Valg af skole og skoledistrikter

Få mere at vide om reglerne for skoleskift og skoledistrikter. Ønsker du at dit barn skal skifte skole skal du kontakte skolens kontor

Flytter du til Ishøj Kommune er du garanteret en plads på distriktsskolen.

Du skal dog være opmærksom på, at flytter du til et nyt skoledistrikt skal du inden for tre måneder efter flyttedatoen give besked om at du ønsker at skifte til den nye distriktsskole.

Efter tre måneder mister du retten til en plads på distriktsskolen. Skoleskiftet skal effektueres senest den 1. august i det kommende skoleår.

Der er frit skolevalg. Men for at dit barn kan skifte til en anden skole end distriktsskolen, skal der være plads på den ønskede skole.

Elever kan få plads på enanden skole end distriktsskolen, hvis den gennemsnitlige klassekvotient på den aktuelle årgang på den ønskede skole er under 25 elever.

Hvis der er flere ansøgere til en skole end der er plads til, bliver der oprettet en venteliste på skolen.

Er det ikke muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse på en bestemt skole, sker optagelsen i 1. – 9. normalklasse efter følgende prioriterede kriterier:

  1. de elever, som har søskende på den ønskede skole
  2. anciennitet på ventelisten til den ønskede skole, dvs. hvor længe dit barn har stået på ventelisten
  3. de elever, der bor nærmest den ønskede skole.

Skoledistrikter

Til hver af kommunens fem folkeskoler er der et skoledistrikt.

Skoledistrikterne er fleksible og bliver derfor justeret årligt i forbindelse med indskrivningen af børn i børnehaveklasse.

Et barn har ret til at blive indskrevet på den skole, som hører til distriktet. Forældre som flytter til et nyt skoledistrikt skal dog være opmærksomme på, at de inden for tre måneder efter flyttedatoen skal give besked om de ønsker at skifte til den nye distriktsskole. Skoleskiftet skal ske senest den 1. august i
det kommende skoleår.

Når en elev bliver indskrevet på en skole er skolen herefter elevens distriktsskole uanset følgende års distriktsjusteringer.

I kortet har du mulighed for at se nuværende skoledistrikter.

I søgefeltet kan du søge på en adresse, og efterfølgende kan se hvilket skoledistrikt adressen tilhører:

 

Center for Dagtilbud og Uddannelse

Ishøj Store Torv 20, 5. sal, 2635 Ishøj

4357 7575

cdu@ishoj.dk