1. Slides fra borgmestermødet den 3. april i KL er vedhæftet.
2. Orientering om møde med BL (Danmarks Almene Boliger) den 16. april vedr. parallelsamfund
3. Orientering om møde med by og land distriktsminister Morten Dahlin 12. april

Til efterretning.

Kommunaldirektøren orienterer om anmeldelse(r) til kommunens whistleblowerordning, som er modtaget af borgerrådgiveren.

at orienteringen tages til efterretning.

Ingen sager at berette om.

Økonomi- og Planudvalget.

Anmeldelse i kommunens whistleblowerordning.

På byrådsmødet den 19. marts 2024 godkendte byrådet den videre proces for arbejdet med vision 2035 - Fælles om mulighedernes Ishøj. I den forbindelse godkendte byrådet bl.a., at Økonomi- og Planudvalget har en koordinerende og forberedende opgave i forhold til den overordnede proces for arbejdet med visionen.

Som en del af processen afholder byrådet den 29. maj 2024 kl. 17.00-19.30 en workshop med kommunens råd. Workshoppen er en lejlighed til en direkte dialog mellem byrådet og medlemmerne af kommunens råd, som alle er engagerede i Ishøjs udvikling. Det er netop et omdrejningspunkt i visionen, at byrådet og kommunen ikke alene kan lykkes med at nå visionen; det kræver, at borgere, foreninger, virksomheder og andre gode lokale kræfter har lyst til at være med og sætte deres præg på arbejdet med at realisere visionen. Udkast til invitation og program for workshoppen er vedlagt som bilag.

Formålet med workshoppen er på den baggrund:

• At kommunens råd lærer byrådets vision at kende, herunder de fire pejlemærker.
• At byrådet og kommunens forskellige råd har en første dialog om visionen, herunder hvordan visionen kan realiseres i fællesskab, og hvad rådene ser, at deres bidrag kan være.

Som bilag er vedlagt en invitation til workshoppen og en overordnet plan for workshoppens forløb. Workshoppen vil være en blanding af oplæg i plenum og dialog i mindre grupper ved bordene. Hver bordgruppe vil bestå af både deltagere fra rådene og byrådsmedlemmer. I alt vil der være to dialogrunder i bordgrupperne: I den første dialogrunde drøfter grupperne, hvad de er særligt optagede af i visionen og pejlemærkerne, og i den anden dialogrunde drøfter grupperne, hvordan vi alle kan bidrage til arbejdet med visionen på tværs af kommune, lokalsamfund og borgere.

Der er lagt op til, at Økonomi- og Planudvalgets medlemmer får en særlig rolle med at være bordværter for grupperne. Rollen som bordvært indebærer at have et særligt fokus på, at alle kommer til orde i grupperne, og at der bliver samlet op fra gruppernes drøftelser, så pointerne kan formidles i plenum. Administrationen vil også være til stede og vil støtte og formidle processen på workshoppen.

Resultatet af workshoppen og drøftelserne skal der arbejdes videre med efter workshoppen. Bl.a. vil rådene blive opfordret til selv at fortsætte drøftelserne bagefter. Der vil også blive samlet op på workshoppen i både Økonomi- og Planudvalget og i hele byrådet, ligesom administrationen vil have fokus på at bruge de input, som kommer på workshoppen. For at sikre, at drøftelserne fra workshoppen kan bruges i den videre proces, vil pointerne fra workshoppen blive skrevet ned. Det vil desuden undervejs på workshoppen blive tegnet et visuelt referat, som også kan bruge til at kommunikere om workshoppen bagefter.

Ingen.

Ingen.

at planen for byrådets kick-off workshop om visionen med kommunens råd godkendes.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget skal tage stilling til planen for byrådets kick-off workshop om visionen med kommunens råd den 29. maj 2024 kl. 17.00-19.30.

Den overordnede ramme for arbejdsmiljøindsatsen i Ishøj Kommune
MED-aftalen for Ishøj Kommune er den overordnede ramme for den samlede arbejdsmiljøindsats, og er med til at sikre et systematisk og effektivt arbejde med at udvikle og forbedre arbejdsvilkårene i kommunen.

Arbejdsmiljøarbejdet er organiseret således:

• HovedMED er øverste organ for medindflydelse og medbestemmelse og for varetagelsen af de opgaver, der efter arbejdsmiljølovgivningen er tillagt et sikkerheds-/arbejdsmiljøudvalg.
• LokalMED-udvalg/personalemøder med status af LokalMED (på de enkelte arbejdspladser) varetager de opgaver, som arbejdsmiljølovgivningen foreskriver på det operationelle niveau.
• Arbejdspladser med 10 ansatte eller derover skal nedsætte mindst 1 arbejdsmiljøgruppe. Gruppen består af en arbejdsmiljørepræsentant (valgt af medarbejderne) og en ledelsesrepræsentant (leder af center/ driftssted har ansvaret, men arbejdsopgaven kan uddelegeres til anden leder).
• Ishøj Kommune har valgt, at leder for HR og Jura er daglig leder af sikkerhedsarbejdet, der i arbejdsmiljøspørgsmål kan optræde på HovedMEDs vegne mellem udvalgets møder.
• Center for Ledelse og Strategi er bindeled til Arbejdstilsynet og har ift. arbejdsmiljøspørgsmål i organisationen, overblikket over arbejdsmiljøorganisationen og har ansvaret for, at lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse samt intern suppleringsuddannelse afholdes.

Arbejdsmiljøarbejdet sker i overensstemmelse med gældende lov og regler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
Arbejdstilsynet er tilsynsførende myndighed.

Den Lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse og suppleringsuddannelse
Alle nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter (og arbejdsledere) skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsmiljøuddannelsen varetages i et tværkommunalt fællesskab af en ekstern leverandør (Human House), som også er vores eksterne arbejdsmiljørådgiver.
Derudover tilbydes alle arbejdsmiljørepræsentanter og ledere 1½ dags suppleringsuddannelse hvert år. Suppleringsuddannelsen afholdes internt med aktuelle arbejdsmiljøtemaer som bl.a. vælges af ad hoc arbejdsmiljøgruppen under HovedMED.

Den aktuelle arbejdsmiljøsituation i Ishøj Kommune
Der har ikke været påbud eller tilbud om aftaleforløb fra Arbejdstilsynet i 2024.
I 2023 har vi haft ét aftaleforløb i Center for Voksne og Velfærd/Forebyggelse og Rehabilitering med baggrund i det som Arbejdstilsynet kalder ”stor arbejdsmængde og tidspres” (kort beskrivelse i notat).

3i1 måling i efteråret 2024
I efteråret 2024 skal der gennemføres en 3i1-måling i Ishøj Kommune. 3i1 er en måling, der samlet evaluerer på trivsel, psykisk arbejdsmiljø og ledelse. Målingen blev sidst gennemført i efteråret 2021. Der vil være yderligere orientering om 3i1-måling i efteråret.

