Referat
Kultur- og Fritidsudvalget onsdag den 13. december 2023 kl. 16.30

Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

  • KL holder Kultur- og Fritidskonference den 7.-8. maj 2024 i Esbjerg. Udvalget har modtaget en kalenderreservation. Udvalgsmedlemmerne bedes tilmelde sig til Susanne Munch Nielsen på sumni@ishoj.dk senest den 11. januar, hvis man ønsker at deltage. For mere information opdateres denne side løbende: https://www.kl.dk/konferencer/kultur-og-fritidskonference.
  • Bredekærgård: Der er indkaldt til et orienteringsmøde med gårdens foreninger, brugere og nærmeste naboer den 11. december 2023 omkring kommunen arbejde med at få Den forberedende grunduddannelse FGU på Bredekærgård.
  • Ombygning af det gamle depot til karatelokale med nyt gulv, skillevæg og vindue er i gang. Opdateret status gives på mødet.
  • Aftale om forpagtning af caféen i Ishøj Idræts & Fritidscenter forventes på plads medio december 2023. Der har været fremvisning den 20. november 2023 og ansøgningsfristen var den 27. november 2023. Der er modtaget 4 ansøgninger.
  • Nyt LED-lys i alle haller i Ishøj Idræts & Fritidscenter er etableret. Dog mangler hal 1 og færdiggørelse af tændingsmoduler med 3-4 lysniveauer f.eks. skoletræning ca. 250 lux, alm. træning ca. 450 lux og TV og livestreamning ca. 800 lux.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune afholder hvert år en Fritidsmesse for elever på alle kommunens skoler i 5-8 klasse. Fritidsmessen afholdes ultimo august som optakt til, at fritidsaktiviteterne opstarter efter sommerferien. Fritidsmessen er en del af kommunens indsats for at skabe stærke fællesskaber i fritiden for børn og unge i Ishøj ved konkret at skabe brobygning mellem skoler og det frivillige og kommunale fritidsliv i kommunen.
Til fritidsmessen møder eleverne en stor del af de frivillige folkeoplysende foreninger og kommunale fritidstilbud, som de i deres fritid har mulighed for at deltage i. Målet med fritidsmessen er at inspirere, øge børnenes og de unges kendskab til mulige fritidsaktiviteter i kommunen samt at give dem mulighed for at prøve nye fritidsaktiviteter. Udover at involvere de lokale fritidstilbud, arbejdes der også med rollemodeller og kendte som del af at inspirere Ishøjs større børn og unge.


Fritidsmessen er planlagt til at begynde i undervisningstiden, så der er mulighed for, at skolelæreren følger klassen til Fritidsmessen. Fritidsmessen er en aktivitetsbaseret messe, hvor børnene og de unge dels får lejlighed til at afprøve aktiviteten, blive klogere på egne interesser og samtidig få praktisk information om tid, sted og pris.


Fritidsmessen er oprindelig blevet iværksat på baggrund af forslag fra det daværende Ungebyråd og har siden været en tilbagevendende indsats. Fritidsmessens indhold er baseret på de unges forslag og indeholder bl.a. konkurrencer med præmier, aktiviteter og viden. Her får de unge et overblik over de mange forskellige foreninger og kommunale tilbud fra bl.a. Ishøj Ungdom, Ishøj Kulturskole og Kulturium og fra andre institutioner som bl.a Kroppedal Museum, Kirkerne og Sammen om Vejleåparken. På Fritidsmessen 2023 havde eleverne også mulighed for at møde de unge fra "En For Holdet", Anusha "Dronningen af Panna" og høre Ahu fra Ishøj IF snakke om frivillighed. I bilag er vedlagt program fra Fritidsmesse 2023.


Fritidsmessen arrangeres og afvikles af en tværgående arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra hele kultur- og fritidsområdet og i tæt samarbejde med skolerne. Ungdomsskolens souschef og administrative afdelingsleder er ansvarlige for arbejdsgruppen og souschef og ungdomsskolens leder vil på mødet give en orientering om årets fritidsmesse. De vil orientere om erfaringer og resultater med fritidsmessen i 2023 og orientere om de indledende tanker for fritidsmessen i 2024.

