. juli 2023.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller at tage regnskabet til efterretning.

Beslutning

Regnskabet blev gennemgået og taget til efterretning.
Regnskabet er vedhæftet.

Bilag

Sagsfremstilling

På møde i Ishøj Idrætsråd den 14. juni fremlagde Center for Byudvikling og Natur samt Artelia en parkeringsanalyse for området ved den kommende letbanestation og Ishøj Idræts & Fritidscenter.

På opfordring fra Idrætsrådet foretages en yderligere optælling af parkeringsarealerne ved Idrætscentret.

Optællingen planlægges gennemført den tirsdag 26. september i tidsrummet kl. 17-18 og kl. 19-20.

Ishøj Idrætsråd bedes kommentere på, om ovenstående dato kan anvendes og ellers foreslå en alternativ dato.

Beslutning

Ishøj Idrætsråd ønsker en optælling gennemført ved parkeringspladserne ved Ishøj Idræts & Fritidscenter, Vejlebroskolen og den lille parkeringsplads ved børnehaven Trækronerne og Kulturskolen på Vejlebrovej. De øvrige arealer er ikke relevante for parkering i forbindelse med de faste daglige aktiviteter ved Ishøj Idræts & Fritidscenter. Optælling bør desuden foretages både tirsdag den 26. september og torsdag den 28. september 2023 kl. 17.30, 18.30 og 19.30, så det er midt i træningstimerne, hvor flest er til stede.

Beslutningstema

På baggrund af tidligere drøftelser af parkeringsanalyse for idrætsområdet planlægges en yderligere optælling.

Sagsfremstilling

Følgende punkter fremkom på mødet:

1. Formanden foreslog etablering af et "foreningssekretariat" betjent af foreningerne i Ishøj Idræts & Fritidscenters forhal med en ugentlig aften åbningstid på 1-2 timer.
    Formålet med "foreningssekratariatet" er bl.a. at tiltrække flere unge medlemmer til foreningerne. Men det kan også bruges til "foreningskontor", hvor foreningerne
    kan søge hjælp hos hinanden med f.eks. håndtering af CFR-medlemsregistrering og mange andre foreningsopgaver.

2. Fritids- og idrætsinspektøren foreslog, at det foreslået "foreningssekratariat" evt. kunne kombineres med, at Ishøj Idræts & Fritidscenters administration har åbent den samme aften.
    En aftenåbningstid kan være med til at gøre dagligdagen nemmere og bedre for både foreningerne og administrationen.

Indstilling

Ishøj Idrætsråd indstiller, at tage punktet/punkterne til efterretning

Beslutning

Punkterne 1 - 2 blev drøftet og taget til efterretning. Ishøj Idrætsråd går i tænkeboks herom.