Forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår skal udarbejdes af Økonomi- og Planudvalget senest den 15. september året før. Budgetforslaget skal undergives 2 behandlinger i byrådet med mindst 3 ugers mellemrum.

Budgetforslaget for 2018 og overslagsårene 2019-2021 forelægges til byrådets 1. behandling.

Budgetforslaget for 2018 samt budgetoverslagsårene 2019-2021 og tilhørende budgetredegørelse, er uddelt til byrådet på mødet den 8. august 2017.

Budgetmaterialet er efterfølgende gjort tilgængeligt for de høringsberettigede parter med frist for høringssvar den 1. september 2017.

Budgetforslaget fremlægges til byrådets 1. behandling.

Partierne i Byrådet indbydes efterfølgende til drøftelser om budgettet. De indkomne høringssvar vil blive udsendt til byrådet efter høringsfristen. Der afholdes budgetseminar den 7. september 2017.

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

at 1. behandlingen sker på ekstraordinært byrådsmøde den 28. august 2017.

at der afholdes budgetseminar for byrådet den 7. september 2017.

at temaer til budgetseminaret skal være borgmester og kommunaldirektør i hænde senest den 1. september 2017.

at ændringsforslag fra de stående udvalg og enkelte byrådsmedlemmer skal være borgmesteren i hænde senest 21. september 2017.

at budgetforslaget sendes til 2. behandling i byrådet, som sker på byrådets møde den 3. oktober 2017.

Tiltrådt

Budgetforslaget indeholder en ubalance på ca. 51. mio. kr.

Lov om kommunernes styrelse, bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv.

Det følger af lovgivningen, at der skal udarbejdes halvårsregnskab, som skal behandles af byrådet. Det skal ske senest på det første møde i september måned, og inden 1. behandling af forslag til næste års budget.

Som en del af økonomiaftalen for 2018 bortfalder kravet om halvårsregnskab fra og med regnskabsår 2018.

For 2017 skal halvårsregnskabet stadig udarbejdes, dog skal der ikke som hidtil indberettes noget til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Udgangspunktet for halvsårsregnskabet for 2017 er den første budgetopfølgning, som blev forelagt Byrådet den 28. juni 2017 (sag 138).

Budgetopfølgningen udviste forventede mindreudgifter indenfor servicerammen på 0,3 mio.kr., mens der udenfor servicerammen forventes mindreudgifter på 4,1 mio.kr. På anlægssiden forventes der merudgifter på 2,5 mio.kr., og på finansieringssiden var der forventning om mindreudgifter på 1,6 mio.kr.

Disse forventninger er pt. fortsat gældende. Der gennemføres 2. budgetopfølgning i efteråret, med henblik på politisk forelæggelse i november/december 2017.

Med nærværende sag fremlægges regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2017 og regnskabsoversigt på bevillingsniveau pr. 30. juni 2017.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at halvårsregnskabet tages til efterretning.

Tiltrådt

Henrik Olsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Lov om kommunernes styrelse, bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen, revision mv.

Likviditeten, opgjort efter ”kassekreditreglen”, udgjorde 204,2 mio. kr. pr. 30. juni 2017, mens den faktiske likviditet ved 2. kvartals udgang var 88 mio. kr. Begge nøgletal er inkl. den overskudslikviditet, der er placeret til forvaltning på pt. 91 mio. kr.

Ifølge ”Budget- og regnskabssystem for kommuner” skal kommunerne kvartalsvis udarbejde en likviditetsoversigt efter kassekreditreglen. Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnit over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kontiene for likvide aktiver og kassekredit.

Kassekreditreglen overholdes når saldoen er positiv.

Likviditetsoversigten skal forelægges byrådet og indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Den gennemsnitlige likviditet for de seneste 12 måneder i perioden 2014 – 2017 ses i nedenstående tabel.

Som det fremgår, har der været en stigning i den gennemsnitlige likviditet siden 3. kvartal 2015.

Som supplement til likviditetsoversigten vises den faktiske kassebeholdning ultimo kvartalet i perioden 2014 til 2017.

 Kassebeholdning ultimo kvartalet. mio. kr.:

Den faktiske likviditet pr. 30. juni 2017 udgjorde 88 mio. kr. hvilket er ca. 31 mio. kr. lavere end ultimo kvartalet før. Det skyldes bl.a., at der er foretaget endelig afregning af forudbetalt statstilskud til en institution, lige som en række større betalinger på anlægsprojekter er sket i 2. kvartal.

