Referat
Social- og Sundhedsudvalget mandag den 10. marts 2014 kl. 16.30

Mødelokalet, etage 6

Resume

- Klage til Familiecentret over langvarig sagsbehandling.

- Fællesarrangement vedr. rettidige underretninger ved Ankestyrelsen og Ishøj Kommune d. 20 marts fra 16.30-18.00 på Ishøj Vandrehjem.

- Status på ældrepuljen.

Beslutning

- Der blev omdelt pjece om nyt projekt "Ung på Vej"

Resume

Kompetenceplan for Ishøj Kommunes socialområde fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Den administrative ledelse på Social- og Sundhedsdirektørens område har udarbejdet forslag til den interne kompetencefordeling i henholdsvis Familiecentret, Borger- og Socialservicecentret og Sundhed og Ældrecentret.

Bevillingskompetencen afhænger af medarbejdernes uddannelses- og erfaringsniveau. Således er bevillingskompetencen forankret hos uddannede sagsbehandlere (socialrådgivere/socialformidlere) medmindre et andet bevillingsniveau er forudsat qua lovgivning.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender kompetenceplanen.

Beslutning

Tiltrådt

Bilag

Sagsfremstilling

Svarfrister og sagsbehandlingstider på det sociale område fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender

Beslutning

Social- og Sundhedsudvalget godkender svarfrister og sagsbehandlingstider

Der tilføjes et afsnit om klagevejledning på side 3 i pjecen.

Bilag

Sagsfremstilling

Den administrative opfølgning for januar 2014 har vist et behov for at forelæggeresultatet på  overførelsesområdet politisk. Dette primært fordi der er forskydninger områderne i mellem - bl.a. som følge af kontanthjælpsreformen - som af styringsmæssige årsager bør indarbejdes i budgettet.

På Social- og Sundhedsudvalgets bevillingsområde tegner der sig samlet set merudgifter på 0,2 mio. kr. (netto), jf. bilag A.

Økonomi

På baggrund af den administrative opfølgning pr. januar 2014, forventes merudgifter på Social- og Sundhedsudvalgets områder på 0,2 mio. kr. (netto).

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender, at der gives bevilling på netto 0,2 kr., jf. bilag A.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Sagsfremstilling

I forbindelse med indgåelse af budgetforlig 2014 mellem partierne i Ishøj byråd blev det blandt andet besluttet, at madservicepriserne fastholdes i 2014 uanset priserne på råvarerne.
 
Prisen for mad er imidlertid blevet prisfremskrevet, hvilket har betydet en prisfremgang på
1 kr. på hovedretterne. Alle andre madpriser er uændrede. Det foreslås, at prisen for hovedretten reguleres med virkning fra 1. juni, således at prisfremskrivningen neutraliseres og prisen reduceres med 1. kr.
 
Ændringen betyder en merudgift på kr. 41.317,- i 2014 og i overslagsårene kr. 70.830,- p.a.
Beløbet foreslås indarbejdet i forbindelse med førstkommende budgetopfølgning.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget indstiller, at madservicepriserne reguleres med 1. kr, pr. 1. juni 2014.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Nøgletal beskæftigelsesområdet, pr. 31. januar 2014.
Nøgletal på børneområdet pr. 28. februar 2014.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager nøgletallene til efterretning.

Beslutning

Til efterretning.

Bilag

Resume

BDO, Kommunernes Revision har i november 2013 gennemført anmeldt tilsyn på botilbuddet Spindehuset. Tilsynsrapporten fremlægges hermed Social- og Sundhedsudvalget.

 

Sagsfremstilling

BDO, Kommunernes Revision har i november 2013 gennemført anmeldt tilsyn på botilbuddet Spindehuset. Spindehuset er et botilbud efter servicelovens § 107 til borgere med udviklingshæmning.

Tilsynets overordnede konklusion:
Tilsynets overordnede indtryk af Spindehuset er, at det er "
et godt og relevant tilbud til målgruppen, hvor borgerne tilbydes en hverdag, der er afstemt efter borgernes individuelle behov og støtte. Ligeledes sikres borgerne indflydelse og medbestemmelse gennem det formelle mødeforum og gennem jævnlig dialog med medarbejderne".

