Referat
Kultur- og Fritidsudvalget onsdag den 19. januar 2022 kl. 16.30

Mødelokale Tårnbjerget, Rådhuset Ishøj Store Torv 20, etage 2, 2635 Ishøj

Resume

Der er valgt nyt Kultur- og Fritidsudvalg for valgperioden 2022-2025. Administrationen giver her en introduktion til udvalgets kommende arbejde.

Beslutning

Afholdt

Bilag

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager at tage meddelelserne til efterretning.

Bilag

Resume

De nyvalgte medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget introduceres til kultur- og fritidsområdet herunder bl.a. styrelsesvedtægt, gældende lovgivning og de økonomiske rammer for udvalgets arbejde. Introduktionen vil ske løbende i forbindelse med udvalgets møder, men Center for Kultur og Fritid foreslår desuden et introduktionsseminar i februar 2022.

Sagsfremstilling

Medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget i valgperioden 2022-25 er alle - undtagen formanden - nye medlemmer af udvalget. Center for Kultur og Fritid vil derfor løbende introducere udvalgets medlemmer til kultur- og fritidsområdet. Dette vil bl.a. ske ved at afholde tema-møder om udvalgte fagområder og ved at afholde udvalgte udvalgsmøder på områdets kulturinstitutioner. Formålet med introduktionen er at klæde udvalgsmedlemmerne på til deres forestående arbejde i Kultur- og Fritidsudvalget.

Derudover foreslår Center for Kultur- og Fritid, at der afholdes et seminar i marts 2022 med en grundig introduktion til udvalgte områder samt mulighed for at møde lederne af områdets driftssteder. Forslag til dagsorden for et sådan seminar er vedlagt. Center for Kultur og Fritid foreslår et heldagsseminar, enten fra kl 12 til kl 12 dagen efter eller fra kl 9 til ud på aftenen samme dag. Alternativt et halvdagsseminar fra kl 13 til kl ca. 21. Dagsordenen kan skaleres efter udvalgets ønsker.

Økonomi

Hvis det besluttes at gennemføre et seminar vil der være udgifter til bl.a. forplejning og evt overnatning. Byrådet har afsat midler til en årlig inspirationstur/studietur, der ville kunne anvendes til seminaret.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager at gennemføre et seminar i marts 2022.

Beslutning

Vedtaget

Bilag

Offentlig beslutning der skal udfyldes, hvis punktet er lukket

Kultur- og Fritidsudvalgets forslag vedtages.

Resume

Foreningen Team Ishøj Cafe 60+ Cycling ansøger om tilskud i forbindelse med afviklingen af cykelprojekt fra Ishøj til Paris i Frankrig. Der ansøges om tilskud på 10.000 kr.

Sagsfremstilling

Projektet består af en cykeltur fra klubhuset på Strandvangen 54, Ishøj, til Paris – i alt ca. 1.200 km. Der cykles i 8 dage med dagsetaper på op til 170 km. Turen vil gå ned gennem Tyskland og Holland og vil i et vist omfang omfatte krævende, kuperet terræn. Efter ankomsten til Paris vil der være lejlighed for at overvære afslutningen af Tour de France.
Foreningen forventer, at projektet kan nå op på 12 tilmeldte cykelryttere og 2-3 hjælpere. Der overnattes på mellemklasse hoteller under turen. Cyklerne transporteres hjem med bil, mens rytterne returnerer via fly eller tog.
Foreningen vil i hele projektforløbet fortælle de gode historier, og under selve turen vil de regelmæssigt rapportere og up-loade billeder, hvor alle Facebook brugere under ”Vores Ishøj” kan følge med.
Yderligere promovering vil ske gennem Ishøj Lokal TV og lokalaviserne.

Tidsramme:
Cykelturen til Paris gennemføres i perioden 16. – 23. juli 2022, mens den forudgående træningsperiode løber fra slutningen af marts til ultimo juni 2022. Der er planlagt et todages ophold i Paris efter fremkomsten.

Ansøgningen vedhæftes dagsordenen.



Ishøj Idrætsråd indstiller, at foreningen Team Ishøj Café 60+ Cycling bevilges et tilskud på 10.000 kr. i forbindelse med afviklingen af cykelprojekt fra Ishøj til Paris i Frankrig.