Byrådet har som mål vedtaget, at likviditeten ultimo året skal udgøre minimum 25 mio. kr.

I vurderingen af kassebeholdningens størrelse skal det dog bemærkes, at beholdningen pr. 30. juni 2017 på 88 mio. kr. ikke er udtryk for den disponible likviditet. Der er bl.a. tale om regningsforskydelser, lige som der er overført drifts- og anlægsmidler fra 2016 til afholdelse i 2017. Der er således reserveret/disponeret over likviditet til forskellige poster.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at likviditetsoversigten pr. 30. juni 2017 tages til efterretning.

Tiltrådt

Som nævt i sagsfremstillingen

Bekendtgørelse om kommunernes budget og regnskabssystem revision mv.

Som et resultat af den struktur, der ligger i Ishøjblomsten, har Ishøj Byråd på deres møde den 7. marts 2017 truffet beslutning om, at alle politiske styredokumenter revideres og samles i 6 hovedpolitikker.

Formålet med revideringen er at samle kommunens politikområder i 6 hovedpolitikker, så det bliver enkelt og overskueligt at se, hvilken retning der ønskes for Ishøj. Arbejdet sættes i gang med en række indledende drøftelser i de berørte stående udvalg på udvalgsmøderne i august 2017. Herefter sættes revideringen/udviklingen af de 6 politikker i gang som 6 selvstændige projekter med hver deres organisering og proces. Revidering af politikker starter fra august 2017 og afsluttes med politisk behandling i løbet af 1. og 2. kvartal 2018.

Erhvervs- og Beskæftigelsespolitikken drøftes.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at kommissorium for revidering af politikker godkendes.

Tiltrådt

Region Hovedstadens budgetforslag 2018 - 2021 blev førstebehandlet i regionsrådet den 22. august 2017.

Kommunalbestyrelserne i Region Hovedstaden skal senest den 10. september 2017 skriftligt meddele regionsrådet om deres stillingtagen til forslaget om udviklingsbidraget.

Det regionale udviklingsbidrag, der er fastsat til 133 kr. pr. indbygger, er indregnet i Ishøj Kommunes budgetforslag 2018 - 2021.

Region Hovedstaden har i 2018 et samlet driftsbudget på 36,4 mia. kr. (netto) samt en investeringsramme på 2,9 mia. kr. (netto). Regionens samlede økonomi er opdelt tre områder; sundhed, socialområdet og regional udvikling.

Sundhedsområdet udgør hovedparten af budgettet med i alt 35,4 mia. kr. Sundhedsområdet er primært finansieret af et statsligt bloktilskud og kommunal medfinansiering. Der er indregnet 94,1 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet i Ishøj Kommunes budgetforslag 2018 - 2021, svarende til 1,6 mio. kr. mere end KL's skøn.

På socialområdet er der et budget på 838 mio. kr. til at drive regionens 19 tilbud. Området er fuldt finansieret af kommunale takstbetalinger. Ishøj Kommunes udgifter på området (betaling til regionerne vedr. sociale tilbud) i 2016 var 16,3 mio. kr. Region Hovedstaden anvender overskud fra 2016 til at nedsætte takster på socialområdet. Ishøj Kommune er køberkommune. Takstnedsættelserne er indregnet i Ishøj Kommunes budgetforslag 2018 - 2021.

Det regionale udviklingsområde er finansieret af et statsligt bloktilskud på 739 mio. kr. og et udviklingsbidrag fra kommunerne på 238 mio. kr. Udviklingsbidraget udgør 133 kr. pr. indbygger, hvilket beror på p/l fremskrivning af tidligere års beløb.

Udviklingsbidraget på 133 kr. pr. indbygger er indregnet i Ishøj Kommunes budgetforslag 2018 - 2021.

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Region Hovedstadens budgetforslag 2018 - 2021 og udviklingsbidraget på 133 kr. pr. indbygger tages til efterretning.

Tiltrådt

Udviklingsbidraget på 133 kr. pr. indbygger er indregnet i Ishøj Kommunes budgetforslag for 2018.

Ishøj Kommune har deltaget i en tværkommunal partnerskabsaftale med Dansk Byggeri fra 2015-2017. Der skal træffes beslutning om, hvorvidt aftalen skal forlænges.

