Referat
Kultur- og Fritidsudvalget onsdag den 18. maj 2022 kl. 16.30

Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsfremstilling

  1. Idræts- og fritidsområdet: Invitation til Idrætsmødet i Aalborg 22. - 23. juni 2022 i Aalborg Kongres og Kultur Center. Se invitation i bilag. Deltagelse 2600 kr for 2 dage og 1500 kr for 1 dag. Hertil kommer transport, overnatning og forplejning.
  2. Kulturium: Det nye katatog, der præsenterer de tilbud Kulturium Bibliotek har til skolerne i det kommende skoleår 2022/2023, er udkommet. Og som noget nyt tager 2 repræsentanter for børn og unge teamet ud med katalogerne og møder lærerne, bl.a. som et initiativ for at styrke samarbejdet. (Se kataloget som vedhæftet bilag)

Bilag

Resume

Ishøj Byråd behandlede på mødet den 4. januar 2022 et ønske fra Ishøj Karate Klub om ændrede træningsfaciliteter. Byrådet besluttede bl.a. at der skulle arbejdes videre med løsning på de udfordringer, som ønsket ville give for de øvrige foreninger og Ishøj Idræts & Fritidscenter. I denne sag foreslår administrationen, at en løsning afprøves i en tidsbegrænset periode, så de konkrete udfordringer kan afdækkes, og der kan opnås konkrete erfaringer og afprøves løsninger i praksis.

Sagsfremstilling

Ishøj Karate Klub ønsker ændrede træningsfaciliteter. Dialogen og udvalgsbehandlingen af ønskerne har både omfattet en intern flytning og ændring af lokaler i Ishøj Idræts & Fritidscenter samt etablering af et nyt kampsportshus. I sagen er de to muligheder kort ridset op og på denne baggrund fremlægger administrationen forslag til afprøvning.

Muligheden for lokaleændring i Ishøj Idræts & Fritidscenter
Ishøj Karate Klub vil gerne flytte fra Kampsportslokalet til Den Lille Gymnastiksal. Begge lokaler ligger i Ishøj Idræts & Fritidscenter.

Det er i forbindelse med Byrådets behandling i januar afdækket, at en sådan ændring vil have udfordringer af henholdsvis principiel og driftsmæssig karakter.

Det principielle er, at der med ønsket brydes med, at faciliteterne i Ishøj Idræts & Fritidscenter kan bruges af flere foreninger, og lokalerne indgår i lokalefordelingen og lokalebookingsystemet. Hvis ønsket imødekommes vil Den Lille Gymnastiksal stilles til rådighed for Ishøj Karate Klub alene, og dermed trækkes ud af lokalefordeling og -booking.

De driftsmæssige udfordringer fordeler sig på tre punkter: 1. udfordringer for skolernes brug af Ishøj Idræts & Fritidscenter, 2. udfordringer for de øvrige fritidsbrugere samt 3. udfordringer for Ishøj Idræts- og Fritidscenters daglige drift.

For grundig gennemgang af udfordringerne se vedlagte notat, der også var en del af Byrådets behandling i januar.

Ishøj Karate Klub har også ønsket etablering af glasvæg mm., som der ved en permanent løsning vil skulle afsættes midler til.

Muligheden for et Kampsportshus
Ideen og ønsket om et nyt kampsportshus har også været en del af dialogen. Det var en del af den tidligere indstilling fra Folkeoplysningsudvalget, at det skulle undersøges, om der kan opføres et kampsportshus med delvis finansiering fra Lokale- og Anlægsfonden. Center for Ejendomme vurderer, at et kampsportshus vil kunne realiseres for omkring 30 mio. kr. Lokale- og Anlægsfonden yder typisk støtte på mellem 15 og 25% af anlægssummen afhændigt af det enkelte projekt. Etablering af et kommunalt kampsportshus kræver således, at der afsættes midler på anlægsbudgettet, før administrationen kan arbejde videre med det.

En eventuel fremtidig etablering af et kampsportshus løser dog ikke Ishøj Karate Klubs ønsker og behov på den korte bane.

