Kom til borgmesterkaffe
12. december 2024 - Ishøj Rådhus
Har du noget på hjertet, som du gerne vil dele med borgmesteren? Så kom og drik en kop kaffe med Merete Amdisen
Måske du har en god ide til, hvordan vi styrker fællesskabet eller finder nye veje til, hvordan vi fortsat udvikler vores kommune og passer bedre på det, vi har.
Med borgmesterkaffe ønsker Merete Amdisen at invitere til en uformel og hyggelig snak på borgmesterkontoret, hvor hun har mulighed for at lytte til dine tanker og idéer, mens I nyder en kop kaffe.
Kom til kaffe hver anden måned
Merete Amdisen sidder klar med kaffe på kanden hver anden måned. Du møder bare op på borgmesterkontoret på 7. sal, Ishøj Store Torv 20 i tidsrummet mellem kl. 15-16.30.
Samtalerne med borgmesteren kræver ingen tilmelding. Det bliver efter først til mølle og med en maks. længde på 15 minutter pr. person.
Personlige sager kræver tidsbestilling
Idéen med borgmesterkaffe er en uforpligtende snak – ikke sagsbehandling. Har du brug for en personlig samtale om en konkret sag, beder vi dig om at bestille tid.