Sammen skaber vi Danmarks bedste arbejdspladser
'Sammen skaber vi Danmarks bedste arbejdspladser' er titlen på en ambitiøs indsats i Ishøj Kommune, som er igangsat på borgmesterens initiativ.
Hele organisationen er aktiveret i indsatsen, og medarbejdere og ledere på alle arbejdspladser er i gang med at udvikle og prøve ideer af. Alle kommunens arbejdspladser skal være med til at give projektet indhold – det er nemlig forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, hvad der gør arbejdspladsen god.
Ved siden af de lokale indsatser arbejdes der også med større og centralt forankrede indsatser, som går på tværs af kommunen. Vores første fælles indsats er, at vi skal sikre en god modtagelse af nye kolleger, som starter i Ishøj Kommune. Det er vi i gang med at lave et koncept for.

I vedhæftede notat beskrives organiseringen og metoder i arbejdsmiljøarbejdet mere uddybende.

Ingen.

at orienteringen tages til efterretning.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget

I budgetaftalen for 2024-2027 er det aftalt, at Økonomi- og Planudvalget skal have en drøftelse af arbejdsmiljø generelt - herunder arbejdet med indsatsen "Sammen skaber vi Danmarks bedste arbejdspladser" samt 3i1 målingen, der gennemføres i efteråret 2024.

Med sagen her gives en generel orientering om, hvordan der løbende arbejdes med arbejdsmiljø på alle kommunens arbejdspladser, og hvordan dette arbejde er organiseret. I efteråret 2024 vil udvalget få en status vedr. indsatsen "Sammen skaber vi Danmarks bedste arbejdspladser" samt 3i1 målingen.

I budgetaftalen for 2024 indgår et punkt omkring ”kommunens brug af eksterne konsulenter”.

Der er som udgangspunkt ikke en entydig definition af, hvad en opgørelse af eksterne konsulenter skal omfatte og indeholde, ligesom det ikke er muligt at lave et udtræk i kommunens økonomisystem i forhold til udgiftsniveauet. At udarbejde en fuldt dækkende opgørelse vil således være særdeles tidskrævende og kræve en del administrative ressourcer både centralt som decentralt.

Eksterne konsulenter anvendes på en lang række områder både decentralt og centralt i organisationen. Det strækker sig fra lovpligtige tilsyn og revision til hjælp til specifikke midlertidige opgaver, hvor centrene ikke har egne kompetencer eller ressourcer.

Konsulentudgifter kan dermed være afledt af forskellige behov som fx:

• Opgaver afledt af politiske beslutninger
• Analyser, der kan medføre større indtægter, fx momsanalyser
• Udgifter til projekter, der er eksternt finansieret
• 3. parts hensyn i vurderinger, fx tilsyn og revision
• Lokale beslutninger i de enkelte centre
• Anlæg, der kræver særlige ressourcer og kompetencer
• Mangel på arbejdskraft pga. rekrutteringsudfordringer

Der er som udgangspunkt ikke afsat selvstændige konsulentbudgetter, dog indgår de ofte som en del af større anlægsbudgetter i form af rådgiverhonorarer.

Konsulentopgaver kan overordnet set opdeles i følgende kategorier:

1. Tilsyns- og revisionsopgaver
2. Juridisk rådgivning og advokatopgaver
3. Organisation og ledelse
4. Uddannelse
5. Anlægsopgaver og teknisk assistance

Ad. 1. Tilsyns- og revisionsopgaver

Kommunen anvender konsulenter til bl.a. den obligatoriske løbende og årlige it-revision, løbende og årlig økonomisk og forvaltningsrevision samt løbende og årlig revision på beskæftigelses- og socialområdet. Hertil kommer tilsyn på det sociale område fx med driften af opholdssteder og med indsatser i forhold til enkeltpersoner. På ældreområdet er der fx eksternt tilsyn vedr. plejecentre. Hertil kommer, at kommunen også har anvendt revisionsbistand til indtægtsoptimeringsopgaver (vedr. moms- og statsrefusion) hvor indtægterne er større end udgifterne.

Ad. 2. Juridisk rådgivning og advokatopgaver

Kommunen anvender løbende advokater i forbindelse med at der føres retssager for at varetage kommunens interesser. Hertil kommer brug af advokatbistand i forbindelse med køb og salg af fast ejendom, rådgivning i forbindelse med fx tvister, sagshåndtering mm. Hertil kommer brug af juridiske konsulentbistand i forbindelse med udbud på områder, hvor kommunen enten ikke har egne ressourcer og/eller kompetencerne.

Ad. 3. Organisation og ledelse

I forbindelse med chefansættelser anvendes konsulent til rekruttering, ligesom der anvendes konsulenthjælp til større analyser og udredninger, samt til fx håndtering af arbejdsmiljøproblemer. Desuden anvendes f.eks. Komponent i forbindelse af introduktion af nye byrådsmedlemmer, samt i forbindelse med oplæg på budgetseminar. Endelig kan der blive anvendt konsulenter i forbindelse med brug af eksterne projektmidler, der skal anvendes inden for en kortere tidsperiode og hvor fx kortvarig projektansættelse ikke er muligt eller hensigtsmæssig.

Ad. 4. Uddannelse

Centrene anvender løbende konsulent til intern uddannelse, supervision m.v. af både medarbejdere og ledelse. Dette kan fx være til fortolkning og håndtering af ny lovgivning, indføring, forståelse og anvendelse af nye it-systemer samt tilpasning og effektivisering af sagsgange i og på tværs af organisationen.

Ad. 5 Anlægs- og tekniske specialopgaver

I forbindelse med anlægsarbejder og projektering anvender kommunen konsulenter i form af arkitekter, rådgivende ingeniører, landmålere, statistikere m.v. der har særlig ekspertise i alt fra konstruktioner, til kunstgræs og trafikforhold til havne, miljø- og ventilationsforhold. Hertil kommer konsulentudgifter på tekniske områder som fx fiberforbindelser, netværk, citrix, cypersikkerhed og andre større it-installationer, der anvendes i forbindelse med nedbrud, fejlfinding og større installationer. Endelig anvendes konsulenter til større udredningsopgaver, som fx ejendomsanalysen.

Hvis hensigten er at nedbringe brugen af eksterne konsulenter, er det administrationens vurdering, at en nærmere politisk drøftelse heraf mest meningsfuldt kan tages tættere på kommunens mangeartede kerneopgaver dvs. inden for hvert fagudvalg.

Kommunens konsulentudgifter er tæt knyttet til de opgaver organisationen skal løse, centralt som decentralt, uanset om det er lovpligtige tilsynsopgaver eller den løbende kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere. Nogle konsulentopgaver er desuden karakteriseret ved, at der er en selvstændig værdi i, at det er udefrakommende øjne der løser opgaven, fx når det gælder revisions, tilsyns- og advokatopgaver. Brug af konsulenter er i hvert enkelt tilfælde et udtryk for en konkret ledelsesmæssig vurdering fx i forhold til opgavens karakter, vigtighed og varighed. Denne vurdering er en central del af alle ledernes råderum og lokale prioriteringsmuligheder. En indgriben heri kan signalere en reduceret tillid til ledernes faglige vurderinger og prioriteringer.