Tilsynets bemærkninger:

BDO har følgende bemærkninger i forbindelse med tilsynet:

  • Tilsynet bemærker, at hensigten er, at den personcentrerede metode, den
    løsningsfokuserede samtaleteknik og neuropædagogik tilsammen skal danne det
    fælles faglige fundament.

  • Tilsynet bemærker, at der arbejdes dynamisk med borgernes mål og progression i
    forhold til hjemmedagsskemaet, og at det er hensigten, at den pædagogiske
    handleplan skal blive et mere aktivt redskab i dagligdagen, når den kobles til EKJ (elektronisk klient journal).

  • Tilsynet bemærker, at medarbejderne kunne ønske sig mere viden omkring
    hjerneskader og neuropædagogik.

  • Tilsynet bemærker, at ikke alle pårørende modtager mail fra leder, og tilsynet
    konstaterer samtidig, at leder efterspørger e-mailadresser på pårørende, men endnu
    har ikke alle givet denne.

Tilsynets anbefalinger og påbud:

Tilsynet havde ingen anbefalinger eller påbud.

Tilsynsrapporten er vedhæftet dagsordenpunktet.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager tilsynsrapporten til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

BDO, Kommunernes Revision har i november 2013 gennemført anmeldt tilsyn på botilbuddet Løkkekrogen. Tilsynsrapporten fremlægges hermed Social- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

BDO, Kommunernes Revision har i november 2013 gennemført anmeldt tilsyn på botilbuddet Løkkekrogen. Løkkekrogen er et botilbud efter servicelovens § 107 til borgere med udviklingshæmning.

Tilsynets overordnede konklusion

Det overordnede indtryk af Løkkekrogen fra tilsynet er, "at tilbuddet er præget af forandringer i den organisatoriske sammensætning, hvilket dels skyldes en mulig ændring i tilbuddets juridiske grundlag og dels udskiftninger i medarbejdergruppen".

Tilsynets bemærkninger:

  • Tilsynet bemærker, at det er hensigten, at man i løbet af efteråret 2014 vil genoptage drøftelserne omkring den pædagogiske referenceramme herunder neuropædagogik.

  • Tilsynet bemærker, at medarbejderne er bekymrede for en enkel borgers hverdag, og man har derfor fået tilført andre kompetencer og organiseret sig så optimalt som muligt for at kunne varetage borgerens behov.

  • Tilsynet bemærker og understøtter, at leder er i gang med at finde et målrettet medicinkursus, som tilsynet vurderer, vil være yderst gavnligt, at medarbejderne får snarest.

  • Tilsynet bemærker, at man har udarbejdet en seksualpolitik, dog mangler denne at blive politisk godkendt.

Tilsynets anbefalinger:

  • Tilsynet anbefaler, at leder udarbejder en systematik, der kan bidrage til, at den pædagogiske plan bliver et dynamisk og aktivt værktøj

  • Tilsynet bemærker, at en pårørende oplever, at skriftssproget ikke altid er etisk korrekt og tilsynet anbefaler, at leder fastholder sit fokus på dette emne.

  • Tilsynet vurderer, at medarbejderne ikke er bekendte med de lokale procedurer og retningslinjer for korrekt medicinhåndtering, og anbefaler ledelsen at sikre, at medarbejderne bliver bekendte med indholdet.

  • Tilsynet anbefaler, at borgerens medicin opbevares forsvarligt aflåst i et skab eller alternativt en aflåst pengekasse i boligen.

Endeligt genfremsætter tilsynet sidste tilsyns anbefaling omkring visualisering af dagsorden og referat til borgerrettede møder, alt for at understøtte borgerens indflydelse og demokratiforståelse

Tilsynets påbud:

Tilsynet havde ingen påbud.