Lovgrundlag

Ikke lovpligtigt

Økonomi

Indenfor eksisterende budgetramme.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Orientering om erfaringer og resultater med fritidsmessen i 2023 og orientering om de indledende tanker for fritidsmessen i 2024.

Bilag

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalg drøftede på møde den 21. juni 2023 en række udviklingspunkter for vandkulturbåden Havfruen for at flere Ishøj-borgere kan benytte badefaciliteten. Udvalget besluttede:

  1. at der i det videre arbejde skal tilstræbes, at flere Ishøj-borgere kan benytte vandkulturbåden.
  2. at undersøge mulighederne for at købe digitale billetter/adgangskort.
  3. at undersøge mulighederne for at flere borgere kan benytte udendørsfaciliteterne, uden brug af sauna.
  4. at der skulle tages kontakt til foreningen Isbjørnen med henblik på at afsøge mulighed for, at flere Ishøj-borgere kan blive medlem af foreningen Isbjørnen.

Ad 1 Flere Ishøj-borgere kan benytte vandkulturbåden
Kommunikation
For at få flere Ishøj-borgere til at anvende Havfruen, vil Ishøj Svømmehal øge kommunikationen i de lokale medier. Undersøgelsen blandt brugerne viste, at over en fjerdedel finder det svært at vide, hvornår årskort bliver udbudt.

Årskort
Herudover kan betingelserne for køb af årskort ændres for at fremme Ishøj-borgernes mulighed for vinter- og helårsbadning fra vandkulturbåden. Administrationen ser to overordnede muligheder som skitseret nedenfor. At alle årskort reserveres til Ishøj-borgere hele året eller i en begrænset tidsperiode ved salg. Kommunen udbyder årligt 200 årskort. I 2024 er prisen for Ishøj-borgere sat til 505 kr.

Udvalget skal beslutte
1.a. om de udbudte årskort kun skal udbydes til ishøjborgere og sælges over hele året.
1.b. om tidsrummet, hvor kun Ishøj-borgere kan købe årskort, skal udvides fra 2 uger. Det kan være til f.eks. 6 uger eller et andet nærmere bestemt antal uger.

Adgangstider
Åbningstiden på Havfruen fordeler sig i to intervaller, morgen/formiddag og eftermiddag/aften. Foreningen Isbjørnen besidder alle morgen/formiddag intervaller samt onsdag eftermiddag/aften. Tider til brugere af årskort er derfor eftermiddag/aften resten af ugens dage og ingen morgen/formiddagstider. Den timemæssige fordeling er 52 timer til forening og 54 til offentlige brugere. I bilag 1 ses den nuværende fordeling af tider mellem foreningsmedlemmer og brugere af årskort.

I undersøgelsen blandt brugere af årskort oplyste 27%, at de samtidig er medlem af foreningen. Dette kan skyldes, at man er nødt til at oprette sig som bruger begge steder for at få adgang til båden i hele åbningstiden. Administrationen vurderer, at fordelingen af tiden med fordel kan revideres, så begge brugergrupper har tid i begge tidsintervaller. I bilag 2 ses Regler for brug af kommunale klubhuse, Vandkulturbåden ”HAVFRUEN”, hvor det står anført, at der årligt kan udarbejdes en lokalefordelingsplan.


Udvalget skal beslutte
1.c. om der skal laves en ny lokalefordelingsplan for fordeling af tider mellem offentlige gæster og foreningsmedlemmer.

Ad 2 Muligheden for at købe adgangskort digitalt ved vandkulturbåden
Det vil være muligt at etablere en digital løsning for køb af billet/adgang ved vandkulturbåden. Overslag for etablering er ca. 40.000 kr. Udgifter til drift af systemet kan afholdes inden for svømmehallens drift såfremt der vælges samme system. Foreningens medlemmer vil også skulle integreres via systemet, da det nuværende Salto låsesystem i så fald ikke vil kunne anvendes.

Administrationen vurderer, at det er en løsning, som alene skal iværksættes i tidsrummet for den offentlige åbningstid for borgere med årskort og i så fald også for borgere med time-/dagsadgang.

Såfremt udvalget ønsker at gå videre med mulighed for at købe digitalt adgangskort ved vandkulturbåden skal pris for adgangsbillet afklares og fastsættes. Herudover skal det afklares om antallet af solgte billetter kan reguleres med et maksimum.

