Referat
Kultur- og Fritidsudvalget mandag den 17. september 2018 kl. 16.30

Ishøj Bibliotek, møderum, Ishøj Store Torv 1, 2635 Ishøj

Sagsfremstilling

  1. Arken sender takkebrev for støtte til Arkens sanddag 2018
    Takkebrev og regnskab er vedlagt
  2. Evaluering af Legeskibets besøg i Ishøj august 2018
    Evaluering vedlagt
  3. Ishøj Bibliotek: Orientering om Sommerbogen 2018, som har oplevet markant stigning i tilslutning.
    Notat vedlagt.
  4. Ishøj Kultur Café: Orientering om at daglig leder Jorge Rivera fratræder stilling ved udgangen af september. Sidste arbejdsdag var 31. august da der også afvikles ferie. Der er påbegyndt en proces med at definere kulturcaféens fremadrettede behov. Af økonomiske og planlægningsmæssige hensyn forventes der først at foretages ansættelse i begyndelsen af det nye år.
  5. Ishøj Bibliotek: Orientering om første etape af nyrindretningen af børnebiblioteket er afsluttet. Bibliotekets gæster har taget rigtig godt imod den nye indretning.
  6. Kultur- og Fritidsudvalgets november møde afholdes den 20. november kl. 16:30 på Arken.

Beslutning

Til efterretning

Bilag

Resume

Byrådet 1. behandlede budgetforslaget den 27. august 2018. Der blev afholdt budgetseminar den 6. september, og der er planlagt forhandlinger med byrådets partier i de kommende uger.

Sagsfremstilling

I budgetforslaget til 1. behandlingen var der en ubalance på 33,4 mio.kr. i 2019.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har meddelt, at Ishøj får 22 mio. kr. i særtilskud. Korrigeret herfor og for forskellige tekniske korrektioner, og under forudsætning af, at hele sparekataloget vedtages, er der en positiv ubalance på ca. 4,3 mio. kr. i 2019.

Budgetforslaget har været udsendt til høringer i råd, institutioner, brugerbestyrelser mv. samt til drøftelse og information i MED-udvalgene. Alle indkomne høringssvar vil indgå i Økonomi- og Planudvalgets 2. behandling af budgettet den 24. september 2018.

Der vil være forhandlinger med byrådets partier i de kommende uger forud for byrådets 2. behandling af budgettet den 2. oktober.

Kultur- og Fritidsudvalget har indhentet høringssvar fra de under udvalget hørende råd, bestyrelser mv. Disse høringssvar fremlægges.

Kulturskolebestyrelsen indstiller, at budgetforslaget tages til efterretning.

Ungdomsskolebestyrelsen indstiller, at budgetforslaget tages til efterretning med følgende bemærkning: Bestyrelsen udtaler opbakning til det fremlagte og udtaler desuden at ”besparelse eller ej lyder det som en god ide at omstrukturere på IMC”


Folkeoplysningsudvalget indstiller, at budgetforslaget for 2019 og overslagsårene 2020 - 2022 godkendes med følgende bemærkninger:

 

- indstilling om etablering af havbad ved Ishøj Strand

- indstilling om bedre faciliteter til Ishøj Gymnastikforening - springgrav

- indstilling om bevilling (104.500 kr./år) til udvidet åbningstid i Ishøj Svømmehal

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget tager budgetsituationen til efterretning, under henvisning til de igangværende politiske drøftelser.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Kultur og  Fritidsudvalget anmodede på mødet i august om at der afholdes et temamøde omkring driften af Ishøj kultur Cafe.

Kulturhus- og bibliotekschef Marie Herborn deltager ved mødet.

Sagsfremstilling

Der vil blive taget udgangspunkt i følgende fire overskrifter:

Politikker og strategier.

Markedsføring og profil

Arrangementer og aktivitet

Koordination og aktivitet.

 

Oversigt og notat er vedhæftet dagsordenen.

Indstilling


Kultur og Fritidsudvalget
vedtager, at oplægget fra bibliotekschef og leder af Ishøj Kultur Café tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte endvidere, at det præsenterede nye logo for Ishøj Bibliotek og Ishøj Kultur Café godkendes med de faldne bemærkninger.

Endvidere godkendtes "retningslinjer for arrangementer" med de på mødet foreslåede ændringer.

Tiltrådt.

Bilag