Budgetaftalen.

Sagen har i sig selv ingen økonomisk betydning.

at Økonomi- og Planudvalget beslutter, at ovenstående redegørelse er dækkende.

Alternativt, at Økonomi- og Planudvalget beslutter, at brugen af eksterne konsulenter drøftes i alle fagudvalg inkl. Økonomi- og Planudvalget.  

Pind 1 tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget besluttede, at brugen af eksterne konsulenter løbende drøftes i alle fagudvalg inkl. Økonomi- og Planudvalget ifm. fremtidig opgaveløsning. Der udarbejdes en guide til til lederne om overvejelserne, man skal igennem før en ekstern konsulent bestilles (med henblik på at nedbringe brugen af eksterne konsulenter). Det tilstræbes, at pris for brug af eksterene konsulenter fremgår af sagsfremstillingen.

Økonomi- og Planudvalget.

I budgetaftalen for 2024 indgår et punkt omkring ”kommunens brug af eksterne konsulenter”. Udvalget skal beslutte, hvordan administrationen skal tilgå budgetforligets beslutningen under hensyn til kompleksitet og ressourceforbrug.

Størrelsen af service- og anlægsrammen forventes kendt ultimo juni 2024. Det er derfor på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere den præcise økonomiske situation for 2025. Administrationens vurdering er dog, at det alligevel er nødvendigt, at der udarbejdes et rådighedskatalog med forslag til reduktion af servicerammeudgifter.

På den baggrund har Økonomi- og Planudvalget den 11. marts 2024 besluttet, at der skal udarbejdes et rådighedskatalog med besparelser på 10 mio. kr. i 2025 og 15 mio. kr. i 2026. Det skal bemærkes at besparelsen, som har virkning i 2025, også indgår i besparelsen i 2026.

Fordelingen er som herunder:

I den politiske tidsplan er det besluttet, at fagudvalgene drøfter budgettet inden for fagudvalgets område på møderne i april – juni med henblik på at afsøge områder, hvor økonomien kan tilpasses, og i hvilken retning rådighedsforslagene skal formuleres.

På udvalgsmøderne i april og maj konkretiseres retningen og på hvilke opgaveområder, fagudvalget ønsker, at administrationen udarbejder rådighedsforslag. Processen skal understøtte, at der dels udarbejdes et tilstrækkeligt antal rådighedsforslag, dels at rådighedsforslagene kan indgå i de videre politiske forhandlinger, efter at forslagene har været i høring.

I forbindelse med budgetarbejdet, herunder udarbejdelsen af rådighedskataloget, kan fagudvalgene også have øje for de fire områder, som indgår i byrådets vision:

• Sundt og aktivt liv
• Stærkt fællesskab med sammenhold og engagement
• Lokalt ansvar for klima, natur og miljø
• Økonomisk robust kommune med stærk arbejdsstyrke

Komponents slides fra budgetseminar i marts 2024 vedlægges til inspiration (bilag 2).

Materialet vedr. budget 2025 - 2028 fremlægges i høring i anden halvdel af august 2024.

at udvalget beslutter, i hvilken retning administrationen skal arbejde i forbindelse med konkretisering af forslag til rådighedskataloget.

Økonomi- og Planudvalget besluttede, at administrationen udarbejder konkrete forslag på baggrund af idéer i bilag 1, samt at der udarbejdes forslag om en forstærket arbejdsmiljøindsats, der kan nedbringe sygefraværet og styrke borgerens serviceoplevelse.

Økonomi- og Planudvalget.

Økonomi- og Planudvalget har på møde den 11. marts 2024 besluttet, at der i forbindelse med budget 2025 udarbejdes et rådighedskatalog på 10 mio. kr. i 2025 og 15 mio. kr. i 2026 for at have politiske prioriteringsmuligheder.

På udvalgsmøderne i april – juni skal fagudvalgene drøfte input til budget 2025 med henblik på, at administrationen kan udarbejde rådighedskatalog, der skal indgå i de politiske forhandlinger efter sommerferien.

Administrationen udarbejder årligt en befolkningsprognose, hvor befolkningsudviklingen for de kommende år prognosticeres. Prognosen indeholder desuden de seneste års faktiske udvikling.

Status på befolkningsudvikling 2023

Befolkningstallet i Ishøj Kommune er steget fra 23.457 personer pr. 1. januar 2023 til 23.663 personer pr. 1. januar 2024 (206 personer). Befolkningsprognose 2023 – 2030 havde forventet 23.515 personer pr. 1. januar 2024, hvilket er 148 færre borgere (-0,63 pct.) end realiseret.

I forhold til det realiserede befolkningstal, har prognosen skønnet færre borgere i aldersgrupperne 0 - 5 årige (1 person), 6 - 15 årige (59 personer), 16 - 24 årige (86 personer) og 25 - 64 årige (31 personer), hvorimod prognosen har skønnet 17 flere 0 - årige og 29 flere borgere i aldersgruppen og 65 - 80+ årige end realiseret.

Overordnede forventninger til befolkningsprognose 2024-2031

Årets befolkningsprognose dækker historiske år, 2018 - 2024, samt prognose for 2025-2031. 2025 er således første prognoseår. Overordnet set forventes fortsat en befolkningstilvækst i Ishøj Kommune.

Prognosen forventer, at der er 24.634 borgere i Ishøj Kommune pr. 1. januar 2031. Det er 981 flere borgere end primo 2024.

Daginstitutionsmålgruppen (0 - 5 årige) forventes at stige med 292 personer i perioden, hvilket er 119 flere end forventningen i sidste års prognose. For de skolesøgende børn (6 - 15 årige) forventes fortsat et fald.

For den mest plejekrævende målgruppe de 80+ årige forventes en stigning fra 895 personer i 2024 til 1.493 personer i 2031, svarende til en stigning på knap 67 pct. I forhold til sidste års prognose (for årene 2023-2030), er det en stigning på 2 pct.

Den erhvervsaktive målgruppe, der defineres som de 25-64 årige, forventes at stige fra 12.539 personer i 2024 til 12.757 personer i 2031. Dette svarer til en stigning på 1,7 pct.

Ingen.

Sagen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Men de afledte økonomiske konsekvenser for både indeværende år og budgetperioden vil blive indarbejdet i budgetmodeller på børne- og ældreområdet.

at befolkningsprognose for Ishøj Kommune 2024 - 2031 godkendes.

Tiltrådt.

Ishøj Byråd.