I foråret 2015 indgik Ishøj Kommune med Høje-Taastrup, Brøndby, Rødovre og Vallensbæk kommuner en 2-årig partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske Skole, Københavns Tekniske Skole (NEXT), UU-Center Syd og UU-Vestegnen. Formålet med aftalen har været, at alle unge, der begynder en uddannelse indenfor bygge- og anlægsbranchen, får en praktikplads. Der er blandt andet arbejdet via at skabe kontakt mellem Dansk Byggeris medlemsvirksomheder og unge praktikpladssøgende.

Effekterne af partnerskabsaftalen i tal er vedlagt som bilag.

Det er forespurgt, om kommunerne ønsker at forlænge partnerskabsaftalen. Der er tilslutning fra Høje-Taastrup, Rødovre og Vallensbæk Kommune.

Brøndby Kommune ønsker ikke at forlænge, da kommunen ikke ønsker at afstå fra muligheden for at kunne tage sociale klausuler i brug.

Dansk Byggeri indgår ikke partnerskabsaftaler med kommuner, der anvender uddannelsesklausuler i udbudsmateriale. Ishøj Kommune vil, ved forlængelse af partnerskabsaftalen, afskære sig fra muligheden for at indføre sociale klausuler.

Der har ikke været Ishøj unge uden praktikpladser i byggefagene i denne partnerskabsaftale (2015-2017). Der er ingen umiddelbar gevinst for unge borgere ved, at Ishøj Kommune er med i partnerskabsaftalen.

Det ses i bilaget, at antallet af indgåede uddannelsesaftaler er steget i bygge- og anlægsudannelserne, hvilket tyder på en generel tendens til, at der nu er bedre muligheder for at komme i lære.

Hvis aftalen ikke forlænges, vil det få indflydelse på Ishøj Kommunes placering i Dansk Byggeris årlige undersøgelse af "Erhvervs- og byggevenlige kommuner". Det er et af parametrene i undersøgelsen.

Vælger Ishøj Kommune på et tidspunkt at indføre sociale klausuler, vil det trække yderligere ned på vurderingen af kommunens erhvervsvenlighed i Dansk Byggeris årlige undersøgelse.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at partnerskabsaftalen ikke forlænges.  

Sagen udsættes til næste møde i Økonomi- og Planudvalget.

Partnerskabsaftale vedhæftes som bilag.

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Der skal træffes beslutning om at igangsætte en lokalplan, der giver mulighed for at opføre en børneinstitution på Industrivangen i omdannelsesområdet.

Kommunen ønsker at opføre en integreret børneinstitution i omdannelsesområdet - Klimaparken, til 150 børn.

Realisering af byggeriet forudsætter, at der vedtages en lokalplan, der udlægger området til offentligt formål. Anvendelsen er i overensstemmelse med kommunplanen, som udlægger området til offentligt formål.

Lokalplanområdet omfatter matrikel nr. 19 fd (Nisa) samt en del af matrikel 19 fi (Ishøj Varmeværk), alle Ishøj By, Ishøj. Den endelige afgrænsning af lokalplanområdet, bebyggelsens omfang, placering og ydre fremtræden samt parkering vil blive fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at udarbejdelsen af en lokalplan til offentligt formål i form af en institution kan igangsættes.

Tiltrådt

Planlovens § 13.

Loop City, som arbejder med byudvikling i forbindelse med letbanen, har udarbejdet en strategi for kobling af cykel og letbane til godkendelse og implementering i Kommuneplan 2018.

LOOP CITY blev af Trafik- og Byggestyrelsen tildelt midler til etablering af cykelparkering på letbanens stationspladser. Det blev med arbejdsprogram 2016 for LOOP CITY besluttet at brede projektet om cykelparkering på stationspladserne ud til en fælles tværgående cykelstrategi.

Strategien er udarbejdet for at styrke samspillet mellem cyklen og den kommende letbane. Fokus på, at skabe gode muligheder for kombinationsrejser mellem cykel og letbane, forventes at have en positiv effekt på letbanens passagertal og samtidig at give flere borgere bedre muligheder for at vælge cyklen til og fra stationen og på langs af Ring 3, hvilket vil medvirke til at mindske trængslen på vejene, reducere udledningen af CO2 og forbedre den generelle folkesundhed.

Strategien er opbygget om de fire fokusområder: supercykelsti, koblingspunkter, cykelparkering og brugerrettede initiativer. En supercykelsti langs Ring 3 skal styrke fremkommelighed, komfort og sikkerhed for cyklisterne, mens et fokus på koblingspunkter til det eksisterende cykelstinet skal sikre en god opkobling mellem supercykelstien, letbanens stationer samt de omkringliggende by- og erhvervsområder. Cykelparkering på stationerne skal gøre det let at skifte mellem cyklen og den kollektive trafik, mens disse tiltag bør følges op af en række brugerrettede initiativer, der kan skabe opmærksomhed om de forbedrede forhold for cyklisterne.