Forslag om tidsbegrænset afprøvning af lokaleændring
Administrationen foreslår, at de driftsmæssige udfordringer ved en lokaleændring afklares ved en forsøgsordning, som planlægges i dialog med Ishøj Karate Klub og øvrige brugere af de berørte lokaler i Ishøj Idræts- og Fritidscenter samt Idrætsrådet og lokalefordelingsudvalget.

Konkret foreslår administrationen, at Ishøj Karate Klub tilbydes, at de flyttes fra kampsportslokalet til Den Lille Gymnastiksal i forsøgsperioden. Samtidig ryddes depotlokalet ved Den Lille Gymnastiksal, så området kan bruges som "klub- og forældreområde". Ishøj Karate Klub har også ønsket etablering af glasvæg mm. Disse ønsker er ikke en del af den foreslåede afprøvning, men ledelsen i Ishøj Idræts & Fritidscenter vil i samarbejde med Ishøj Karate Klub undersøge, om der er andre tiltag, der kan gøre afprøvningen mere realistisk. Afprøvningen vil herudover kræve, at Ishøj Idræts & Fritidscenters personale skal flytte rundt på depoterne og kampsportsmåtterne.

Administrationen foreslår, at afprøvningen sker i forårsæsonen 2023 fra januar og frem til sommer. Det giver tid til dialog og planlægning af forsøgsordningen og det giver mulighed for at afprøve det igennem en sæson og opnå erfainger med det. Som del af dialog- og planlægningsprocessen vil lokalefordelingsudvalget blive aktiveret, så der kan skabes en midlertidig løsning for skoler og foreninger, der bruger Den Lille Gymnastiksal og depotlokalet på nuværende tidspunkt.

Det er administrationens vurdering, at de principielle udfordringer i klubbens ønske kræver en politisk stillingtagen, hvis det skal ændres permanent. Administrationen foreslår, at man i dialog og planlægsningsprocessen kigger på og aftaler, at lokalerne i forsøgsordningen også kan bruges af andre i de ubenyttede tider og er tilgængelig i lokalebookingsystemet. Dels ud fra at give plads til Ishøj Karate klub og deres ønsker og træningsbehov og dels ud fra de øvrige brugere, således at tiden i lokalerne benyttes bedst muligt for alle. På den baggrund vil der ikke ske principielle ændringer.

I løbet af forsøgsordningen indtænkes afholdelse af dialogmøde med Ishøj Karate Klub og de berørte brugere for at samle op på erfaringerne og håndtere eventuelle udfordringer, som måtte opstå undervejs. Herudover vil personalet og foreningerne løbende skulle indsamle oplysninger om eventuelle udfordringer til brug for den afsluttende evaluering. Evalueringen vil blive forelagt FOLU og KFU.

Det er administrationens håb, at afprøvningen vil give alle parter et bedre indblik i konsekvenserne ved en eventuel fremtidig imødekommelse af Ishøj Karate Klubs ønske om ændrede træningsfaciliteter og give et bedre afsæt for det videre arbejde med både at skabe bedst mulige træningsfaciliteter for Ishøj Karate Klub og alle øvrige brugere.

Lovgrundlag

Folkeoplysningsloven

Økonomi

Afprøvningen af ændrede træningsfaciliteter vil kunne afholdes inden for den økonomiske ramme afsat til Ishøj Idræts & Fritidscenter. Etablering af et kampsportshus kræver, at der afsættes midler hertil på anlægsbudgettet. Administrationen vurderer, at det kræver en finansiering på omkring 30 mio. kr. Heri ligger også udgifter til udarbejdelse af skitse- og projektforslag som del af et anlægsprojekt.

Indstilling

  1. igangsættelse af forsøg med ændrede træningsfaciliteter for Ishøj Karate Klub i forårssæsonen 2023 efter den skitserede model godkendes.
  2. ønsket om kampsportshus på lige fod med andre budgetønsker overgår til årets budgetforhandlinger.

Beslutning

Indstilling vedtaget.