Befolkningsprognose for Ishøj Kommune 2024 - 2031 udgør grundlaget for en række planlægningsopgaver. I Ishøj Kommune anvendes befolkningsprognosen blandt andet til planlægning og vurdering af kapacitetsbehov på daginstitutions-, skole- og ældreområdet, ligesom befolkningsprognosen danner grundlag for demografiberegningen i forbindelse med budgetlægningen.

I Ishøj Kommune er der 5.005 almene boliger fordelt på 4.487 familieboliger, 47 seniorboliger, 359 ungdomsboliger, 42 ældreboliger og 70 supplementsrum uden køkken.

Administrationen har udarbejdet en boligrapport for 2023 (bilag 1). Boligrapporten er udarbejdet efter samme skabelon som tidligere år, men administrationen vil arbejde for at ændre afrapporteringen for 2024, så rapporten i højere grad kan anvendes til at følge udviklingen indenfor beboersammensætningen op mod kriterierne for forebyggelsesområde og parallelsamfundsområde.  

Af rapporten fremgår, at der i alt er registreret 1.647 aktive ansøgere på opskrivningslisten pr. 31. december 2023. Det bemærkes, at det er gratis at stå på opskrivningslisten til en bolig. Kommunen har i 2023 anvist samlet 273 boliger og godkendt 77 interne flytninger. Ud af de 273 boliger er 52 anvist til borgere via støtteskrivelser, som gives af kommunen til at løse påtrængende boligsociale opgaver. Samlet set udgør det i 2023 19 pct. af den kommunale anvisning, hvilket er 13 pct. højere end gennemsnittet i perioden 2018-21. Den boligsociale anvisning har hjulpet mange borgere, som har været hjemløse, i botilbud, på herberg og krisecentre mv. til at få egen bolig. Omvendt har den stigende boligsociale anvisning udfordret beboersammensætningen særligt i Vejleåparken og Vildtbanegård I og II, da 33 ud af 52 støtteskrivelser svarende til 63 pct. i 2023 blev anvist til disse områder.

Kommunen hæfter for lejetab, såfremt det ikke har været muligt at anvise en bolig indenfor én måned. I 2023 har der været et lejetab på i alt kr. 1.289.952, hvilket er væsentlig højere end de forløbne år. Lejetabet er særligt høj i 2023 bl.a. pga. de nye anvisningskriterier, som blev besluttet den 1. august 2023, som har betydet, at sagsbehandlingstiden pr. bolig er væsentlig forøget. Endvidere har implementering af et nyt IT-system med ibrugtagning pr. 1. december 2023 betydet øget manuel sagsbehandling. Endvidere er der enkelte boligafdelinger, hvor det er vanskeligt at finde egnede lejere pga. en høj husleje. For at mindske lejetab er administrationen fra januar 2024 begyndt at sende tilbud til 3-5 på opskrivningslisten ad gangen, da administrationen også i stigende grad har oplevet, at der bliver takket nej til boligtilbud.

Tab ved fraflytning (istandsættelsesudgifter) skal som udgangspunkt betales af fraflytter. Betaler fraflytter ikke til boligselskabet, er kommunen forpligtet til at betale for istandsættelsesudgifterne. I 2023 har der været udgifter til istandsættelse på kr. 334.914, som kommunen har betalt. I 2022 var tallet kr. 236.486.

Boligrapporten vil efterfølgende blive offentliggjort på Ishøj Kommunes hjemmeside.

Almenboligloven.

Kommunen har haft udgifter til lejetab i 2023 svarende til ca. kr. 1.289.952 og udgifter til istandsættelse på kr. 334.914. Størstedelen af udgifterne falder dog først i 2024, da regningerne fra boligselskaberne har været fejlbehæftet og har medført, at de ikke har kunne betales i 2023. Der har således været et mindreforbrug i regnskab 2023, som ikke er overført. Merforbruget kommer således i 2024.

Udgifterne til istandsættelse forventes at kunne afholdes indenfor budgettet for 2024, mens merudgifterne til lejetab vil blive søgt igennem en tillægsbevilling ifm. budgetopfølgning.

at boligrapporten for 2023 tages til efterretning.

Tiltrådt.

Byråd.

Ishøj Kommune har 100 % anvisningsret til ledige boliger i de almene boligorganisationer i kommunen. Byrådet orienteres om årets aktiviteter ift. anvisning af boliger samt status for, om anvisningsaftalens formål om at kunne løse påtrængende boligsociale opgaver samt styrke og ændre beboersammensætningen er opfyldt.

DAB har den 5. marts 2024 på vegne af VBG II ansøgt om godkendelse af lejeforhøjelse i forbindelse med en individuel køkkenmodernisering via kollektiv råderetspulje*. Finansiering sker ved optagelse af et 10-årigt realkreditlån, hvor det maksimale finansieringsbehov er på kr. 2,0 mio. Der er i dag 438 lejemål ud af Vildtbanegård II’s 817 lejemål, som har fået en køkkenmodernisering.

DAB oplyser, at projektets etape 3 omfatter modernisering af køkkener med en beløbsramme for håndværkerudgifter og materialer på max. kr. 75.000, alt efter hvilken type lejemål, det drejer sig om. Dertil kommer udgifter til administration mv.

DAB oplyser, at tilbagebetalingen sker ved et lejetillæg gældende i 10 år i de lejligheder, der har fået moderniseret deres køkkener. Derved betaler den enkelte lejer kun et beløb, som dækker omkostningerne for lejerens egen individuelle modernisering. Lejetillægget forventes maksimalt at udgøre 712,- pr. mdr. i 10 år svarende til en huslejestigning på mellem 7-10 %. Det er op til den enkelte lejer at beslutte, om man ønsker sit køkken moderniseret. Lejeforhøjelsen vil således ikke gælde alle lejere.

Ved fraflytning inden de 10 år er gået, overtages lejetillægget af den nye lejer. DAB har oplyst, at køkkenmoderingen ikke vil nødvendiggøre en genhusning.

Der er ikke stillet krav fra realkreditinstituttet om kommunal garanti.

Ishøj Byråd har tidligere den 24. juni 2015 og Økonomi- og Planudvalget den 21. februar 2022 godkendt huslejeforhøjelse og finansiering via afdelingens egne midler til køkkenmodernisering etape 1 og 2.

*Kollektiv råderet dækker over et fælles lån, der optages af afdelingen til køkkenforbedringen, hvor de beboere, der bruger ordningen, betaler deres del tilbage over huslejen.

Lov om leje af almene boliger mv. § 10 stk. 3, hvoraf det fremgår, at lejeforhøjelser som følge af forbedringsarbejder skal godkendes af kommunalbestyrelsen, når disse overstiger 5 pct.  

Lov om almene boliger § 29 stk. 1, hvoraf det fremgår, at udstedelse af pantebreve, herunder i forbindelse med konvertering eller omprioritering, i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation, kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse.

Optagelsen af realkreditlån har ikke økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune, da lånoptagelsen ikke kræver kommunal garanti.

