Du kan ikke sende eller modtage Digital Post fra den 18. til 21. marts
17. marts 2022
Mandag den 21. marts overgår Danmark til en ny Digital Post-løsning. Derfor kan du ikke sende og modtage digital post fra fredag den 18. marts
Det er Digitaliseringsstyrelsen som lancerer næste generation Digital Post. For at blive klar til det, lukker den eksisterende løsning i perioden fra fredag den 18. marts til mandag den 21. marts kl. 9.
Derfor vil det ikke være muligt for offentlige afsendere og borgere og virksomheder at sende og modtage digital post. Du kan dog stadig tilgå og læse din gamle digitale post i perioden.
Mandag den 21. marts kl. 9 er det igen muligt at sende digital post til myndighederne.
Ifølge Digitaliseringsstyrelsen vil det nye Digital Post i høj grad minde om den nuværende løsning, men i en forbedret, sammenhængende og lettilgængelig it-løsning, hvor brugervenligheden er i top.