Kontinensklinikken

Har du svært ved at holde på urin eller afføring?

I 70% af tilfælde med inkontinens kan man få det bedre eller helt afhjælpes med simple bækkenbundsøvelser og små ændringer i vaner

Kontinensklinikken i Ishøj Kommune tilbyder Ishøjs borgere over 18 år følgende:

  • Undersøgelse og udredning af årsagen til inkontinens 
  • Træningsforløb med fokus på at styrke musklerne i bækkenbunden, hvis det vurderes at træning kan afhjælpe inkontinensen
  • Vejledning i hvordan du bedst kan afhjælpe gener i forbindelse med inkontinens, hvis det vurderes at din inkontinens ikke kan behandles

Behandlingen er individuel

Du vil møde en sygeplejerske og en fysioterapeut i Kontinensklinikken. De vil først tale med dig om dine gener. De vil fx være interesserede i, hvor store mængder urin du lækker og i hvilke situationer det sker, hvor meget og hvornår på dagen du drikker væske samt hvilken medicin du tager. 

Derefter vil fysioterapeuten undersøge styrken i musklerne i din bækkenbund, og hvor let du har ved at aktivere disse muskler. 

Der findes forskellige typer af inkontinens, og de skal behandles forskelligt.

Sygeplejersken og fysioterapeuten kan på baggrund af jeres samtale og undersøgelserne vurdere, hvilken type inkontinens du har og dermed hvilken indsats, der bedst kan hjælpe dig.

Det kan også være nødvendigt at henvise dig videre til din læge, hvis der er mistanke om, at din inkontinens skyldes sygdom eller der er behov for yderligere undersøgelser på hospitalet.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på telefon 61 14 60 40.

Du får en tid i kontinensklinikken ved at udfylde et ansøgningsskema, som du sender til:

Træning og Rehabilitering
Ishøj Rådhus
Ishøj Store Torv 20, 6. sal
2635 Ishøj. 

Ansøgningsskemaet kan du printe via dette link.

Du kan også hente ansøgningsskemaet i Borgerservice.

Når Træning og Rehabilitering har modtaget din ansøgning, vil du blive kontaktet af en sekretær for at få en aftale i kontinensklinikken. Det er derfor vigtigt, at du skriver dit telefonnummer på ansøgningen.

Kontinensklinikken ligger på Ishøj Rådhus sammen med Familielægerne.

Adressen er:

Ishøj Store Torv 20, 5. sal

2635 Ishøj.

Hvis du efterfølgende har behov for et træningsforløb, foregår træningen på:

Træningscenter Syd (Kærbo)

Ishøj Boulevard 2A, 2. sal

2635 Ishøj