En stigning i huslejen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune, men der kan som følge af en stigning i huslejen være afledte merudgifter til boligstøtte. Administrationen kan ikke for nuværende vurdere omfanget.

at lejeforhøjelse i forbindelse med individuel køkkenmodernisering godkendes, og

at optagelse af et 10-årigt realkreditlån, uden kommunal garanti, på 2,0 mio. kr. godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

Vildtbanegård II (VBG II) står overfor en kommende individuel køkkenmodernisering. Byrådet skal tage stilling til en lejeforhøjelse på mellem 7-10 pct. samt optagelse af et 10-årigt realkreditlån til finansiering af moderniseringen.  

DAB har den 1. november 2023 på vegne af Ishøj Boligselskab afdeling Stenbjerggård ansøgt Ishøj Kommune om godkendelse af lejeforhøjelse i forbindelse med en individuel køkkenmodernisering via kollektiv råderetspulje* som en fortsættelse af tidligere puljer.

DAB har oplyst, at køkkenmoderniseringen vil ske gennem finansiering af et 10-årigt lån i egne midler, hvor det maksimale finansieringsbehov er på kr. 2.165.625. Der vil således ikke være behov for kommunal garanti. Der er i dag 71 lejemål ud af Stenbjerggårds 335 lejemål, som har fået køkkenmodernisering gennem de seneste 8 etaper.

DAB oplyser, at denne etape af projektet omfatter modernisering af 30 køkkener med håndværkerudgifter og materialer svarende til en beløbsramme på max. kr. 70.000, alt efter hvilken type lejemål, det drejer sig om. Dertil kommer administration mv.

DAB oplyser, at tilbagebetalingen sker ved et lejetillæg gældende i 10 år i de lejligheder, der har fået moderniseret deres køkkener. Derved betaler den enkelte lejer kun et beløb, som dækker omkostningerne for lejerens egen individuelle modernisering. Lejeforhøjelsen gælder således ikke alle lejere. Samlet forventer DAB, at lejeforhøjelse udgør maksimalt 698,- pr. mdr. i 10 år svarende til en huslejestigning mellem 8-39 pct. Ved fraflytning inden de 10 år er gået, overtages lejetillægget af den nye lejer. DAB har oplyst, at køkkenmoderingen ikke vil nødvendiggøre en genhusning.

Byrådet godkendte tilbage i 2012 ligeledes en etape af modernisering af køkkener i afdelingen.

*Kollektiv råderet dækker over et fælles lån, der optages af afdelingen til køkkenforbedringen, hvor de beboere, der bruger ordningen, betaler deres del tilbage over huslejen.

Lov om leje af almene boliger mv. § 10 stk. 3, hvoraf det fremgår, at lejeforhøjelser som følge af forbedringsarbejder skal godkendes af kommunalbestyrelsen, når disse overstiger 5 pct.

Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune, da køkkenmoderniseringen sker på baggrund af lån i egne midler, og lånoptagelsen ikke kræver kommunal garanti.

Stigning i huslejen har ikke direkte økonomisk konsekvens for Ishøj Kommune, men der kan som følge af en stigning i huslejen være afledte merudgifter i boligstøtte. Administrationen har vanskeligt for nuværende at anslå omfanget af denne stigning.   

at lejeforhøjelse i forbindelse med individuel køkkenmodernisering godkendes.

Tiltrådt.

Byrådet.

Ishøj Boligselskab ønsker i afdeling Stenbjerggård at foretage individuel køkkenmodernisering. Byrådet skal i den forbindelse tage stilling til godkendelse af en lejeforhøjelse i størrelsesordenen 8-39 pct. Det vil være frivilligt for de enkelte lejere at gøre brug af muligheden.   

Ishøj Kommune skal have en ny spildevandsplan, da den gamle plan udløb med udgangen af 2022. Selvom den nuværende spildevandsplan er udløbet, er den gældende, indtil en ny er vedtaget.

På Klima- og Miljøudvalgets møde den 16. maj 2023 blev rammerne for spildevandsplanen fremlagt af administrationen, herunder de forskellige modeller for fastsættelse af serviceniveau. I den forbindelse vedtog Klima- og Miljøudvalget, at der skulle arbejdes videre med et serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand svarende til det nationale serviceniveau, der er en 5 års-regnhændelse i 2100 for separat kloakerede områder.

Derudover vedtog Klima- og Miljøudvalget, at Ishøj Forsyning må udføre supplerende klimatilpasningstiltag. Derved lægger Ishøj Kommune sig op ad hovedparten af de danske kommuner, når det kommer til fastlæggelse af serviceniveau.

Præsentationen fra mødet i maj er vedhæftet som bilag.

I den 8 ugers hørringsperiode er der ikke indkommet nogle høringssvar, og der indstilles til byrådets endelig godkendelse.

Spildevandsplanen er udarbejdet elektronisk ligesom kommunens øvrige planer.

Spildevandsplanen lever op til de lovmæssige krav, som fremgår af Miljøbeskyttelseslovens § 32 og spildevandsbekendtgørelsens § 5, herunder blandt andet:

• at byrådet skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, og den skal indeholde kommunens samlede planlægning for spildevand.
• Beskrivelse af både eksisterende og planlagte spildevandsanlæg.
• Afgrænsning af kloakoplande.
• En beskrivelse af hvorledes de statslige vandområdeplaners indsatser skal implementeres på spildevandsområdet.
• Projekter til håndtering af tag- og overfladevand.
• Serviceniveau.
• Beskrivelse af oplandsgrænser og den hydrauliske belastning herfra.

Overordnet set er ledningsnettet i kommunen i relativ god stand. Kommunen er separat kloakeret, hvilket betyder, at spildevand og regnvand håndteres i forskellige ledninger.

Spildevandsplanen er det administrative og retslige grundlag for gennemførelse af tiltag inden for spildevandsområdet og skal være i overensstemmelse med al øvrig planlægning i kommunen såsom kommuneplan, lokalplaner og vandforsyningsplan.

I planperioden for 2024-2034 vil indsatsen for spildevandshåndtering blive koncentreret omkring klimatilpasning og rensning af udledt vand til recipienterne samt opdatering af bagvedliggende data, herunder de regnbetingede udledninger. Administrationen er således i gang med en opdatering af datagrundlaget til de reelle forhold. Der er tale om mindre justeringer, som forventes at være opdaterede inden spildevandsplanen lægges op til endelig vedtagelse. Indsatsen er beskrevet i spildevandsplanen.

Iht. lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter er der udarbejdet en miljørapport af Spildevandsplan 2024-2034. Miljørapporten viser, at Spildevandsplan 2024-2034 ikke medfører nogen negative miljøkonsekvenser.

I hørringsperioden er der ikke indkommet nogle høringssvar.

Miljøbeskyttelsesloven.

Spildevandsbekendtgørelsen.