Det er hensigten, at strategien danner et fælles grundlag for udviklingen af cykeltrafikken i LOOP CITY, og sikrer gode tværkommunale indsatser, der styrker muligheden for kombinationsrejser mellem cykel og den kommende letbane i Ring 3. Samtidig kan den fælles cykelstrategi også være et værktøj i kommunernes lokale arbejde med cykelfremme.

Teknik- og Bygningsudvalget indstiller, at Strategi for kobling af cykel og letbane i LOOP CITY til implementering i kommuneplan 2018, godkendes.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Teknik- og Bygningsudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Danmarks Naturfredningsforening har sammen med 12 øvrige organisationer udarbejdet en fælles erklæring om beskyttelse af Øresund. Danmarks Naturfredningsforening har anmodet Ishøj Kommune om at bakke op om den fælles erklæring.

Danmarks Naturfredningsforening er blandt 13 NGO’er, der ønsker at opfordre den danske og svenske stat til at indgå en ny fælles aftale om beskyttelse af Øresund. En aftale som tager udgangspunkt i principper og idéer om naturbeskyttelse, bæredygtig benyttelse og udvikling.

Ishøj Kommune har ikke myndighed til at træffe afgørelser vedrørende havområder, og Park-, Vej- og Miljøcenter har derfor udarbejdet vedlagte forslag til svar til Danmarks Naturfredningsforening om, at Ishøj Kommune er positivt indstillet overfor Danmarks Naturfredningsforenings opfordring, når det sker med respekt for mulighederne for udvikling af kystområder og havmiljø.

Klima- og Miljøudvalget indstiller, at Danmarks Naturfredningsforenings opfordring om, at bakke op om organisationernes fælles erklæring om beskyttelse af Øresund imødekommes.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at Klima- og Miljøudvalgets indstilling følges.

Tiltrådt

Tiltrådt

Tiltrådt

Den nuværende boligsociale helhedsplan for Vejleåparken udløber med udgangen af oktober. Det forventes, at der i september modtages tilsagn om støtte fra Landsbyggefonden på 14,450 mio kr. for perioden 2017-2021. Ishøj Kommunes medfinansiering over de fire år beløber sig i 2,09 mio. kr. hvoraf de 0,92 mio kr. er kontant medfinansiering, mens resten består af værdien af kommunale medarbejderes bidrag (timer) til helhedsplanens aktiviteter.

Temaerne for den kommende helhedsplan er defineret af regeringen i boligaftalen 2017 - 2021:

• Tryghed og Trivsel
• Kriminalpræventiv indsats
• Uddannelse og beskæftigelse
• Forebyggelse og forældreansvar.

Der er på den baggrund udarbejdet en strategisk samarbejdsaftale mellem boligorganisationer og kommune (se bilag). Heri beskrives helhedsplanens baggrund, formål og mål. Helhedsplanens konkrete aktiviteter fremgår af oversigtsskemaet over indsatsområder (bilag).

Sagsgangen er fremadrettet, at Økonomi- og Planudvalget behandler nærværende bevillingssag om den kommunale medfinansiering, hvorefter Landsbyggefonden giver endeligt tilsagn om støtte ultimo september. Med baggrund i Landsbyggefondens tilsagn skal Byrådet endeligt godkende den nye Helhedsplan på byrådsmødet den 3. oktober 2017. Helhedsplanen kan derefter træde i kraft pr. 1. november, hvorved der sikres kontinuitet mellem den eksisterende og den kommende helhedsplan.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller, at der bevilges kommunal medfinansiering på i alt 2,09 mio. kr fordelt på medarbejdertimer og kontantbeløb over den fireårige helhedsplansperiode. Kontantbeløbet i 2017 på kr. 38.000 bevilges fra Økonomi- og Planudvalgets pulje, som herefter udgør kr. 118.960. Finansieringen for 2018-2021 vil blive indarbejdet i budgetforslaget mellem 1. og 2. behandling.

Tiltrådt

Helhedsplanen har et samlet budget for den fireårige periode er 21,630 mio.kr. (se bilag) Landsbyggefonden bidrager med 14,450 mio.kr, boligorganisationers medfinansiering udgør 5,089 mio. kr. og Ishøj Kommunes medfinansiering udgør 2,091 mio. kr.