Udvalget skal beslutte
2.a. om der skal etableres mulighed for at købe digitalt adgangskort ved vandkulturbåden.

Ad 3 Kan borgere benytte udendørsfaciliteterne uden brug af sauna
Der kan skabes faciliteter for adgang til båden for den brede offentlighed fra vestsiden, hvor bådens opholdsdæk befinder sig. I bilag 3 ses en plantegning over båden. Denne løsning kræver dog installering af en badetrappe. En standard badetrappe vil koste mellem 5.000-10.000 kr. plus installation. En specialfremstillet trappe i rustfrit stål, som ved saunaen, vil være dyrere. Såfremt udvalget ønsker at gå videre, vil administrationen indhente pris og fremlægge forslag til, hvordan udgiften kan finansieres.
Foreningen Isbjørnen mener, at en åbning for offentligheden vil skabe for megen trængsel på båden. Administrationen bemærker, at foreningen har øget antallet af medlemmer og at eventuel øgning af salg af adgangskort også kan øge antallet af brugere.

Udvalget skal beslutte
3.a. om der skal arbejdes videre med etablering af adgang for offentligheden med etablering af badetrappe.

Ad 4 Flere Ishøj-borgere kan blive medlem af foreningen Isbjørnen
Administrationen har afholdt møde med repræsentanter fra foreningen. Her blev det oplyst, at foreningen tidligere har stemt om, hvorvidt der skal være afsat en vis procentdel af pladserne på ventelisten til Ishøj-borgere. Der var ikke opbakning til forslaget blandt medlemmerne, og foreningen ser det derfor ikke som en mulighed at ændre reglerne. Der er omkring 30 ishøjborgere ud af cirka 100 på ventelisten. Foreningen tager et engangsgebyr på 250 kr. for venteliste og medlemskab koster 400 kr. årligt. Foreningen orienterede på mødet om, at man tager yderligere 30 medlemmer ind således, at der i 2024 vil være 250 medlemmer. Foreningen vil gerne se, hvordan det nye medlemstal fungerer i praksis, før de tager stilling til, hvorvidt der kan tages flere medlemmer ind fra ventelisten.

Udvalget skal jf. 1.c. beslutte om der skal laves en ny lokalefordelingsplan for fordeling af tider mellem offentlige gæster og foreningsmedlemmer.

Lovgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter:

- 1.a. om de udbudte årskort kun skal udbydes til Ishøj-borgere og sælges over hele året.
- 1.b. om tidsrummet, hvor kun Ishøj-borgere kan købe årskort, skal udvides fra 2 uger.

- 1.c. om der skal laves en ny lokalefordelingsplan for fordeling af tider mellem offentlige gæster og foreningsmedlemmer.

- 2.a. om der skal etableres mulighed for at købe digitalt adgangskort ved vandkulturbåden.

- 3.a. om der skal arbejdes videre med etablering af adgang for offentligheden med etablering af badetrappe.

Beslutning

Tiltrådt med den bemærkning, at der arbejdes videre følgende forslag;

1.a

1.c


Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal drøfte og beslutte tiltag med henblik på, at flere Ishøj-borgere kan få adgang til vandkulturbåden Havfruen.

Bilag

Sagsfremstilling

Administrationen og ARKEN Museum for Samtidskunst har taget initiativ til at udarbejde en skriftlig samarbejdsaftale om de eksisterende samarbejder og rammer for fremtidige samarbejder. Samarbejdsaftalen er et supplement til driftstilskudsaftalen for Ishøj Kommunes årlige driftstilskud til ARKEN, som Økonomi og Planudvalget godkendte på møde den 25 september 2023. Samarbejdsaftalen er gældende for perioden januar 2024 til januar 2027, og parterne kan gensidigt opsige aftalen med 6 måneders varsel. Aftalen om det kommende kalenderårs samarbejdsprojekter aftales med udgangspunkt i de budgetmæssige rammer for Ishøj Kommune.