Bilag

Resume

Med baggrund i byrådets drøftelser angående kompensation til foreningslivet for regionens anvendelse af Ishøj Idræts & Fritidscenter til vaccinecenter er der afsat 453.627 kr. til ønsker fra foreninger (indendørssporten). Sagen har været behandlet i Folkeoplysningsudvalget den 27. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget den 29. november 2021 og senest i byråden den 4. januar 2022.

Liste med prissatte ønsker er efterfølgende blevet vurderet og prioriteret af Ishøj Idrætsråd. Folkeoplysningudvalget har på møde den 26. april anbefalet listen til godkendelse som nu fremlægges til godkendelse for Kultur- og Fritidsudvalget.

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i drøftelserne omkring 1. etape af kompensationen til foreningslivet har Ishøj Idrætsråd optaget en dialog med medlemsforeningerne omkring ønsker til en kompensation for især indendørs idrætterne.
Dette er efterfølgende blevet behandlet i Folkeoplysningsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og senest i Ishøj Byråd den 4. januar 2022, hvor det blev besluttet at afsætte 453.627 kr. til dækning af udgiften til kompensation for foreningslivet samt at der fremsendes ny sag i kommende byrådsperiode om prioritering af forslag indenfor økonomirammen.

Ishøj Idrætsråd har indsendt ønsker fra foreninger (indendørssporten) og Ishøj Idræts & Frtidscenter til Center for Kultur- og Fritid.
Liste med prissatte ønsker til vurdering og prioritering af Ishøj Idrætsråd er vedhæftet dagsordenen.

Ishøj Idrætsråd har drøftet, vurderet og prioriteret de indkomne ønsker og indstiller at udvalget følger Idrætsrådet anbefaling.

Folkeoplysningsudvalget indstiller, at Ishøj Idrætsråds anbefaling og prioriterede forslag indenfor økonomirammen godkendes.

Økonomi

453.627 kr. er overført fra 2021 til anvendelse i 2022.

Indstilling

Folkeoplysningsudvalgets indstilling til Kultur og Fritidsudvalget godkendes.

Beslutning

Indstilling vedtaget.

Bilag

Resume

Økonomi- og Planudvalget har på mødet den 28. marts besluttet, at der i forbindelse med budget 2023 udarbejdes et fælles rådighedskatalog på 22 mio. kr. Arbejdet igangsættes på udvalgsniveau i maj med en fælles sagsfremstilling til fagudvalgene.

Sagsfremstilling

På budgetseminar den 8. marts 2022 blev der givet en status på kommunens økonomiske situation og udvikling. Derudover blev der drøftet fokusområder, som skal indgå i administrationens budgetarbejde som forberedelse af oplæg til budget 2023-2026. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt præcist at vurdere den økonomiske status ligesom størrelsen af service- og anlægsrammen først forventes kendt ultimo juni 2022. Det er trods de mange usikkerheder, der foreligger på dette tidspunkt administrationens vurdering, at det er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog med henblik på at overholde servicerammen. Økonomi- og Planudvalget har på møde den 28. marts besluttet, at der udarbejdes et rådighedskatalog på 22 mio. kr. med følgende fordeling på udvalgsniveau:

Der blev på budgetseminaret den 8. marts forelagt forskellige metoder og tilgange til, hvordan fagudvalgene kan tilgå opgaven med at udarbejde forslag til rådighedskataloget. Til inspiration blev der peget på følgende metoder og tilgange:

  • Benchmark (nøgletal). Sammenligning af Ishøj Kommunes udgifter med andre kommuner, for på den måde at se, hvor der evt. er områder, hvor Ishøj Kommune ligger højt udgiftsmæssigt. På den baggrund kan der udarbejdes forslag om at tilpasse til f.eks. landsgennemsnit, gennemsnit for sammenlignelige kommuner eller lign.
  • Analyse af udvalgte fagområder. Ved at analysere et område, kan det vurderes, om der kan findes besparelser ved f.eks. at ændre nuværende praksis på området. Kan der effektiviseres på området?
  • Idékatalog med konkrete forslag til budgetbesparelser.
  • Eller en kombination af overstående.

