Borgmesterkaffe bliver flyttet til den 20. juni
30. maj 2024
Borgermesterkaffe i juni bliver flyttet én dag - fra onsdag den 19. juni til torsdag den 20. juni kl. 14.30-16
Du er stadig velkommen til at komme på rådhuset og drikke en kop kaffe med Merete Amdisen, når borgmesterkaffen bliver serveret i juni.
Dog er datoen for borgermesterkaffe i juni 2024 flyttet til torsdag den 20. juni kl. 14.30-16.
Samtalerne med borgmesteren kræver ingen tilmelding. Det bliver efter først til mølle og med en maks. længde på 15 minutter pr. person.
Du møder bare op på borgmesterkontoret på 7. sal, Ishøj Store Torv 20 i tidsrummet mellem kl. 14.30 til kl. 16.
Personlige sager kræver tidsbestilling
Idéen med borgmesterkaffe er en uforpligtende snak – ikke sagsbehandling. Har du brug for en personlig samtale om en konkret sag, beder vi dig om at bestille tid.