Tilsynsrapporten er vedhæftet.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager tilsynsrapporten til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Ishøj Kommunes handicappolitik og handleplan er blevet revideret og fremlægges derfor Social- og Sundhedsudvalget.

Politik og handleplan sendes efterfølgende i høring.

Sagsfremstilling

Ishøj Kommune udarbejdede i 2009 en handicappolitik samt handleplan for handicappolitikken. Handleplan samt politik løb i perioden 2009-2013. I efteråret/vinteren 2013 har en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra Handicaprådet samt repræsentanter fra Borger- og Socialservice og Voksen Handicap revideret politik og handleplan. I den reviderede udgave af politik og plan er der udpeget 4 temaer, som hver især vil være fokus for Handicaprådets arbejde i den periode, Handicaprådet sidder i (2014-2017).

De fire temaer er:

  • Tema 2014: Aktiv deltagelse i fritids- og kulturlivet
  • Tema 2015: Kompetence, samarbejde og kendskab
  • Tema 2016: Ligeværdig deltagelse
  • Tema 2017: Tilgængelighed

Handicappolitik og handleplan fremlægges derfor for Social- og Sundhedsudvalget til orientering og godkendelse.
Efterfølgende sendes plan og politik i høring.

Vedhæftet er handicappolitik samt handleplan 2014-2017

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender Ishøj Kommunes handicappolitik og handleplan 2014-2017 sendes i høring i handicaporganisationerne, Handicaprådet, Seniorrådet og skolebestyrelsen på Kirkebækskolen i perioden 11. marts- 5. maj 2014.

Beslutning

Tiltrådt.

Bilag

Resume

Borger- og Socialservice har opgjort antallet af hjemløse i Ishøj Kommune pr. februar 2014 som ønsket. Status fremlægges herved til efterretning.

Sagsfremstilling

Borger- og Socialservice er blevet bedt om at udarbejde en status på antallet af hjemløse i Ishøj Kommune som en opfølgning på optællingen i november 2013. I den forbindelse har vi fundet frem til følgende: 

  • Antallet af borgere uden fast adresse i folkeregistret er steget fra 114 til 122
  • Antallet af optalte hjemløse er faldet fra 51 til 49
  • Antallet af borgere i gruppen 'ved ikke' er faldet.
  • Antallet af borgere, som bor hos deres netværk er steget.

Tallene i denne status skal ses som et øjebliksbillede.
Status er baseret på tal fra 6. februar 2014.

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager status på hjemløshed til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagen foreligges på ny inden sommerferien 2014.

Bilag

Resume

Der skal tages stilling til, om der skal foretages en udvidelse af antallet af pladser på Aflastningen på Ishøjgård fra seks til syv pladser

Sagsfremstilling

Aflastningen på Ishøjgård rummer i alt syv værelser. Aflastningen er siden social og Sundhedsudvalgets møde d. 20. maj 2010 normeret til seks pladser plus en akutplads. Akutpladsen har ikke været benyttet i denne funktion siden august 2011. Der har således  været et værelse, der ikke har været benyttet i to et halvt år.
 
Der er et øget ønske om aflastning fra både Ishøj Kommune og fra eksterne samarbejdspartnere. De ubrugte kvadratmeter kan bruges til et syvende værelse i det daglige arbejde. Således at antallet af aflastningspladser stiger fra seks til syv.
 
Den mere fleksible brug af værelserne vil betyde et øget behov for bemanding de dage den syvende plads er i brug. Døgntaksten på Aflastningen er ca. 10 % lavere end på sammenlignelige aflastningsinstitutioner. Med gennemførelse af udvidelsen foreslås det, at døgntaksten forbliver uændret. Betaling for en ekstra plads, dækker omkostningerne til personaleudvidelsen.

 

Den endelige ibrugtagning af det syvende værelse kan starte, når der foreligger godkendelse fra Socialtilsynet.

Økonomi

Ingen indvirkning

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender, at antallet af aflastningspladser stiger fra seks til syv.

Beslutning

Tiltrådt.

Lovgrundlag

Servicelovens § 67 stk. 2