Med baggrund i overstående har Økonomi- og Planudvalget besluttet, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i maj og juni med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning reduktionsforslagene kan formuleres. Administrationen vil på møderne bidrage med indledende eksempler på forslag til reduktionsmuligheder. Fagudvalgene indmelder deres forslag til rådighedskataloget vedrørende serviceudgifter ultimo 2022.

Til at understøtte drøftelsen er vedhæftet nøgletal specifikt for fagudvalgets område. Vedhæftede nøgletal er dels officielle nøgletal fra VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter og dels budget og regnskabstal fra kommunens økonomisystem, trukket ud fra VIVE´s funktionsopdeling. Nøgletallene er ikke udtømmende for hele fagudvalgets økonomi. Derudover kan der henvises til KL´s nøgletal "Kend din kommune".

Økonomi

Materialet vedr. budget 2023-2026 fremlægges i forbindelse med høring i sidste halvdel af august 2022.


Indstilling

Fagudvalget drøfter budget 2023 inden for udvalgets områder med henblik på at finde råderum svarende til rammen i sagsfremstillingen, dvs. forslag til mulige besparelser vedrørende servicerammeudgifter, herunder drøfter hvilke sigtepunkter administrationen i forberedelse af råderumskataloget skal arbejde efter.

Beslutning

Kultur og Fritidsudvaglet vedtager, at der arbejdes videre med forslagene samt at alternativer undersøges ift øgede indtægter fra billetindtægter for udenbys brugere af svømmehallen.

Bilag

Resume

Som en del af budgetproceduren indgår, at fagudvalgene skal drøfte anlægsplanen (investeringsoversigten) for budget 2023-2026, herunder prioritering af eventuelle anlægsønsker og omprioriteringsforslag med henblik på overholdelse af anlægsrammen.

Sagsfremstilling

På budgetseminar den 8. marts 2022 blev der givet en status på kommunens økonomiske situation og udvikling. Som en del af denne status indgik anlægsområdet, der er omfattet af de økonomiske aftaler, som KL og regeringen indgår. Anlægsbudgettet for 2023 er samlet set 95 mio. kr., hvilket er ca. 17 mio. kr. over den tekniske anlægsramme, som forventes udmeldt fra KL 1. juli 2022. Det skal endvidere bemærkes, at der forventes at komme en yderligere udgift på 2,5 mio. i 2023 kr. til kommunens andel af P-dæk på Ishøj Bycenter, hvilket vil øge overskridelsen yderligere.


Tabel 1. Anlægsbudget for budget 2023-2026


2023

2024

2025

2026

Vedtaget ved budget 2022

92.320

76.480

18.540

6.350

Tillægsbevillinger

3.150

-2.350

525

2.725

I alt

95.470

74.130

19.065

9.075






Teknisk anlægsramme*

78.000

78.000

78.000

78.000

Overskridelse af teknisk anlægsramme

17.470

-3.870

-58.935

-68.925

*Udmeldes ca. 1. juli 2022


Overskridelse af den tekniske anlægsramme gør sig gældende for budget 2023, mens der for overslagsårene forventes at være tæt på balance i 2024, mens årene 2025 og 2026 har rum for yderligere anlæg på ca. 58-68 mio. kr.

Som en del af budgetforberedelsen drøfter fagudvalgene den aktuelle budgetsituation, herunder prioritering af anlægsønsker. Drøftelsen tager udgangspunkt i det vedtagne anlægsbudget (bilag vedhæftet).

Det skal bemærkes, at såfremt et udvalg har nye anlægsønsker skal disse være politisk initieret, og det skal være afsøgt om disse nye ønsker kan imødekommes gennem omprioritering inden for udvalgets eksisterende anlægsprojekter. Hertil kommer, at såfremt udvalget har anlægsønsker, skal de være prioriteret, således at anlægsrammen i 2023 kan søges overholdt.

Nye anlæg har ofte afledte driftsudgifter, herunder vedligeholdelsesudgifter, som løfter kommunens serviceudgifter. Disse skal opgøres, således at de kan indgå i den samlede politiske prioritering i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Tilsvarende henledes opmærksomheden på, at anlægsplanen også kan indeholde projekter, der med udgangspunkt i en engangsinvestering kan erstatte andre anlæg, og dermed på sigt reducere kommunens drift- og serviceudgifter.