Udvalget skal godkende udkastet til den skriftlig aftale om samarbejdet museet og kommunen imellem. Aftalen har til formål at sikre klare rammer om de forskellige projekter, etablere gode samarbejder mellem ARKEN og Ishøj Kommune samt danne grundlag for udvikling af nye samarbejder. Dette sker bl.a. gennem de anførte aktiviteter i bilaget Aktivitetsbeskrivelse – ARKEN Museum for Samtidskunst og Ishøj Kommune. Aktiviteter sker i løbende dialog og planlægning med ARKEN, og administrationen har kompetencen til at justere løbende indenfor budgetrammen.
I bilaget fremgår følgende aktiviteter:

  • K-LAB, der skaber rum for kreative læreprocesser med afsæt i kunsten, der styrker elevers læring, dannelse og kreative selvtillid og læreres kunstpædagogiske kompetencer. K-LAB er et længerevarende åben skole-forløb for 3. til 8. klasse. i et tre dages laboratorieforløb a fire timer om dagen.
  • Kulturpakker for børn og unge, der sikrer at alle børn i Ishøj Kommune får mulighed for gode og kvalificerede oplevelser med kunst, kultur og kreative arbejdsprocesser, som samtidig støtter op om mål, krav og hverdag for skoler og dagtilbud.
  • KV-LAB forløber over to valgfagsfordybelsesdage a 6 timer. Som integreret del af forløbet deltager partnerskabslæreren obligatorisk i tilhørende lærerworkshop. Driftsmodel er under udarbejdelse.
  • Kulturpakke for ældre i samarbejde med Kulturium Ishøj Bibliotek. Her møder borgere fra Torsbo Plejehjem og Omsorgscenter Kærbo en udstilling gennem taktile og sanselige virkemidler. Afviklingen iscenesættes med faste ritualer, genstande, musik, forplejning m.m.
  • Sanddag er et endagsarrangement, hvor der er fokus på taktile og sanselige virkemidler, og afviklingen iscenesættes med faste ritualer, genstande, musik, forplejning mm, for at stimulere så mange sanser som muligt.
  • Kunst i det offentlige rum, hvor det er intentionen, at ARKEN bliver en vigtig samarbejdspartner.


Derudover har ARKEN faste samarbejder med Ishøj Ungdomsskole, Ishøj Kulturskole, Kulturium Bibliotek, Musikteater og Biograf samt Ishøjgaard.


ARKEN kan løbende søge Kultur- og Fritidsudvalgets Kulturpulje til andre mindre projekter.

Ishøj Kommune betaler for et erhvervsmedlemskab og bruger løbende ARKENs faciliteter til møder, temadage osv.


Hvis Kultur- og Fritidsudvalget godkender samarbejdsaftalen, vil den blive sendt til godkendelse hos ARKEN Museum for Samtidskunst.

Lovgrundlag

Kommunalfuldmagten.

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Indstilling

at Kultur- og Fritidsudvalget godkender udkast til samarbejdsaftale mellem Ishøj Kommune og ARKEN - Museum for Samtidskunst.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutningstema

Kultur- og Fritidsudvalget skal godkende samarbejdsaftale mellem Ishøj Kommune og ARKEN Museum for Samtidskunst.

Bilag

Sagsfremstilling

Ishøj Byråd har vedtaget et budgetforlig, hvor der er en besparelse i rammeaftalen med Kroppedal Museum om drift af lokalarkiv.


Administrationen i Ishøj Kommune og Kroppedal Museum har på møde i gensidighed opsagt gældende samarbejdsaftale pr. 30. juni 2024 og har påbegyndt forhandling om ny aftale, som forventes at træde i kraft 1. juli 2024.

Som konsekvens af besparelsen på driften af lokalarkiv ønsker Kroppedal Museum at ændre åbningstiden på Ishøj Lokalhistoriske Arkiv, da der fremadrettet kun er én medarbejder tilknyttet arkivet. Den ændrede åbningstid vil gøre brugen af ressourcer mere fleksibel. I dag er Ishøj Lokalhistoriske Arkiv åben hver tirsdag kl. 14-19. Derudover er der altid mulighed for at lave aftaler med arkivlederen. Kroppedal Museum ønsker at ændre åbningstiden til tirsdag kl. 14-17, og der vil fortsat være mulighed for at lave aftaler om besøg med arkivlederen. Forslaget er forelagt Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening, som også er tilstede i arkivet om tirsdagen, og som vil hjælpe eventuelle gæster i en overgangsperiode. Den ændrede åbningstid vil træde i kraft pr. 1. januar 2024.