Ishøj Kommunes medfinansiering består af 1,179 mio. kr. i medarbejdertimer og 0,912 mio. kr. kontant. Fordelingen over årene 2017-21 fremgår af bilag.

Lov om Almene Boliger §91a

Nøgletal for beskæftigelsesområdet består dels af oversigt over udvalgte ydelser fordelt på målgrupper pr. måned samt notat, som viser udviklingen over en længere årrække. De to bilag supplerer hinanden, og er med til at skabe et mere nuanceret billede af udviklingen på beskæftigelsesområdet.

Økonomi- og Planudvalget tager orienteringen til efterretning.

Tiltrådt

Spørgsmål fra SSU-møde den 14. august oversendes til Jobcenteret.

Tiltrådt

Rammeaftale 2018 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet og fremlægges til drøftelse i kommunerne og Region Hovedstaden med henblik på godkendelse af aftalen. Der er ligeledes fremlagt forslag til fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Sagen forelægges ligeledes Børne- og Undervisningsudvalget samt i Vallensbæk Kommune.

Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Udviklingsstrategien omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt. Kommunerne oplever generelt, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og udbud af pladser og ydelser på det højt specialiserede område inden for alle målgrupper. Udviklingsstrategien omfatter ligeledes aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommunerne og regionen. Der er udvalgt to områder, der vil være særligt fokus på i forbindelse med den tværgående koordination i 2018.

•       Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD. Denne målgruppe diagnosticeres i dag tidligere end førhen, og disse børn og unge har ofte et lavt funktionsniveau og andre samtidige diagnoser som angst m.v.

•       Ældre med handicap og psykiske lidelser med behov for sundhedsfaglige indsatser. I takt med, at mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrug m.v. bliver ældre stiger behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede sygdomme, som kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser.

Fokusområderne vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at tilbyde målgrupperne indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger.

Styringsaftalen 2018 omfatter blandt andet:

• At udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til og med 2018 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus 2 procent i forhold til pris- og lønniveauet i 2014.
• Aftaler omkring konkrete forløb ved køb og salg af pladser.
• Procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling.

Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisning
I 2017-18 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden udarbejdelse og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet som særligt tema for Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Målet videreføres dermed i 2018.

De tre mål er:

• Vi vil styrke kommunernes forudsætninger for at give børn, unge og voksne med højt specialiserede behov adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer.
• Vi vil forpligte hinanden på, at samarbejde både fagligt og økonomisk om de tværgående højt specialiserede tilbud i Hovedstadsregionen.
• Vi vil arbejde målrettet med, at alle tværgående højt specialiserede sociale tilbud og specialundervisningstilbud har et fast fokus på at anvende og udvikle ”bedste praksis” med henblik på effektive indsatsforløb baseret på høj faglighed og størst mulig omkostningseffektivitet.

KKR Hovedstaden har den 14. juni 2017 anbefalet, at kommunerne godkender Rammeaftale 2018 samt fælles mål.

Vedlagt er et resumé af Rammeaftale for 2018 samt hovedstadsregionens fælles mål. Resterende bilag kan findes på www.rammeaftale-h.dk .

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, at Rammeaftalen for 2018 samt de fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet godkendes.

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at Rammeaftalen for 2018 samt de fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet godkendes.

Rammeaftalen 2018 forelægges til orientering i Handicaprådet, Udsatterådet og Seniorrådet.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget indstiller,

Tiltrådt

Indkøb af fakler til Fakkeltog i Strandparken den 31. august 2017 kl. 19 til minde om den dræbte Kim Wall.

Anita Jensen, Tornerosevej 77, 1. tv, 2730 Herlev har henvendt sig og anmodet om kommunens støtte til et fakkeltog i Strandparken den 31. august 2017 kl. 19 til minde om den dræbte Kim Wall.

Arrangementet finder sted kl. 19 på stranden, hvor Molestien og Stenstien ender.

Anita Jensen har anmodet Ishøj Kommune om at donere ca. 2.000 fakler til udlevering til de fremmødte.

Forslag til beslutning:

Økonomi- og Planudvalget vedtager, at bevilge 25.000 kr. til indkøb af fakler, finansieret over Økonomi- og Planudvalgets pulje, der herefter udgør kr. 93.960.

Tiltrådt

Merete Amdisen (A) og Annelise Madsen (A) stemte imod.

Omkostningen til de 2.000 fakler er ca. 25.000 kr. som foreslås finansieret over Økonomi- og Planudvalgets pulje.