Fri eller fanget – kampagne hjælper unge til nikotinfri hverdag
03. november 2025
Unge på Vestegnen og Sydamager bliver i uge 45 gjort opmærksom på, at de kan få gratis hjælp til at stoppe med nikotin gennem kampagnen Fri eller fanget.
Mange unge kæmper med nikotinafhængighed og vil gerne stoppe, men har svært ved det. Kampagnen Fri eller fanget skal gøre det tydeligt, at der findes gratis hjælp til unge i udskolingen og på ungdomsuddannelserne.
Bag initiativet står kommunerne på Vestegnen og Sydamager i samarbejde med partnerskabet Klar livet – uden røg og rusmidler.
Kampagnen sætter fokus på fællesskaber uden nikotin. Fodboldklubben Brøndby IF støtter også op om kampagnen.
Her kan unge og forældre hente hjælp
Unge, der vil have hjælp, kan sende en sms med teksten ”nikotinfri” til 1231
Ringe til Stoplinien på 80 31 31 31.
Eller finde råd på www.break-up.dk.
Forældre kan få gode råd fra guiden ’Tal med dit barn og røg og nikotin’ som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.
Kampagnen ’Fri eller Fanget’ er udviklet med støttet fra Nordea-fonden.
- 34,8 pct. unge i alderen 15-29 år bruger mindst ét nikotinprodukt dagligt eller lejlighedsvist
- 50 pct.af de unge, der ryger cigaretter og puffbar har overvejet at stoppe sit forbrug, mens tallet er på 72,3 pct.for snusbrugere.
- Indenfor de sidste 12 måneder har 25,3 pct. forsøgt at stoppe med puffbarer, 30,7 pct.med cigaretter og 48,1 pct.med snus.
- 75-80 pct.af unge mellem 15-29 år der er snusbrugerne, oplever at de er afhængige, mens cirka halvdelen af dem der ryger cigaretter og puffbar føler sig afhængige. For 33-52 pct. af unge nikotinbrugere er ’ønsket om ikke af være afhængig’ en medvirkende faktor for at stoppe deres nikotinforbrug.
- Økonomien angives som den tredje vigtigste medvirkende faktor for dem, der har forsøgt at stoppe med deres forbrug af cigaretter og nikotinposer
Kilde: §RØG Rapport – en undersøgelse af tobak, adfærd og regler. Syddansk Universitet 2023