Arbejdet med letbanens kørestrøm bliver forlænget ind i uge 49

29. november 2024

Hovedstadens Letbane kan desværre ikke afslutte kørestrømsarbejdet mellem Ishøj Station og Ishøj Strandvej som planlagt i uge 48

Ishøj Kommune er blevet informeret om, at arbejdet fortsætter ind i uge 49 og forventes afsluttet midt i næste uge – potentielt senest onsdag den 4. december 2024.

Det betyder, at strækningen mellem Ishøj Station og Ishøj Strandvej fortsat vil være afspærret for al trafik.

Kun beboer på Vejlebrovej 76-128 vil have mulighed for at køre til og fra deres bopæl fra Ishøj Strandvej/Ishøj Stationsvej, som tilfældet også har været i uge 48.

Afspærring på strækningen bliver fjernet, så snart arbejdet er afsluttet.

Du kan se det berørte område på kortet forneden:

Buslinje 127 fortsætter på alternativ rute

Omlægningen af buslinje 127 vil også blive forlænget ind i uge 49.

Busserne følger derfor fortsat den ændrede rute, indtil kørestrømsarbejdet er afsluttet.

Du kan læse mere om omlægningen af linje 127 her.

På kortet forneden kan du se den midlertidige busrute:

Husk at overholde vejspærringerne

I uge 48 har vi oplevet lange køer og store forsinkelser i trafikken, fordi bilister og andre trafikanter trodsede afspærringerne og flyttede dem for at køre ind i det afspærrede område til fare for entreprenørernes sikkerhed.

Ishøj Kommune forstår, at afspærringen kan skabe frustration, men vi skal på det kraftigste henstille til, at alle trafikanter overholder vejspærringerne.

Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte vejkontoret på vejkontor@ishoj.dk.