Der vil i forbindelse med indsatserne for klimatilpasning og rensning af udledt vand til recipienterne være ressourcetræk i kommunen. Ligeledes vil opdatering af bagvedliggende datamateriale for kloakoplande kræve ressourcer fra kommunen. Det ekstra ressourcetræk forventes samlet set at kunne holdes indenfor den eksisterende ramme.

at Spildevandsplan 2024-2034 vedtages.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 16. april 2024, pkt. 23:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Forslag til Spildevandsplan 2024-2034 samt miljørapport fremlægges til endelig politisk vedtagelse.

Der har den 28. februar 2024 været afholdt bestyrelsesmøde i Ishøj Forsyning Holding A/S, Ishøj Vand A/S, Ishøj Spildevand A/S og Ishøj Forsyning ApS, hvor årsrapporterne for regnskabsåret 2023 blev fremlagt og godkendt. De af revisionsfirmaet Deloitte udarbejdede årsrapporter vedlægges (Bilag 4.C,4.D,4.E,4.F). Samlet notat vedr. årsrapporterne vedlægges som (Bilag 1.E). 

Ishøj Kommune er eneaktionær. Generalforsamlingen i Ishøj Forsyning Holding A/S og datterselskaberne afholdes i forlængelse af byrådsmødet den 30. april 2024. Udkast til dagsorden i henhold til vedtægterne vedlægges (Bilag 1.F).

Udkast til protokollater vedrørende afholdelse af generalforsamlinger i Ishøj Forsyning Holding A/S samt datterselskaberne, Ishøj Vand A/S, Ishøj Spildevand A/S og Ishøj Forsyning ApS vedlægges som (Bilag 1.H, 1.I, 1.J, 1.K).

Selskabsloven § 88.

Ingen økonomiske konsekvenser.

at regnskaberne for Ishøj Forsyning Holdning A/S samt datterselskaber for 2023 godkendes,

at borgmesteren og direktør for by, kultur og miljø bemyndiges til at repræsentere Ishøj Kommune på generalforsamling.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 16. april 2024, pkt. 16:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, om regnskaberne for Ishøj Forsyning Holdning A/S samt datterselskaber for 2023 kan godkendes, og om borgmesteren og direktør for by, kultur og miljø skal bemyndiges til at repræsentere Ishøj Kommune på generalforsamling.

Ishøj Kommune er medejer af BIOFOS Holding A/S, der ejer BIOFOS Lynettefællesskabet A/S, BIOFOS Spildevandscenter Avedøre A/S og BIOFOS A/S.

BIOFOS Holding A/S ejes af i alt 9 aktionærer, hvoraf der er 2 kommuner (Høje-Taastrup og Ishøj) og 7 kommunalt ejede selskaber (Afløb Ballerup A/S, Frederiksberg Spildevand A/S, Gentofte Spildevand A/S, Gladsaxe Spildevand A/S, Glostrup Forsyning A/S, HOFOR Spildevand Holding A/S og Lyngby-Taarbæk Forsyning Holding A/S).

Der vedlægges som bilag 3.a et koncerndiagram, der viser ejerkredsen.

Hver af de 15 kommuner, der oprindeligt var interessenter i Lynettefællesskabet I/S og/eller Spildevandscenter Avedøre I/S, har en bestyrelsesplads i BIOFOS Holding A/S. Ishøj Kommunes repræsentant er Ole Beckmann.

Bestyrelsen i BIOFOS Holding A/S har indkaldt aktionærerne til generalforsamlinger den 30. maj 2023, jf. Bilag 0.

Som ejer af BIOFOS Holding A/S har Ishøj Kommune 2,25 % af stemmerne på generalforsamlingen.

Af vedtægternes punkt 8.2 fremgår følgende om afviklingen af generalforsamling:

"Generalforsamlingen afholdes så vidt muligt uden aktionærernes fysiske fremmøde, medmindre en eller flere aktionærer fremsætter ønske om, at generalforsamlingen afholdes ved fysisk fremmøde."

Bestyrelsen i BIOFOS Holding A/S har på den baggrund indstillet, at generalforsamlingen afholdes som "skrivebordsgeneralforsamling", også kaldet "papirgeneralforsamling". Generalforsamlingen afholdes således ved, at hver aktionær inden generalforsamlingens afholdelse den 29. maj 2024 orienterer selskabet om, hvordan denne aktionær afgiver sin stemme.

På baggrund af alle aktionærernes orienteringer udarbejdes et referat (protokollat) af generalforsamlingen.

Under forudsætning af, at der blandt ejerne er simpelt flertal for de indstillede dagsordenspunkter, vil generalforsamlingens protokollat blive udformet som vedlagte udkast, jf. bilag 1.

Som bilag 4 vedlægges en kort supplerende beskrivelse af proces og kompetence i forbindelse med afvikling af generalforsamlinger i BIOFOS-koncernen.

Beslutningen har ikke økonomiske konsekvenser for Ishøj Kommune.

at Ishøj Kommune på generalforsamlingen tager bestyrelsens beretning til efterretning,

at Ishøj Kommune på generalforsamlingen godkender selskabets årsrapport,

at Ishøj Kommune på generalforsamlingen godkender bestyrelsens forslag til anvendelse af årets udviste overskud på 33.397.000 kr.

at Ishøj Kommune på generalforsamlingen stemmer for valget af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som selskabets revisor, og

at Ishøj Kommune på generalforsamlingen stemmer på de indstillede kandidater til bestyrelsen, og

at Ishøj Kommune giver borgmester Merete Amdisen mandat til at afgive stemme i overensstemmelse med ovenstående.

Beslutning fra Klima- og Miljøudvalget, 16. april 2024, pkt. 24:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Ishøj Kommune ejer 2,25 % af aktierne i af BIOFOS Holding A/S. Der skal gives mandat til brug for afgivelse af stemmer på den ordinære generalforsamling, der holdes den 29. maj 2024.

Baggrund
Strandparken er det grønne og blå bånd, der forbinder Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre med en fælles kystbeskyttelse, et rigt naturområde og et stort rekreativt rum. Siden 1980 har Strandparken knyttet de 5 kommuner sammen, og områdets drift og vedligehold er løftet i fællesskab.
Efter mere end 40 år står det klart, at der er brug for mere end almindelig vedligeholdelse, hvis Strandparken fortsat skal bevare sin høje værdi. Kystbeskyttelsen skal tilpasses det fremtidige klima, naturen skal plejes og beskyttes, og friluftslivet har brug for nye anlæg, der kan imødekomme de mange gæsters behov, fx helårstoiletter, opholdssteder og caféer, som kan rumme nutidens krav til fødevaresikkerhed og affaldshåndtering.
På den baggrund har Strandparkens 5 ejerkommuner besluttet at arbejde for en samlet modernisering af Strandparken i tre spor: friluftsliv, klimatilpasning og natur.
”Strandparken skal udvikles med et fælles arkitektonisk udtryk” er et af hovedprincipperne for modernisering, som kommunerne har vedtaget. Når byggerier og anlæg udvikles med et sammenhængende udtryk på tværs af kommunegrænser, kan det sikre en stærk identitet og genkendelighed i Strandparken. Den samlede modernisering er en stor opgave, som en fond kan hjælpe kommunerne med at løfte, dels gennem en fondsdrevet arkitektkonkurrence og dels gennem medfinansiering af moderniseringsprojekter.  
Det er på dette grundlag, at de 5 kommuner ønsker at deltage i en fælles fondsansøgning om en arkitektkonkurrence og anlægsmidler.   