Det er adminitrationens vurdering, at den ændrede åbningstid ikke vil have konsekvenser for publikum, da der fortsat kan laves aftaler med arkivlederen om besøg udover den annoncerede åbningstid. Derudover er besøgstallet begrænset mellem kl. 17 og kl. 19, og det giver derfor mening at anvende ressourcerne mere fleksibelt. Arkivlederen vil således bedre kunne anvende timer i weekenden og på andre dage med arrangementer, hvor publikummet er større.


Administrationen og Kroppedal Museum er i gang med at udarbejde udkast til ny rammeaftale, som bl.a. rummer drift af Ishøj Lokalhistoriske Arkiv. Denne forventes forelagt for udvalget i maj.

Lovgrundlag

Intet at bemærke

Økonomi

Afholdes inden for rammerne af den gældende aftale og den nye aftale, som forventes at træde i kraft pr. 1. juli 2024.

Indstilling

at den ændrede åbningstid for Ishøj Lokalhistoriske Arkiv godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Som konsekvens af budgetforliget for 2024 vil Kroppedal Museum ændre åbningstiden for Ishøj Lokalhistoriske Arkiv.

Sagsfremstilling

Ishøj Lokalhistoriske Arkiv har i 2023 haft personaleændringer som følge af stillingskift og pension og reduktion af budget fremadrettet jf. budgetaftale 2024. Fremadrettet vil der således kun være én medarbejder til bemanding af arkivet.

Der er i 2023 registreret 35 indkomstjournaler (ny materiale), 11 arkivsager, 512 enkeltbilleder og 30 billedsager. Det er i høj grad en gruppe af frivillige, der bistår scanning og registrering af billederne.

Ishøj Lokalhistoriske Arkiv har igen i år haft en stor stigning i antallet af besøg på www.arkiv.dk. Dette kan skyldes, at der kommer mere materiale, men også, at ishøj Lokalhistoriske Arkiv har haft en udadvendt opmærksomhed på forskellige medieplatforme med forskellige artikler og opslag. Arkivet arbejder løbende for at optimere søgningen og sikre kvalifikation af det publicerede materiale. Derudover har Ishøj Lokalhistoriske Arkiv haft en del åbne arrangementer på Bredekærgård med stor succes, ferieaktiviteter, udstilling i Ishøj Bycenter og bustur i forbindelse med Vestegnens Kulturuge. Ishøj Lokalhistoriske Arkiv slutter året af med en adventskalender, som kan følges via facebooksiden.

Arrangementskalenderen for 2024 rummer de faste arrangementer på Bredekærgård, og der er stor vilje til at lave nye samarbejder med andre aktører for at sætte lokalhistorien i spil. Et eksempel er en byvandring med Kulturium Bibliotek. Forventningen er, at der vil komme flere arrangementer til i løbet af året udover dem som er i kalenderen på nuværende tidspunkt.

Vedhæftet dagsorden er årsberetning 2023 samt virksomhedsplan og arrangementskalender 2024.

Lovgrundlag

Intet at bemærke

Økonomi

Intet at bemærke

Indstilling

at årsberetning 2023, virksomhedsplan 2024 og formidlingsplan 2024 tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Ishøj Lokalhistoriske Arkiv fremsender årsberetning 2023, virksomhedsplan 2024 og arrangementskalender til orientering.

Bilag

Sagsfremstilling

Grundlag for fordeling af foreningstider i Ishøj Svømmehal er rammeplanen, som Kultur- og Fritidsudvalget vedtager. I denne rammeplan er der afsat tid til foreninger, offentlig adgang og kommunale hold. Kultur- og Fritidsudvalget har senest i marts 2022 vedtaget at fastholde rammeplanen, som er vedhæftet dagsordenen.

Ishøj Svømmeklub har ønsket mulighed for at kunne opstarte babyhold i varmtvandsbassinet i et tidsrum, der ikke er udlagt til foreningsbrug.
 
