Ishøj Kommunes arkitekturpris
Det er nu blevet tid til at komme med forslag til, hvem der skal vinde årets arkitekturpris!
Kender du et spændende nyt byggeri, en flot bygningsrestaurering, byrum eller et grønt anlæg her i Ishøj, som skal indstilles til præmiering? Så er det nu du skal sige til.
Alle kan indstille et byggeri eller anlæg der lige har det ekstra - en spændende arkitektur, en god indlevelse i stedet eller blot smukke funktionelle rammer som bidrager til kommunens forskønnelse. Bygningen, byrum eller anlægget må ikke tidligere have været nomineret og skal være færdigbygget og taget i brug i september måned, hvor der er besigtigelse af de nominerede emner.
Send os dit forslag med en kort begrundelse til cbu@ishoj.dk senest d.30. august
Hvert år præmierer Ishøj Kommune en bygning, byrum eller landskabsprojekt, der udmærker sig ved at have en høj arkitektonisk kvalitet.
Formålet med arkitekturprisen er at fremme den gode arkitektur og skabe interesse og forståelse for hvad arkitektonisk kvalitet er i Ishøj Kommune. Prisen skal også være en inspiration til kommende bygherrer og vise, at Ishøj Kommune prioriterer kvalitet i de fysiske omgivelser til glæde for både nuværende og kommende borgere, erhvervsvirksomheder, institutioner og gæster.
Arkitekturprisen uddeles hvert år i oktober og i løbet af august måned kan man indstille en bygning, byrum eller landskabsprojekt til prisen.
Alle kan indstille -både borgere, virksomheder og administration- og et projekt kan godt indstilles flere gange men kun nomineres én gang. Tidligere nomineringer fremgår af nederst på siden.
Læs mere om præmieringen i "Regulativ for præmiering af gode og smukke bygninger mv. i Ishøj Kommune".
Vinder 2021 - Landsbyskoven og søen ved Ishøj Landsby
Vinder 2017 - Landskabsprojekt i Ishøj Landsby
Vinder 2016 - ARKEN - Kunstens Ø
Vinder 2014 - Strandgårdskolen
Vinder 2012 - Stationsforpladsen
Vinder 2006 - Landskaberne ved godset Benzonsdal og Ishøj Golf Center
Vinder 2004 - DSB Servicecenter Køge Bugt og familieboliger i Vejleåparken