Lovgrundlag

Ishøj Kommunes budgetprocedure og Ishøj Kommunes økonomiske politik.

Økonomi

Materialet vedr. budget 2023-2026 fremlægges i forbindelse med høring i sidste halvdel af august 2022.


Indstilling

Fagudvalget indstiller eventuelle anlægsforslag til budget 2023 inden for udvalgets områder. For at Ishøj Kommune kan overholde anlægsrammen i 2023 og efterfølgende år, skal nye anlægsønsker indstilles i prioriteret rækkefølge. Da anlægsbudgettet for 2023 forventes at overstige anlægsrammen, bør der prioriteres i anlægsplanen med henblik på at overholde anlægsrammen.

Beslutning

Tiltrådt, udvalget drøftede anlægsrammen og bemærkede, at der også er anlægsudgifter til Ishøj Teater.

Bilag

Resume

Budgetopfølgning 1 indeholder administrationens forventning til regnskabsresultatet 2022. Resultatet af budgetopfølgningen er en forventet udfordring på servicerammeudgifter på 12,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og en mindreudgift udenfor servicerammen på 28,4 mio. kr.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgning 1 (BO1) indeholder administrationens forventede regnskabsresultat 2022, og er foretaget på baggrund af forbrugstal pr. 31. marts 2022.

Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed, og en fælles information om den økonomiske situation.


Sagen er bygget op således, at den indeholder;

  • Budgetopfølgningsnotat som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning (Bilag 1)
  • Oversigt over forventede budgetafvigelser (Bilag 2)
  • Oversigt over hidtil afgivne tillægsbevillinger til servicerammeudgifter i budget 2022. (Bilag 3)
  • Oversigt over budget og forbrug på udvalgsniveau (Bilag 4)


Hovedkonklusioner

  • Forventet merforbrug på 12,2 mio. kr. ift. korrigeret budget indenfor servicerammen.
  • Forventet mindreforbrug på 28,4 mio. kr. ift. korrigeret budget udenfor servicerammen.
  • Forventet mindreudgifter på anlægsområdet på 58,6 mio. kr. ift. korrigeret budget.


I perioden fra budgetvedtagelsen til BO1 er der givet tillægsbevillinger for 7,8 mio. kr. (excl. driftsoverførelser fra 2021-2022). Det betyder, at der inden første budgetopfølgning allerede er en udfordring på overholdelse af servicerammen.


I forbindelse med BO1 har administrationen vurderet, hvilke afvigelser der kan forventes til regnskab 2022, det vil sige, hvor der forventes merforbrug, og hvor der forventes mindreforbrug. Det forventede merforbrug på 12,2 mio. kr., lægger således et yderligere pres på servicerammen i 2022 i forhold til de allerede kendte udfordringer.


I forbindelse med vedtagelse af Økonomisk politik 2022-2025 for Ishøj Kommune har byrådet besluttet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger til udgifter, omfattede af servicerammen, med mindre de kan finansieres af tilsvarende mindreudgifter.

Det betyder, at de 12,2 mio. kr. som således er nye udfordringer i forhold til det korrigerede budget, bør håndteres ved, at der arbejdes på at finde modsvarende mindreudgifter, for at sikre overholdelse af servicerammen.


Det indstilles, at fagudvalg der forventer merforbrug i 2022, jf. nedenstående tabel 1, arbejder med at identificere modsvarende mindreforbrug. Status på dette arbejde, forelægges ved 2. budgetopfølgning.


Lovgrundlag

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

Økonomi

På baggrund af allerede afgivne tillægsbevillinger (7,8 mio. kr.) og centrenes indmeldinger til BO1 (12,2 mio. kr.), forventes et merforbrug og dermed overskridelse af servicerammen.

På baggrund af centrenes indmeldinger til BO1 forventes et mindreforbrug udenfor servicerammen på 28,4 mio. kr. og et mindreforbrug på anlæg på 58,6 mio. kr.

Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af sagen, da bevillinger foreslås håndteret af fagudvalgene frem mod 2. budgetopfølgning.