Ishøj Svømmehal lægger op til en aftale med en prøveperiode gældende for 1. halvår 2024, hvor svømmeklubben kan benytte halvdelen af varmtvandsbassinet om søndagen i tidsrummet kl. 8-10. Den offentlige udnyttelse af bassinet på dette tidspunkt er lav samtidig med at svømmeklubben kun benytter halvdelen, hvorfor det kan anbefales afprøvet.

Ishøj Svømmehal afvikler gratis babysvømning to gange ugentligt og forventer ikke, at svømmeklubbens nye hold vil påvirke dette.

Såfremt prøveperioden godkendes, vil der efter afslutning blive foretaget en evaluering, så det kan vurderes, om det skal foreslås som en fast del af fordelingen af tider fremadrettet, hvilket vil kræve en godkendelse i Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

at prøveperioden godkendes.


Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutningstema

Forslag om midlertidig ændring af rammeplan for foreningsbrug i Ishøj Svømmehal.

Bilag

Sagsfremstilling

Driften og aktiviteter på Bredekærgård foregår i dag i et tæt samarbejde mellem Center for Ejendomme og Arealer, Center for Kultur og Fritid og Center for Dagtilbud og Uddannelse. Mange borgere og institutioner benytter sig af stedets aktiviteter og muligheder. Med etablering af en FGU-afdeling på Bredekærgård vil der være gode muligheder for at samarbejde om relevante aktiviteter på Bredekærgård med henblik på at sikre lokale uddannelsesmuligheder for kommunens unge.

Af bilag 1 fremgår et udkast til en erhvervslejekontrakt vedrørende lokaler og arealer på Bredekærgård. Erhvervslejekontrakten beskriver de formelle rammer for udleje til FGU Vestegnen på Bredekærgård. Denne aftale er ikke forhandlet med FGU endnu. I lejeaftalen lægges der op til en løbetid på 2 + 5 år, heraf 2 år i midlertidige lokaler og 5 år i permanente lokaler. Lejeaftalen baserer sig på løsningerne i scenarie 1 og scenarie B. Aftalen vil blive fremlagt til godkendelse i byrådet, når den er færdigforhandlet.

Bilag 2 indeholder udkast til ramme for samarbejde mellem FGU Vestegnen og Ishøj Kommune om en lokal FGU-afdeling placeret på Bredekærgård. Samarbejdsaftalen indgås for at give Ishøjs unge de bedste muligheder for at vælge en ungdomsuddannelse på et lokalt uddannelsessted. Uddannelse af lokale unge er et fælles ansvar, og samarbejdet mellem Ishøj Kommune og uddannelsesinstitutioner er afgørende for, at unge i Ishøj får mulighed for at træffe gode valg og gennemføre en ungdomsuddannelse på højt fagligt niveau. Rammen for samarbejdet færdiggøres i løbet af foråret i samarbejde mellem aktørerne på Bredekærgård, og forelægges for Børne- og Undervisningsudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget samt Byrådet i marts 2024.

Bilag 3 viser et økonomisk overblik over de forskellige scenarier for henholdsvis den midlertidige løsning og den varige ombygning af staldene. Her fremgår følgende scenarier:

Midlertidig løsning fra marts 2024-2026:

Scenarie 1:  

  • Brug af mandskabshus + ekstra pavillon + etablering af bygning ved Dyreparken. 

Ved scenarie 1 er konsekvensen, at det kommunale personale flytter til en bygning, der skal etableres i Dyreparken.

Scenarie 2:

  • Stor pavillon inkl. toilet og omklædning ved nuværende mandskabshus

Ved scenarie 2 er der ingen ændringer for det kommunale personale. 

Permanent løsning fra medio 2026:

Scenarie A:

  • Ombygning af staldbygning inkl. 1. sal

Ved dette scenarie understøttes perspektiverne for ikke blot et samarbejde med FGU, men ligeledes muligheden for at understøtte de nuværende og mulige kommende aktiviteter på Bredekærgård. I den forbindelse kan det nævnes, at der er indgået politisk aftale om ny arbejdspligt (nytteindsats) pr. 1. januar 2025. Aftalen er endnu ikke udmøntet, men det er en mulighed at se på en placering på Bredekærgård i forbindelse med udmøntningen. 

Scenarie B: 

  • Ombygning af staldbygning uden 1.sal

 Ved dette scenarie er der potentielt en udfordring i forhold til at overholde energirammen, hvilket uddybes i bilag 3.