Økonomi

Der er endnu ikke brugt midler fra Kultur- og fritidsudvalgets pulje i 2022. Der vil derfor være dækning, hvis ansøgningen imødekommes.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager at følge Ishøj Idrætsråds indstilling og bevilge 10.000 kr. i tilskud til Team Ishøj Cafe 60+ Cycling til afviklingen af cykelprojekt fra Ishøj til Paris i Frankrig.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager at følge Ishøj Idrætsråds indstilling. Udvalget ønsker at donere de 10.000 kr. i tilskud til Team Ishøj Cafe 60+ Cycling til afviklingen af cykelprojekt fra Ishøj til Paris i Frankring, såfremt arrangementet gennemføres. Hvis der er mindre end fem deltagere, så halvvejes donationen.


Bilag

Resume

Kulturium Bibliotek har modtaget bevilling til at understøtte arbejdet med læselyst i tre daginstitutioner i Ishøj Kommune.

Sagsfremstilling

Kulturium Bibliotek har modtaget en bevilling på 144.000 kr. fra Boggladpuljen. Formålet er at forankre og kvalitetsudvikle tre daginstitutioner i Ishøjs arbejde med læselyst, ved at indkøbe materialer til bogsamlinger i hver institution, samt arbejde aktivt med formidlingen af dette.

Boggladpuljen er en pulje under Slots- og Kulturstyrelsen, der har til formål at sikre børn i institutioner adgang til litteratur i dagligdagen uden for hjemmet, samt øge deres læselyst.

I Ishøj Kommune deltager udover Kulturium Bibliotek institutionerne: Firkløveren, Femkanten og Piletræet. Der vil være et tæt samarbejde mellem biblioteket og daginstitutionerne om udvælgelse af nye bøger til hver institution, så de passer til den enkelte institutions børnegruppe. Bøgerne bliver institutionernes egne og indgår ikke i Kulturium Biblioteks materialesamling. Samtidig vil der være et tættere samarbejde bl.a. ved besøg på biblioteket.

Højtlæsning og læselyst vil være et fælles indsatsområde, og der arbejdes aktivt med bøgerne bl.a. med dialogisk læsning. Biblioteket bidrager til arbejdet på personalemøder og med højtlæsning på biblioteket og i institutionerne.

Ansøgning er vedlagt dagsordenpunktet.

Økonomi

Der er modtaget 144.400 kr. til indkøb af bøger, hvilket svarer til ca. 2 bøger pr. barn i institutionerne. Personaleudgifter i forbindelse med projektet afholdes af de deltagende institutioner og Kulturium Bibliotek.

Indstilling

Kultur- og fritidsudvalget vedtager at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

Vedtaget

Bilag

Resume

Kulturium Bibliotek fremsender forslag til revideret reglement.

Sagsfremstilling

Kulturium Bibliotek fremsender forslag til revideret reglement. Det er vurderet, at det er hensigtsmæssigt at tilpasse og forenkle reglementet. De primære ændringer består i, at den del af reglementet som primært havde karakter af vejledende tekst f.eks. om udlån eller aflevering, er taget ud af reglementet. Den information vil naturligvis fortsat være tilgængelig for brugerne, men det vurderes, at det er mere hensigtsmæssigt i målrettet information til brugerne og ikke som en del af reglementet.

Det nuværende reglement og forslag til nyt reglement er vedlagt dagsordnen.  

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtager at godkende forslag til revideret reglement.

Beslutning

Vedtaget

Bilag

Beslutning

Udvalget efterspørger, at der laves et årshjul, så udvalget kan følge med i, hvilke sager der kommer, om der er nogle besøg på driftssteder osv.

(MLM: Det samme er ønsket på begge tekniske udvalg, og jeg tænker, at vi drøfter det i chefgruppen)

Der tales om et som et dynamisk dokument, og det aftales, at vi prøver at lave et bud til seminaret, og at udvalget så kan supplere med sine input

Pia foreslår, at det også overvejes, om budgetprocessen kan tænkes ind i det

Sagsfremstilling

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Indstilling

Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, at referatet godkendes.


Beslutning

Godkendt