Indstilling

Fagudvalget indstiller, at

  • Budgetopfølgning 1 2022 tages til efterretning.
  • fagudvalgene frem mod 2. budgetopfølgning sikrer budgetoverholdelse inden for eget område, svarende til de forventede merforbrug i tabel 1.

Beslutning

Tiltrådt.Budgetopfølgning 1 2022 taget til efterretning.

Kultur og Fritidsudvalget ønsker at få en afklaring af, hvor Covid-19 og Ukraine relaterede udgifter finansieres og håndteres i forhold til servicerammen.

Bilag

Resume

Ishøj Byråd godkendte i juni 2018 de seks hovedpolitikker. Samlet fungerer de som værdibaserede styredokumenter, der beskriver hvilken overordnet retning, der ønskes for Ishøj.

Ishøj Byråd besluttede på deres møde den 1. marts en model for revision af de seks hovedpolitikker, hvor hver politik i revisionen har et af de stående fagudvalg som primært udvalg.

Sagsfremstilling

Processen, revidering og gennemskrivning af politikkerne tilpasses, så alle udvalg kan komme med input til alle politikker, og tidsplanen justeres i forhold til byrådets seminar i slutningen af oktober 2022.

Hovedpolitikkerne behandles i de stående udvalg i maj med henblik på at revidere og redigere i tekst og indhold, så politikkerne får en opdatering. På udvalgsmøderne i juni bliver der mulighed for at kommentere på de øvrige politikker, som det relevante fagudvalg ikke har behandlet i maj. I perioden august - oktober vil der således være mulighed for at drøfte input til strategier og involvering af relevante interessenter.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget godkender den reviderede tidsplan og proces og beslutter, hvilke indholdsdele, der skal redigeres i kulturpolitikken.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte den reviderede tidsplan og proces. Udvalget ønsker at Kulturpolitikken viderføres i sin nuværende form med en let opdatering. Udvalgets ønsker til opdatering er noteret og indarbejdes i Kulturpolitikken.


Bilag

Sagsfremstilling

I forbindelse med aktivitetsplan 2022 - og opfølgningen på budgetaftalen 2022 - er det aftalt at: "Klub Ragnar nedlægges ikke med aftalen. Partierne er enige om, at der i det kommende år skal ske en drøftelse af, om brugen af pengene opfylder intentionen.". Denne opgave er placeret i Kultur- og Fritidsudvalget. Chefen for Kultur og Fritid og Ungdomsskolens leder blev pr. 1/3 2022 bedt om at løse opgaven med at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for den politiske drøftelse.


Vedhæftede oplæg til evalueringsdesign er indhentet fra Upol.dk ved Jesper Larsen. Administrationen vurderer, at det opfylder opgaven med at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for de politiske drøftelser med afsæt i formål for foreningen og foreningens kommunale rolle. Upol.dk laver lignende opgaver for adskillige kommuner over hele landet inden for det ungdomspædagogiske område og arbejdet med udegående og opsøgende arbejde blandt unge. Administrationen vurderer, at de har solid erfaring og besidder de nødvendige kompetencer til opgaven.


Administrationen anbefaler, at evalueringen iværksættes i henhold til vedhæftede tilbud med den tilføjelse, at Politiet tilføjes i fokusgruppen af frontmedarbejdere, som involveres i evalueringen. Desuden er det aftalt med Upol.dk, at evalueringen er afsluttet til politisk behandling pr. 1. september 2022.

Lovgrundlag

Ikke lovpligtigt.

Økonomi

Udgiften til den eksterne evaluering finansieres gennem Klub Ragnars pulje til ekstra tiltag/investeringer - og afholdes indenfor servicerammen.

Indstilling

at den beskrevede evaluering godkendes til igangsættelse med tilføjelse af, at Politiet deltager i evalueringen samt at evalueringen er afsluttet til politisk behandling pr. 1. september 2022.

Beslutning

Indstillingen er vedtaget med den tilføjelse, at udvalget ønsker at indsatsen også evalueres og afdækkes økonomisk, herunder om midlerne kan bruges på en mere hensigtsmæssig måde i forhold til formålet og målgruppen. Udvalget ønsker et fagligt og økonomisk beslutningsgrundlag.