Fælles fondsansøgning – afgrænsning og afsender
I Strandparken vil det være relevant, at en fælles fondsansøgning omhandler en arkitektkonkurrence og anlægsmidler, der skal medfinansiere byggerier og anlæg.
Udgangspunktet er kommunernes fælles plan for input til en anlægslov, der viser, hvilke 23 områder med forskellige typer af aktivitet, som kommunerne ønsker at udvikle (se bilag 1).

En fælles fondsansøgning fra Strandparken I/S kan være et afgørende skridt mod konkretisering og realisering af moderniseringsprojekterne og er aktuelt for de 16 udviklingsområder i temaerne A, B og F (bilag 1). Disse områder har et alment, offentligt formål og ligger placeret på Strandparken I/S arealer, som ejes af de 5 kommuner i fællesskab.

 De øvrige 7 udviklingsområder har en ejerform og anvendelse, der ikke egner sig til en fælleskommunal fondsansøgning om en arkitektkonkurrence og anlægsmidler. De enkelte grundejere/lejere i de 7 områder skal individuelt afklare økonomien i projekterne og kan søge om medfinansiering fra fonde uafhængigt af den fælles fondsansøgning.

Ingen økonomiske konsekvenser.

at det tages til efterretning, at Strandparken I/S afsender en fælles ansøgning om fondsmidler til en arkitektkonkurrence samt projekter på Strandparkens areal.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 16. april 2024, pkt. 23:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Økonomi- og Planudvalget.

De 5 strandparkkommuner – Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre – har i efteråret 2023 vedtaget en fælles plan for input til en anlægslov, der skal muliggøre modernisering af Strandparken. Udvalget orienteres om, at der er sendt en fælles fondsansøgning, der omfatter en arkitektkonkurrence og finansiering af moderniseringsprojekterne i Strandparken.

I henhold til Lov om Trafikselskaber skal Movia mindst en gang hvert 4. år udarbejde en trafikplan også kaldt en mobilitetsplan. Planen skal indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag. Movia skal sikre, at mobilitetsplan bliver udarbejdet i en tæt og åben proces med kommunerne og regionerne, og at planen danner grundlag for en god sammenhæng i den kollektive trafik på tværs af kommune- og regionsgrænser.

I Forslag til Mobilitetsplan 2024 foreslår Movia at fokusere på fire strategiske temaer i udviklingen af den kollektive transport med tilhørende indsatser, som er følgende;

• Sammenhæng på tværs, som særligt fokuserer på god sammenhæng til banerne og god service på de største buslinjer.
• Nye mobilitetsløsninger på landet, som særligt fokuserer på idriftsættelse af nye typer af services, der fremmer mobiliteten i landområderne.
• Partnerskaber for flere kunder, som særligt fokuserer på at få flere kunder i den kollektive transport gennem partnerskaber.
• Klima og miljø, som særligt fokuserer på grøn omstilling af den kollektive transport fx gennem omstilling til emissionsfrie (udsendelse af forurenende stoffer) elkøretøjer.

Administrationens vurdering
Generelt er det administrationens vurdering, at Movias Forslag til Mobilitetsplan 2024 er fornuftig strategisk prioritering, som både nu og på sigt kan udvikle den kollektive transport samt understøtte Ishøj Kommunes ønske om at fremme brugen af kollektiv transport. Som en af de to endestationer for Letbanen har administrationen i høringssvaret dog lagt vægt på, at det er vigtigt at fastholde et fokus på delemobilitet, og herunder at der fortsat arbejdes med at løsninger på transport til ’’the-last-mile’’ er i fokus for at sikre, at den kollektive transport bliver et attraktivt alternativ for borgerne.

Administrationen ser særligt positivt på mobilitetsplanens strategiske fokus på både regional og tværkommunale kollektiv transport, som kan gøre pendlerture mere attraktive og effektive samt det strategiske fokus på nye mobilitetsløsninger i yderområderne, som også er blevet drøftet af Teknik- og Bygningsudvalget i en temadrøftelse med Movias deltagelse den 6. februar 2024.

Selvom der i flere kommuner foretages ændringer i det strategiske net grundet blandt andet åbningen af Cityringen i 2019, hvilket har givet anledning til ændrede rejsemønstre, fastholdes det eksisterende net i dets nuværende form i Ishøj Kommune. Det er de 3 s-busser, der indgår i det strategisk net, og udover 300s (som erstattes af letbanen) er der ikke noget ændret.

Movias Forslag til Mobilitetsplan 2024 er sendt i høring, og Ishøj Kommune har mulighed for at afgive høringssvar frem til den 31. maj 2024.

Lov om Trafikselskaber.

Det forventes ikke, at Movias mobilitetsplan 2024 vil have økonomisk betydning for Ishøj Kommune ud over de beslutninger, som kommunen i forvejen har truffet i forbindelse med fx tilpasningen af busnettet til den kommende letbane.

at udkast til høringssvar til Movias mobilitetsplan godkendes.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 16. april 2024, pkt. 20:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Movia har sendt Forslag til Movias Mobilitetsplan 2024 i høring i kommuner og regioner. Forslag til Mobilitetsplan 2024 beskriver hovedlinjerne i Movias strategiske udviklingsarbejde i de kommende år. Administrationen har udarbejdet forslag til høringssvar. Byrådet skal tage stilling til, om man vil godkende det af administrationen udarbejdede høringssvar. Høringsfristen er 31. maj 2024.

1. januar 2024 må der ikke længere anvendes pesticider på offentlige arealer, derfor er der i budget 2024 bevilget såvel drifts- som anlægsmidler til at implementere pesticidfri drift. Ishøj Kommune varetager vedligehold på i alt 85 km. fortov, og skal fra 2024 bekæmpe ukrudt på disse belægninger på anden vis, som konsekvens af lovændringen. I stedet for at benytte pesticider til bekæmpelse, kan ukrudt bekæmpes med f.eks. gas, damp eller mekanisk. Dette kræver nyt materiel og flere ukrudtsbehandlinger i løbet af en sæson og dermed øgede udgifter. Ved anvendelse af pesticider ukrudtbehandles der ca. 3-4 gange om året, mens en ukrudtsbehandling uden brug af pesticider kræver 9-12 behandlinger i løbet af en sæson. I tilfælde af at der ikke ændres driftsmetode, vil ophør med kemisk ukrudtsbekæmpelse på belægninger betyde mere ukrudt på fortove og lignende steder. Det vil medføre en kortere levetid på belægninger, med øgede udgifter som følge heraf, samt være til gene for borgerne og forringe trafiksikkerheden.

