Gør social bæredygtighed til mere end et buzzword!

11. november 2025 - Ishøj Teater (Brentedalen 8, 2635 Ishøj)

ESG-dagsordenen har for alvor sat spot på virksomheders sociale ansvar, men hvordan omsætter vi ambitioner til handling, der gør en forskel?

Code of Care Ishøj er vært for dette arrangement, hvor vi går et skridt videre end rapporter og tal. Vi dykker ned i det praktiske arbejde med social bæredygtighed og viser, hvordan din virksomhed kan skabe værdi for både medarbejdere, kunder og samfundet.

Kom og hør:

  • hvordan ProfilService skaber værdi gennem social inklusion og ved at tro
    på, at flere kan mere sammen
  • hvad en lokal Code of Care-virksomhed og Ishøj Jobcenter betror hinanden i en MUS-samtale med temaet: Kan vi skabe plads til alle?
  • hvad det betyder for mennesker, der har mødt udfordringer i livet at få en chance
  • Dan Andersen og hans guitarshow, der tilfører humor til en alvorlig dagsorden

Praktisk info:

Tilmeld dig på hniel@ishoj.dk senest den 3. november 2025.

Tid: Tirsdag den 11. november 2025 Kl. 14-16:30

Sted: Ishøj Teater (Brentedalen 8, 2635 Ishøj)

Spiren (Café og ungetilbud) byder på lækkerier undervejs

Det bliver en dag fuld af indsigt, energi og inspiration, så du går derfra med
både mod og idéer til at handle.

På dagen kan du møde:

  • Code of Care Ishøj
    Code of Care Ishøj er et stærkt erhvervsnetværk, hvor virksomheder i samarbejde med Ishøj Jobcenter skaber jobs til dem, der har svært ved at få en fod ind på arbejdsmarkedet. Netværket mødes ca. 4-5 gange årligt og deler erfaringer og inspiration til at tage socialt ansvar i praksis.
  • ProfilService
    ProfilService vandt CSR-prisen i 2024. Steen Meedom, administrerende direktør i ProfilService, fortæller om, hvordan de arbejder med mennesker på kanten af arbejdsmarkedet som drivkraft for at skabe værdi for både kunder, medarbejdere, virksomhed og samfundet. Glæd dig til at få inspiration til, hvordan du kan tænke socialt ansvar mere ind i din virksomhed.
  • Dan Andersen
    Komikeren Dan Andersen startede med stand-up i 1997. Han har optrådt på alt fra to paller i en ørkenbase i Afghanistan til Bøgescenen og Royal Arena. I sit guitarshow deler han ud af sine personlige erfaringer - blandt andet om et liv med angst og depression.
  • Ishøj Teater
    Ishøjs nye børneteater - og måske flotteste bygning - er tegnet af Wohlert Arkitekter og Svendborg Architects, så det falder smukt ind i de idylliske omgivelser. Indenfor møder du et moderne og tidssvarende teaterhus. Byggeriet er finansieret af A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål og Ishøj Kommune.