Bilag

Sagsfremstilling

Ungdomsskolebestyrelsens møde i marts/april indeholder altid punktet "Tilstandsrapport og udviklingsplan"

Formålet med punktet er, at Ungdomsskolens ledelse giver en form for status/tilstandsrapport på arbejdet i ungdomsskolens virksomhed med kommunens unge - og på den baggrund peger på udviklingspunkter/anbefalinger til nye/forandrede indsatser, som skal indarbejdes i det kommende års ungdomsskolevirksomhed.

På baggrund af fremlæggelsen drøfter bestyrelsen anbefalingerne og anmoder ungdomsskolens ledelse om - i samarbejde med eventuelle kommunale/eksterne samarbejdspartnere - at udarbejde mere konkrete indsatsplaner på de områder bestyrelsen prioriterer...

Disse udarbejdes til fremlæggelse på juni-mødet i Ungdomsskolebestyrelsen, så de passer til kronologien omkring vedtagelsen af ungdomsskolens program for 22/23 og budgetprocessen frem mod 2023.

Vedhæftede oplæg og prioriterede udviklingspunkter er til udvalgets orientering.

Lovgrundlag

Ungdomsskoleloven og Ungdomsskoleplanen.

Økonomi

Indenfor nuværende ramme - Ungdomsskolens budget.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

Resume

Godkendelse af revideret forretningsorden for udvalget.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 4. april 2022 principperne for en tværgående forretningsorden for de stående udvalg. Administrationen har efterfølgende tilrettet forretningsordenen på baggrund af drøftelserne i byrådet, som nu forelægges udvalget til godkendelse.


I forhold til den eksisterende forretningsorden for udvalget er der kun tale om mindre redaktionelle og sproglige ændringer, bortset fra § 5, hvori det præciseres, at indstillinger i sager til udvalget udarbejdes af administrationen.


Ændringerne er markeret i det vedhæftede bilag.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 47 af 15.01.2019 om kommunernes styrelse (styrelsesloven).

Økonomi

Ingen.

Indstilling

at forretningsordenen godkendes.

Beslutning

Indstilling vedtaget.

Bilag

Resume

Status på projektet vedrørende opførelsen af et nyt teater er, at der er fundet en entreprenør, som skal stå for opførelsen. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på at gøre projektet bygbart indenfor den økonomiske ramme. Byggeriet forventes at starte op medio november 2022 jf. bilag 1 - Tidsplan. Forinden vil der skulle findes nogle besparelser, og disse vil forventeligt blive præsenteret på udvalgsmødet i august.

Sagsfremstilling

Projektet blev sendt i udbud i marts måned til 5 entreprenører, hvoraf 3 sprang fra. Der er lavet omvendt udbud med tidlig entreprenørinddragelse, hvilket betyder, at man på baggrund af arkitektens skitseforslag og en "target-pris" finder en entreprenør, der skal være med under projekteringen. Dette er for at sikre et bygbart projekt, der kan ligge inden for den økonomiske ramme før arbejdet opstartes. Vinderen af udbuddet var Julius Nielsen og Søn A/S, med hvem der er indgået kontrakt. Lige nu beregner entreprenøren prisen ud fra arkitektens skitseforslag, og det forventes, at der vil skulle skæres i projektet. I denne fase inddrages, udover Ishøj Teater og entreprenøren, de nødvendige faggrupper i CBU, CEj, CKF og CPVM for at sikre et bygbart projekt.


Inden detailprojekteringen (Hovedprojektet jf. bilag A) vil projektet blive forlagt Teknik- og Byggeudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget til godkendelse.

Lovgrundlag

Projektet er udbudt efter Tilbudsloven.

Økonomi

Det er rådgivers vurdering, at den økonomiske ramme ikke holder, hvorfor der lige nu arbejdes på at finde besparelser.

Indstilling

Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.


Bilag

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Indstilling


Kultur- og Fritidsudvalget vedtager at referatet godkendes.


Beslutning

Indstilling tiltrådt.