Procesplan for det videre arbejde fremgår af bilag 4. 

Lovgrundlag

Økonomi

Alt efter, hvilket scenarie der vælges, til henholdsvis den midlertidige udlejeløsning og den permanente udlejeløsning, vil der være behov for tildeling af bevilling, som dels kan påvirke servicerammen og anlægsrammen på forskellig vis. Nedenfor er angivet overslag på priser for etablering af den midlertidige og den permanente løsning.

 Alle tildelte bevillinger skal finansieres via kommunekassen. 

Midlertidig løsning
Ved scenarie 1 er der behov for en samlet anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til etablering og drift i en 2-årig periode. Såfremt scenarie 1 besluttes, skal der afsættes 1,7 mio. kr. i 2024 og 0,15 mio. kr. i 2025 og 2026. Herudover skal der afsættes 0,05 mio. kr. til varig drift af den nye kommunale bygning fra 2025.

Ved scenarie 2 er der behov for en samlet anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. til etablering af drift i en 2-årig periode. Såfremt scenarie 2 besluttes, skal der afsættes 0,35 mio. kr. i 2024 og 0,15 mio. kr. i 2025 og 0,1 mio. kr. i 2026 til etablering og drift i perioden.

Ved de midlertidige løsninger vil bevillingen udelukkende påvirke kommunens råderum under anlægsloftet.

Permanent løsning
Ved scenarie A er der behov for en anlægsbevilling på 13,6 mio. kr. og en årlig driftsbevilling på 0,4 mio. kr. fordelt med 8,0 mio. kr.  i 2025 og 6,0 mio. kr. i 2026.

Ved scenarie B er der behov for en anlægsbevilling på 7,0 mio. kr. og en årlig driftsbevilling på 0,2 mio. kr. ved ibrugtagning. Fordelt med 3,0 mio. kr. i 2025 og 4,0 mio. kr. i 2026.

 Ved begge permanente scenarier påvirkes både anlægsloftet og servicerammen.

Kommunen vil modtage en lejeindtægt fra FGU. Forventningen er, at der i perioden fra 1. marts 2024 til 30. juli 2026 vil være en lejeindtægt på 0,3 mio. kr. årligt, mens der fra 1. august 2026 vil være en årlig lejeindtægt på 0,6 mio. kr. (bilag 1).

Indstilling

at Byrådet træffer beslutning om

  • at bemyndige borgmesteren til at indgå erhvervslejekontrakt vedrørende lokaler og arealer på Bredekærgård
  • at scenarie 2 besluttes som midlertidig løsning, så der afsættes 0,35 mio. kr. i 2024 og 0,15 mio. kr. i 2025 og 0,1 mio. kr. i 2026 til etablering og drift i perioden.
  • at scenarie A besluttes som permanent løsning, så der frigives en anlægsbevilling på 13,6 mio. kr. og en årlig driftsbevilling på 0,4 mio. kr. fordelt med 8,0 mio. kr.
    i 2025 og 6,0 mio. kr. i 2026.
  • at anlægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen.
  • at tillægsbevillingen vedr. drift indarbejdes i budget 2024-27.
  • at administrationen bemyndiges til at indgå samarbejdsaftale omkring det faglige samarbejde.


Beslutning

Tiltrådt.

Milishia Moradi (L) afventer stillingentagen.

Beslutningskompetence

Byrådet.
Teknik- og Bygningsudvalget i forhold til byggesagen samt udlejning af lokaler.
Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget samt Teknik- og Bygningsudvalget i forhold til det faglige samarbejde.

Beslutningstema

Ishøj Kommunes Byråd besluttede den 5. december 2023, at administrationen skal fortsætte arbejdet med at skabe grundlag for, at FGU Vestegnen kan etablere en afdeling/skole på Bredekærgård.

I sagen forelægges et politisk beslutningsgrundlag for en samarbejdsaftale, der beskriver det faglige samarbejde, et overblik over anlægsinvesteringerne samt lejebetingelserne mellem FGU Vestegnen og Ishøj Kommune.

Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.


Indstilling

at referatet godkendes.

Beslutning

Tiltrådt.

Beslutningskompetence

Kultur- og Fritidsudvalget.