Referat
Social- og Sundhedsudvalget mandag den 8. november 2021 kl. 16.30

Rådhusets etage 2. Mødelokale Vandværket

Sagsfremstilling

Lene Bonde Stürup, plejecenterleder Kærbo og Torsbo samt TR-repræsentant fra begge plejecentre, vil fortælle om det igangværende Vækst- og Kulturprojekt.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Resume

Indstillingssag

Administrationen har foretaget 2. budgetopfølgning 2021 jf. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune. Det samlede resultatet af budgetopfølgningen viser forventede mindreudgifter på driften - både indenfor og udenfor serviceudgiftsrammen.

Sagsfremstilling

Det fremgår af Økonomiregulativ for Ishøj Kommune, at der skal foretages to budgetopfølgninger om året til politisk forelæggelse. Denne 2. budgetopfølgning er foretaget med udgangspunkt i forbruget pr. 31. august. 2021.

Da der dels resterer 4 måneder af budgetåret og dels er følger af Covid-19, er opgørelse af det forventede regnskab forbundet med større usikkerhed end normalt. Administrationen følger udviklingen løbende, herunder de økonomiske konsekvenser af Covid-19.

På grundlag af den aktuelle situation foreslår administrationen, at der ved denne budgetopfølgning gives tillægsbevilling til omplacering mellem de områder, hvor mer- og mindreudgifterne er konkret konstaterbare. Dette ikke mindst af styringsmæssige hensyn.

Udover nedenstående forslag til tillægsbevillinger foreslår administrationen, at der af styringsmæssige hensyn gives budgetneutrale omplaceringer mellem områder, hvor mer- og mindreudgifter er konkret konstaterbare, se bilag B.

På baggrund af 2. budgetopfølgning 2021 forventes samlet set:

  • Mindreudgifter indenfor serviceudgiftsrammen på 9,8 mio. kr., som søges tillægsbevilget. Heraf udgør uforbrugte puljer 6,2 mio. kr.
  • Mindreudgifter udenfor serviceudgiftsrammen på 30,7 mio. kr., som søges tillægsbevilget. Heraf udgør uforbrugte puljer 21,6 mio. kr.
  • Covid-19 relaterede merudgifter er opgjort til 8,8 mio. kr., som ikke søges tillægsbevilget.
  • Der forventes ca. 65 mio. kr. i mindreudgifter på anlægsområdet. Uforbrugte anlægsmidler vil i forbindelse med regnskab 2021 blive søgt videreført til 2022.

Forventede mindreudgifter på Jobcentrets område udgør i alt 5,5 mio. kr. (udenfor serviceudgiftsrammen) med mindreudgifter på 6 mio. kr. under Social- og Sundhedsudvalgets områder og merudgifter på 0,5 mio. kr. under Økonomi- og Planudvalgets områder.

Der er udarbejdet budgetopfølgningsnotat (Bilag A), som mere detaljeret beskriver den samlede budgetopfølgning, herunder resultatet for Social- og Sundhedsudvalgets områder.


Bilag B (Budgetopfølgningsskema) viser en specifikation af den samlede budgetopfølgning.

Bilag C udgør Jobcentrets (Vallensbæk Kommune) budgetopfølgning på de områder, der varetages der.

Budgetopfølgningen fremlægges i samme form til alle fagudvalg for at sikre gennemsigtighed og en fælles information om den økonomiske situation.

Under Social- og Sundhedsudvalgets områder forventes der i alt mindreudgifter på 11 mio. kr. Det indstilles, at der gives tillægsbevilling hertil.

Lovgrundlag

Den kommunale styrelseslov. Cirkulære om kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomiregulativ for Ishøj Kommune.

Økonomi

Som angivet i budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at budgetopfølgningen godkendes, og at der gives tillægsbevilling i henhold til budgetopfølgningsnotatet (Bilag A) og budgetopfølgningsskemaet (Bilag B).

Beslutning

Godkendt. Sagen oversendes  til Økonomi- og Planudvalget.

Bilag

Resume

Godkendelsespunkt

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på møde i august 2021 at sende kvalitetsstandarderne i forhold til omsorgstandpleje, hverdagsrehabilitering og plejeorlov til høring i Seniorrådet og Handicaprådet, hvilket ikke har givet anledning til ændringer. De reviderede kvalitetsstandarder fremlægges nu til endelig godkendelse.

