Referat
Social- og Sundhedsudvalget mandag den 12. januar 2015 kl. 16.30

Mødelokalet, etage 6

Sagsfremstilling

Klager December 2014

 

Borger- og Socialservice / Jobcenter

 

- 2 sager vedrørende kontanthjælp.

- 5 sager vedrørende sanktioner (jobcentret).

- 3 sager vedrørende sygedagpenge.

- 2 sager vedrørende hjælpemidler.

 

Familiecentret

 

- 1 sag vedrørende manglende navn på ny sagsbehandler.

- 1 sag vedrørende manglende fremdrift i sagsbehandlingen.

- 1 sag vedrørende ønske om handicapbolig.

 

Sundhed og Ældre

 

Ingen.

 

 

Invitation til dialogmøde den 5 februar 2015

 

 

 

 

 

Beslutning

Til efterretning.  

Bilag

Sagsfremstilling

Trine  Svendsen Andrä deltager på mødet og fremlægger status på projekt Ældres netværk. der er igangsat efter midler fra pulje til løft af ældreområdet (ældremilliarden).

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager, 

Beslutning

punktet til efterretning. 

Sagsfremstilling

- Nøgletal på børneområdet pr. 31. december 2014.

- Nøgletal Sundhed og Ældre 2015.

- Nøgletal på Beskæftigelsesområdet pr.

 

 Notat om revalidering.

Indstilling

 Social- og Sundhedsudvalget tager, nøgletallene til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag

Resume

 

Borger- og Socialservice ønsker at opsige samarbejdsaftalen med KABS behandlingscenter for stofmisbrugere og fremover primært samarbejde med behandlingstilbuddet Brydehuset beliggende i Ballerup Kommune. Opsigelse af samarbejdsaftalen begrundes i følgende:

 

  1. Oprettelse af eget socialt misbrugstilbud for borgere under 30 år i Ishøj Kommune
  2. En opsigelse vil gøre det muligt for borgere i Ishøj og Vallensbæk at få et mere fleksibelt og individuelt tilbud, da KABS alene ønsker, at kommunen skal købe et samlet forløb indeholdende både den sociale og lægefalige behandling
  3. Mulighed for et billigere tilbud og mere gennemskuelige takster.
  4. Ishøj Kommune samarbejder med Brøndby Kommune om den lægefaglige behandling.

 

 

Sagsfremstilling

Borger- og Socialservice ønsker at opsige samarbejdsaftalen med KABS og fremover primært visitere til Brydehuset i Ballerup Kommune.

 

Opsigelse af samarbejdsaftale med KABS begrundes i følgende:

 

Mulighed for et fleksibelt og individuelt behandlingsforløb

KABS ønsker udelukkende, at Ishøj Kommune køber et samlet behandlingsforløb indeholdende både den sociale og den lægefaglige behandling. Dette vanskeliggøre muligheden for at tilrettelægge et fleksibelt og individuelt behandlingsforløb for den enkelte borger fx. bestående af lægefaglig behandling og socialpædagogisk støtte (SEL § 85).

I aftalen med Brydehuset er det muligt at tilkøbe de ydelser, som borgeren har brug for, og som Ishøj Kommune ikke selv tilbyder borgerne på nuværende tidspunkt. Det vil derfor være muligt at tilrettelægge et behandlingsforløb til borgeren bestående af kommunens egne tilbud samt tilkøb fra Brydehuset.

 

Mere gennemskuelig og lavere takst.

Økonomisk vil der også være tale om en reduktion, da Brydehuset takstmæssigt er billigere og mere gennemskueligt end KABS.

 

 

Fremover henvises alle nye borgere til Brydehuset og unge under 30 år til eget tilbud (Pitstop)

 

Der er 6 måneders opsigelsesvarsel på samarbejdsaftalen med KABS, og fortsat lovkrav om frit valg mellem sammenlignelige tilbud.

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender, at samarbejdsaftale med KABS opsiges pr. 01.02.2015 med udløb d. 01.08.2015.

Beslutning

Flertallet kan tiltræde, men ønsker et notat med skema om plusser og minusser ved de to løsninger.

Lennart Nielsen kan ikke tage stilling til punktet uden ovennævnte notat.  

Lovgrundlag

 SEL § 101

Resume

Som led i Social og Sundhedsudvalgets ønske om at følge udviklingen i hjemløshed i Ishøj Kommune fremlægges hermed seneste opgørelse over hjemløse borgere i Ishøj Kommune

Status på hjemløshed fremlægges til efterretning

 

Sagsfremstilling

Den seneste status på hjemløshed i Ishøj Kommune er fra 4. kvartal og sker i forlængelse af tidligere opgørelser fra henholdsvis februar og juli 2014.

Den nyeste status viser følgende:

 

  • Antallet af reelt hjemløse borgere er steget med 4 borgere. Dette kan muligvis skyldes, at flere bliver udsat af deres bolig
  • Antallet af borgere, som bor på gaden er uændret
  • Antallet af borgere, som befinder sig hos venner og familie er steget med i alt 10 borgere. Dette kan muligvis forklares som et resultat af kontanthjælpsreformen
  • Siden status i juli 2014 er der sket et fald i kategorien "ved ikke".

