Fejring af første spadestik for ny letbaneforplads
18. juni 2024
Ishøj Kommune inviterer alle borgere til en festlig markering af det første spadestik for den nye letbaneforplads "Ishøj Strand ARKEN" på Ishøj Strandvej
Arrangementet finder sted mandag den 24. juni 2024 kl. 14.30-15.30 ved Vejledalen 19, 2635 Ishøj.
Borgmester Merete Amdisen vil holde en velkomsttale, og kunstnergruppen YEARS, som står bag et unikt kunstværk doneret af Ny Carlsbergfondet, vil dele deres tanker om værket.
Der vil blive serveret kolde drikke og snacks til deltagerne.
Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig.
Kom gerne på cykel eller til fods. Parkering i bil kan ske ved idrætscentret.
For spørgsmål kan Laura Freyberg kontaktes på laupe@ishoj.dk.