Ishøj Kommunes drift har udvalgt det nødvendige materiel for at overgå til bekæmpelse med damp, der består af yderligere feje-/sugemaskine og ukrudtsdamper. Anlægsbevillingen ønskes frigivet, så kommunen er klar til sæsonen.

Den Nationale Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.

Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer.

Nærværende sag har ingen økonomiske implikationer, da der er tale om frigivelse af allerede budgetlagte anlægsmidler i 2024.

at anlægsbevillingen på 1,4 mio. kr. vedrørende køb af materiel til implementering af pesticidfri drift frigives til brug for projektets iværksættelse.

Beslutning fra Teknik- og Bygningsudvalget, 16. april 2024, pkt. 17:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Der søges om frigivelse af anlægsbevilling til implementering af pesticidfri drift, nærmere bestemt indkøb af ny maskine.

Baggrund
I Byrådets Vision 2035 for Ishøj Kommune sætter Ishøj Byråd fokus på både sundhed og en stærk arbejdsstyrke. Derfor er det helt centralt, at man som borger i Ishøj får den bedst mulige støtte fra kommunen, når man bliver ramt af sygdom og er sygemeldt fra sit arbejde.

Antallet af sygedagpengesager i Ishøj Kommune er generelt højt, og der er derfor et stort ønske om at nedbringe antallet af sygedagpengesager i Ishøj Kommune. Derfor giver det god mening at igangsætte en indsats på sygedagpengeområdet med fokus på at nedbringe sygefraværet for kommunens borgere.

I Beskæftigelsesstrategi 2024 er det besluttet at udvikle en ”Fast Track” ordning, hvor der er særligt fokus på at fastholde sygemeldte borgeres tilknytning til arbejdspladsen. Denne ordning vil vi nu udvikle og udrulle med start i kommunens største virksomheder.

Indsatsen

Lovgivningen påbyder allerede i dag kommunens jobcenter at tilbyde en Fast Track indsats for sygedagpengesager, hvis en virksomhed efterspørger dette. Men ordningen er ikke særlig velkendt, og anvendelsen af den er derfor sparsom.

Fast Track indsatsen er et tidligt samarbejde med jobcentret, når en medarbejder bliver sygemeldt eller er i risiko for at blive sygemeldt i mere end 8 uger. Med indsatsen vil jobcentret opbygge et større kendskab til muligheden for Fast Track blandt virksomhederne. Målet er at højne deres viden om den indsats, som Jobcentret kan tilbyde både i forhold til fastholdelse og i forhold til at hjælpe den syge medarbejder tilbage i job. Virksomhedens medarbejdere vil få en tidligere og mere koordineret service, der kan forkorte og i nogle tilfælde forhindre langvarige sygemeldinger.

Ishøj Kommune er kommunens største arbejdsplads, og ca. 1/3 af kommunens ansatte er også borgere i Ishøj Kommune. Derfor starter vi indsatsen på Ishøj Kommunes egne arbejdspladser, der vil fungere som udviklingsplatform for indsatsen. Ved at udvikle og opstarte indsatsen på Ishøj Kommunes egne arbejdspladser, vil indsatsen også kunne bidrage til at nedbringe det høje sygefravær, der er i Ishøj Kommune. Når Fast Track i Ishøj Kommune er udrullet i hele kommunen, vil næste step være at udbrede brugen af Fast Track i kommunens øvrige virksomheder. Til udvikling, implementering og drift af indsatsen ansættes en fastholdelseskonsulent. Se bilag 1 for beskrivelse af Fast Track-indsatsen.

Forventet resultat

Langvarige sygemeldinger blandt medarbejdere der modtager en Fast Track indsats forventes at blive nedbragt med 6-8 uger.

En indsats for at højne trivslen og nedbringe sygefraværet vil både gavne virksomhederne, medarbejderne, borgerne og på sigt også kommunens økonomi.

Et lavere sygefravær vil fjerne pres på de raske kolleger og dermed mindske risikoen for yderligere sygemeldinger, høj personaleomsætning og mistrivsel. Det kan tillige gøre det mere attraktivt at søge job i virksomhederne. I Ishøj Kommune vil det samtidig betyde, at servicen til borgerne vil blive bedre i kraft af mere tid og kvalitet til den enkelte borger.

Med et kendskab til muligheden for Fast Track i Ishøj Kommune forventes det, at virksomhederne også vil begynde at efterspørge Fast Track for medarbejdere bosat i andre kommuner med dertil følgende kortere sygefraværsperioder.

Fast Track evalueres efter en 2-årig periode med henblik på justering af indsatsen.

Investeringsbehov

Indsatsen vil kræve en investering i en fastholdelseskonsulentstilling i Center for Beskæftigelse og Erhverv.

Det er administrationens vurdering, at investeringen bør være en varig investering. Det skyldes, at problemstillingen med mange sygedagpengesager kræver en langsigtet indsats samt en varig opmærksomhed, så de kan fastholdes på et rimeligt niveau i fremtiden.

For Ishøj Kommunes egne arbejdspladser kan investeringen ses i lyset af de direkte lønomkostninger, ved at Ishøj Kommunes sygefravær er højere end omegnskommunernes.

For alle ansatte i Ishøj Kommune er de direkte lønomkostninger ved, at sygefraværet i Ishøj Kommune er højere end omegnskommunernes på 6.081.000 kr. om året. For medarbejdere bosat i Ishøj Kommune drejer det sig om 2.082.000 kr. årligt (Se bilag 2).

Lov om sygedagpenge § 7C.

Der skal investeres 600.000 kr. årligt til ansættelse af en fastholdelseskonsulent i Center for Beskæftigelse og Erhverv. Investeringen består af midler uden for servicerammen.

I 2024 vil udgiften være på 300.000 kr., da indsatsen i Center for Beskæftigelse og Erhverv forventes implementeret med start i juli 2024. Udgiften i 2024 udgør dermed 6/12 årsværk.

- bevillige 300.000 kr. til en fastholdelseskonsulent i 2024

- indarbejde en bevilling på 600.000 kr. årligt i budget 2025-28.

Beslutning fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 17. april 2024, pkt. 33:

Tiltrådt.

Tiltrådt.

Byrådet.

Byrådet skal træffe beslutning om prioritering af midler til en intensiveret tidlig indsats på sygedagpengeområdet.

Ved at godkende dette ene punkt tilkendegives det, at godkendelse/underskrift gælder alle dagsordenpunkterne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at trykke godkend ud for hvert enkelt dagsordenpunkt, så længe dette ene punkt godkendes.

Godkendt.