 

Beskrivelse af "Ved ikke"

Borgere inden for kategorien "ved ikke" er borgere, som ikke oplyser til kommunen, hvor de befinder sig.

Borgerne karakteriseres ved at modtage kontanthjælp eller pension. Langt de fleste er gengangere fra tidligere opgørelser.

 

Notat vedrørende status på hjemløshed, 4. kvartal 2014 er vedhæftet som bilag.

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager status på hjemløshed til efterretning 

Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag

Resume

Ishøj Kommunes vejledende rådighedsbeløb for 2015 forelægges Social- og Sundhedsudvalget til godkendelse.

Sagsfremstilling

Økonomisk hjælp kan, under nærmere fastsatte betingelser, bevilliges som enkeltydelse til rimeligt begrundede udgifter, og som personligt tillæg til pensionister og førtidspensionister efter den gamle ordning (før 2003), hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige.

Økonomisk hjælp bevilliges på baggrund af en økonomisk beregning, hvor godkendte faste udgifter fratrækkes ansøgers indtægt. Heraf fremkommer rådighedsbeløbet, som danner grundlag for den konkrete og individuelle vurdering af ansøgers økonomiske forhold.

Til anvendelse ved afgørelse om økonomisk hjælp har Ishøj Kommune beregnet følgende vejledende rådighedsbeløb for 2015:

Enkeltydelser:

  • Enlige = 3.200,00 kr.
  • Ægtepar/samlevende = 5.400,00 kr.
  • Tillæg til forsørgere = 700,00 kr. pr. barn indtil 3 børn

Personligt tillæg

  • Enlige = 6.366,00 kr.
  • Ægtepar/samlevende = 8.245,00 kr.

I vedhæftet notat redegøres nærmere for vejledende rådighedsbeløb ved ansøgning om økonomisk hjælp, herunder en sammenligning med de omkringliggende kommuners vejledende rådighedsbeløb. 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender Ishøj Kommunes vejledende rådighedsbeløb for 2015. 

Beslutning

Tiltrådt. 

Lovgrundlag

Aktivlovens (LBK nr. 1193 af 13. november 2014) §§ 81-85.

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. (LBK nr. 1145 af 20. oktober 2014) § 17, stk. 2.

Pensionsloven (LBK nr. 1137 af 20. oktober 2014) § 14, stk. 1. 

Bilag

Sagsfremstilling

Sundhed og Ældre gennemførte ultimo 2014 en brugertilfredshedsundersøgelse på ydelser leveret af den kommunale hjemmepleje og de private leverandører på hjemmehjælpsområdet samt tilfredsheden med madserviceordningen.

Undersøgelsen blev sendt til i alt 563 borgere. Der er overordnet modtaget 237 skemaer, hvilket giver en svarprocent på 42. I undersøgelse af hjemmehjælp anfører 88pct af borgerne, at de er tilfredse med hjemmehjælpen. Der er 49 borgere, der har svaret på spørgsmål vedr. madservice. Her er 60pct tilfredse med maden, mens 85pct er tilfredse med leveringen.

 

Vedhæftet er evaluering af hjemmehjælp og evaluering af madservice 2014.

 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget tager brugertilfredshedsundersøgelsen til efterretning. 

Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsen har udbudt en pulje på 20 millioner til ”fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsnet”. Målet er at kunne sikre, at alle får gavn af eksisterende sundhedstilbud, herunder opsporing af sygdomme hos potentielt marginaliserede borgere og styrkelse af sundhedskompetence hos sårbare borgere med alvorlig eller langvarig sygdom. Puljen er inddelt i følgende to spor: 

1.    Tidlig opsporing af sygdom med betydelig kognitive og psykiske funktionsnedsættelser

2.    Etablering og udbredelse af frivillige støttefunktioner

Ishøj kommune har valgt at fokusere på etablering og udbredelse af frivillige støttefunktioner og har valgt følgende titel til projektet: ”Netværk af frivillige navigatorer til støtte for sårbare borgere i Ishøj”.

Det overordnede formål med projektet er at uddanne og rekruttere frivillige navigatorer. Navigatorens rolle er at støtte borgere med psykosociale og praktiske problemstillinger i deres kontakt med sundhedsvæsenet og den borgernære sundhed. I projektet er der indgået partnerskab med Ældresagen i Ishøj. Målet med partnerskabet er, at Ishøj kommune får etableret et tættere samarbejde med de frivillige foreninger i kommunen. 

Ansøgningsfriten på puljen var den 18. december 2014, og blev udmøntet med en kort tidsfrist. Sundhedsstyrelsen har i udmøntningsmaterialet ikke tilkendegivet tidspunktet for tilbagemelding om, hvem der får tildelt de ansøgte midler.  

Ishøj kommune har ansøgt om 1.595.750 kr. Medfinansieringen er udgiftsneutral og sker i form af personaletimer, udgifter til udarbejdelse og trykning af materiale samt til evt. telefonudgifter. 

Indstilling

Social- og Sundhedsudvalget godkender ansøgning til pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet på kr.1.595.750.

Beslutning

Tiltrådt. 

Bilag