Sagsfremstilling

Kvalitetsstandarderne på området har hidtil eksisteret som pjecer. Administrationen er i gang med at ensrette standarderne i layout og sprog, så de i stedet for at udgøre pjecer, nu følger det skema, som bruges til kvalitetsstandarder. Skemaet udgør et mere ensartet format, der kan hentes på kommunens hjemmeside og gøre det mere transparent for borgerne. Standarderne er tilrettede, så de følger gældende lovgivning. Der er ikke ændret i serviceniveauet. De reviderede kvalitetsstandarder på ældreområdet fremlægges inden for følgende delområder:

  • Omsorgstandpleje (Sundhedsloven §§ 131 og 132) - omsorgstandpleje kan tilbydes til borgere, som er fyldt 18 år, og på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysiske eller psykisk handicap kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Standarden for omsorgstandpleje er tilrettet gældende lovgivning, med uændret serviceniveau.
  • Hverdagsrehabilitering (Serviceloven § 83a) - hverdagsrehabilitering kan tilbydes til alle voksne borgere, som er berettiget til personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83 og som vurderes til at have et rehabiliteringspotentiale. Kvalitetsstandarden for hverdagsrehabilitering er ny, med uændret serviceniveau.
  • Plejeorlov (Serviceloven § 118) - formålet med indsatsen er, at borgeren i en afgrænset, kortere periode kan modtage pleje og omsorg fra en nærtstående. Kvalitetsstandarden for plejeorlov er tilrettet i forhold til gældende lovgivning, med uændret serviceniveau.


Standarderne er vedhæftet.

Lovgrundlag

Servicelovens § 83a samt § 118. Endvidere Sundhedslovens § 131 og § 132.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender endeligt kvalitetsstandarderne i forhold til omsorgstandpleje, hverdagsrehabilitering og plejeorlov.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

Puljeansøgning - faste teams i hjemmeplejen:
Hjemmeplejen og Hjemmesygeplejen har ansøgt om midler fra puljen til faste teams i ældreplejen. Der er søgt om 1,6 mio. kr. Såfremt der bevilges midler til projektet vil dette løbe fra 31.12.21-31.12.23. Der forventes svar i løbet af december 2021.
Vedhæftet er puljeansøgning samt budget.

Ordningen om faste læger på plejehjem:
PLO-H, lægernes faglige organisation, har vedtaget ny overenskomst for almen praksis, hvilket betyder, at ydelsen for plejehjemslæger bliver en del af overenskomsten pr. 1. januar 2022. Det betyder, at kommunerne skal opsige de nuværende lokale kontrakter med plejehjemslægerne. I standardaftalen mellem kommunerne og PLO-H er der to måneders opsigelse (jf. http://www.fks-h.dk/TEMAER/Fasttilknyttede-læger.aspx
). Aftalerne skal derfor opsiges senest søndag den 31. oktober 2021. Vedhæftet udkast til opsigelsesbrev til lægerne (inspiration fra KKR Syddanmark i dialog med KL).

Kommunerne skal aftale med lægerne, hvilke plejehjem de vil være faste læger for, dvs. de skal ikke slå stillinger op, da ydelsen bliver en del af overenskomstaftalen med almen praksis. Det er afgørende, at kommuner og læger går i dialog for at afklare, om lægerne ønsker at fortsætte som plejehjemslæge og på hvilke plejehjem.

Ift. kørselsgodtgørelse i forbindelse rådgivning og undervisning afholdes det også af regionen. Kommunen har ikke længere omkostninger til denne ydelse udover, hvad de betaler i KMF.

Sekretariatet i KKR Hovedstaden er i dialog med Regionen og PLO-H om udmøntning af Overenskomsten og vil informere, når der er en central udmelding om fortolkning og konkret udmøntning.


Vedhæftet er brev vedr. opsigelse samt den nuværende aftale vedrørende plejehjemslæge.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager meddelelserne til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Der gives ingen klagesager for den forgangne periode.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Resume

Administrationen orienterer om nøgletal.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager orientering om nøgletal til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Beslutning

En kort information om den aktuelle covid-19 situation, herunder ramme for kørsel til 3. stik for vaccination.