Nu kan du indstille kandidater til årets priser til Pokalfesten

03. februar 2022

Hvert år uddeler Ishøj Kommune fire priser ved den årlige Pokalfest. Se her, hvordan du kan indstille kandidater til priserne

Ishøj Kommune uddeler hvert år fire priser på hver 5.000 kroner til personer, som har gjort en ekstraordinær indsats for Ishøjs foreningsliv.

Foreninger, organisationer og institutioner har mulighed for at indstille kandidater til priserne indtil senest fredag den 25. februar 2022.

Indstillingen skal ske i en motiveret ansøgning, som kan sendes til kultur@ishoj.dk eller sendes med post til:

Center for Kultur og Fritid
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

Center for Kultur og Fritid opfordrer foreningerne til at kontakte centret, hvis de ønsker at indstille en kandidat, men har behov for hjælp til at skrive en indstilling.

Priserne bliver uddelt ved den årlige Pokalfest, som indtil videre er planlagt til torsdag den 2. juni 2022 kl. 19.

Disse fire priser bliver uddelt

Alle foreninger, der i Ishøj Kommune er godkendte som tilskudsberettigede tilhørende gruppen af idrætsforeninger, kan indstille kandidater.

Det er afgørende for prisens tildeling, at der er udøvet en ganske særlig indsats, der fortjener påskønnelse.

Den indstillede kandidat kan være en leder eller et menigt medlem af foreningen, der med sin drivkraft har ydet en stor og bred arbejdsindsats for sin forening.

Det er uden betydning, om den pågældende har gjort sit arbejde gratis eller har modtaget nogen form for aflønning.

Indstilling om uddelingen foretages af Ishøj Idrætsråd gennem Folkeoplysningsudvalget og Kultur og Fritidsudvalget til Byrådet, der har den endelige afgørelse, om der dette år skal uddeles en Idrætslederpris.

Alle foreninger, der i Ishøj Kommune er godkendte som tilskudsberettigede tilhørende grupperne af idrætsforeninger, øvrige foreninger eller gruppen af ungdomsforeninger, kan indstille kandidater.

Den indstillede kandidat skal selv være under 30 år, og skal være leder eller instruktør for børn og unge under 18 år.

Det er afgørende for prisens tildeling, at der er udøvet en ganske særlig indsats, der fortjener påskønnelse.

Det er uden betydning, om den pågældende har gjort sit arbejde gratis eller har modtaget nogen form for aflønning.

Indstilling om uddelingen foretages i fællesskab af Ishøj Idrætsråd, Foreningsunionen og IBUS gennem Folkeoplysningsudvalget og Kultur og Fritidsudvalget til Byrådet, der har den endelige afgørelse, om der dette år skal uddeles en Ungelederpris.

Alle foreninger, der i Ishøj Kommune er godkendte som tilskudsberettigede tilhørende gruppen af øvrige foreninger eller gruppen ungdomsforeninger, kan indstille kandidater.

Det er afgørende for prisens tildeling, at der er udøvet en ganske særlig indsats, der fortjener påskønnelse.

Den indstillede kandidat kan være en leder eller et menigt medlem af foreningen, der med sin drivkraft har ydet en stor og bred arbejdsindsats for sin forening.

Det er uden betydning, om den pågældende har gjort sit arbejde gratis eller har modtaget nogen form for aflønning.

Indstilling om uddelingen foretages i fællesskab af Foreningsunionen og IBUS gennem Folkeoplysningsudvalget og Kultur og Fritidsudvalget til Byrådet, der har den endelige afgørelse, om der dette år skal uddeles en Foreningslederpris.

Alle foreninger, organisationer og institutioner, der bl.a. ved faste ugentlige møder øver en direkte indsats på frivilligt plan, kan foretage indstilling.

Det er afgørende for prisens tildeling, at der er udøvet en ganske særlig indsats, der fortjener påskønnelse.

Det er uden betydning, om den pågældende har gjort sit arbejde gratis eller har modtaget nogen form for aflønning.

Indstilling om uddelingen foretages af Kultur og Fritidsudvalget til Byrådet, der har den endelige afgørelse, om der dette år skal uddeles en Initiativpris.